Se på kortet
Raffles Place, One Raffles Place, Singapore
Læs om byen
Singapore er en perle, hvor man kan møde mange af Asiens kulturer, nyt og gammelt samt tropiske palmestrande og uberørt regnskov på et meget lille område. Det officielle sprog er engelsk, men mange folkeslag som malajer, indere, arabere og kinesere sætter alle deres præg på byen med hver deres områder, butikker, restauranter og højtider.
Singapore er både en by og en bystat, og man ser straks, at byen og landet er meget moderne, og overalt er der tæt til flot moderne arkitekter, masser af indkøbsmuligheder og attraktioner. Det hele bindes sammen af effektiv offentlig transport, og derfor er der aldrig langt til selv de fjerneste seværdigheder.
Oplevelserne står i kø i Singapore, hvor man blandt andet kan besøge en regnskov og også nyde et uforglemmeligt syn af de mange orkidéer, der stortrives i det varme klima i byen. Man kan også tage til underholdning omkring Marina Bay og Sentosa Island.
Med Singapores beliggenhed kun 60 km fra ækvator, er klimaet dejligt året rundt. Og Singapore-øen er et godt udgangspunkt for ture til de nærliggende indonesiske øer eller til Malaysias næststørste by, Johor Bahru, der grænser op til Singapores lille areal.
Topseværdigheder
The Arts House
The Arts House er et sted i Singapore for diverse kunst som koncerter og udstillinger. Det har dog en lang og spændende historie før den nuværende anvendelse. Huset blev opført 1826-1827 af den irske arkitekt George Drumgoole Coleman i nypalladiansk stil. Bygningen var oprindeligt residenspalæ for den skotske købmand John Argyle Maxwell.
Købmanden kom dog ikke til at bruge residensen, fordi der var uklarhed om ejerskabet af jorden. Ud for huset ved Singapore River gik Stamford Raffles i land første gang den 29. januar 1819, og Raffles havde oprindeligt tildelt jorden til regeringsbrug i sin byplan. Raffles' efterfølger John Crawfurd udstedte dog en tilladelse, der tillod Maxwell at bygge et hus på stedet.
I 1827 indgik man et kompromis, hvor Maxwell fik en 999-årig lejekontrakt, men han skulle udleje huset til regeringen for 500 rupier i leje hver måned. Lejemålet fortsatte til 1842, hvor koloniregeringen købte bygningen på en auktion. Det var først domhus, men senere blev det sæde for stedets parlament, og derfor var The Arts House tidligere kendt som Old Parliament House.
Bygningen er flere gange gennem årene blevet udbygget. Det skete første gang mellem 1873 og 1875 af John Frederick Adolphus McNair, og i 1901 blev bygningen udvidet mod Singapore River. Udvidelserne med flere nye offentlige kontorer gjorde, at Colemans oprindelige design gik tabt. Singapores parlament flyttede herfra i 1999, og The Arts House blev åbnet som kunst- og kultursted i 2004.
St. Andrew's Cathedral
St. Andrew’s Cathedral er Singapores anglikanske domkirke. Dens historie går tilbage til Sir Stamford Raffles byplan fra 1822, hvor placeringen blev udlagt til opførelsen af en kirke i byen. Der gik dog over ti år, før selve byggeriet af den første kirke blev igangsat. Det skete i 1835, og den første gudstjeneste blev holdt i juni 1837.
Lokalt mente man ikke, at den første St. Andrew's lignende en kirke tydeligt nok, og derfor blev der bygget et spir på i 1842. Man undlod at etablere lynafledning, og efter at være ramt af lyn i 1845 og 1849, blev kirken vurderet for usikker til anvendelse og lukket i 1852. Man rev bygningen ned i 1855, hvilket gav plads til den nuværende domkirke.
Det var William Butterworth, der som guvernør igangsatte byggeriet af afløseren for den første kirke, og ingeniøren Ronald MacPherson designede den nye St. Andrew's Church. Grundstenen blev lagt i 1856, og kirken blev indviet i 1861 i nygotisk stil. I begyndelsen havde St. Andrew's status af sognekirke, men i 1870 blev den ophøjet til katedral.
I dag står domkirken som et smukt arkitektonisk indslag i den gamle del af Singapore. Den har også et seværdigt kirkerum, hvor man blandt andet kan se nogle interessante glasmosaikker, der viser Sir Stamford Raffles, Ronald McPherson og John Crawfurd, der alle var væsentlige personer i Singapores 1800-talshistorie. Man kan også se The Canterbury Stone, The Coventry Cross og The Coronation Carpet, der er elementer fra England.
Raffles Hotel
Raffles Hotel er et verdensberømt luksushotel, der er kendt for sin charme og elegance, som er vedligeholdt fra Singapores kolonitid. Hotellet blev etableret med ti værelser i 1887 af armenske hotelejere, og det blev opkaldt efter den britiske statsmand Sir Thomas Stamford Raffles, der var grundlæggeren af det moderne Singapore.
Hotellet var dog allerede blevet bygget som et privatejet strandhus i begyndelsen af 1830'erne. I 1878 blev det nyindrettet som Emerson's Hotel, da Charles Emerson lejede bygningen. Emerson døde i 1883, hvor hotellet lukkede, og da hans lejekontrakt udløb i 1887, slog de armenske Sarkies-brødre til og lejede ejendommen for at etablere et luksushotel.
Raffles Hotel blev hurtigt populært blandt velhavere, og gennem de første årti blev hotellet udbygget flere gange med flere suiter, værelser og services. I 1899 stod en ny hovedbygning færdig på stedet for det oprindelige strandhus, og det havde blandt andet installeret elektriske loftsventilatorer og elektrisk lys som det første hotel i regionen. Sarkies-brødrene drev hotellet indtil 1931, hvor den økonomiske nedgang tvang dem i konkurs.
Hotellet blev dog drevet videre af et andet selskab, og i 1981-1991 blev der gennemført en omfattende renovering, der bragte hotellet tilbage til storhedstiden i 1915. Den berømte Long Bar blev også renoveret, og det har gennem årene været et yndet sted for berømtheder. Baren er kendt som traditionen med at smide jordnøddeskaller på gulvet og som stedet, hvor bartenderen Ngiam Tong Boon opkaldt cocktailen Singapore Sling.
Boat Quay
Boat Quay er et område langs Singapore River, der ligger med sine små hyggelige huse side om side i skærende kontrast til de bagvedliggende skyskrabere. De lave huse blev bygget som såkaldte shophouses med både boliger og kommercielle lokaler, og i dag er de blevet indrettet som caféer og restauranter med en skøn atmosfære langs vandet.
Gennem 1800-tallet var Boat Quay en travl den af Singapores havn, og en stor del af byens fragt blev losset og ikke mindst lastet her. Det gjaldt eksempelvis gummi og krydderier. I 1860erne var det cirka tre fjerdedele af shippingen i Singapore, der gik gennem Boat Quay, så det var et vigtigt og travlt område. Den tilbageværende del af skibstrafikken blev flyttet herfra i 1983, og udviklingen til dagens Boat Quay blev sat i gang i 1993.
Marina Bay
Marina Bay er en lille bugt ud for det centrale Singapore, og det er også navnet på hele det område, der gennem årtier er blevet nyudviklet som en slags udvidelse af kvarteret Central Business District. For at kunne udvikle området måtte man foretage en de landindvinding, og det skete fra 1969 til 1992.
Siden da er der blevet bygget mange store opførelse og anlæg, som har defineret Singapore de seneste årtier. Det drejer sig om fx hotellet Marina Bay Sands, ArtScience Museum, Gardens by the Bay, Esplanade - Theatres on the Bay og Helix Bridge. Det er alle bygningsværker og anlæg, der i sig selv er seværdigheder, og som samlet danner byens moderne vartegn.
Gardens by the Bay
Gardens by the Bay er en unik park, der breder sig over godt 100 hektarer ved Marina Bay i det centrale Singapore. Parken er inddelt i områderne Bay Central Garden, Bay East Garden og Bay South Garden, og hele anlægget er karakteriseret ved at være en særdeles moderne have med indarbejdelse af arkitektur og teknologi, der går haverne til en uforglemmelig oplevelse.
Man kan gå nogle skønne ture i Gardens by the Bay, og det gælder både i haveanlæggene og ad promenaderne langs vandet i Bay South Gardens nordlige del. Her finder man også konservatorierne Flower Dome og Cloud Forest, der er to kolossale væksthuse i spændende design og indretning med vandfald med videre. Øst herfor ligger flere små søer i stemningsfulde anlæg.
I den sydlige del af Bay South Garden kan man gå en tur i den nok mest berømte del af haverne. Det er Supertree Grove med 18 trælignende strukturer med højder fra 25 til 50 meter. Supertræerne er vertikale haver, og de er tilgængelige, fordi man nærmest kan gå i en skov oppe mellem kronerne i de designede kæmpetræer. Det er en oplevelse både i dagslys og ved illuminering om aftenen, hvor der også er lys- og musikshow.
Går man over Marina Bay mod nordøst ad Marina Barrage Bridge kommer man til Bay East Garden, der danner et roligere miljø end Bay South Garden. Her kan man nyde nogle opdelte haveanlæg med forskellige landskaber og temaer, og herfra kan man nyde en panoramaudsigt til både Marina Bay og til Singapores moderne skyline.
Bay Central Garden ligger son nordligt forbindelsesled mellem Bay South Garden og Bay Eat Garden. Denne del af haverne byder ikke på store områder, men derimod på en lang pronenade, hvor man kan gå langs vandet. Men kommer blandt andet forbi Singapore Flyer, der er et 165 meter højt pariserhjul. Hjulet åbnede som det højeste i verden i 2008.
Singapore Botanical Garden
Singapore Botanical Garden er Singapores fantastisk smukke botaniske have, der er så spektakulær, at det er optaget på UNESCO's liste over verdensarv. Den nuværende have blev etableret i 1859, men det var ikke byens første botaniske have. Den havde Sir Stamford Raffles etableret i Singapore i årene 1822-1829 ved Fort Canning på Government Hill.
Den store botaniske have har flere indgange, hvoraf Tanglin Gate langs Holland Road i syd udgør hovedindgangen. Hovedattraktionen i den tropiske have er National Orchid Garden, hvor samlingen består af over tusind arter orkidéer og endnu flere hybrider. Det er en uforglemmelig oplevelse af gå gennem denne del af haven.
I Singapore Botanical Garden kan man også opleve en del af Singapores gamle og vilde regnskov. Regnskovsområdet ligger på cirka seks hektarer, der naturligt nok er et område, der allerede lå her, da den botaniske have blev oprettet. Derved er Singapore en af de meget få byer i verden, der har en regnskov i byen. Man kan også se mange andre anlæg af forskellig slags i haven.
