Site logo
Se på kortet
  • Hôtel de ville de Montréal, Notre-Dame Street East, Montreal, Montreal, QC, Canada

Læs om byen

Montréal er Canadas næststørste by, og den er en af den fransktalende verdens største byer. Montréal er også berømt for design og en arkitektur, der strækker sig langt tilbage i byens historie. Man kan således se bevarede byggerier tilbage til 1600-tallet.

Den gamle bydel byder på mange oplevelser og smukke seværdigheder. Basilikaen Notre-Dame og det store Bonsecours-marked er to af de bygningsværker, man helt sikkert skal se, og man kan også tage en spadseretur ad Rue Saint Jacques for at se 1800-tallets hovedsæder for Canadas store banker.

Af nyere bygninger står fx katolske Oratoire Saint-Joseph du Mont-Royal, universitetets primære campus i art deco og det særegne Habitat 67, der blev opført som en model for et nytænkt boligkompleks til verdensudstillingen i byen i 1967.

Der er også rige muligheder for rekreation i byen. Bakken Mont Royal ved byens centrum når en højde på 233 meter på den højeste af bakkens tre toppe. Man kan også sejle på St Lawrence River og nyde en tur på øerne Île Sainte-Hélène og Île Notre-Dame.

Topseværdigheder

    Basilique Notre-Dame

    Vor Frue Basilika
    Basilique Notre-Dame

    Basilique Notre-Dame er Montréals imponerende katedral, der blev opført i nygotisk stil i årene 1824-1829. Bygningsværket er berømt for sit meget smukke indre med de fantastiske træskærerarbejder, malerier og mange forgyldninger.

    Kirkens historie går tilbage til Sulpicianerordenens ankomst til det daværende Ville-Marie i 1657. Seks år senere fik de herredømme over øen på stedet, som de regerede indtil 1840. Sulpicianerne grundlagde sognet Notre-Dame og byggede kirken af samme navn i 1672. I 1820erne var menigheden vokset, og kirken var blevet for lille.

    Man satte arkitekten James O'Donnell til at tegne en ny og større katedral, der skulle kunne huse 10.000 kirkegæster. O'Donnell tegnede en storslået bygning i nygotisk stil, der for mestedelens vedkommende stod færdig i 1829. Året efter døde James O'Donnell, der konverterede til katolicismen på sit dødsleje, hvorved han kunne blive begravet i katedralens krypt.

    Opførelsen fortsatte efter 1829, og de to tårne blev færdige i henholdsvis 1841 og 1843. Ved færdiggørelsen var Basilique Notre-Dame den største kirke i Nordamerika. Man arbejdede dog videre på udsmykningen i en del år endnu. Facade blev fuldendt i 1865, mens man arbejdede på den indre dekoration af kirkerummet til 1879.

    Man kan nyde synet af katedralens facade, før man går ind i det uforglemmeligt smukt byggede kirkerum, der er et nygotisk mesterværk. Hvælvingerne er farvet dybblå og dekoreret med gyldne stjerner, mens farvespillet i resten af kirken er i blandt andet blå, azurblå, rød, lilla, sølv og guld. Der er utallige træudskæringer, statuer og glasmosaikvinduer, der viser scener fra Montreals religiøse historie.

     

    Jardin Botanique, Montréal

    Botanisk Have
    Jardin Botanique

    Jardin Botanique er Montréals smukke botaniske have, de bliver anset som en af verdens førende af sin slags. I de omkring 30 haveanlæg og 10 væksthuse i den 75 hektarer store botaniske have kan man opleve flere end 22.000 planter, og det er en fornøjelse at nyde omgivelserne på en tur her.

    Haven blev grundlagt i 1931 og anlagt efter design af Henry Teuscher. I haven kan man se den samtidige administrationsbygning, der står i smuk art deco efter Lucien F. Kéroacks tegninger, og man kan også se monumentet Lion de la Feuillée, der er en løve fra 1831, som oprindeligt prydede en bro i franske Lyon. Løven kom til Montréal i 1992.

    Der er flere tematiske haver og anlæg i Jardin Botanique. Man kan fx besøge den kinesiske have, der blev anlagt i overensstemmelse med traditionerne fra Ming-dynastiets tid. Der er også en japansk have, der også er hjemsted for teceremonier. Man kan også nyde en alpin have og et anlæg med blandt andet totempæle fra Canadas oprindelige befolkning.

     

    Rådhuset Hòtel de Ville

    Rådhuset
    Hôtel de Ville

    Hôtel de Ville er Montréals rådhus og en af byens karakteristiske bygninger fra sidste halvdel af 1800-tallet. Rådhuset blev tegnet af arkitekterne Henri-Maurice Perrault og Alexander Cowper Hutchison og opført i årene 1872-1878.

    Den elegante rådhusbygning står som et af de bedste eksempler på Napoleon III-stil, der også kaldes second empire, i Canada. Desværre brændte rådhuset i 1922, hvor det kun var murene, der stod tilbage. Ved genopbygningen beholdt man de gamle mure og opførte et nyt rådhus bag dem.

     

    Saint-Sulpice Gamle Seminarium
    Vieux Séminaire Saint-Sulpice

    Vieux Séminaire Saint-Sulpice er navnet på en af Montréals ældste bygninger. Det er et gammelt seminarium, der blev opført 1684-1687 i en stil, der repræsenterede det officielle Nouvelle France. Bygningens ur er fra 1701 og derved Nordamerikas ældste af sin art.

    Seminariet blev allerede grundlagt i 1657 af Sulpicianerordenen, men der gik 27 år, før opførelsen af bygningen gik i gang under ledelse af François Dollier de Casson, der var leder af sulpicianerne i Montréal. Formålet med seminariet var at uddanne sekulære præster og at missionere blandt den oprindelige befolkning i kolonien.

    I overensstemmelse med en klostertradition anlagde sulpicianerne en have i 1600-tallet tæt på deres seminarium for at dyrke frugt og grønsager. Haven blev etableret efter fransk tradition fra renæssancen med et geometrisk arrangement af gangene med plæner og en central statue. Ordenens have er en af ​​de ældste haver af denne slags i Nordamerika.

     

    Place d'Armes, Montréal

    Place d'Armes

    Place d'Armes er en vigtig plads i Montréals gamle bydel. Den blev anlagt i 1693 og kaldt Place de la Fabrique, før den fik sit nuværende navn i 1721, da den blev anvendt til forskellige militære begivenheder. Senere blev pladsen indrettet med markeder, før der blev etableret en victoriansk have her.

    Pladsen fik sin nuværende størrelse i 1830-1840erne, hvor Basilique Notre-Dame afløste en tidligere kirke på stedet. Den gamle kirke lå foran dagens katedralen og derved på selve pladsens område. På midten af pladsen kan man se en statue. Den forestiller kong George III, og den blev stillet op i 1773 som det første offentlige monument af sin slags i Montréal.

    Der ligger flere interessante bygninger omkring Place d'Armes. Mod øst kan man se det katolske domkirke, Basilique Notre-Dame, og det gamle 1600-talsseminarium Vieux Séminaire Saint-Sulpice. Mod nord ligger rødstensbygningen Édifice New York Life, der blev indviet i 1889 som byens første højhus. Ved siden af den står Édifice Aldred fra 1931 i art deco. Mod vest kan man se det Pantheon-lignende Édifice de la Banque de Montréal, der blev opført i 1847.

     

    Oratoire Saint-Joseph, Montréal

    Sankt Josef Oratorium
    Oratoire Saint-Joseph

    Oratoire Saint-Joseph er en romersk-katolsk basilika, der ligger i den sydvestlige del af Parc du Mont-Royal i Montréal. Basilikaen er en kolossal bygning, der bogstaveligt talt ligger som toppen af byen, idet den store kuppel når flere end 30 meter over toppen af bjerget Mont Royal.

    I 1904 kunne munken André Bessette opføre et lille kapel på dette sted, og kapellet blev forgængeren til dagens store kirke. Kapellet blev udbygget over det følgende årti, og grundet André Bessettes store internationale populæritet og meritter tillod kirken ham at bygge en basilika som afløser for kapellet, der blev flyttet for at blive bevaret.

    Fra 1914 til 1916 byggede man kirkens krypt, hvor der var plads til 1.000 kirkegængere. De følgende årtier indtil færdiggørelsen i 1967 byggede man på basilikaen, og den lange opførelsestid gjorde, at flere arkitektoniske stilarter blev anvendt. Man kan således se renæssance i 1920ernes dele af kirken og art deco i senere elementer.

    Det mægtige resultat kan ses i dag. Basilikaen er 105 meter lang og 65 meter bred, og toppen af kuplen når en højde på 97 meter. Alle dele er kirken er seværdige fra den nyklassicistisk inspirerede krypt med en marmorfigur af Sankt Josef til det store kirkerum med de elegante linjer og kapellet La Chapelle Votive.

Andre seværdigheder

    Parc du Mont-Royal

    Mont-Royal Park
    Parc du Mont-Royal

    Mont-Royal er et lille bjerg, der ligger nærmest midt i Montréal. Det har en højde på 233 meter, og fra toppen kan man nyde en fremragende udsigt. Det gælder ikke mindst fra stedet Chalet du parc du Mont-Royal, hvor man kan se til byens centrum og St. Lawrence-floden som et uforglemmeligt panorama.

    Bjerget består af tre toppe, hvoraf Grosse Montagne eller Colline Mont-Royal er 233 meter høj, og dertil kommer l’Outremont på 211 meter og Petite Montagne eller Sommet Westmount på 201 meter. Det var opdageren Jacques Cartier, der gav bjerget sit navn, der menes at have givet byen Montréal sit navn i 1535.

    På bjerget kan man gå nogle dejlige ture i Parc du Mont-Royal, der er et af Montréals store grønne oaser. Det var Frederick Law Olmsted, der designede parken, som blev indviet i 1876. Man kan se forskellige anlæg, skulpturer og en varieret flora og fauna i parken.

     

    McCord Stewart Museum
    Musée McCord Stewart

    Musée McCord Stewart er et interessant museum for canadisk historie og kultur. Det er et museum, der tog sit udgangspunkt i det samling, som David Ross McCord etablerede fra 1878, og på det tidspunkt havde McCords allerede en betydelig samling fra deres tid i Canada. David Ross McCord planlagde med årene at grundlægge et nationalhistorisk museum i Montréal, og planen blev realiseret i 1921.

    På museet kan man se udstillinger inden for forskellige temaer og kulturer. Man kan fx se en samling af utallige genstande, der skildrer levemåder, kunst, kulturer og traditioner i de oprindelige kulturer i blandt andet Québec. Man kan også se landets fornemste samling tekstiler og klædningsdragter, der blev skabt af Montréals største designere med flere. Der er også øvrige samlinger inden for kunsthåndværk, dokumentarkunst med videre.

     

    Marché Bonsecours

    Bonsecours Marked
    Marché Bonsecours

    Marché Bonsecours er en imponerende markedsbygning, der blev opført 1844-1847 som Montréals landbrugsmarked. Den store bygning er i dag et smukt sted med butikker, restauranter og sale til forskellige arrangementer.

    Markedet fik sit navn fra den nærliggende kirke Chapelle Notre-Dame-de-Bon-Secours, og det blev designet af britiske William Footner, der var arkitektonisk inspireret af Customs House i irske Dublin. Stilen var nyklassicistisk med en stor kuppel som centralt element.

    Marché Bonsecours åbnede som handelsbygning, men der var også andre aktiviteter. I 1849 mødtes den lovgivende forsamling i provinsen Canada i bygningen, der også husede Montréals rådhus i årene 1852-1878. Der blev også holdt udstillinger og banketter her.

     

    Parc Olympique, Montréal

    Montréal Tårn & Olympiske Park
    Tour de Montréal & Parc Olympique

    Tour de Montréal & Parc Olympique er dele af de store anlæg, hvor de olympiske sommerlege blev holdt i Montréal i 1976. Med i anlægget var byggeriet af et af byens nuværende vartegn, Tour de Montréal, som var det olympiske anlægs karakteristiske tårn.

    Tour de Montréal blev tegnet af den franske arkitekt Roger Taillibert, og det blev bygget med en hældning på 45 grader. Højden på 165 gjorde tårnet til verdens højeste hældende tårn, og hældningen overgår betydeligt den på fx Det Skæve Tårn i Pisa.

    Tårnet er pylon for kablerne, der forbinder det med taget på det olympiske stadion, Stade Olympique, og i tårnet er der et observationsdæk med en udstilling om både det olympiske anlæg og om Montréals olympiske lege og højdepunkter herfra.

    Parc Olympique er den olympiske park, som Tour de Montréal og Stade Olympique er dele af. Det store stadion var midtpunktet for legene i 1976, og efterfølgende er det blevet anvendt til blandt andet koncerter og som hjemmebane for fx Montréals fodboldhold og baseballhold.

    Ved siden af Tour de Montréal ligger Biodôme de Montréal, der byder på en tur gennem forskellige økosystemer fra de amerikanske kontinenter. Under de olympiske lege var bygningen arena for cykelsport og for judokonkurrencer.

     

    Habitat 67

    Habitat 67

    Habitat 67 er et interessant boligkompleks, der blev skabt i Montréal til verdensudstillingen, som blev holdt i byen i 1967. Det var den canadisk-israelske arkitekt Moshe Safdie, der designede projektet som en del af sit afgangsprojekt fra McGill University.

    Habitat 67 består af 354 identiske betonforme på hver 11,7x5x3 meter, som blev arrangeret i forskellige sammensætninger i tre slags pyramider på op til tolv boligetager i højden. Ved åbningen var resultatet 156 lejligheder i forskellige størrelser og indretning.

    Alle lejlighederne havde adgang til terrasser eller tagterrasserne, og det var da også en del af formålet at integrere frisk luft og små haver med den urbane liv i et lejlighedsbyggeri.

    Habitat 67 blev bygget på området Cité-du-Havre, der blev skabt ved jordopfyldninger grundet ønsket om at beskytte Montréals havn mod blandt andet is. I dag kan man nyde det enestående byggeri fra forskellige vinkler, som giver varierede indtryk.

     

    Pont Jacques-Cartier, Montréal

    Jacques-Cartier Bro
    Pont Jacques-Cartier

    Pont Jacques-Cartier er en bro, der krydser St. Lawrence-floden nord for Montréals centrum. Broen hed oprindeligt Pont du Havre, men den blev omdøbt til det nuværende navn i 1934 i forbindelse med 400-årets for Jacques Cartiers første sejlads op ad netop St. Lawrence-floden.

    Den store bro er næsten 3.500 meter lang, og den er en af de mest benyttede broer i Canada. Anlægget af broen blev besluttet i 1924, og den blev designet af ingeniøren Philip Louis Pratley. Grundstenen blev lagt i 1925, og Pont Jacques-Cartier blev indviet i 1930. I dag står broen som et af Montréal kendte byggerier fra sin tid.

     

    Canal de Lachine, Montréal

    Lachine Kanal
    Canal de Lachine

    Canal de Lachine er en kanal, der ligger som en vandvej i det sydøstlige hjørne af øen Île de Montréal. Kanalen er cirka 14,5 kilometer lang og forbinder Montréals gamle havn med søen Lac Saint-Louis. Den blev anlagt som en vandvej, hvor skibe kunne undgå de turbulente vande i Rapides de Lachine syd for Montréal.

    Anlægsarbejdet på kanalen startede i 1821, og der blev blandt andet etableret syv sluser undervejs à 30x6 meter. Kanalen åbnede i 1825, og kanalen var stærkt medvirkende til, at Montréal voksede som havneby, og industrier skød op langs langs havnen. I 1840erne blev kanalen gravet dybere, så tungere skibe og derved mere tonnage kunne benytte Montréal.

    Canal de Lachine mistede sin betydning med åbningen af St. Lawrence Seaway i 1959. Kanalen lukkede for trafik i 1970, men benyttes dog af mindre både. I dag kan man nyde nogle gåture langs kanalens maritime og rekreative miljøer og se de fine gamle anlæg langs vandet og blandt andet i den centrale del af byens havn.

     

    Chinatown, Montréal

    Den Kinesiske Bydel
    Quartier Chinois

    Quartier Chinois eller Chinatown er et stemningsfuldt kvarter i Montréal, hvor man kan besøge en del asiatiske butikker og restauranter og opleve kinesisk kultur og begivenheder. Bydelen ligger blandt andet langs gaderne Rue De La Gauchetière og Boulevard Saint-Laurent.

    I Boulevard Saint-Laurent kan man se en såkaldt paifang, der er en traditionel kinesisk portbygning. Den kinesiske historie i byen startede med de første kineseres ankomst i 1877. Fra 1902 blev kvarteret kaldt Quartier Chinois.

     

    Musée des Beaux-Arts de Montréal

    Montréal Museum for Skønne Kunster
    Musée des Beaux-Arts de Montréal

    Musée des Beaux-Arts de Montréal er et kunstmuseum i Montréal, der er et af Canadas største museer af sin slags. Museet blev grundlagt i 1860 af byens anglikanske biskop som en kunstforening, og det er derved det ældste kunstmuseum i Canada. I starten havde foreningen ingen museumbygning, og udstillinger blev derfor arrangeret på forskellige steder i byen.

    I 1949 fik kunstforeningen sit nuværende museumsnavn, og gennem årene har institutionen etableret nogle fornemme og interessante samlinger. Det er en stor udvikling siden den første donation fra John W. Tempest i 1892 af 60 malerier og en fond til indkøb af flere værker. I dag kan man se brede samlinger udstillet, hvor både canadiske og internationale kunstnere er repræsenterede.

     

    Pointe-à-Callière Museum
    Musée Pointe-à-Callière

    Musée Pointe-à-Callière er et museum for arkæologi og historie i Montréal. Det blev grundlagt i 1992 som en del af fejringen af byens grundlæggelse 350 år tidligere. Museet er opkaldt efter Louis-Hector de Callière, der var guvernør i Montréal og Nouvelle France. Museet ligger i øvrigt ved det sted, hvor franske bosættere gik i land i 1642.

    Museets samlinger består blandt andet af genstande fra den oprindelige befolkning Montréal-regionen, der illustrerer, hvordan forskellige kulturer sameksisterede og interagerede. Samlingen viser også de franske og britiske imperiers påvirkning af historien fra koloniseringen af dette område gennem årene.

     

    Vieux-Port, Montréal

    Montréal Gamle Havn
    Vieux-Port de Montréal

    Vieux-Port de Montréal er Montréals gamle havneområde langs St. Lawrence-floden. Området ligger også som en historisk del af storbyen, idet der allerede foregik handel på området fra 1611. Havnen udviklede sig sammen med byen, og i dag er det et moderne aktivitetsområde, man kan besøge.

    Der er flere spændende ting at opleve ved havnen. Man kan se tårnet Tour de l'Horloge, der blev bygget 1919-1922 som et klokketårn og et mindesmærke for sømænd. Ved tårnet ligger stranden Plage de l'Horloge, der blev åbnet som en bystrand i 2012. Man kan også skøjte i sæsonen, tage med pariserhjul og besøge videnskabsmuseet Centre des sciences de Montréal.

     

    Chapelle Notre-Dame-de-Bon-Secours, Montréal

    Vor Frue Bon-Secours Kapel
    Chapelle Notre-Dame-de-Bon-Secours

    Notre-Dame-de-Bon-Secours Chapel er en lille kirke, der er en af de ældste i Montréal. Kirken blev opført i 1771 på ruinerne af et tidligere kapel. Det var nonnen Marguerite Bourgeoys, som var kolonien Ville-Maries første underviser, der etablerede sognet Notre-Dame. I 1655 overbeviste hun kolonien om at bygge det første kapel.

    Kapellet brændte i 1754, og resultatet blev, at man opførte den nuværende kirke. Over indgangsdøren kan man se en skulptur af Jomfru Maria, som Marguerite Bourgeoys bragte hertil fra Frankrig i 1673. Skulpturen blev reddet fra kapellets brand og stammer derfor fra den tidligste kirke.

    Hvis man gerne vil vide mere om kvarterets historie og om Marguerite Bourgeoys, kan kan besøge stedet museum, Musée Marguerite-Bourgeoys, der skildrer nonnens liv og de ting, hun udrettede i Montréals tidlige kolonitid.

Ture fra byen

    Québec skyline

    Québec

    Québec er hovedstaden i den fransktalende, canadiske provins af samme navn. Efter Montréal er den provinsens største by, og den byder på utallige seværdigheder og oplevelser for besøgende.

    Byen blev grundlagt i 1608, og den er således Canadas næstældste by. I Québecs tidlige tid blev der bygget mure og befæstninger omkring byen efter europæisk forbillede, og de kan fortsat ses og er de eneste af sin art i USA og Canada. Murene omkranser den gamle bydel, Vieux-Québec, der er optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

    Læs mere om Québec

     

    Les Laurentides, Québec

    Les Laurentides

    Les Laurentides er et område, der ligger nordvest for Montréal, og som er kendt for sin smukke og bjergrige natur. Området er et besøg værd både sommer og vinter, og der er masser af steder at vælge mellem. Man finder hovedsageligt de seværdige steder og aktiviteterne langs hovedvejen mellem Montréal og Mont-Laurier.

    Om sommeren indbyder bjergene til vandreture, hvor man kommer helt ud i vildnisset, og det er også gode muligheder for cykelture, golf, ziplining og ture i kano eller kajak. Man kan naturligvis også bare nyde en køretur i naturen og nyde udsigter til søer og skove i det store område.

    Om vinteren er der også mulighed for vandringer, men naturligvis også for at besøge de mange skisportssteder, der ligger i Les Laurentides. Man kan både finde alpine bakker og gode langrendsløjper, og man kan også prøve snowmobiles i det storslåede landskab.

     

    Parliament Hill

    Ottawa

    Ottawa er Canadas hovedstad og ligger i Ontario på grænsen mellem det engelsktalende og det fransktalende Canada. På den modsatte bred af Ottawa River ligger således byen Gatineau, der er en del af storbyområdet omkring hovedstaden.

    I Ottawa er der mange seværdigheder, og naturligvis er de canadiske regeringsbygninger blandt de mest kendte. Hovedbygningen på Parliament Hill er den såkaldte Centre Block, som står i nygotisk arkitektur, hvilket tydeligt ses indvendigt i fx Confederation Hall og Hall of Honour.

    Læs mere om Ottawa

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Gennem flere tusinde år har der været bosættelser i Montréal-området. Indianerstammerne Algonquin, Huron og Iroquois var repræsenteret her. 

    De første europæere, der kom til Canada, var skandinaviske vikinger – og den første, der menes at være kommet til det nuværende Montréal, er Jacques Cartier. Han ankom til indianerlandsbyen Hochelega i 1535. Det første besøg resulterede dog ikke i en permanent beboelse fra fransk side.

    I begyndelsen af 1600-tallet besluttede Samuel de Champlain at etablere en handelsstation ved Port Royal på Montréal-øen. Handelen var fortrinsvist med områdets mange pelse.

    Få år efter, i 1639, blev den første egentlige europæiske bebyggelse grundlagt. Jérôme le Royer slog sig ned, og i 1642 fulgte missionærerne Paul Chomedey de Maisonneuve og Jeanne Mance med etableringen af missionen Ville Marie.

    Ville Marie blev hurtigt centrum for pelshandel, for den katolske kirke og for udbredelsen af den franske koloni Ny Frankrig. Den europæiske bosættelse skete dog ikke fredeligt. Iroquois-indianerne gennemførte løbende angreb mod franskmændene, indtil en fredsaftale blev indgået i 1701.

    Udviklingen af byen gik stærkt i første halvdel af 1700-tallet, og den engelske interesse i det franske territorium blev stadigt større med årene. Efter angreb og belejring overgav Pierre de Cavagnal, markisen af Vaudreuil, byen til de engelske tropper under ledelse af Jeffrey Amherst. Den handling afsluttede det formelle franske herredømme over Montréal, som byen efterhånden var kendt som. Tre år senere måtte Frankrig afstå hele Ny Frankrig til England.

    Den engelske udvikling af Montréal blev i begyndelsen besværliggjort af en stor brand i 1765. Her brændte omkring en fjerdedel af byen ned. En genopbygning skete, og byens opblomstring tog for alvor fart med en markant engelsk immigration.

    Det var også i denne tid, at pelshandelen voksede til nye højder med økonomisk gavn for hele byen som følge. Det lokale North West Company var oprettet til lejligheden, og det konkurrerede mod det ellers dominerende canadiske Hudson’s Bay Company.

    Den fortsatte udvikling af Montréal som regionalt centrum styrkedes i begyndelsen af 1800-tallet. Den oprindelige franske plan om anlæg af kanaler som transportvej fra det indre Canada til Montréal blev iværksat, og i 1825 stod den transportmæssigt betydningsfulde Canal du Lachine færdig. Kanalen muliggjorde hurtigere og større transporter direkte til Montréals havn, hvor der kunne udskibes varer til skibe, der krydsede Atlanterhavet.

    Montréal fik status af en større by i 1832, og i perioden 1844-1849 var byen hovedstad for den forenede canadiske provins. Det bragte flere englændere til byen, der efterhånden var tosproget. Englænderne grundlagde McGill-universitetet, og velhavende familier begyndte udbygningen af området omkring Mont Royal.

    I midten af 1800-tallet boede der 60.000 mennesker i Montréal, og den var den største by i det engelske Nordamerika. Byen var desuden det absolutte økonomiske og kulturelle centrum. Rue Saint Jacques blev det engelske svar på USA's Wall Street, og bl.a. blev de store canadiske jernbanekompagnier etableret i byen.

    I 1883 og igen i 1918 blev Montréal slået sammen med omkringliggende byområder, og det gjorde igen byens klare majoritet fransk, hvilket gennem 1900-tallet blev mere dominerende i den førte politik. 

    Efter en krise efter børskrakket i 1929, og den efterfølgende nordamerikanske depression, startede en vis udvikling i midten af 1930erne. Skyskrabere blev opført, og mange tilflyttere kom til. Omkring 1950 var indbyggertallet vokset til over en million, og byen var fortsat i rivende vækst. Der blev lagt planer for etablering af en metro, den underjordiske by og nye havne- og tilsejlingsanlæg.

    Montréal var inden for ti år rammen om en betydelig medieinteresse. I 1967 var byen vært for Verdensudstillingen, og i 1976 afholdtes de Olympiske Lege her.

    De sidste årtier af 1900-tallet var en voldsom vækstperiode for Montréals højteknologiske industri. Telesektoren og medicinalindustrien er blot få eksempler på branchen, der har været med til at danne fundamentet for nutidens moderne Montréal.

    De seneste årtiers positive udvikling af den franske kultur og fransk som anvendt sprog i Québec har medført en vis fraflytning af engelsktalende canadiere til bl.a. Toronto, og i dag er den franske kultur da også den altdominerende kultur i byen.