Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Torino er hovedstaden i Piemonte, der er kendt for vin og dejlig mad, som går tilbage til tiden, hvor regionen var en del Savoyen. Huset Savoyen regerede i århundreder, og det kan stadig ses i Torino, hvor der bl.a. er et kongeslot og kongelige haver.

Da Italien blev samlet i 1800-tallet, var Torino landets første hovedstad i årene 1861-1865, og derved fortsatte byens rolle som vigtig by i europæisk politik. Siden da har Torino udviklet sig til en stor industriby, hvor Fiat har været blandt de førende virksomheder.

Torino er i dag en by med smukke pladser, fine museer og fornemme bygningsværker. En tur i byen går normalt ud fra Piazza Castello, der er byens centrum, og det er også her, Savoyens kongeslot ligger. Mole Antonelliana ser man normalt også, og et besøg på Juventus Museum er også et must for mange.

Regionen Piemonte er en af Italiens og Europas gastronomiske højborge, og vine fra Piemonte tæller bl.a. Barolo og Asti, så der er noget at komme efter. Det gælder også, hvis man vil nyde betagende landskaber fra store floddale til skiområde og smukke bjerge.

Topseværdigheder

    Palazzo Reale, Torino

    Kongeslottet
    Palazzo Reale

    Palazzo Reale i Torino er det historiske residensslot for huset Savoyen. Det blev oprindeligt opført i 1500-tallet, hvilket forklarer beliggenheden, der er sammenhængende med byens domkirke. I 1536 blev bispernes palæ indrettet som residens for de franske vicekonger af Savoyen, for det under hertug Emanuele Filiberto blev udvidet betragteligt, indtil hertugens død i 1580. Efterfølgende Carlo Emanuele I byggede videre på slottet.

    Senere blev Savoyens hertug gift med prinsesse Christine Marie fra Frankrig. Hun blev regent i 1637, og i 1645 igangsatte Christine Marie ombygningen til det nuværende Palazzo Reale. En del af arbejdet var slottets nye facade, der blev opført 1646-1660. Fra 1660 til 1663 udsmykkede Bartolomeo Caravoglia slottets interiør i datidens barokke stil. Senere er der blevet udbygget og ombygget i blandt andet nyklassicisme, så slottet står som monument over flere århundreder.

    Den italienske republik nationaliserede Palazzo Reale i 1946, og siden da har det været indrettet som museum. Og der er mange ting at se her. Selve slottet er fornemt indrettet med overdådige udsmykninger af hovedtrappen, repræsentative sale, tronstol og meget andet, der hører sig til i en kongelig residens. Det Kongelige Bibliotek/Biblioteca Reale og Capella della Sindone, hvor Jesu ligklæde bevares, er også dele af slotskomplekset.

    I forbindelse med Palazzo Reale kan man se De Kongelige Haver/Giardini Reali, der ligger nord og øst for selve slottet. En del af det store grønne område ligger som formelle haveanlæg, mens den store østlige del blev baseret på anlæg af flere alléer, der skaber naturskønne perspektiver. Her kan man også se springvandet Fontana dei Tritoni e della Nereide, som Simone Martinez skabte i 1757.

     

    Domkirken
    Duomo

    Duomo er Torinos smukke romersk-katolske katedral. Den er viet til Johannes Døberen og har da også det formelle navn Cattedrale di San Giovanni Battista. Domkirken blev opført i årene 1491-1498 i tilknytning til klokketårnet, der stammer fra 1470. Byens romerske teater lå engang på dette sted, hvor der indtil nedrivninger 1490-1492 stod tre kirker, der menes at gå tilbage til 600-tallet.

    Det var Amedeo de Francisco di Settignano, der tegnede og byggede kirken, som pave Leo X bekræftede som katedral i 1515. Kirken har et smukt interiør, der står i renæssance- og barokarkitektur. Duomo blev udvidet i 1600-tallet, hvor Bernardino Quadri planlagde en udvidelse med et kapel til opbevarelse af Jesu ligklæde, som Torinos domkirke er særligt kendt for at have.

    Cappella della Sacra Sindone blev opført til ligklædet, og det blev Guarino Guarini, som færdigbyggede kapellet fra 1668 til 1694 bag 1400-talskirkens kor. Man kan tydeligt se forskel på den oprindelige og lidt spartanske udsmykning til Guarinis kapel. Ligklædet er et fire meter langt stykke linned, som kom til domkirken i Torino i 1578. Det viser efter sigende aftrykket af Jesus, og det kan kun ses ved særlige lejligheder.

     

    Piazza Castello, Torino

    Borgpladsen
    Piazza Castello

    Piazza Castello er Torinos centrum og stedet, hvor gaderne via Garibaldi, via Po, via Roma og via Micca mødes. På pladsen kan man nyde elegante arkader og væsentlige bygninger, der ligger omkring pladsen som fx Palazzo della Prefettura-Armeria Reale mod nord, Teatro Regio mod øst og kirken Real Chiesa di San Lorenzo mod nordvest.

    Midt på Piazza Castello kan man se Palazzo Madama, der som mange af de øvrige bygninger her er en stor seværdighed. Mod nord fortsætter pladsen i den mindre Piazzetta Reale, hvor man kan se huset Savoyens gamle residensslot, Palazzo Reale.

    Blandt alle de gamle bygninger tårner Torre Littoria sig op mod sydvest. Det er et højhus fra 1933-1934, der blev bygget med planer om at være hovedsæde for blandt andet den nationale fascistparti. Det blev ikke tilfældet, og i stedet blev højhuset benyttet af et forsikringsselskab. I dag er Torre Littoria er af de mest kendte bygninger i Italien i tidens rationalisme.

     

    Den Kongelige Våbensamling
    Armeria Reale

    Armeria Reale er et museum, der regnes som en af verdens fineste udstillinger af historiske våben, rustninger med videre. Det var Sardiniens kong Carlo Alberto I, der grundlagde denne fantastiske samling våben og relaterede artikler, som åbnede for offentligheden i 1837.

    Museet blev indrettet i Galleria Beaumont, der i sig selv er en stor seværdighed. Galleria Beaumont er er smukt galleri, der blev opført af Filippo Juvarra fra 1733. Galleriet er særligt kendt for hofmaleren Claudio Francesco Beaumonts rige indvendige dekorationer, som han udførte fra 1738 til 1743. Beaumonts oliemalerier i loftet viser historier om Æneas.

    Galleriet stod færdigt i 1762, og indtil 1832 blev store malerier fra de kongelige samlinger udstillet på væggene. Med Carlo Alberto I's beslutning om det nye museum, blev mange effekter flyttet hertil fra arsenaler i Genova og Torino og fra museer. Effekterne havde været anvendt af Savoyen eller modtaget som diplomatiske gaver.

    Der er mange højdepunkter i museets fine samlinger. Det drejer sig blandt andet om sværdet fra San Maurizio, der blev produceret i 1200-tallet, og et sværd der blev anvendt af Napoleon under hans felttog i Egypten. Det er blot få af mange spændende genstande, der kan opleves her i de fine rammer.

     

    Porta Palatina, Torino

    Palatinerporten
    Porta Palatina

    Porta Palatina er en bevaret byport fra Torinos romerske tid, hvor byen hed Julia Augusta Taurinorum. Byporten lå som indgang til byen i den nordlige del af de bymure, der omsluttede den daværende by. Den gav adgang til Cardo Maximus, der var den centrale nord-syd-gående gade i romerske byer.

    Palatinerporten står i dag som det mest imponerende arkæologiske symbol på byens romerske periode, og den er en af ​​verdens bedst bevarede romerske porte fra sin tid omkring Kristi fødsel. Den store port blev opført med to 30 meter høje tårne med cirka 20 meter mellem tårnene, hvor der er buevinduer over selve portens indgange.

Andre seværdigheder

    Mole Antonelliana

    Mole Antonelliana

    Mole Antonelliana er en karakteristisk bygning i Torino, som er opkaldt efter arkitekten Alessandro Antonelli, der stod bag designet af den. Tilnavnet mole er italiensk med en betydning, der indikerer, at bygningen har monumentale dimensioner, hvilket også er tilfældet med Mole Antonelliana.

    Den 167,5 meter høje bygning blev opført fra 1863 som Europas højeste murstensbygning. Det var en tid, hvor Torino i få år var hovedstad i den nye italienske stat, og derfor skulle man have et bygningsværk, der var byen og landet værdigt.

    Bygningen stod færdig i 1889 efter et ophold i opførelsen undervejs. Opholdet skete grundet store budgetoverskridelser, som fik byens jødiske menighed til at trække sig fra projektet, som byen Torino i stedet overtog. Derfor blev Mole Antonelliana da heller ikke åbnet som synagoge.

    Hovedstaden var flyttet til Firenze i 1864, og derfor kunne projektet have været nedskaleret, men Alessandro Antonellis ambitioner steg løbende, og Mole Antonelliana endte med at blive meget højere end først planlagt. Øverst kan man se en stjerne, der afløste den statue af en engel, som oprindeligt kronede Antonellis værk.

    Det høje bygningsværk har gennem årene været anvendt til at huse forskellige museer, og i dag kan man besøge filmmuseet Museo Nazionale del Cinema ligger her. På museet kan man også opleve Mole Antonellianas arkitektur, og via en panoramaelevator kan man komme op til nogle fantastiske udsigter fra bygningens ydre terrasser.

     

    Madama Palæ
    Palazzo Madama

    Palazzo Madama er et palæ i Torino med en lang og spændende historie bag sig. I 1300-tallet overtog huset Savoyen bygningen og ombyggede den til et borglignende slot. Efter ombygningen benyttede huset slottet, indtil Marie Jeanne af Savoyen ønskede at ombygge stedet til et elegant og moderne slot.

    Det var i slutningen af 1600-tallet, hvor arbejdet med slottet gik i gang. I 1721 stoppede arbejdet dog for ikke senere at blive færdiggjort. Derfor kan man se den nye facade med borgen som bagside, og det giver både en historisk og arkitektonisk interessant kontrast i gadebilledet.

    Palæet ligger desuden på det sted, hvor en romersk byport lå, og hvorfra gaden Decumanus Maximus udgik. Der er derfor også rester fra den romerske tid her. Dagens bygning er sammensat af arkitekten Filippo Juvarras barokfacade, der som den eneste del af modernisering blev færdigbygget, og det ældste slot med fire tårne.

    Palazzo Madama kom senere til at spille en politisk-historisk rolle i Italien, idet palæet blev sæde for det første senat efter landets samling, hvor Torino var hovedstad fra 1860-1864. I dag er palæet indrettet som museum for antik kunst, Museo Civico d'Arte Antica, hvor man fx kan se fine værker fra gotikken, renæssancen og barokken.

     

    Via Roma, Torino

    Via Roma

    Via Roma er en af hovedgaderne i det centrale Torino. Den forbinder Piazza Castello med Corso Vittorio Emanuele II, og undervejs krydser gaden blandt andet Piazza San Carlo. Det er en gade, der oprindeligt blev anlagt i slutningen af 1500-tallet på initiativ af hertug Carlo Emanuele I af Savoyen.

    Gennem århundrederne blev gaden bebygget med blandt andet byhuse i barok stil. Den fik navnet Via Roma i 1871, og helt til 1900-tallets begyndelse stod de oprindelig huse stadig på række uden harmonisk arkitektur gennem gaden, der også var præget af meget trafik.

    I 1931 startede et stort fornyelsesprojekt, og det blev et smukt eksempel på den såkaldte italienske rationalisme, der blev udviklet under Benito Mussolini i 1920-1930ernes Italien. Nyopførelser i eklektisk inspiration nord for Piazza San Carlo og i rationalisme mod syd erstattede dengang de daværende bygninger. Rationalismen ses særligt ved Piazza CLN.

     

    Det Kongelige Teater
    Teatro Regio

    Teatro Regio er navnet på Torinos opera, som åbnede første gang i 1740. Der havde været operaopsætninger i byen inden da, men med arkitekten Filippo Juvarras bygningsværk, fik Torino sit første egentlige operahus. Det vr hertug Carlo Emanuele III, der lagde grundstenen til scenen, hvor Giacomo Puccinis La Bohème havde premiere i 1896.

    Det oprindelige kongelige operahus havde et smukt interiør med 1.500 tilskuerpladser og loger i flere etager. Teatret blev ombygget i starten af 1900-tallet, men det gik desværre til grunde i en brand i 1936. Teatret blev genåbnet i nyt design i 1973 med en spændende moderne design, som man kan nyde bag den bevarede facade fra det gamle Teatro Regio.

     

    Piazza San Carlo, Torino

    Piazza San Carlo

    Piazza San Carlo er en af Torinos centrale pladser, og den ligger i bybilledet som et godt eksempel fra barokken. Midt på pladsen kan man se en rytterstatue af hertug Emanuele Filiberto, Caval ’d brons, der på piemontesisk betyder bronzehesten. Monumentet blev stillet op i 1838, og det var Carlo Marochetti, der producerede værket.

    Det er et elegant bygningsensemble, man kan se på Piazza San Carlo. Mod syd står tvillingekirkerne Chiesa di Santa Cristina og Chiesa di San Carlo Borromeo. Kirkerne blev tegnet af Carlo di Castellamonte og opført fra 1620 til 1638, hvorefter der gik til 1718, før Filippo Juvarra færdiggjorde den ene af de ufærdige kirker.

    De to kirker er ikke helt ens i udsmykning og arkitektur. På facaden af Chiesa di Santa Cristina kan man se statuer af helgener og allegorier af dyderne, mens den mere stringente facade på Chiesa di San Carlo Borromeo blev færdigbygget i 1830 i tidens nyklassicisme.

    Piazza San Carlo har i øvrigt haft flere navne gennem tiden. Den har således heddet Piazza Reale og Piazza d'Armi, og under Napoleonstidens Torino hed den Place Napoléon. I dag ligger den centralt i Torino og gennemskæres af Via Roma.

     

    Torino Porta Nuova

    Torino Porta Nuova er Torinos hovedbanegårde, og den er en af Italiens mest travle jerbaneknudepunkter. Den smukke stationsbygning blev opført i 1860erne og står som et af samtidens fine arkitektoniske værker, der udstråler datidens hastige og prestigerige udvikling af jernbanerne.

    Porta Nuova er en sækbanegård, hvor sporene ender ved den store plads Piazza Carlo Felice, der ad Via Roma danner indgangen til byens centrum. Placeringen af banegården er årsagen til navnet Torino Porta Nuova, idet en af byens nu historiske byporte netop stod tæt ved den nuværende stationsbygning.

     

    Chiesa San Lorenzo, Torino

    Sankt Laurentius Kongelige Kirke
    Real Chiesa di San Lorenzo

    Real Chiesa di San Lorenzo er en storslået barokkirke i Torino, som blev opført i årene 1668-1687. Det skete efter design af Guarino Guarini. Kirken blev opført som monument over sejre i Slaget ved Saint-Quentin i 1557, og den ligger ved siden af Palazzo Reale, der var residensslot for huset Savoyen.

    Kirkens facade står som et barokpalæ, og den skjuler derfor det smukke interiør, man kan opleve i kirkerummet. Guarini var inspireret af Francesco Borrominis barokværker i Rom, og med Real Chiesa di San Lorenzo skabte arkitekten en fornyet version af denne barok gennem optiske effekter og en form for dekonstruktion af de klassiske former.

    Nogle af de spændende detaljer kan man se i kuplen, som bliver understøttet af otte krydsende buer, som danner en slags ottetakket stjerne, der sjældent ses i kirker. Der er mindre vinduer mellem buerne, og øverst er kuplens lanterne omgivet af en ottekantet form. Kombinationen af ​​disse geometriske træk og reflektionen af ​​lys skaber former, der ligner ansigter.

     

    Det Egyptiske Museum
    Museo Egizio

    Museo Egizio er et museum i Torino, hvor man kan opleve en fornem arkæologisk og antropologisk samling egyptiske fund og effekter. Samlingen er en af verdens største af sin slags, som kan opleves uden for Egypten. Det regnes som det vigtigste egyptiske museum efter Museum of Egyptian Antiquities i Cairo.

    Den første objekt med egyptisk forbindelse kom til Torino i 1630, og denne tavle fik i 1753 hertug Carlo Emanuele III til at sende Vitaliano Donati til Egypten for at erhverve flere genstande. Donati kom hjem med cirka 300 effekter fra ikke mindst udgravninger i Karnak og Coptos, der i dag kendes som Qift, som han havde købt på vegne af hertugen i det egyptiske.

    Gennem tiden siden Carlo Emanuele III's køb voksede samlingerne løbende med erhvervelser af store samlinger ad flere gange. I dag består samlingerne af over 37.000 genstande, som repræsenterer forskellige perioder i den egyptiske udvikling, og med udstillinger af alt fra papyrus til sarkofager.

     

    FIAT Lingotto, Torino

    Fiat Lingotto

    Fiat Lingotto er Fiats berømte fabrik, der åbnede på Via Nizza i Torino i 1923. Fabrikken er også en kuriøs seværdighed, som ikke har sin lige noget sted i verden grundet den særlige opbygning af bilproduktionen og anvendelsen af bygningens tagkonstruktion.

    Fabrikken blev anlagt, så der blev leveret råvarer ind i stueetagen, og bilerne blev derefter bygget i opadgående retning, så de færdige biler endte på en 1.500 meter lang testbane på taget. Her lå der en oval bane, hvor man kunne køre med de producerede biler, før de blev sendt på markedet.

    Det var arkitekten Giacomo Matté-Trucco, der tegnede den nyskabende bygning, der åbnede som verdens største bilfabrik. Der blev gennem årene produceret utallige bilmodeller i Lingotto-bygningen som fx den berømte Fiat 500 med tilnavnet Topolino.

    Fiat Lingotto lukkede i 1982, hvor bilproducenten havde åbnet en moderne fabrik i bydelen Mirafiori. Den gamle fabrik blev senere restaureret og ombygget til et moderne kompleks med koncertsale, teater, et kongrescenter, indkøbsarkader og et hotel. Testbanen på toppen blev ved den lejlighed bevaret som seværdighed.

     

    Carignano Palæ
    Palazzo Carignano

    Palazzo Carignano er et 1600-talspalæ, hvor man kan besøge museet Museo Nazionale del Risorgimento Italiano, der skildrer historien om den italienske samling, hvor forskellige stater på den italienske halvø dannede Kongeriget Italien startende fra 1800-tallet. Palæet var i øvrigt indrettet som parlament i årene 1848-1861 og spillede derved en politisk rolle i Italien.

    Palazzo Carignano er opkaldt efter prinserne af Carignano, som havde privat residens i palæet. Prinserne hørte til huset Savoyen. Palæet blev bygget på initiativ af prins Emanuele Filiberto, der fik arkitekten Guarino Guarini til at designe residensen. Resultatet blev et smukt barokpalæ og fornemme indretninger, og ved et besøg på museet i palæet, kan man også se dele af interiøret.

Ture fra byen

    Sacra di San Michele, Torino

    Skt. Michael Abbedi
    Abbazia della Sacra di San Michele

    Abbazia della Sacra di San Michele er et abbedi, der ligger majestætisk på toppen af bjerget Monte Pirchiriano vest for storbyen Torino. Abbediet kendes også blot som Sacra di San Michele, og det er et kendt sted og en stor seværdighed langs den sydlige del af Susa-dalen.

    Abbediet menes bygget i 900-tallet, idet krypten kendes fra dette tidspunkt. Ifølge overleveringen blev den første opført af en eneboer på foranledning af ærkeenglen Michael, og byggematerialerne, som eneboeren havde samlet, blev på mirakuløs vis transporteret til toppen af ​​bjerget.

    Siden da blev eneboerens refugium et pilgrimssted, og det tiltrak munke, der slog sig ned her. I 1000-tallet menes det egentlige kloster at være etableret, og med tiden blev bygningsværket udbygget i betydelig grad med et større kloster indtil 1400-tallet. I dag kan man besøge stedet, og efter turen til bjergtoppen bliver man også belønnet med en fantastisk udsigt.

     

    Susa

    Susa er en hyggelig by ved Po-flodens bredder, hvis historie går tilbage til den romerske tid, hvorfra der er rester ved pladsen Piazza Savoia. Den var en overgang regional hovedstad, og den udviklede sig også med en strategisk god beliggenhed på vejene mellem Frankrig og Italien.

    I dag er der en dejlig stemning i den gamle bymidte, hvor man blandt andet kan se byens katedral, der blev bygget fra år 1029 som kirke ved et benediktinerkloster. Fra den romerske periode kan man se triumfbuen Arco di Augusto, der blev bygget til ære for kejser Augustus i år 8 f.Kr.

     

    Acqui Terme

    Acqui Terme er en by, der allerede var kendt i Romerriget, hvor den bar navnet Aquae Statiellae. Romerne anvendte byens varme kilde til romerske bade, som det var tilfældet med mange byer i det omfattende rige. Byen kom også på det romerske vejnet fra blandt andet Augusta Taurinorum, der i dag er Torino.

    Der er flere ting at se i Acqui Terme, hvor det er byens hyggelige centrum og en række fine kirker, der bør opleves side om side med regionens lækre mad og drikke. Cattedrale di Santa Maria Assunta er byens domkirke, og den blev opført gennem flere århundreder. Man kan også besøge borgen Castello Dei Paleologi, hvor der ligger et arkæologiske museum.

     

    Aosta, Italy

    Aosta

    Aosta er en gammel by i det nordvestlige Italien, hvor man kan oleve mange fine seværdigheder, der går tilbage til den romerske tid, hvor byen bar navnet Augusta Prætoria Salassorum. De romerske bymure omslutter stadig byen, og der er også to byporte, et teater og triumfbuen Arco di Augusto fra den romerske tid.

    Man kan også se fæstningstårnet Tour du Lépreux, der blev bygget i middelalderen på ruinerne af et tidligere romersk tårn. Fra senere tider er det ikke mindst Aostas katedral, der er seværdig. Den blev oprindeligt bygget i 300-tallet, men ombygget i 1000-tallet. Mellem 1846 og 1848 blev den nyklassicistiske facade opført.

     

    Alba

    Alba er en by, der ligger i Piemontes berømte vinområder, og derfor er der mange, der tager på udflugt hertil. På et besøg er det oplagt at nyde vinområdet, der ud over Alba også tæller byen som Asti og Bra, og så kan man naturligvis også prøve de trøfler, som Alba er kendt for.

    Der er også flere seværdigheder, man kan se på en tur i byen. I Alba ligger blandt andet rådhuset Palazzo Comunale fra 1200-tallet, flere tårne fra 1300-1400-tallene og byens romanske katedral, Cattedrale di San Lorenzo, der stammer fra 1100-tallet. Man kan også gå rundt og blot nyde det hyggelige centrum.

     

    Limone

    Limone er en lille by i regionen, der er et af Italiens ældste og mest kendte skisportssteder. Skiturismen blev udviklet, da jernbanen kom til Limone i 1891, og den første skikonkurrence blev holdt i byen i 1907. Siden da har Limone slået sig fast som skiresort.

    I dag er der nem adgang til flere skiområder fra den hyggelige by, og her er naturligvis mange kilometer løjper, hvor man kan nyde det alpine terræn. Selve byen er også hyggelig med smalle gader, flere små kirker, pladser og caféer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn

    Fodbold

    Juventus Museum
    Via Druento
    juventus.com

     

    Dyrepark

    Zoom Torino
    Strada Piscina 36, Cumiana
    zoomtorino.it

     

    Biler

    Museo dell'Automobile di Torino
    Corso Unità d'Italia 40
    museoauto.it

     

    Legepladser

    Bl.a. Parco Valentino
    Corso Massimo d'Azeglio

     

    Naturvidenskab

    Museo Regionale di Scienze Naturali
    Via Giolitti 36
    mrsntorino.it

Gode links