Verona Rejseguide

Julies Hus
Casa di Giulietta

Casa di Giulietta er et navn, som man vil kunne genkende fra Romeo & Julie. Selve Julies Hus er et herskabeligt hus fra 1100-tallet, der er berømt for sin berømte rekonstruerede balkon. Det er her, William Shakespeares teatralske tragedie Romeo og Julie kunne have fundet sted. Det gælder nærmere bestemt scenen fra gården ved Julies hus.

William Shakespeare udgav i 1597 Romeo og Julie, hvis handling han udspiller sig i Verona. I værket ligger de aristokratiske familier Capulet og Montague i strid med hinanden. Romeo Montague var Julie Capulets elsker, og han bejlede til hende og erklærede sin kærlighed til hende ved foden af hendes balkon, og derfor er det ved denne bolig, at elskende lover hinanden evig kærlighed.

Shakespeare satte aldrig selv sine ben i Verona, og hans skuespil er rent fiktivt. Men den gribende historie gjorde Casa di Giulietta til museum i 1905. Siden da er det blevet en betydelig turistattraktion i byen, og Antonio Avena tilføjede den berømte balkon til facaden i den indre gårdhave i slutningen af 1930erne. I dag en huset indrettet med møbler fra 1500-1600-tallet.

I gården kan man se en bronzestatue af Julie, som blev skabt af billedhuggeren Nereo Costantini. Kvinder skal ifølge overtroen røre ved hendes højre bryst, som bringer lykke, evig kærlighed og frugtbarhed. Statuen menes også at bringe held og lykke til enlige på udkig efter kærlighed.

Gavi Bue
Arco dei Gavi

Arco dei Gavi er en bue, der blev bygget i 1. århundrede af den velhavende Gavi-familie i starten af gaden Via Postumia lige uden for Veronas romerske mure. Buen blev opført for at fejre Gavi-slægten, der var en adelig romersk familie, hvis hjemby var Verona, Arco dei Gavi står som et sjældent eksempel på en privat finansieret monumental romersk bue, og den kom også til at fungere som befæstet byport.

Buen kom senere til at tjene som inspiration for arkitekter og malere som fx Andrea Palladio og Giovanni Bellini, og den fik indflydelse på Veronas arkitektur som model for opførelsen af portaler, altre og kapeller i byens kirker. Arco dei Gavi stod til 1805, hvor franske militæringeniører rev den ned. Det var dog muligt at samle den igen, hvilket blev færdiggjort under Benito Mussolinis styre i 1932.

Signori Plads
Piazza dei Signori

Piazza dei Signori er en plads, der også kendes som Piazza Dante, og som ligger tæt på den travle Piazza delle Erbe. Pladsen opstod i middelalderen, hvor den blev defineret med byggerierne af flere palæer omkring den. Der udviklede sig også forskellige politiske, administrative og repræsentative funktioner på og omkring pladsen, der derved blev en af Veronas vigtigste.

På pladsen står der en statue af Dante Aligheri. Den blev opstillet i 1865 som afløser for en 1600-talsspringvand, som man ikke mente var imponerende nok til den monumentale plads. Statuen blev skabt af Ugo Zannoni i Carraramarmor. Den tre meter høje Dante-statue står på en piedestal og skuer ud over Piazza dei Signori og dens palæer.

Der er flere seværdige bygninger omkring pladsen. Mod øst ligger Palazzo del Podestà, der blev opført af Scala-familien, der brugte det som residens fra 1300-tallet. Palæet den bærer de typiske ghibellinske brystværn. Venetianerne ombyggede i 1404 palæet med en ny portal, hvor man kan se den venetianske Markusløve.

Mod sydøst og ved siden af ​​Palazzo del Podestà står Palazzo di Cansignorio, der var sæde for Scala-familiens og den venetianske politiske magt. Huset blev opført af Cansignorio della Scala og færdiggjort i 1363. Det oprindelige middelaldertårn er bevaret, mens resten af ​​facaden blev designet og bygget i 1500-tallet. husets gårdmiljø kan man se en fin loggia og porten Porta dei Bombardieri fra 1687.

Over for Palazzo di Cansignorio ligger Loggia del Consiglio, der blev opført af bystyret i Verona til afholdelse af møder i Patrio Consiglio. Loggiaen blev opført i årene 1476-1493. Endelig kan man også se Palazzo della Ragione, der blev bygget i slutningen af 1100-tallet og delvist ombygget i 1800-tallet. Huset havde oprindeligt flere tårne, hvoraf det vigtigste var og er det imponerende Torre dei Lamberti, der er 84 meter højt og giver besøgende en flot udsigt over Veronas centrum.

Skt. Zeno Basilika
Basilica di San Zeno

Basilica di San Zeno er en smuk kirke, der blev opført i perioden 967-1398. Den lange byggeperiode skyldtes blandt andet et jordskælv, der ramte byen i 1117. Den romanske facade kom til at danne forbillede for andre romanske kirker i byen, og derved blev kirken med tiden en af de mest kendte i Verona. Kirken er dedikeret Zeno af Verona, der var biskop i Verona i 300-tallet.

Sankt Zeno døde mellem 371 og 380, og ifølge legenden rejste kong Theodorik den Store er lille kirke på hans grav. Byggeriet af den oprindelige nuværende basilika startede i 800-tallet, og biskop Ratoldus og kong Pepin af Italien deltog i overflytningen af Sankt Zenos relikvier til den nye kirke.

Kirkens facade er opdelt i tre vertikale sektioner, som det også ses på efterfølgende romanske kirker i byen. Der er relieffer og udsmykkede paneler over og ved siden af indgangsportalen, og facaden har også et rosettevindue. Klokketårnet er 62 meter højt, og det blev bygget 1045-1178 som en separat bygning.

Indvendigt kan man se et smukt kirkerum med søjler, der bærer de enkelt udsmykkede vægge, der ender i træloftet fra 1300-tallet. I midten kan man se basilikaens krypt, hvor relikvierne af Sankt Zeno har ligget siden 921, og hans ansigt er dækket med en sølvmaske. Krypten er også interessant i en anden kontekst, idet den menes at have inspireret Shakespeare til krypten i Romeo og Julie.

Ved Basilicia di San Zeno kan man se et tilknyttet kloster, der blev opført i 800-tallet som afløser for et allerede eksisterende kloster. Den oprindelige struktur blev i det store hele ødelagt under Napoleonskrigene, og kun få dele er bevaret fra det gamle kloster. Gennem lang tid var klostret byens officielle residens for de hellige romerske kejsere.

Skt. Anastasia Basilika
Basilica di Santa Anastasia

Basilica di Santa Anastasia er en stor, gotisk dominikanerkirke i Verona. Kirken blev bygget i årene 1280-1400 som Veronas største kirke efter design af dominikanermunkene Fra' Benvenuto da Imola and Fra' Nicola da Imola. Kikren blev som dens forgænger på stedet dedikeret Anastasia af Sirmium, der er en katolsk helgen, som led en martyrdød i år 304.

Basilikaens facade er opdelt i tre lodrette sektioner svarende til kirkens indretning. På facaden kan man også se et ganske enkelt rosettevindue. I det ydre kan man også se kirkens 72 meter høje tårn med klokkerne, hvor man gennem århundrederne har ringet ved anvendelse af den særlige Verona-stil, hvor klokkerne nærmest roterer en hel omgang.

Indgangsportalen er fra 1400-tallet, og den har to døre med omslutning af en gotisk 1300-talsstruktur med buer understøttet af ornamentale søjler i rødt, sort og hvidt marmor. Omkring dørene kan man se relieffer og paneler med fine udsmykninger. Man kan blandt se treenigheden, Sankt Peter af Verona og kronologiske scener fra Jesu liv.

Når man træder ind i kirkerummet, kommer man til et storslået og smukt udsmykket rum med mange kunstværker, smukke sidealtre og andre seværdige detaljer. Rummet bæres af marmorsøjler med gotiske kapitæler. De fire søjler over højalteret viser våbenskjoldet fra Castelbarco af Trento, der var en familie, som i vid udstrækning bidrog til kirkens opførelse.

Bra Plads
Piazza Bra

Piazza Bra er den største af Veronas mange pladser. Det er her, man kan se Veronas verdensberømte arena, og det er også her, man kan nyde en dejlig norditaliensk stemning på en af de mange caféer og restauranter, der ligger side om side langs pladsen. Pladsens historie som åbent byrum går tilbage til 1500-tallet, hvor man man Palazzo Degli Honorij (Piazza Bra 16) fik afgrænset den vestlige side af området.

I den romerske tid lå dette område uden for Veronas bymure og derfor ret fjernt fra de vigtigste veje og pladser i byen. Det var først med anlægget af Arena di Verona, at denne del af byen blev defineret, men der gik til middelalderen, før udvidelser af Veronas bymure fik skabt rammerne for det, der blev til en plads omgivet af palæer.

Midt på Piazza Bra ligger der i dag et grønt anlæg med blandt andet cedertræer og fyrretræer, der giver skygge til bænkene langs parkens stier. I det lille anlæg kan man også se en rytterstatue af kong Vittorio Emanuele II fra 1883 og springvandet Fontana delle Alpi.

Der ligger også flere interessante bygninger, som man kan tage et kig på, når man er på Piazza Bra. Umiddelbart syd for Arena di Verona ligger Palazzo Barbieri, der blev bygget i nyklassicisme 1836-1848 til at huse personnel fra datidens østrigske hær. I dag er det smukke palæ indrettet som Veronas rådhus.

Vest for Palazzo Barbieri kan man se Palazzo della Gran Guardia, der blev bygget fra starten af 1600-tallet, men som først stod færdigt i 1853. Det skulle oprindeligt huse nogle funktioner for den venetianske doge. Efter nogle års byggeri, slap finansieringen fra Venedig op, og palæet blev bygget færdigt af det østrigske styre fra 1818.

Den Gamle Borg
Castelvecchio

Castelvecchio er Veronas gamle borg, der ligger ned til floden Adige. Det var Cangrande II della Scala, der fik bygget borgen mellem 1354 og 1356. Den blev opført langs floden på en lidt perifær placering i byen, hvilket skyldtes, at det ikke kun skulle beskyttelse mod ydre fjender, men også virke som tilflugtssted i tilfælde af oprør eller angreb fra befolkningen.

Gennem tiden ændrede anvendelsen af borgen sig flere gange. Venetianerne brugte en overgang borgen som fæstning og lager, og under både franskmænd og østrigere fungerede bygningskomplekset som kaserne. I 1920erne blev Castelvecchio indrettet som museum, før den i november 1943 blev scene for afholdelsen af Det Republikanske Fascistparti eneste kongres, og på den blev Veronamanifestet for Den Italienske Socialrepublik vedtaget.

Castelvecchio blev genåbnet som museum, og her kan man se en interessant kunstsamling. Der er blandt andet en del veronesiske værker fra den gotiske periode til det 17. århundrede med særligt fokus på renæssancekunst. Disse omfatter værker af Stefano da Verona, Pisanello og Giovanni Francesco. På museet er der der også venetiansk malerier med værker af blandt andre Jacopo Tintoretto, Titian og Paolo Veronese.

Den Gamle Borgs Bro
Ponte di Castel Vecchio

Ponte di Castelvecchio er en befæstet bro over floden Adige, som ligger ved den gamle borg, Castelvecchio. Broen kendes også som Ponte Scagliero, og den forbinder ulig de fleste andre broer ikke gader i begge ender. Broen blev derimod anlagt i 1350erne af Cangrande II della Scala som flugtvej fra hans residensborg i tilfælde af oprør i byen mod hans styre. Således udgår broen fra Castelvecchio og ligger som en del af borgkomplekset.

Den solidt byggede bro lå mere eller mindre gennem århundreder, indtil tyske tropper sprængte den i luften under deres tilbagetog den 24. april 1945. Arkitekten Libero Cecchini stod for genopbygningen, der stod på fra 1949 til 1951. Broen har tre buer med en samlet længde på 120 meter, og den blev bygget og rekonstrueret i røde mursten, der var typiske for tiden med regenter fra Huset della Scala, som varede 1262-1387.

Borsari Port
Porta Borsari

Porta Borsari er en gammel romersk port, der oprindeligt blev opført i det 1. århundrede, og det skete muligvis på en tidligere portbygning. Porten blev ombygget i 265 under kejser Gallienus, og det stod som byens hovedindgang, og derfor blev den smukt udsmykket. Som hovedindgang var det her, vejen Via Postumia blev til Decumanus Maximus.

I romertiden hed porten Porta Iovia, hvilket skyldtes, at den lå ved et Jupitertempel. Navnet blev ændret til Porta Borsari i senmiddelalderen, idet der blev opkrævet skatter fra bursarierne ved porten.

Porta Borsari blev bygget som en portborg med vagttårne, der ragede op over hovedbygningen, hvor vagterne havde til huse. I dag er disse dele ikke bevaret, men man kan se den imponerende portfacade. Facaden står i lokal hvid kalksten, og den har to buer flankeret af halvsøjler med korintiske kapitæler, som understøtter entablatur og fronton. I den øverste del ses en toetagers væg med tolv buede vinduer, hvoraf nogle indgår i små nicher med trekantet fronton.