Se på kortet
Markt, Markt, Leipzig, Tyskland
Læs om byen
Leipzig er en by med gamle og stolte handelstraditioner. Det var her, handelsvejene Via Regia og Via Imperii krydsede hinanden, og derved var det meste af Europa forbundet med knudepunkt i Leipzig. Det skabte en rig by, som en periode også var af kontinentets højborge for kultur og uddannelse.
Der er mange smukke og imponerende bygningsværker i Leipzig, hvor man kan opleve opførelser fra mange epoker. Byens gamle rådhus står som et af Tysklands fornemste renæssancebyggerier, og man kan også se fine eksempler fra barokken og senere arkitektoniske retninger; ikke mindst fra historicismen.
I Leipzig bør man besøge byens to hovedkirker, Nikolaikirche og Thomaskirche, og man kan også se Paulinum som en spændende blanding af en gammel kirke og moderne arkitektur. Markt er byens centrale plads, og tæt herpå ligger Augustusplatz med bl.a. Leipzigs opera. Byens mange arkader og passager er også et særkende.
I udkanten af Leipzig ligger det kolossale monument, Völkerschlachtdenkmal, og i omegnen af byen ligger det mange spændende kulturbyer som Halle og Erfurt og også smuk natur. En tur til den sydøstlige del af bjergkæden Harzen er en af de gode udflugtsmuligheder.
Topseværdigheder
Det Gamle Rådhus
Altes Rathaus
Altes Rathaus er Leipzigs gamle rådhus, som ligger på byens markedsplads. Det blev opført 1556-1557 og står som et af Tysklands fineste sekulære bygningsværker fra renæssancen. Rådhusbygningen blev anvendt som sæde for byens styre, indtil det nuværende rådhus stod færdigt i 1905. Den store Festsaal i bygningen er 43 meter lang og blev tidligere brugt til festligheder for de saksiske fyrster, til borgerskabets bryllupper, store baller m.v.
Det gamle rådhus er et vartegn for Leipzig, og man kan besøge et byhistorisk museum i de smukke rammer. Den permanente udstilling beskriver Leipzig og formidler byens historie fra middelalderen til i dag. På et besøg kan man naturligvis også se selve rådhusbygningen og dens indretning fra resterne af gamle fængselsceller i kælderen til de historiske rum i hovedetagen og rådhusets fine tårn.
Mädler-Passage
Mädler-Passage er den mest kendte af Leipzigs fine gamle arkader, hvor butikker og restauranter ligger i smukke rammer under strøgenes glasoverdækninger. På dette sted lå Auerbachs Hof fra 1530 til 1912, hvor fabrikanten Anton Mädler købte den gamle handelsgård, som han rev ned for at give plads til Mädler-Passage, der blev opført i årene 1912-1914.
Det var Theodor Kösser, der tegnede butiksarkaden for Anton Mädler. Arkaden blev opført en som 142 meter lang passage gennem en femetagers bygning. Den buede portal ved indgangen er flankeret af to kvindefigurer, der står i klæder i naturlig størrelse, og de bærer druer og en vase som henvisning til husets formål som vinkælder med navn Auerbachs Keller. Man kan blandt de fine interiør se et klokkespil lavet af Meissenporcelæn i passagens rotunde.
Det Nye Rådhus
Neues Rathaus
Neues Rathaus er Leipzigs nuværende rådhus og derved hjemsted for byens borgmester og bystyre. Det store rådhus ligger i den sydøstlige del af Leipzigs centrum, hvor det åbnede i 1905. Det blev nærmest opført som en kolossal borg, og det 115 meter høje tårn er Tysklands højeste rådhustårn. Den historicistiske arkitektur var da også inspireret af borgen Pleißenburg, der lå på netop dette sted, inden rådhuset blev opført.
Rådhusets historie begyndte i slutningen af 1800-tallet, hvor det daværende rådhus på pladsen Markt blev for trangt til administrationen i den voksende by. I 1895 stillede Kongeriget Sachsen en grund til rådighed for byen, og der blev derefter udskrevet en arkitektkonkurrence om nybygningen. I konkurrencen var der en betingelse om, at Pleißenburgs tårn, Rapunzelturm, på en måde skulle indgå i indsendte forslag. Hugo Licht vandt konkurrencen, og grundstenen til hans rådhusdesign blev lagt i 1899.
Arkitekturen var inspireret af Pleißenburgs borglignende silhuet, og rådhustårnet blev opført på fundamentet af det tidligere tårn. Der er flere detaljer, der er værd at lægge mærke til. Det drejer sig blandt andet om de fem statuer repræsenterende håndværk, retfærdighed, bogkunst, videnskab og musik, som kunstnerne Arthur Trebst, Johannes Hartmann, Adolf Lehnert, Josef Mágr og Hans Zeissig udarbejdede, og som kan ses på den sydvestlige facade. Man kan også se imponerende sale i den store bygning.
Auerbachs Kælder
Auerbachs Keller
Auerbachs Keller er et af Leipzigs ældste og nok mest berømte spisesteder. Kælderen ligger under den seværdige Mädler-Passage, og dens historie går tilbage til en vinbar i 1400-tallet. I dag er der flere smukke spiserum i restauranten, der for alvor blev kendt fra Johann Wolfgang von Goethes Faust som det første sted, Mephistopheles tager Faust med på deres rejser.
Vinbaren blev nævnt allerede i 1438. Restauranten fik sit nuværende navn efter den tidligere bygherre og ejer Heinrich Stromer. Han var byrådsmedlem i Leipzig, læge og universitetsprofessor, og han var kendt som Doktor Auerbach, der var navnet på hans hjemby. Stromer arbejdede som rektor for universitetet i 1508, og i 1519 købte han en ejendom, hvorpå han fra 1530 byggede Auerbachs Hof, der lå på stedet til 1912.
Mindesmærket om Slaget ved Leipzig
Völkerschlachtdenkmal
Völkerschlachtdenkmal er et mindesmærke, der står i området sydøst for Leipzigs centrum, og det er et af Vesteuropas største mindesmærker. Det 91 meter høje monument blev indviet i 1913 til minde om Slaget ved Leipzig, der fandt sted 16.-19. oktober 1813, og som hedder Völkerschlacht bei Leipzig på tysk. I slaget kæmpede Napoleons tropper mod hære fra Preussen, Rusland, Sverige og Østrig.
Selve Völkerschlachtdenkmal blev bygget på det sted, hvor de hårdeste kampe fandt sted, og hvor der faldt fleste soldater under slaget i 1813. I alt kæmpede cirka 600.000 soldater, hvoraf omkring 90.000 faldt. Slaget endte med fransk nederlag, og i området for det senere mindesmærke besluttede Napoleon sig for retræte.
Der var mange forslag om et mindesmærke gennem 1800-tallet, og der blev lagt en grundsten i 1863. Denne blev dog flyttet i år 1900, da byggeriet af det endeligt vedtagne projekt gik i gang. Mindesmærket blev herefter opført i beton og granit i et smukt eksempel på tidens tyske arkitektur med træk fra jugendstilen, men også andre retninger i en imponerende historicistisk stil.
Völkerschlachtdenkmal blev bygget på en kunstig høj og på mindesmærkets front blev der indbygget en 60 meter lang relief med scener for Slaget ved Leipzig. Her kan man også se ærkeenglen Michael som symbolsk støtte for det tyske folk. Der er trapper op til indgangen til monumentets krypt, der markerer mindet om faldne i slaget. Man kan også komme op i toppen af mindesmærket, hvorfra der er en smuk udsigt over anlægget og Leipzig.
Thomaskirken
Thomaskirche
Thomaskirche er en af Leipzigs to hovedkirker, som ligger i byens centrum. Selve kirken er seværdig, og den er berømt som stedet, hvor Johann Sebastian Bach var kantor i årene 1723-1750. Man kan se et monument for Bach foran Thomaskirche, hvor hans grav har været siden 1950. Monumentet blev udarbejdet af billedhuggeren Carl Seffner og opstillet i 1908.
Der har ligget kirker på dette sted siden i hvert fald 1100-tallet. Den nuværende kirke blev hovedsageligt opført 1482-1496 som en nygotisk hallekirke. Med reformationen bliver Thomaskirche protestantisk, og Martin Luther prædikede her i 1539. I 1789 spillede Wolfgang Amadeus Mozart på orglet i Thomaskirche under en turné, og Richard Wagner blev døbt i kirken i 1813. Derved har kirken haft besøg af flere berømtheder gennem tiden.
Efter opførelsen i 1400-tallet var der blevet ombygget i barok stil i kirkerummet, der dog igen blev indrettet på ny i 1880erne. Dengang fik kirken sit nuværende nygotiske indre. Thomaskirche blev dog delvist genopført efter ødelæggelser under 2. Verdenskrig, hvor Leipzigs Johanniskirche også blev ødelagt. Den blev senere nedrevet, og Bachs grav blev flyttet til Thomaskirche ved den lejlighed.
Leipzig Hovedbanegård
Leipzig Hauptbahnhof
Leipzig Hauptbahnhof en en kolossal stationsbygning, der blev åbnet som Europas største banegård i 1915. Dengang lå byen i centrum for de tyske baner, der strakte sig fra Memel i øst til Metz i vest. Der var 26 spor i perronhallerne og en kolossal banegårdsbygning, der fortsat imponerer med dens dimensioner og udsmykning.
Leipzig udviklede sig hurtigt som jernbaneknudepunkt efter åbningen af banen Leipzig-Dresden i 1839. Magdeburg-Leipzig blev indviet et år senere, og i 1842 startede togdriften mellem Leipzig og Hof. I 1856 blev strækningen Leipzig-Großkorbetha indviet, og den blev senere fortsat til Halle af Thüringischen Eisenbahn. Der var derved meget trafik til og fra byen.
I den daværende nordlige udkant af Leipzig blev Dresdner Bahnhof, Magdeburger Bahnhof og Thüringer Bahnhof bygget i umiddelbar nærhed af hinanden, mens Bayerische Bahnhof, Eilenburger Bahnhof og Berliner Bahnhof lå andre steder i byen. Flere baner kom til, og Leipzigs indbyggertal steg markant gennem 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Behovet for en ny og samlende hovedbanegård var tiltrængt, og grundstenen til Leipzig Hauptbahnhof blev lagt i 1909.
Perronhallerne og en del af banegårdsbygningen blev ødelagt under amerikanske bombardementer i juli 1944, men en genopbygning blev gennem i den følgende årtier. I dag kan man besøge banegården, der har en næsten 300 meter lang facade mod Leipzigs centrum. Man kan med fordel gå til spor 24, der er et museumsspor med gammelt materiel. Her kan man fx se DRG SVT 137, der blev kendt som 1930erne højhastighedstog.
