Thessaloniki Rejseguide

Galerius’ Bue & Rotunda
Αψίδα του Γαλερίου & Ροτόντα

Disse to bygninger stammer fra omkring år 300, hvor den romerske kejser Galerius lod dem opføre som dele af et kvarter ved hans palads i Thessaloniki, som der i øvrigt er foretaget arkæologiske udgravninger af. Galerius’ Bue var den centrale den, og den vigtige romerske vej, Via Egnatia, passerede gennem buen.

En stor del af Galerius’ Bue er bevaret til i dag. Man kan endda stadig se noget af den oprindelige marmorudsmykning med paneler, der skildrer den romerske sejr i 299 over perserne og deres kejser Narseh. Fra buen førte kolonnader oprindeligt til Rotunda i den ene retning og Galerius’ palads i den anden. I dag må man nøjes med at forestille sig forbindelsen, men Rotunda kan man fortsat se.

Rotunda blev i sin tid opført med en kuppel med en åbning, som det kendes fra Pantheon i Rom. Gennem bygningens lange brug som polyteistisk tempel, kirke, moské og igen kirke er den dog blevet ombygget ved flere lejligheder. Man kan fx se en minaret, der kom til i den muslimske tid. I dag fungerer Rotunda som den græske Sankt Jørgens Kirke/Άγιος Γεώργιος, der er byens ældste.

OTE Tårn
Πύργος του ΟΤΕ

I Thessasolonikis skyline kan man nemt se OTE-tårnet, der er 76 meter højt. Det blev tegnet af den græske arkitekt Alexandros Anastasiadis, og tårnet stod færdigt som fjernsynstårn i 1966. I dag benyttes tårnet som en del af byens mobilnetværk, og så arrangeres der løbende forskellige events her.

Som turist kan man nyde en af Thessalonikis bedste udsigter fra tårnet, hvor der er en roterende restaurant i bygningens øverste etage. Herfra er der en fin udsigt over havet og byen med dens seværdigheder som fx Det Hvide Tårn.

Det Romerske Forum
Ρωμαϊκή Αγορά

Det gamle romerske forum i Thessaloniki ligger stadig centralt i byen og danner i dag den nordlige akse af den gade, der starter ved Aristoteles Plads langs havet. Aksen blev skabt af arkitekten Ernest Hébrard i hans forslag til en ny byplan i 1918. Det romerske forum blev allerede etableret som den græske agora før romerne, men det nuværende udgravede anlæg stammer fra Romerrigets tid, hvor det blev bygget i 100-tallet.

Man kan i dag se de udgravede ruiner af gamle stoaer, romerske bade og et lille teater, hvor der bl.a. var gladiatorkampe. Man mener, at Forum og teatret var i brug til 500-tallet og muligvis også længere tid. De spændende fund, man har gjort ved det romerske forum, er udstillet på stedets museum.

Heptapyrgion
Ἑπταπύργιον

Heptapyrgion er en fæstning, der blev anlagt i den byzantinske tid, og som blev udbygget under osmannerne. Navnet Heptapyrgion betyder Fortet med de 7 Tårne, men på trods af navnet er der 10 tårne i anlægget, hvor den osmanniske militærguvernør og kommandør havde sæde gennem århundreder.

Man kender ikke den præcise tid for opførelsen af fortet, men man antager, at de fem nordligste tårne og mure stammer fra kejser Theodosius' tid i slutningen af 300-tallet, mens den sydlige del af Heptapyrgion menes af være fra 1100-tallet. Gennem hele perioden blev fortet brugt til forsvar af byen.

I 1890erne indrettede osmannerne Heptapyrgion som fængsel, og i den forbindelse blev fortet indre bygninger revet ned. Det var Thessalonikis primære fængsel, og der blev bygget nyt langs fæstningsmurene til administration, kvindefængsel m.v. Fængslet var i brug til 1989, og siden da er det gamle fort blevet restaureret.

Thessaloniki Koncertsal
Μέγαρο Μουσικής Θεσσαλονίκης

Dette er et moderne kultursted, som blev åbnet i år 2000. Stedet består af to bygninger, der hedder henholdsvis M1 og M2, hvor det største auditorium ligger i M1, der er inspireret af byzantinsk arkitektur. M2 blev designet af den japanske arkitekt Arata Isozaki. Byggeriet ligger smukt ved havet, og det er løbende vært for koncerter, operaer, teaterforestillinger, konferencer m.v.

Museum for Byzantinsk Kultur
Μουσείο Βυζαντινού Πολιτισμού

Dette museum blev etableret i 1994, og det har til formål at udstille og studere værker og genstande fra æraer før, under og efter den byzantinske tid i Thessaloniki; hovedsageligt fra det geografiske område i Makedonien.

Resultatet er en række fine permanente udstillinger, hvor man kan opleve temaer som bl.a. tidlige kristne kirker og byer, byzantinske kejsere og Det Byzantinske Riges arv. I museets samlinger er der en meget bred repræsentation af fund og effekter. Bøger, manuskripter, ikoner, mønter, tekstiler, mosaikker, malerier og skulpturer er således noget af det, man kan se i museets formidling af historien.

Thessaloniki Arkæologiske Museum
Αρχαιολογικό Μουσείο Θεσσαλονίκης

På dette interessante museum kan man se fine arkæologiske samlinger fra ikke mindst Thessaloniki og Makedonien. Der er flere temaudstillinger, hvor man fx kan se tilbage på områdets forhistorie. Man kan også se fund som statuer og ikke mindst guldskattene fra Vergina. De er en af museets største skatte.

Museumsbygningen er også interessant. Den blev opført 1958-1962 og tegnet af den kendte græske arkitekt, Patroklos Karantinos. Museet er dog blevet udvidet og ombygget flere gange siden 1962, men man kan fortsat se linjerne i Karantinos’ design.

Dikastirion Plads
Πλατεία Δικαστηρίων Θεσσαλονίκη

Dikastirion Plads, hvis navnet betyder Domstolspladsen, er den største plads i det centrale Thessaloniki. Den ligger på aksen fra Aristoteles Plads mod nord, og på pladsens sydlige del kan man se imposante bygninger fra Thessalonikis nye byplan fra 1918. Selve pladsen er imponerende i sin størrelse, og noget af den ligger nærmest som en park. I midten kan man se en statue af statsmanden Eleftherios Venizelos, og på siderne af ham ligger to seværdige bygninger; Panagio Chalkeon Kirke og de osmanniske paradisbade.

Panagio Chalkeon Kirke
Παναγία τῶν Χαλκέων

Panagia Chalkeon er en byzantinsk kirke fra 1000-tallet som står i centrum af Thessaloniki. Over den vestlige indgang er der en inskription, der daterer kirken til år 1028. Kirkens indretning er både tids- og stedtypisk med en klassisk korsindretning mellem fire søjler i et kvadratisk rum og tre kupler.

Kirkerummet er indrettet med narthex, naos og bema, der er betegnelserne for hhv. forhallen, kirkeskibet og det hellige område af koret bag fx en ikonvæg. Indretningen gik ofte igen i tidlige kristne og byzantinske kirker. I det smukke kirkerum kan man se forskellige vægmalerier. Nogle af dem er de originale fra kirkens første tid, mens andre er fra 1300-tallet.

Panagio Chalkeon fungerede som kirke indtil 1430, hvor osmannerne erobrede Thessaloniki. Efter erobringen indrettede de muslimske osmanner kirken som en moské, som var i brug som sådan indtil 1912, hvor området blev græsk igen. Fra den begivenhed er kirken igen blevet anvendt som kirke.

Bey Hamam
Μπέη Χαμάμ

Bey Hamam, der også kendes som Paradisbadene, var det første tyrkiske bad, som osmannerne byggede efter deres erobring af Thessaloniki. Badet blev opført under sultan Murad II i 1444 som et dobbeltbad, hvilket betød, at der var en afdeling for mænd og en for kvinder.

Bey Hamam var et typisk tyrkisk bad med opdeling i tre dele; det kølige bad frigidarium, det varme bad caldarium, og varmerummet tepidarium, som man opholdt sig i mellem det kølige og det varme bad. Bygningen var i brug med navnet Paradisbadene helt op til 1968. I dag bliver badet brugt til bl.a. udstillinger.

Via Egnatia
Ἐγνατία Ὁδός

Via Egnatia er er af de historiske veje i det græske område. Sammen med Via Appia på den italienske halvø dannede Via Egnatia færdselsåren mellem Rom og Byzantium, det senere Konstantinopel. Via Egnatia forbandt Dyrrachium, det nuværende Dürres i Albanien, ved Adriaterhavet med Byzantium via bl.a. Thessaloniki.

Romerne anlagde vejen for at forbinde en række romerske kolonier fra Adriaterhavet til Bosporus. Gennem tiden var den en vigtig transportvej i Romerriget, og apostlen Paulus brugte også vejen, da han rejste fra Philippi til Thessaloniki.

Romerske hære marcherede også ad vejen, når de skulle i kamp i området, lige som korstogene over land fulgte Via Egnatia. I dag går Via Egnatia stadig gennem Thessalonikis centrum parallelt med havet.

Museet for Den Makedonske Kamp
Μουσείο Μακεδονικού Αγώνα Θεσσαλονίκης

På dette museum kan man lære om den makedonske historie i den græske region. I udstillingerne kan man bl.a. finde information og skildringer af sociale, økonomiske, politiske og militære udviklinger, der samlet giver et fint indtryk af den græske frihedskamp mod de tyrkiske osmanner, der regerede området indtil 1912.

Museumsbygningen er en fin opførelse i nyklassicisme fra 1892-1893. Det var arkitekten Ernst Ziller, der designede huset. Det var et vigtigt hus i datiden, idet det var sæde for det græske generalkonsulat i byen. Ved siden af lå en græsk kirke, og de to bygninger var et slags græsk samlingssted i den osmannisk styrede by.

Hagia Sofia
Ἁγία Σοφία

På dette sted blev der allerede opført en kirke i 200-tallet. Den blev dog ødelagt i 620, hvilket menes at være forårsaget af et jordskælv. Senere i samme århundrede blev den nuværende Hagia Sofia bygget, og det skete med Hagia Sofia i Konstantinopel som forbillede. Kirken blev indrettet som moské med den muslimske erobring af byen i 1430, men efter den græske befrielse i 1912 blev den igen kirke.

Kirkerummet er stemningsfuldt, og her er flere ting at se. I forbindelse med den byzantinske billedstrid, der udspillede sig over to gange i 700-800-tallene, blev der lavet en mosaik i kirkens apsis, som blot viste en kors. Tilsvarende var sket i bl.a. Hagia Irene i Konstantinopel. Efter ikontilhængernes sejr blev der i 787-797 lavet et ikon af Guds Moder, som ikoner af Jomfru Maria og Jesusbarnet kaldes.

I kirkens kuppel er der malerier af de tolv apostle, engle og Jomfru Maria, mens selve kuplen viser Kristi Himmelfart. Selve bygningen blev opført som en typisk kirke i denne periode af den byzantinske æra.

De Hellige Apostles Kirke
Ἅγιοι Ἀπόστολοι

Dette er en byzantinsk kirke fra 1300-tallet. Den var oprindeligt en del af et større kompleks og kan derved være opført som klosterkirke. Opførelsestidspunktet er usikkert, men menes gennem inskriptioner at være i 1310erne eller i slutningen af 1320erne.

Kirkens indretning er typisk opbygget med fire store søjler, som inddeler det kvadratiske rum i en form som et kors. På toppen er der fire kupler omkring en større central kuppel, og denne arkitektur kan ses i mange samtidige kirker.

Interiøret er imponerende med fornemme 1300-talsmosaikker, der fandt sin inspiration fra Konstantinopel. Mosaikkerne er interessante, idet det var de seneste, der blev lavet i Thessaloniki. Det var også nogle af de seneste i Det Byzantinske Rige. I tillæg til mosaikkerne er der fresker, som også tydeligt er inspireret af kunsten i Konstantinopel.

De muslimske osmanner indrettede kirken som moské efter deres erobring af Thessaloniki, og efter deres vanlige praksis fjernede de guld fra mosaikker, før de pudsede væggene for at skjule mosaikker og fresker. Med den græske befrielse i 1912 blev kirken igen taget i brug som kirke, og mosaikkerne blev nænsomt restaureret ad flere omgange.

Gregor Palamas Metropolitankatedral
Μητροπολιτικός Καθεδρικός Ναός Αγίου Γρηγορίου Παλαμά

Denne store kirke er en af Thessalonikis nyere kirker, og den er meget seværdig. Kirken blev opført efter en brand i 1890 og dedikeret Gregor Palamas, der var ærkebiskop i Thessaloniki i 1300-tallet, og som boede i byen 1325-1359.

Kirken stod færdig i 1914 i den kan man se relikvierne af Gregor Palamas og et i det hele taget smukt interiør med fornem udsmykning. Den byzantinske arkitekturs indflydelse ses tydeligt, og den blev opført som den første kuppelkirke i det tyrkisk-besatte Thessaloniki. Det var arkitekten Ernst Ziller, der tegnede kirken.