I centrum af Krasnojarsk ligger museumsskibet Sankt Nikolaj på land ved bredden af Jenisej. Skibet blev bygget i Tjumen i 1886 til flodtransport af gods og passagerer. Det var engang Jenisejs hurtigste skib, og det sejlede bl.a. mellem Krasnojarsk og Jenisejsk. I 1891 sejlede den fremtidige zar Nikolaj II med skibet, og senere var Lenin passager ombord.