Petruzzelli er Baris og af et Italiens største teatre. Stedets historie startede i slutningen af 1800-tallet, hvor Antonio og Onofrio Petruzzelli præsenterede byen for et nyt teater, som var tegnet af Angelo Bari Cicciomessere. Bystyret godkendte planerne, og teatret blev opført 1898-1903.
Åbningsforestillingen fandt sted 14. februar 1903, og det var en opsætning af Giacomo Meyerbeers Les Huguenots. Siden da har utallige operaer, balletter og koncerter været på programmet på den store scene.
I 1991 brændte Teatro Petruzzelli ned til grunden som følge af en påsat brand. I mange år derefter blev nybygning og ejerskab af teatret diskuteret. Det endte med, at byen Bari overtog ejerskabet efter en aftale formuleret i 1896, og at teatret blev genåbnet efter en offentlig nybygning i 2009.