Universitetet i Sevilla blev grundlagt i 1505 som Colegio Santa María de Jesús, og det er i dag vokset til at være en af Spaniens førende uddannelsesinstitutioner. Det var pave Julius II, der ved en pavelig bulle godkendte stedet som et universitet. Universitets uddannelseshistorie går dog tilbage til 1200-tallets dominikanermunke, der etablerede forskellige skoler. Efterhånden voksede behovet, og universitet blev etableret.
Med tiden skulle der bruges større lokaler, og byens tobaksfabrik blev ombygget til universitetets rektorat efter at have været i drift som produktionssted til 1950erne. Fabrikken blev bygget som verdens største industribygning i 1700-tallet, og oprindelsen gør, at universitetsbygningen også kendes som Den Kongelige Tobaksfabrik/Real Fábrica de Tabacos.