Se på kortet
Agra, Uttar Pradesh, India
Læs om byen
Agra er en indisk storby, der gennem tiden har været en af Indiens historiske hovedstæder og sæde for flere af landets mogulkejsere. Derved har Agra indskrevet sig i de indiske historiebøger, som byen også har gjort på sociale medier og i rejseguides grundet ikke mindst det smukke Taj Mahal.
Agra er byen, som er et must for de fleste rejsende til Indien. Det skyldes selvsagt Taj Mahal, der har tronet ved floden Yamuna siden Shah Jahans tid. Shah Jahan var mogulkejseren, der rejste det store mausoleum i marmor i kærlighed til sin elskede Mumtaz Mahal, der gik bort under ægteskabet. Shah Jahan opførte Taj Mahal til minde og i hengivenhed til sin hustru, og samtidig ramte han måske mogulernes arkitektoniske zenit.
Shah Jahan selv fulgte opførelsen af Taj Mahal, og han blev med tiden afsat og fængslet af sin søn og Indiens nye kejser, Aurangzeb. Shah Jahan blev indsat i Agras anden store seværdighed; Det Røde Fort.
Fra Det Røde Fort kunne Shah Jahan se til Taj Mahal fra en del af det imponerende forts residensområde, og det er fortsat et yndet kig. I Agra suppleres de to topseværdigheder af en række andre fornmme bygninger såsom uddannelsesinstitutioner og kirker, der ligger i centrum.
Fra Agra kan man også besøge andre steder i landet som fx Delhi og Jaipur, hvortil man kan komme med toget som en ekstra oplevelse.
Topseværdigheder
Taj Mahal
Taj Mahal er givet vis Indiens mest berømte bygningsværk. Det er et mausoleum i hvidt marmor, der står som et pragtfuldt symbol på Shah Jahans kærlighed til sin kone Mumtaz Mahal. Navnet Taj Mahal betyder Kronen af Paladser, og værket er da også regnet som det fornemste byggeri af de mange muslimske byggerier i Indien.
Shah Jahan var kejser i den tid, der var den mest fremgangsrige for mogulernes æra som herskere. I 1631 blev han ramt af sorg, da hans tredje kone, Mumtaz Mahal, døde i forbindelse med fødslen af deres fjortende barn. Mumtaz Mahal var persisk prinsesse, der havde fået sit navn, som betyder Paladsets Udvalgte. Shah Jahan valgte at bygge det fornemste gravmæle for sin elskede kone, og opførelsen af Taj Mahal blev startet i 1632. Selve mausoleet stod færdigt i 1648, mens de omgivende bygninger og grønne anlæg var færdige i 1653.
Arkitektonisk er Taj Mahal en fin blanding af persisk og tidlig mogulstil med inspiration fra flere forskellige muslimske stilarter og bygningsværker; blandt andet fra mausoleet Gur-e-Amir i Samarkand, Humayuns Grav i Delhi og Itmad-ud-Daulahs Grav i Agra et kort stykke nord for Taj Mahal. Shah Jahans værker var raffinerede i forhold til tidligere mogulbyggerier, der hovedsageligt var opført i rød sandsten. Shah Jahan anvendte hvidt marmor med indlagt halvædelsten, og det skete også på Taj Mahal.
Bygningskomplekset Taj Mahal er på tre sider omkranset af en rød sandstensmur. Det er kun mod floden Yamuna, at muren ikke blev opført. Uden for murene er der andre mausoleer for blandt andre Shah Jahans øvrige hustruer. Langs murene på indersiden blev der bygget søjleprydede arkader, hvilket er et element fra traditionelle hinduistiske tempelbygninger. Mod syd ligger Den Store Port/Great Gate/Darwaza-i Rauza som hovedindgangen til anlægget og komplekset. Porten blev bygget med væsentlige dele af marmor i en stil, der dels stammer fra tidligere mogulbygninger og dels fra selve det ikoniske gravmæle i Taj Mahal.
Gravmælet er Taj Mahals centrale og ikoniske bygning, og det ligger i aksen foran hovedindgangen. Det blev opført i marmor, og det hviler på en kvadratisk forhøjning. Bestanddelene af bygningen er en iwan som indgang. En iwan er et persisk og centralasiatisk portalrum med spids hvælving, og indgangen til iwan er en pishtaq, som der er en af på hver af Taj Mahals fire sider. Der er to mindre bueformede balkoner på hver side af hver pishtaq, og der er ligeledes to i hver af de vinklede sider mellem facaderne. Hele bygningen er kronet af fire chhatrier med samme kuppelform som Taj Mahals store og smukke kuppel. Små spir er sat langs facadernes kanter for at understrege kuplens og hele gravmælets højde.
Som indramning af denne centrale bygning står fire hvide minareter, der når en højde på over 40 meter. Minareterne blev designet identisk som fungerende minareter, og de blev bygget på ydersiden af Taj Mahals forhøjning. Dette blev gjort, så et eventuelt kollaps ville få minareterne til at falde væk fra selve gravmælet. Minareterne blev kronet af chhatrier i samme stil som hovedbygningen, og som den er også minareterne toppet med såkaldte finialer, som igen er udsmykket med halvmåner.
Som udsmykning af Taj Mahal blev der benyttet en række citater fra muslimernes hellige bog. Ordene står smukt i kalligrafi, og af anden dekoration kan man se stiliserede plantemotiver, kakler med videre. Interiøret er fornemt udsmykket med ædelsten og halvædelsten. Selve gravkammeret ligger i en krypt, mens der er kenotafer for både Mumtaz Mahal og Shah Jahan i stueplan.
Begge etagers grave er rigt dekorerede, og af rummene er det i det øvre, man kan beundre Shah Jahans bygningsværks pragt. Rundt om kenotaferne slynger halvædelsten sig i forme som blomster og planter. Den muslimske tradition tilskriver, at gravkamre ikke i sig selv er rigt udsmykkede, og derfor er krypten enkelt indrettet. Af kenotaferne er det Shah Jahans, der er den største, og Mumtaz Mahals den mindste.
På hver side af selve Taj Mahal ligger to spejlvendte og dermed identiske bygninger. Den vestlige af disse blev opført som en fungerende moské, mens den østlige blot fungerer som symmetrisk element i komplekset, hvor kun Shah Jahans grav og kenotaf er udenfor symmetrien. Der er dog af religiøse årsager enkelte indvendige forskelle på moskéen og dens spejlbillede. I moskéen er der en mihrab i væggen mod Mekka, og gulvet er her beklædt med bedetæpper. Moskéens ydre design er ellers grundlæggende tilsvarende andre af Shah Jahans moskébyggerier som fx Jama Masjid i Delhi.
Mellem murene og rundt om selve gravmælet i Taj Mahal er der en mogulhave, en såkaldt charbagh, der blev anlagt efter persisk tradition og forbillede. Hævede stier deler haven op i i alt seksten sænkede bede, og det skal illustrere de fire floder i paradiset Jannah. I designet mener man, at Måneskinshaven/Moonlight Garden/Mehtab Bagh på den modsatte bred af floden Yamuna indgår, og at Yamuna således er en af de fire floder. Ud over floderne er der i den centrale akse fra indgangen til mausoleet desuden en reflektionsdam.
Området, som Shah Jahan udvalgte til byggeriet af Taj Mahal, var i sin tid ejet af maharajaen Jai Singh. Han fik et større palads i det centrale Agra i bytte for jorden ved Yamunas bredder. Jord- og fundamentarbejder stod på i starten, og senere blev der anlagt femten kilometer jordramper til transport af det meget marmor, der skulle bruges til opførelsen.
Materialerne til byggeriet kom fra det meste af Indien og store dele af Asien, og omkring 1.000 elefanter menes at være brugt til transport af de mange ting, der skulle bruges til opførelsen. Det hvide marmor kom fra Makrana i Rajastan, mens fx jade kom fra Kina og safirer fra Sri Lanka. Billedhuggere fra Bukhara og kalligrafører fra Persien og Syrien var blot nogle af de omkring 20.000 mand, der arbejdede på byggeriet.
Flere gange gennem tiden har Taj Mahal været truet. I slutningen af 1800-tallet var dele af monumentet i dårlig forfatning, men det rettede den britiske vicekonge Lord Curzon bod på med en gennemgribende restaurering, der var færdig i 1908. Det var ved denne lejlighed, de nuværende plæner efter engelsk forbillede blev anlagt i kompleksets have.
Under 2. Verdenskrig og igen i 1960erne og 1970erne under kampe med Pakistan blev der opført beskyttende vægge omkring Taj Mahal for at minimere skader efter eventuelle angreb, men disse blev dog heldigvis ikke anvendt, som de var forberedt til. Af nyere trusler er en grundvandssænkning, der kan blotlægge træfundamenterne under Taj Mahal, som skal stå i vand. Efter alle århundrederne siden Shah Jahan står Taj Mahal dog fortsat som et fantastisk byggeri og symbol på kærlighed.
Det Røde Fort
Red Fort
Agra Fort, som også kaldes Det Røde Fort, er et imponerende bygningsværk, der snarere end et fort er en muromkranset by. Dets historie startede som fæstningsværk, og det går i hvert fald tilbage til 1000-tallet. Det nuværende udseende stammer dog fra senere udbygninger under stormogulernes tid.
Fortet blev første gang nævnt i historiske beretninger i 1080, og det lå som en fæstning gennem århundreder, indtil Sikander Lodi som den første sultan af Delhi flyttede sin residens hertil omkring år 1500. Med Sikander Lodi opnåede Agra en status som en slags anden hovedstad, og dette fortsatte under Lodis søn Ibrahim, der regerede herfra 1517-1526. Under Ibrahim Lodi blev der anlagt flere paladser og andre bygninger i Agra Fort.
Efter det første slag i Panipat i 1526 erobrede mogulerne Agra Fort og plyndrede værdifulde skatte, der blandt andet indeholdt Koh-i-Noor-diamanten. Den sejrende mogul Babur flyttede ind i Ibrahim Lodis palads og grundlagde derved mogulkejsernes styre. Få år senere indtraf en anden historisk begivenhed i fortet, da stormogulen Humayun blev kronet i 1530. I de efterfølgende årtier var den kampe om den betydende fæstnings- og paladsanlæg, der skiftede ejerskab flere gange.
Hindukongen Hem Chandra Vikramaditya erobrede Agra i 1555, hvor han overvandt Humayuns hære, der selv netop havde erobret Agra Fort fra Suris. Hem Chandra med tilnavnet Hemu drog mod Delhi, men tabte her i det andet slag i Panipat i 1556 til mogulen Akbar. Akbar indså Agras betydelige strategiske vigtighed, og i 1558 gjorde han Agra til rigets hovedstad og fortet til sin residens.
Med Akbar startede en storstilet ombygning af det hidtidige murstensfort. Omkring 4.000 arbejdere brugte omkring otte år på at om- og udbygge fortet med blandt andet brug af sandsten i den ydre dekoration. Akbars fort stod færdigt i 1573, mens Akbars barnebarn, Shah Jahan, var den, der gav Agra Fort sit omtrentlige nuværende udseende. Han stod også bag det nærliggende Taj Mahal og yndede at bygge med anvendelse af hvidt marmor.
Efter Shah Jahan var det først fra 1700-tallet, fortet igen kom i det historiske søgelys. Her blev det erobret af regenterne i Maharashtra i det vestlige Indien. Det skiftede igen hænder flere gange, før briterne vandt over Maharashtra i 1803. I 1857 blev der igen kæmpet i Agra Fort; det var under de indiske uroligheder, der resulterede i afviklingen af British East India Companys styre af Indien til fordel for et direkte styre af Storbritannien.
Fortet står smukt i dag som et minde om Agras historie og stormogulernes tid. Der er indgangsporte til Agra Fort fra både landsiden og fra floden, og den mest monumentale er Delhi Gate mod vest, som netop stammer fra mogulen Akbars tid. Porten blev bygget omkring 1568 som regentens formelle indgang og samtidig som en del af det kolossale fæstningsværk, som Agra Fort udgør.
Efter indgangen gennem Delhi Gate møder man en ny forsvarslinje i form af Elefantporten/Elephant Gate/Hathi Pol, hvor stenelefanter med ryttere står og beskytter fortet. Indgangen for besøgende er dog Lahore Gate, der også kaldes Amar Singh Gate, og også her ser man straks, hvorfor Agra Fort også bliver kaldt for Det Røde Fort.
Indenfor murene af Agra Fort ligger en række fine og seværdige bygninger. Der er fx to audienssale, hvoraf Diwan-i-Am ligger tættest på Lahore Gate. Diwan-i-Am var en sal til offentlige audienser, og den blev bygget i et smukt søjlebåret design i 1628. Øst for den ligger kejserens private audienssal Diwan-i-Khas, der blev opført 1637. Bag Diwan-i-Khas ligger tårnet Musamman Burj ud mod floden Yamuna. Det siges, at mogulkejseren Shah Jahan døde her efter at være sat i fængsel i Agra Fort af sin søn, Aurangzeb. Fra Musamman Burj er der udsigt til Taj Mahal, hvor Shah Jahan ligger begravet.
Nord for Diwan-i-Am ligger Agra Forts to moskéer, Perlemoskéen/Moti Masjid og Nagina Masjid. Moti Masjid blev bygget af Shah Jahan 1646-1653, mens Nagina Masjid blev opført under Aurangzebs styre, der varede fra 1658 til 1707.
Umiddelbart øst for indgangen ved Lahore Gate ligger det smukke residensslot Jahangiri Mahal/जहाँगीरी महल, der er opkaldt efter kejser Jahangir, der blev kronet i Agra Fort i 1605. Slottet blev bygget af kejser Babur, og han navngav det efter sit barnebarn. Stedet var residens for kvindelige medlemmer af hoffet, og den står som den dominerende bygning i komplekset i dag. Ved siden af Jahangir Mahal ligger Akbars Slot/Akbari Mahal, der blev opført i 1500-tallet.
Akbar den Stores Grav
Tomb of Akbar the Great
Dette gravmæle er et mesterværk af mogulernes mange storslåede bygningsværker. Akbar den Store var den tredje mogulkejser, og han regerede i perioden 1556-1605. Akbar valgte selv stedet for sit kommende mausoleum, og ifølge traditionen i tidens nordindiske område begyndte han opførelsen i sin egen levetid.
Akbars søn og efterfølgende mogulkejser var Jahangir, som byggede mausoleet i årene 1605-1613. Hovedindgangen til gravmælet er den sydlige portbygning, der i sig selv blev opført en fornem stil og størrelse. Stilen var inspireret af Den Store Port/Buland Darwaza/बुलंद दरवाज़ा i Fatehpur Sikri, og man kan ydermere se fire marmorminareter med chhatrier på toppen. Dette blev senere gentaget på Taj Mahal andetsteds i Agra.
Den centrale bygning med Akbars grav står på en muromkranset plads, og der er et galleri omkring graven. Som mogulernes andre mausoleer står Akbars kenotaf en etage over selve graven. Man kan se megen ornamentikudsmykning, og de primære materialer er rød sandsten og hvidt marmor.
