Alicante rejseguide

Den tidlige bosættelse

Alicante-regionen har været beboet i cirka 7.000 år, hvor stammer fra Centraleuropa bevægede sig mod syd mod nye jagtområder. De første egentlige bosættelser i dagens Alicante-område skete på og ved det strategisk godt placerede bjerg Benacantil. På den tid lå bjerget omgivet af havet til flere sider, så herfra var der et fint og strategisk vigtigt overblik over landet og havet.

Omkring år 1000 f.Kr. begyndte både grækere og fønikiere at handle med det nuværende Spaniens østkyst. De etablerede handelsstationer, der også var med til at civilisere og udvikle området. De nye udenlandske bosættere bragte fx alfabetet, jern- og keramikarbejder til de lokale stammer.

Grækerne og fønikierne fik efter nogle århundreder konkurrence i området, idet Rom begyndte at blande sig. Romerriget anvendte sit militær for at vinde kontrol med Den Iberiske Halvø, hvor flere vigtige kampe skulle komme til at udspille sig gennem tiden. Den rivaliserende hær fra Karthago befæstede sig imidlertid, og de anlagde under general Hamilcar stedet Akra Leuka, der var en af forløberne til Alicante.

Akra Leuka lå godt og blev en iberisk handelscenter med kontakter i Karthago, Grækenland, Fønikien og iberiske Tartessos.

Romerske Lucentum

Karthago udvidede sit territorium fra Akra Leuka, men Roms styrke viste sig overlegen, og romerne overtog kontrollen med området efter sejrene i Den Anden Puniske Krig. Romerne kaldte deres by for Lucentum, der betyder den lysende by. Navnet kom fra den lyse himmel og de mange solskinstimer, der var her.

Som romersk by fik Lucentum et tydeligt romersk præg med badeanlæg, templer, forum, kloakering med videre. Højdepunktet i den romerske periode var århundrederne omkring Kristi fødsel; herefter overgik en del del af den lukrative handel gradvist til det nuværende Elche, der var bedre beliggende end Lucentum.

I 400-tallet begyndte Romerrigets opløsning, og det mærkedes på den Iberiske Halvø, hvor den vestgotiske krigsherre Teodmiro vandt stigende magt; blandt andet i Alicante.

Det næste folk, der kom til at herske over regionen, var araberne, der overvandt alle eksisterende ledere i både Alicante og store dele af det nuværende Spanien. Det var i år 711, at Alicante kom under de arabiske maureres herredømme, og det var en periode, der kom til at vare flere end 500 år.

Maurernes tid

Maurerne bragte nye ting til Lucentum, som de omdøbte Alicante. Begge navne refererer til at være lysets by på henholdsvis latin og arabisk. De ting ting var blandt andet appelsiner, ris og de palmer, som i dag nærmest er et symbol på de varme kystområder i Spanien.

Gennem Alicantes mauriske periode blev der endnu en gang bygget anderledes end af de forgangne kulturer. Der blev således opført mange bygninger med inspiration i den nye mauriske stil, hvilket var tilfældet over store dele af Den Iberiske Halvø.

Reconquista

Den spanske tilbageerobring af Den Iberiske Halvø begyndte i 1000-tallet, men det var først i midten og slutningen af 1200-tallet, at Alicante overgik fra arabisk styre til først at blive en del af det spanske kongerige under Alfonso X i 1246 og dernæst Kongeriget Valencia under Jaume II af Aragonien fra 1298. Med gennemførelsen af den spanske reconquista, var maurernes magt i Europa slut.

Med den nye tid startede en stor opblomstring i Alicante. Byens handel med store dele af Middelhavsområdet steg voldsomt, og produkter som ris, vin, olivenolie og uld var store handelsvarer. 1400-tallet var en guldalder for Alicante, der økonomisk levede fint af handel og landbrugsproduktion.

Så begyndte nedgangstiderne. Kong Felipe III udviste i starten af 1600-tallet tusinder af tilbageværende maurere, og da de specielt var beskæftiget og dygtige inden for landbrug og håndvæk, gik Alicantes produktion og økonomi ned i gear.

1700-1800-tallenes trængsler

Den Spanske Arvefølgekrig udbrød i 1701 mellem hovedsageligt Frankrig på den ene side og England, Holland og Østrig på den anden. Krigens årsag var kampen om den spanske arvefølge efter Karl II’s død uden tronarvinger. Både Frankrig og Østrig havde en kandidat til den spanske trone, og krigens resultat fik konsekvenser for Alicante.

Efter den Spanske Arvefølgekrig, hvor Alicante havde støttet den tabende part, blev regionens politiske status som delvist selvstyrende ændret, og Alicante blev underlagt Spanien. De følgende århundreder var Alicante økonomisk og politisk påvirket i en negativ retning, og der var stagnation i byen.

Gennem 1700-1800-tallene kom Alicante til at opleve nedgangstider, og udviklingen gik forbi byen, hvis økonomi primært blev baseret på fiskeri, landbrug og en vis produktion.

Neutralitet og opblomstring

Alicantes lange periode med stagnation sluttede med udgangen af 1800-tallet. Her oplevede byen en bedring i økonomien, der ikke mindst skyldtes udbygning af havneområdet. Alicante blev i disse år i stigende grad eksporthavn, og søfarten blomstrede ind i begyndelsen af 1900-tallet. Den spanske neutralitet under 1. Verdenskrig medførte yderligere vækst i eksporten.

Gennem tiden havde der været spæde forsøg på oprør, men det var aldrig blevet til noget større, før der i denne periode var så store spændinger i byen og i Spanien generelt, at kong Alfonso XIII måtte abdicere. Den 14. april 1931 blev den anden spanske republik udråbt som afløser for kongedømmet.

Den republikanske regering kom ikke til at styre Spanien mange år, før der brød borgerkrig ud i landet. Den startede 17. juli 1936, og overfor republikken stod den kommende sejrherre Francisco Franco. Alicante blev den by, der længst tid kæmpede for republikken, og Francos styrker kunne først indtage den 1. apil 1939.

Turismen til i dag

Efter nogle hårde vintre i 1940erne, der havde sat Alicantes landbrugsproduktion tilbage, kom byens økonomi radikalt til at ændre sig over de følgende årtier.

Efter den Spanske Borgerkrig i 1930erne var Francisco Franco kommet til magten, og under hans ledelse satsede landet på en storstilet udbygning af turismen som ny indtægtskilde. Områder som Costa Blanca ved Alicante var naturlige at udbygge grundet regionens strande, klima og de mange busser og fly, der i stigende mængder bragte turister fra Nordeuropa.

Alicante og kystområdet udviklede sig hastigt, og nye feriesteder som Benidorm skød op med enorm byggeaktivitet. Alicantes nye velstand gav mulighed for restaureringer af historiske bygninger og et generelt øget kulturelt udbud, der er kommet både lokale og de mange turister til gode.

Byens havn har også gennemgået en stor forvandling de seneste årtier. Den tidligere så travle industrihavn oplevede en nedgang i 1980erne, og handelen overgik i høj grad til nærliggende Valencia. I Alicante har man siden da satset på en eksklusiv marina og på de givtige krydstogtskibe, der hvert år bringer mange turister til byen fra vandsiden.

I dag bor der flere end 300.000 indbyggere i Alicante, og det er en stigning fra cirka 50.000 i år 1900 og 20.000 ved skiftet til år 1800.