Den centralt beliggende Merdeka-plads er historisk, idet den var skuepladsen for udråbelsen af det uafhængige Malaysia i 1957. Her blev det malaysiske flag hejst for første gang, hvilket skete kl. 12.01 den 31. august 1957. Pladsen blev anlagt i 1884, og der ligger smukke bygninger omkring pladsens store plæne.