Se på kortet
Athens, Greece
Læs om byen
Athen er en af verdens helt store historiske byer med en antik storhedstid for omkring 2.500 år siden. Grækernes påvirkning af hele verden i form af demokrati, videnskab og kunst blev ledet fra Athen, og som turist i byen mærker man straks og næsten over alt det historiske islæt.
I dag har Athen knap 4 millioner indbyggere. Byen er moderne og udlagt efter en byplan, der blev udviklet efter den græske selvstændighed i 1834. Lige gader og store pladser er en del af den elegante 1800-talsby, men også her er der meget tydelige rødder tilbage til antikken; blandt andet gennem den imponerende nyklassicisme, mange offentlige bygninger blev opført i.
Akropolis er byens og landets topseværdighed, og de smukke tempelruiner med Parthenon i spidsen ligger højt hævet på Akropolisklippen over byen, og de kan ses viden om. En tur hertil er et must, og neden for bygningsværket ligger resterne af hele den antikke by. Det store og fornemme Akropolismuseum giver indblik i det antikken Akropolis med smukke fund og udgravede effekter.
Kun et par skridt herfra træder man ind i Plaka, der er et af de mest atmosfærerige kvarterer i det centrale Athen. I de smalle gader ligger der mange af de tavernaer, hvis græske mad for nogle er det bedste ved hele besøget i den græske hovedstad.
Topseværdigheder
Akropolis
Ακροπόλεως
Akropolis betyder den højeste by, og det er en betegnelse for bosættelser beliggende på bakker eller bjerge med stejle klippesider, der gav gode muligheder for at forsvare byerne. De befæstede bosættelser udgjorde ofte kernen i de byer, der voksede frem omkring dem, og det var også tilfældet for Athen og Athens akropolis.
Akropolis i Athen ligger i dag hævet over den græske hovedstad på et 150 meter højt bjerg. Det er den bedst bevarede akropolis i Grækenland, og tempelruinerne på toppen af klippen er en af verdens mest berømte seværdigheder.
Akropolisklippen blev formet af kalksten, og den hæver sig stejlt på tre sider over Attika-sletten. Der er kun adgang fra vest, så derved udgjorde klippen et godt sted for at udvikle landsbyen på toppen, hvor de tidligste fund stammer fra stenalderen. I bronzealderen blev der bygget et mindre samfund, der ud over boliger og værksteder havde forskanset sig bag forsvarsmure.
Det nuværende Akropolis er kendt for sine tempelruiner med Parthenon i spidsen. Disse bygningsværker blev opført fra 500-400-tallene f.Kr., og de står til dels fortsat til skue. Der skete et tilbageslag med persernes invasion af Grækenland i år 480 f.Kr. De forårsagede store ødelæggelser, der dog hurtigt blev afløst af Athens guldalder i midten af 400-tallet f.Kr. I denne periode stod Perikles i spidsen af Athens genopbygning, og ruiner af det resultat er det, der primært kan opleves i dag.
På en tur til toppen af Akropolis kan man se selve ruinerne af de enkelte templer, der engang var aktive her, og fra mange forskellige steder kan man nyde den fantastiske udsigt over Athen, der er fra klippetoppen.
Akropolismuseet
Μουσείο Ακροπόλεως
Akropolis i Athen er Grækenlands og en af verdens mest berømte seværdigheder. Akropolis betyder den høje by, og på toppen af et 150 meter højt klippeparti ligger Parthenon og andre opførelser fra antikkens Grækenland.
Neden for højdedraget og Akropolis ligger Akropolismuseet, der blev opført til at huse og udstille arkæologiske fund fra Akropolis. Museet åbnede i 2009, men allerede fra 1874 havde der været etableret et museum for Akropolis’ skatte. Det nye museum rummede også den dimension selv at ligge på toppen af en arkæologisk udgravning, hvilket tydeligt ses i dag under bygningen. Flere steder går man på glasoverdækkede ruiner, og det giver et godt indtryk af stedet og museet.
Akropolismuseets spændende udstillinger er fordelt på flere etager, der viser temaer og æraer omkring Akropolis’ historie. Man starter med effekterne fra klippens skråninger for derefter at komme til bygningerne fra Akropolis’ top. Blandt de absolutte højdepunkter er marmorfriser og andet fra det store Parthenon-tempel. Man kan naturligvis opleve mange elementer fra antikkens Grækenland på museet, og her er også effekter fra Athens romerske og kristne periode.
Bag den moderne museumsbygning ligger der en ældre opførelse, som blev opført i 1836 og opkaldt efter den tyske ingeniør Wilhelm von Weiler. Den var oprindeligt militærhospital og kaserne, før den blev indrettet som museum i midten af 1980erne. I dag er bygningen en del af Akropolismuseet.
Det kan anbefales at besøge både selve Akropolis og Akropolismuseet for at opnå det bedste indtryk af stedets historie og de unikke kulturhistoriske skatte, der hører til Akropolis.
Parthenon
Παρθενών
Parthenon er det store tempel og vartegnet for både Akropolis, Athen og Grækenland, og det er et af verdens mest ikoniske bygningsværker. For mange turister står det som symbolet på det antikke Grækenland og dets fantastiske bygninger, der heldigvis er bevaret mange af til i dag flere forskellige steder omkring Middelhavet.
Templet Parthenon blev bygget fra år 447 f.Kr., hvilket var en tid, hvor Athen som stat var på sit højdepunkt. Parthenon blev færdiggjort i år 438 f.Kr. med fortsat udsmykning indtil 432 f.Kr. Templet blev bygget til gudinden Athene, der var og er skytshelgen for byen Athen.
Parthenon er nok den mest imponerende og væsentligste bygning, der er bevaret fra det antikke Grækenland, og det 70x30 meter store værk anses for at være toppen af byggestilen inden for den doriske orden. Rundt om templet var der 48 store støttesøjler, og i begge enders tempelportaler 6 sekundære søjler. Indvendigt var der to rum med adgang til et fra hver ende af bygningen, og det store tempel blev ud over religiøse formål anvendt som Athens skatkammer, der svarede til den daværende nationalbank. I templet var Fidias’ store Athene-statue desuden placeret.
I 500-tallet blev Parthenon ændret til en kirke dedikeret til Jomfru Maria. Efter de muslimske osmanners erobring af Athen i 1456 blev kirken gjort til en moské, hvilket skete i 1460erne. Ved den lejlighed blev der opført en minaret ved Parthenon. I 1687 antændtes noget ammunition, som osmannerne opbevarede her. Det skete under et venetiansk bombardement, og bygningen blev delvist ødelagt af en eksplosion. Nogle år efter eksplosionen opførte tyrkerne en mindre moské midt i ruinerne af det græske tempel. Kort efter den græske selvstændighed i 1834 blev moskéen revet ned, og siden da har der særligt i de senere år pågået et løbende og storstilet restaureringsarbejde.
Parthenon er berømt som et stort, smukt og relativt velbevaret antikt tempel. Det er også kendt for dets fornemme friser og skulpturer, der regnes som nogle af de fineste fra den antikke græske kunstverden. Hovedparten af den bevarede originale udsmykning kan i dag opleves på Akropolismuseet, der ligger neden for Akropolisklippen mod sydøst. De danner sammen med synet af selve templet et fornemt helhedsindtryk af Parthenon.
Desværre kan en stor del af Parthenons udsmykning ikke opleves i Athen, idet de blev fjernet i 1801-1803 af briten Thomas Bruce, der også kendes som Lord Elgin. Bruce havde efter sigende fået lov af tyrkerne til at fjerne materialerne fra græske Parthenon, og dem ville han benytte som udsmykning af hans private residens i Skotland. Bruce kom senere i pengenød, hvorefter han solgte de fjernede genstande til British Museum i London. På trods af et officielt græsk ønske har briterne indtil videre ikke ønsket at tilbagelevere friser og skulpturer fra Thomas Bruces ekspedition.
Hefaistos’ Tempel
Ναός Ηφαίστου
Hefaistos’ Tempel er det bedst bevarede doriske tempel i Grækenland. Det blev bygget i årene 449-415 f.Kr., og det står i det store hele som om, det fortsat kunne være i brug. Templet kendes også under navnet Theseion/Θησείον.
Templet blev opført hovedsageligt i marmor fra Athens omegn, og det blev oprindeligt dedikeret Hefaistos, der er guden for ild og smedjer i den græske mytologi, og til Athene, der blandt andet er gudinde for keramikarbejde. Netop disse to håndværk havde mange værksteder rundt om templet, og dedikationen var derfor en naturlig konsekvens deraf.
Hefaistos’ Tempels dimensioner er cirka 14x32 meter i grundplanet, og søjlerne omkring selve templet er knap seks meter høje. Søjlerækken er på seks søjler under portalerne og 13 søjler langs siderne, og det er derved et imponerende bygningsværk.
Fra senest omkring år 700 og til 1834 var templet indrettet som den græsk-ortodokse Sankt Jørgen Kirke/εκκλησία του Αγίου Γεωργίου. Med kong Ottos tronbestigelse i 1834 blev der i den anledning holdt en messe i templet, der derefter blev indrettet som Athens første arkæologiske museum.
Plaka
Πλάκα
Ved den nordøstlige fod af Akropolisklippen starter et af Athens gamle og meget stemningsfulde kvarterer, Plaka. Området har været beboet siden oldtiden og er kendt for sin idyl midt i storbyen og for sine mange hyggelige lokale spisesteder.
Det gælder bare om at gå på opdagelse i labyrinten af små gader, hvor der ligger mange gamle huse, skønne pladser og græske tavernaer med enestående atmosfære. Her er kort sagt alt fra turiststrøg til en rolig lokal stemning langt fra storbyen.
Grækenlands Arkæologiske Nationalmuseum
Εθνικό Αρχαιολογικό Μουσείο
Det arkæologiske nationalmuseum i Athen byder på spændende oplevelser fra Grækenlands fornemme historie. Museet har selvsagt en af verdens fineste og mest interessante samlinger af fund fra Grækenland og græsk kultur.
Udstillingerne er så righoldige, at det kan være en god idé enten at tage en hurtig rundtur for at danne sig et godt overblik over de mange genstande eller at vælge et eller flere emner som fx mykensk kultur og gå i dybden med det eller dem. Blandt temaerne er en præhistorisk samling, fund fra Santorini og en del skulpturer. Der er også effekter fra andre steder end Grækenland. Man kan fx se et større egyptisk afsnit.
Museet blev etableret i 1829, og gennem de første årtier måtte man flytte samlingerne fra sted til sted. I 1858 blev der truffet beslutning om at opføre en nybygning til formålet, og den nuværende museumsbygning blev bygget i årene 1866-1889. Stilen var nyklassicisme, som var den foretrukne arkitektur for datidens mange store offentlige projekter.
I museets foyer er der bøger og information om samlingerne, og det kan også betale sig at besøge museumsbutikken, der har mange flotte kopier af oldtidens fund.
Lykabettos
Λυκάβηττος
Lykabettos-bjerget er Athens højeste bakke med en top, der når 277 meter. Toppen nås nemmest med funicularen, der kører fra stationen Kolonaki/Κολωνάκι i gadeplan, men man kan også vælge at gå op ad det lille bjerg.
Fra Lykabettos er der en formidabel udsigt over Athen og til byens andre høje. Der er panoramakig til mange seværdigheder med Akropolis i spidsen, og udsigten er uforglemmelig. Kan man planlægge turen derop til lige inden, solen går ned, og hvor mørket lægger sig over byen, er det en ekstra særlig oplevelse at opleve både dag- og aftenstemningen i lyset og over Athen.
På toppen af bjerget er der både udsigtsmuligheder, et spisested og et mindre kapel. Kapellet blev bygget i 1800-tallet til ære for helgenen Sankt Jørgen/Άγιος Γεώργιος, som det er navngivet efter. Kapellet er med til at give stemning til Lykabettos, der ofte er et must på en rejse til Athen.