Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Barcelona er den catalanske hovedstad med flere millioner indbyggere og en pragtfuld beliggende ved den lune Middelhavskyst. Man er i Spanien, men gennem historien har den catalanske historie og kultur sat et særligt præg på byen og resten af Catalonien.

Fantastiske bygningsværker er gennem tiden skudt op i de forskellige kvarterer, hvoraf Barri Gotic er det gamle middelaldercentrum med stemningsfulde gader, fornemme pladser og kirker og paladser fra fordums tider, hvor regenter tronede i byen. Det ses blandt andet på den smukke Plaça del Rei.

Eixample er bydelen, hvor man finder mange af de berømte værker i modernisme, som for mange besøgende er den primære grund til en rejse til byen. Når man siger Barcelona og modernisme, så tænker man automatisk på den verdensberømte arkitekt Antonio Gaudí. Barcelona er hans by, og hans fingeraftryk ses mange steder i byen. Hans mesterværker tæller fx la Sagrada Familia, Casa Mila og Park Güell.

Barcelona åbner sig også mod vandet, og her er havnen og bydelen Barceloneta i front. De mange turbåde byder på spændende havnerundfarter, og i Barceloneta kan man både spise dejlig seafood og tage sig en dukkert i Middelhavet nærmest midt i den catalanske hovedstad.

Topseværdigheder

    Parc Güell

    Park Güell

    Park Güell er en 17 hektarer stor park, der blev designet af Antoni Gaudí og anlagt i perioden 1900-1914. Parken var oprindeligt tænkt som et sted for velhaverboliger af grundlæggeren Eusebi Güell, som parken da også fik navn efter. Güell var inspireret af den engelsk garden city-bevægelse, og det nye kvarter skulle ligge på bjergsskråningerne på El Carmel i god afstand fra byens fabrikker.

    Planerne blev dog ikke realistisk i den skala, det var tiltænkt. Der blev blot opført to ud af tres planlagte huse. Husene blev ikke tegnet af Gaudí, der dog selv blev overtalt af Güell til at flytte ind her. Det skete i Torre Rosa, der nu er kendt som museet Casa Museu Gaudí. I stedet for de ikke-byggede huse kan man i dag nyde en dejlig park, der ligger som et af Barcelonas mest kendte steder.

    Antoni Gaudí stod for parkens design, der understreger kunstnerens originale stil inden for den catalanske modernisme. Det centrale element i parken er den store terrasse, hvor man blandt andet kan se den kendte bænk formet som en søslange, springvandet El Drac og den buede kolonnade. Stierne i parken er også en oplevelse, og fra toppen af bakken er der en flot udsigt over Barcelona.

    Park Güell er i dag indskrevet på UNESCO's verdensarvsliste sammen med andre af Antoni Gaudís værker. Det særlige ved Park Güell er, at Gaudí fik ganske frie hænder på et stort område til at forme sine designløsninger i den karakteristiske organiske stil, han også benyttede ved fx Sagrada Familia. Resultatet kan man allerede nyde fra indgangen til parken og på hele turen rundt.

     

    Kongens Plads
    Plaça del Rei

    Plaça del Rei er en plads, som danner det arkitektoniske centrum i Barcelonas gamle kvarter, og det ses tydeligt, når man kommer hertil på en spadseretur i byen. Rundt om pladsen ligger middelalderlige gotiske bygningsværker med det tidligere kongepalads i spidsen. Paladsets tårn, Torre Mirador del Rei Martí, troner som en sand skyskraber for 1500-tallet.

    Der er meget at se rundt om pladsen til trods for dens begrænsede størrelse. Man kan fx besøge Byhistorisk Museum/Museu d´Historia de la Ciutat, der skildrer Barcelonas historie fra Romertiden til nutiden. Museet er indrettet i Casa Clariana-Padellas, der er et gotisk handelshus bygget i 1500-tallet, og i kælderen kan man se arkæologiske udgravninger af den tidligere romerske by.

    På Plaça del Rei kan man også se Palau Reial Major, der er Cataloniens tidligere kongepalads. Det tidligste af byggeriet går tilbage til 1200-tallet, selv om selve stedet også tilbage til Romerrigets tid været byens administrative centrum. Paladsets centrale rum er Saló del Tinell. Det er en særdeles smuk banketsal fra 1362 og et af paladsets højdepunkter.

    I forbindelse med Palau Reial Major ligger Sankt Agatha Kongelige Kapel/Capilla Reial de Santa Àgueda, der blev bygget som paladsets kirke. Det blev opført i gotik i 1300-tallet under Jaume II. Byggeriet skete på fundamentet af et ældre romansk kapel, der igen var blevet bygget oven på de gamle bymure.

     

    La Rambla

    La Rambla

    La Rambla er Barcelonas smukke og verdensberømte gågade, hvor alle besøgende i byen bør tage en slentretur og følge byens gang. På den 1,2 kilometer lange Rambla er der skyggefulde træer, blomstermarkeder, artister, butikker, restauranter, mange seværdige bygninger og en altid dejlig atmosfære. La Rambla forbinder Plaça de Catalunya i nord med byens havneområde mod sydøst.

    I gadens nordlige del kan man ud for nummer 133 se det berømte Canaletes Springvand/Font de Canaletes. Springvandet er formet med en lygtepæl på toppen, og det siges, at man efter en tår vil komme tilbage til Barcelona. Om det har noget på sig, er svært at sige, men efter en tur ad La Rambla vil man i hvert fald gerne have et gensyn med byen.

    Fortsætter man mod syd, kommer man blandt andet forbi Teatre Poliorama og Betlehemskirken/Església de Betlem, der er en af Barcelonas få barokbygninger. Kirken var oprindeligt en del af et jesuiterkloster, da den blev opført i 1553. Den brændte dog ned til grunden i 1936 under Den Spanske Borgerkrig og efterfølgende genopbygget på ydersiden, mens kirkens indre ikke blev genskabt som i 1500-talskirken.

    Fra La Rambla er der også adgang til det skønne Mercat de la Boqueria, der er et stort marked, som breder sig bag en række husfacader langs La Rambla. Som en del af belægningen kan man nyde Mosaic de Joan Miró, som kunstneren skabte i 1976. Tæt herpå ligger Gran Teatre del Liceu, der er Barcelonas imponerende operahus, som blev bygget i midten af 1800-tallet.

     

    Katedralen
    Catedral

    Catedral er det lokale navn for Barcelonas imponerende domkirke, der formelt hedder Det Hellige Kors og Sankta Eulàlia Katedral/Catedral de la Santa Creu i Santa Eulàlia. Der lå allerede en basilika på dette sted fra år 343, men den blev ødelagt ved maurernes erobring af området i 900-tallet. Man byggede en ny katedral i midten af 1000-tallet, men denne blev revet ned i slutningen af 1200-tallet, hvorefter den nuværende kirke blev opført.

    Byggeriet af Catedral startede i 1298, og efter en længere byggeperiode afbrudt af pestepidemier og bondeoprør blev domkirken indviet i 1459. På det tidspunkt var den store bygning dog endnu ikke færdig, idet der ikke var midler til den planlagte facade. Der gik til 1800-tallet, før man kunne færdiggøre opførelsen, og i 1889 stod den imponerende facade færdig. Den blev opført i overensstemmelse med de oprindelige planer.

    Katedralen står som et af mesterværkerne i catalansk gotik, og der er et væld af detaljer at se på både udvendigt og indvendigt. Blandt det mest seværdige er højalteret, klokketårnet fra 1400-tallet og krypten, hvor Sankta Eulàlia som en af Barcelonas to skytsengle ligger begravet. Katedralens dimensioner er betydelige med en længde på 93 meter og en højde på skibet på 40 meter med 54 meter høje klokketårne. Der er tre skibe og 28 sidekapeller i den store domkirkes interiør.

     

    Battló Hus
    Casa Battló

    Casa Battló er et af Antoni Gaudís berømte huse og kreationer, der ligger en del steder i Barcelona. Huset blev oprindeligt bygget i 1877 af en anden arkitekt og herefter totalt ombygget af Gaudí i årene 1905-1907. Som andre af hans bygninger, er huset nærmest levende i sin udtryksform.

    I designet, der er Gaudís særlige form for art nouveau, indgår der nærmest ingen rette linjer, hvilket man hurtigt og tydeligt kan se ved et besøg her. En stor del af facaden er dekoreret med brækkede keramikkakler i forskellige farver, som giver overfladen et karakteristisk udseende.

    Ved Casa Battló ligger også de interessante huse Casa Lleo Morera (ombygget 1906) og Casa Amattler (ombygget 1896). De tre huse kaldes samlet ”Stridens huse”, fordi de i udtryk er så forskellige, men ligger lige ved siden af hinanden. Trilogien med Casa Battló i spidsen hører til blandt byens mest kendte ensembler.

     

    Casa Mila

    Milà Hus
    Casa Milà

    Casa Milà er et hus, der står som et af Antoni Gaudís mest kendte bygningsværker. Det blev opført 1905-1907, og det mest karakteristiske ved netop denne af Gaudís kreationer er husets bølgende facade, der har givet inspiration til andre huse rundt omkring i verden som fx Hundertwasserhaus i Wien.

    Efter at have nydt Gaudís værk udefra, kan man besøge huset, og her ser man straks arkitekten og kunstnerens særlige design. Som besøgende kan man opleve bygningens tagetage og en indrettet lejlighed. Når man kommer op taget, er det som en ny oplevelse. Man kan gå rundt og rundt og nyde Gaudís mange arkitektoniske detaljer.

     

    Musikpalæet for Catalansk Musik
    Palau de la Música Catalana

    Palau de la Música Catalana er en del af den modernisme, som Barcelona er blevet berømt for. Modernismen er en egenartig retning svarende til jugendstilen i Europa. Bygningen Palau de la Música Catalana er et af hovedværkerne i modernismen, og det er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

    Musikpalæet åbnede i 1908 efter tre års byggeri, og indvendigt er der en lang række detaljer i det farverige og nærmest levende hus, der særligt sprudler i den uforglemmeligt smukke koncertsal. Det blev oprindeligt indrettet til at huse et kor, men nu gives der også en del koncerter i de smukke rammer.

    Det var arkitekten Lluís Domènech i Montaner, der tegnede Palau de la Música Catalana til bygherren, som var korforeningen Orfeó Català. Orfeó Català blev grundlagt i 1891, og det var en ledende forening inden for den såkaldte Renaixença, der var en kulturbevægelse for catalansk genfødsel. Lluís Domènech i Montaner var selv catalaner og født i Barcelona i 1850.

     

    La Sagrada Familia

    La Sagrada Familia

    La Sagrada Familia er en storslået og særegen kirke, der står som Barcelonas vartegn og Antoni Gaudís verdenskendte hovedværk. Gaudí startede byggeriet i 1883 og arbejdede på det til sin død i 1926 uden dog at være nær ved kirkens færdiggørelse. La Sagrada Familia er nemlig den ufærdige kirke, og på trods af mange års fortsat byggeri efter Gaudís død, er der stadig mange år tilbage, før kirken er færdigopført.

    Gaudí nåede ikke selv at se meget af sit tænkte mesterværk, men han efterlod ufærdige tegninger af kirkens helhed, og derved kan man viderebygge ud fra Gaudís tanker og design. Når han arbejdede, foretog han løbende ændringer og justeringer af planerne, så på den måde var Gaudís byggestil meget levende, hvilket afspejles i hans arkitektur.

    Kirken blev planlagt til at være 180 meter høj ved et centralt tårn. De øvrige tolv tårne, der repræsenterer disciplenes antal, tænkte Gaudí som 100 meter høje. Kirkens dimensioner skulle være enorme, og det får man et særlig godt indtryk af, hvis man tager den anbefalelsesværdige tur op mellem tårnene, der både udviser storhed og mange pragtfulde detaljer i designet, som alle steder er en oplevelse.

    Dimensionerne og Gaudís detaljer kan naturligvis også nydes i kirkerummet. Der er et museum i kirkens kælder, og her kan man se en model og skitser af kirkens færdiggørelse, og på den måde kan man følge med i det kolossale projekt. Ved Gaudís død mentes byggeriet at have været mellem 15 og 25 % færdigt, hvilket naturligvis er øget betydeligt i dag. Antoni Gaudí ligger i øvrigt begravet i en krypt i La Sagrada Familia, så han kan på sin vis fortsat følge med i byggeriet.

     

    Sant Pau Hospital
    Hospital de Sant Pau

    Hospital de Sant Pau er et hospital, der blev opført 1902-1930 af den catalanske modernistiske arkitekt Lluís Domènech i Montaner, og det er siden da blevet optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv med hospitalets mange farvestrålende bygninger.

    Hospitalets historie går tilbage til 1401, hvor institutionen blev grundlagt et andet sted i Barcelona med en sammenslutning af flere datidige sygehuse. I mange år hed institutionen Hospital de Santa Creu, og Sant Pau-navnet blev tilføjet til ære for bankmanden Pau Gil, som betalte for de nye bygninger i 1900-tallet, som tegner hospitalet i dag.

    Stedet fungerede som hospital indtil 2009, og efter en renovering genåbnede Hospital de Sant Pau som museum og kulturcenter i 2014. Hospitalets berømte bygninger består af en række pavilloner, der er forbundet gennem gallerier, og overalt både udvendigt og indvendigt kan man nyde fantastiske udsmykninger i det, der står som Barcelonas største bygningskompleks i art nouveau.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Barcelona her.

Andre seværdigheder

    Placa Catalunya

    Catalonien Plads
    Plaça de Catalunya

    Plaça de Catalunya er en plads, der er at regne som Barcelonas centrum, og det er her, den gamle bydel møder 1800-talsbydelen Eixample, der var en storstilet udbygning af den catalanske hovedby. Man kan se flere kunstværker på Plaça de Catalunya, og de åbne arealer og flotte springvand tiltrækker altid mange lokale og turister.

    Forløberen til den nuværende plads blev anlagt i 1859, men der gik til 1902, før området blev egentligt urbaniseret, og det var en tid, hvor der blanet andet lå flere teatre i området omkring pladsen. Plaça de Catalunya blev også ændret i 1929, da der var verdensudstilling i byen.

    I dag er Plaça de Catalunya et naturligt udgangspunkt for mange besøgende i byen. Herfra udgår nemlig flere af Barcelonas store gader. Det gælder blandt andet den berømte gågade La Rambla, strøggaden Avinguda del Portal de l'Àngel og Passeig de Gràcia, hvor man kan se nogle af Antoni Gaudís arkitektoniske mesterværker.

     

    Sankt Jakob Plads
    Plaça de Sant Jaume

    Plaça de Sant Jaume er en centralt beliggende plads i Barcelona og også det sted, hvor kolonien Barcino som den gamle romerske forløber til Barcelona havde sit centrum. Det var netop her, de to vigtigste romerske gader krydsede hinanden. Pladsens betydning understreges ved, at de to mest betydningsfulde politiske institutioner i byen ligger her.

    Ajuntament er Barcelonas rådhus, og det og står med en smuk nyklassicistisk facade mod sydøst på Plaça de Sant Jaume. Den centrale indgang er flankeret af to statuer, der forestiller henholdsvis Jaume I og kansleren Joan Fiveller. Over for rådhuset ligger Generalitet, der er det tidligere navn for Cataloniens regionale regering, der nu holder til i bygningen Palau de la Generalitet, der oprindeligt blev bygget fra starten af 1400-tallet.

     

    Mercat de la Boqueria

    Boqueria Marked
    Mercat de la Boqueria

    Mercat de la Boqueria er et stort marked, der breder sig umiddelbart bag en række husfacader på La Rambla. Et marked på dette sted går tilbage til 1200-tallet, hvor der blev solgt landbrugsprodukter fra området i netop her.

    Dengang lå markedet nemlig lige uden for byen, og derved var det nemt at transportere landbrugsprodukter hertil. Dagens marked blev åbnet i 1853, og store dele af markedshallerne blev bygget i 1914.

     

    Augustus' Tempel
    Temple d’August

    Temple d’August var et romersk tempel, der var dedikeret kejser Augustus. Templet blev opført i århundredet f.Kr. i kolonien Barcino i middelalderkvarteret i det nuværende Barcelona. Det målte 35x17 meter i grundplan, og det blev bygget med søjler omkring selve templet.

    Augustustemplet var i brug til 300-tallet, hvor det blev lukket under de kristne kejseres tid. Senere blev templet ødelagt, og det henlå indtil byggeriet af Centre Excursionista de Catalunya i 1800-tallet, hvor man fandt de bevarede ruiner.

    Man udgravede tre søjler af det engang ganske store tempel, og en fjerde søjle, som var blevet opstillet på Plaça del Rei, blev også flyttet hertil. Dermed skabte man de synlige ruiner fra Temple d'August, som man i dag kan opleve i en gård i gaden Carrer del Paradís.

     

    Liceu Store Teater
    Gran Teatre del Liceu

    Gran Teatre del Liceu er Barcelonas operahus. Bygningen blev opført 1845-1847 efter et privat societets indsamlinger. Operaen brændte i 1861 for at blive bygget op igen det følgende år. Igen i 1994 ødelagde en brand store dele af teatret, som i dag er genopbygget så vidt muligt originalt.

    Nogle dele af Gran Teatre del Liceu er fortsat originale fra det oprindelige byggeri. Det gælder fx facaden med La Rambla. Der er plads til næsten 2.300 tilskuere, og Liceu er dermed en af de største operabygninger i Europa.

     

    Placa Reial

    Den Kongelige Plads
    Plaça Reial

    Plaça Reial er en af Barcelonas skønneste og mest harmoniske pladser. Den kongelige plads opstod på det sted, hvor et kloster brændte i 1800-tallet og derved gav mulighed for nyanlæg.

    Bygningerne omkring den rektangulære plads blev opført i perioden 1848-1895. Ganske hurtigt blev pladsen med sine bænke, slanke palmer, springvand og lygtepæle fra Antoni Gaudís hånd et meget populært sted for byens indbyggere. Det ser man den dag i dag og særligt om aftenen er her en fantastisk atmosfære.

     

    Güell Palæ
    Palau Güell

    Palau Güell var verdensberømte Antoni Gaudís første store opførelse. Det var et residenspalæ, som han byggede 1886-1888. Huset blev opført til Güell-familien med industrimagnaten Eusebi Güell i spidsen. Den var en privat bolig, og særligt de katedrallignende modtagelsessale er spændende at se.

    Gaudís værker i byen er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og selv om der er inspiration fra blandt andet gotik og maurisk byggestil, er Gaudís stil helt egenagtig. Det ses tydeligt på Palau Güell, der blev opført, så hestevogne kunne ankomme med gæster, der gik til palæets primære sal, og overalt var de omgivet af Gaudís typiske detaljerigdom i byggeri og udsmykning.

     

    Søfartsmuseet
    Museu Marítim

    Museu Marítim er Barcelonas søfartsmuseum, og siden grundlæggelsen i 1929 har fokus hovedsageligt været på at formidle den maritime catalanske historie. I samlingen indgår der interessante skibe og en lang række genstande som modelskibe, nautiske instrumenter og søkort. Et af museets absolutte højdepunkter er en replika af et 1500-talsskib, der deltog i søslaget mod tyrkerne ved Lapanto i 1572.

    Langs gaden Avenida del Parallel umiddelbart syd for søfartsmuseet kan man i øvrigt lægge mærke til en bevaret del af Barcelonas nu sløjfede og nedlagte bymure. De ligger i et lille grønt område.

     

    Barceloneta

    Barceloneta

    Barceloneta er et af Barcelonas meget stemningsfulde kvarterer. Det blev anlagt i 1700-tallet ned til havnen for at genhuse borgere fra andre dele af byen. Efter Den Spanske Arvefølgekrig ville kong Filipe i 1714 sikre sine borgere, og det kunne ske ved at anlægge flere boliger tæt på citadellet ved den nuværende park, Parc de la Ciutadella. De første barakker blev erstattet af stenhuse fra 1749.

    Der har altid boet mange fiskere i Barceloneta, og i dag er området da også kendt for mange gode fiske- og skaldyrsrestauranter. De smalle gader og brede promenader indbyder også til dejlige gåture. Ud til havet ligger bydelens populære, 1.100 meter lange sandstrand.

     

    Citadelparken
    Parc de la Ciutadella

    Parc de la Ciutadella er en af de store byparker i Barcelonas centrum. Som navnet antyder, lå der tidligere et citadel på dette område. Citadellet blev anlagt af kong Filip V efter Den Spanske Arvefølgekrig i starten af 1700-tallet. Det blev revet ned i 1869, og i 1888 blev arealet omdrejningspunkt for verdensudstillingen i byen.

    Efter udstillingen skabte Josep Fontseré den dejlige park, man kan opleve i dag, ud fra de tilbageværende dele fra verdensudstillingen. Det drejede sig fx om nogle pavilloner, der indgår som en del af parken. Fontseré skabte også områdets alléer, søen med parkens imponerende vandfaldsskulptur og andet, der gør parken til et godt og romantisk sted for en vandretur. Blandt detaljerne i parken er Josep Fontserés skulptur af Damen med Paraply/La Dama del Paraigua.

     

    Castell de Montjuïc

    Montjuïc Borg
    Castell de Montjuïc

    Castell de Montjuïc er navnet på den store og interessante borg, der ligger på højdedraget Montjuïc. Borgens første anlæg blev bygget i 1640, mens der blev bygget videre på Castell de Montjuïc flere gange det følgende århundrede. Den spanske ingeniør og arkitekt Juan Martin Cermeño tegnede et nyt fæstningsanlæg, og derfor blev den daværende borg revet ned i 1751.

    Efter nedrivningen blev det nuværende fæstningsværk opført, og de sidste anlæg blev bygget mellem 1779 og 1799. På denne tid blev der også opstillet 120 kanoner på borgen. Under Napoleonskrigene indtog de franske tropper Castell de Montjuïc uden kamp. Det skete, idet soldaterne på borgen havde fået instrukser om ikke at løsne skud.

    Man bliver belønnet med en vidunderlig udsigt fra Castell de Montjuïc, og den starter allerede på turen til borgen, hvis man tager kabelbanen Funicular de Montjuïc, der afgår fra Barcelonas havneområde. Man kan nyde et enestående panoramakig ud over Barcelona og Middelhavet, se selve fæstningen og besøge militærmuseet Museu Militar, som Francisco Franco indviede i 1963. På museet udstilles en lang række våben, uniformer med mere.

     

    Det Magiske Springvand
    Font Màgica

    Font Magica er navnet på det magiske springvand, der består af en serie af kaskader og springvand, som blev anlagt til verdensudstillingen i 1929. Man kan stadig nyde stedet og anlægget, hvor lys akkompagneret af musik skaber en fantastisk atmosfære og oplevelse for besøgende.

    Font Magica ligger centralt i det stort indrettede område mellem Plaça d'Espanya og Palau Nacional, der var 1929-udstillingens primære bygning. Det var Carles Buïgas, der konstruerede springvandet. Han havde allerede fra 1922 designet illuminerede springvand, og i 1929 kom hans værk i centrum.

    På det sted, hvor Font Magica blev anlagt, stod de såkaldte Fire Søjler/Les Quatre Columnes, som i dag kan ses sydøst for springvandet i aksen mod Palau Nacional. Søjlerne blev rejst i 1919 som symbol på Cataloniens senyera, der er de fire striber i det catalonske flag. Søjlerne blev revet ned i 1928 grundet den catalanske symbolik, og de nuværende blev opstillet i 2010.

     

    Cataloniens Nationale Kunstmuseum
    Museu Nacional d’Art de Catalunya

    Museu Nacional d’Art de Catalunya er et af Barcelonas førende museer med store samlinger af catalansk og spansk kunst fra de sidste mange århundreder. Særligt samlingerne fra middelalderen er interessante, og museets værker overstiger 250.000 med en stor spændvidde.

    Der er mange højdepunkter blandt de værker, man kan opleve. De er fx en række romanske kunstværker, der stammer fra 1000-1200-tallene, og gotisk kunst fra 1200-1400-tallene. Mange vil nok også gå en tur i renæssancen og barokken, hvor kunstnere som Jacopo Tintoretto, Diego Velázquez, Peter Paul Rubens og Francisco de Goya er repræsenterede.

    Det store museum ligger i den paladsagtige bygning Palau Nacional, som blev opført til verdensudstillingen i Barcelona i 1929 efter design af Eugenio Cendoya og Enric Catà. Palau Nacional blev opført med inspiration fra den spanske renæssance og klassicistiske linjer for enden af et imponerende trappeparti.

    Museu Nacional d’Art de Catalunya har ligget i Palau Nacional siden 1934, og siden da har man kunnet nyde fine kunstværker og den smukt indrettede bygning på samme tid. Der er imponerende sale som Gran Saló, der blev designet til store events, og man kan også se fine og farvestrålende fresker i fx kuplen, der blev udsmykket af Francesc d'Assís Galí.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Barcelona her.

Ture fra byen

    Montserrat Kloster

    Montserrat Kloster
    Monestir da Santa Maria de Montserrat

    Klostret Montserrat er et af Spaniens vigtigste religiøse valfartssteder. Klostret og bjergene af samme navn ligger nordvest for Barcelona i et meget smukt område, som i sig selv er en oplevelse. Montserrat-bjergene er nemlig et spændende syn. De peger som bløde fingre mod himlen, og midt i det hele oppe i højderne ligger det store benediktinerkloster, hvis historie går tilbage til år 888. Efter ødelæggelser i 1811 under Napoleonskrigene blev klostret delvist genopbygget og moderniseret.

    Det siges, at en hyrde fandt en Jomfrustatue i en hule i bjergene, og derfor blev klostret opført netop her. Statuen er en af de sorte madonnaer, og den blev derfor kaldt La Moreneta, den mørke. Madonnaen kan nu ses i klosterkirken, der efter Santiago de Compostela er Spaniens helligste.

    Selve turen til Montserrat-klostret og bjerget, der er 1.224 meter højt, kan tages med tovbanen, som både kan benyttes til klostret og til en tur længere op på bjerget. Turen op giver gode mulighed for nogle vandreture, hvor man kan nyde mange fine udsigtspunkter.

    Klostrets navn blev i øvrigt brugt af Christoffer Columbus, da han på sin anden rejse over Atlanterhavet navngav en af Antillerne Montserrat.

     

    Empúries

    Stedet Empúries tæt på den franske grænse blev grundlagt af grækerne år 575 f.Kr. under navnet Emporion, der betyder marked. Omkring 550 f.Kr. flyttede indbyggere fra den oprindelige placering på en ø i floden Fluvià til den nuværende beliggenhed.

    Romerne erobrede senere byen, der en tid havde selvstyre, men ellers kraftigt blev udbygget under romersk ledelse. Da Barcelona og Tarragona efterhånden voksede i betydning, havde Empúries’ rolle udspillet sig, og først blev den gamle græske bydel forladt, og under de senere vikingeplyndringer blev også de mere moderne romerske anlæg forladt.

    I byen kan man se en del udgravede ruiner af blandt andet den oprindelige græske by, der kaldes Palaiapolis. Murene omkring den nye by, Neapolis, blev opført og ændret i 500-200-tallene f.Kr., og de er relativt velbevarede. Der er også fortsat ruiner af romerske termer og en urkristen basilika. Man kan også se fine detaljer som gulvmosaikker og et velfungerende system for vandforsyning.

     

    Tossa de Mar

    Tossa de Mar

    Tossa del Mar nord for Blanes blev grundlagt af romerne for 2.000 år siden. Byen er i dag en levende turistby, men man kan stadig se mange af byens interessante historiske bygninger. Resterne af den romerske Ametllers-villa ses på udgravningsområdet, hvor der er fundet keramik, mosaikker og forskellige funktioner som fx bade. Genstandene fra udgravningen findes nu på bymuseet.

    Vila Vella er den gamle bydel fra middelalderen. Vila Vella ligger omgivet af forsvarsmure fra 1100-tallet, der dog blev delvist ændret i 1387. Bydelen rummede en gotisk kirke og op til 80 huse. Den er det fineste eksempel på de befæstede catalanske middelshavsbyer, der gennem tiden måtte forsvare sig mod fjender på land og mod havets pirater.

    Bymuseet, Museu de Tossa de Mar, ligger i Vila Vellas gamle guvernørbolig Casa Falguera, der blev opført i 1300-tallet. Udover arkæologiske fund er det et kunstmuseum med blandt andet et værk af Marc Chagall.

    Udsigtstårnet Can Magi, der kaldes Det Mauriske Tårn, blev bygget i 1500-tallet som værn mod nordafrikanske pirater. Langs kysten lå disse tårne, der hurtigt kunne advare landsbyerne om fjender.

    Er man i Tossa de Mar, er kyststrækningen mellem byerne Tossa de Mar og Sant Feliu de Guixols hele turen værd. Den hører til blandt de smukkeste langs Costa Brava, Den Vilde Kyst, der virkelig lever op til sit navn. Som bilist kører man op og ned i det forrevne landskab langs Middelhavets kyst med den ene smukke udsigt efter den anden.

     

    Figueres, Spanien

    Figueres

    Figueres er en by, der ligger tæt på Frankrig. Der er en dejlig atmosfære i Figueres, der er kendt for bysbarnet Salvador Dalí. Kunstneren blev født her, og byens teater fra Dalís barndom er nu indrettet som museum for Dalí, der også ligger begravet her.

    Man kan også se Castell de Sant Ferran, der er Figueres’ mægtige fæstning, som blev beordret bygget af kong Ferdinand VI efter hyppige franske angreb i området gennem 1600-tallet og første halvdel af 1700-tallet. Anlægsarbejdet blev sat i gang i 1753 og varede indtil starten af 1800-tallet. Anlægget er et af de største af sin art i Europa, blandt andet er den omkransende mur 3,2 kilometer lang.

     

    Andorra

    Andorra

    I Pyrenæerne ligger bjergstaten Andorra i 800-2.900 meters højde. Staten blev grundlagt i 805 og hurtigt herefter hørte den under byen Urgell. Allerede i 1176 blev Andorra igen en selvstændig stat, men landets skrevne forfatning blev først udarbejdet i 1993. Gennem århundrederne er Andorra blevet påvirket af de to store nabolande, Frankrig og Spanien. Andorras areal er 468 km², og i dag bor der omkring 70.000 indbyggere i landet.

    De fleste besøgende tager til hovedstaden Andorra la Vella, der ikke ligger langt fra grænsen. Byen er velbesøgt og kendt for sin taxfree shopping, og med dens korte afstande kan man på en vandretur foretage både sightseeing, indkøb og restaurantbesøg.

    Blandt Andorra la Vellas seværdigheder er Santa Coloma-kirken fra 800-tallet og bygningen Casa de la Vall, der er landets parlament og justitsministerium. Bygningen blev opført i 1580, og den blev taget i brug som parlament i 1702. Kirken Eglisia Sant Esteve blev opført i 1000-tallet, og indvendigt kan man se malerier fra 1200-tallet.

    Andorra har også forskellige museer. De fleste ligger i Andorra la Vella (fx Andorra Bilmuseum/Museu Nacional de l'Automòbil) eller i byen Ordino (Miniaturemuseet/Museu de la Miniatura og Postmuseet/Museu Postal).

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Barcelona Glòries

    Avenida Diagonal 208
    lesglories.com

     

    Diagonal

    Avenida Diagonal
    diagonalmar.com

     

    El Bulevard Rosa

    Passeig de Gràcia 53/55
    bulevardrosa.com

     

    El Corte Inglés

    Plaça de Catalunya 14, Avenida Diagonal 617, Avenida Portal d’Àngel 19/21
    elcorteingles.es

     

    La Maquinista

    Passeig de Potosí
    lamaquinista.com

     

    L’Illa Diagonal

    Avenida Diagonal 545/557
    lilla.com

     

    Mare Magnum

    Moll d’Espanya
    maremagnum.es

     

    Indkøbsgader

    Rambla de Catalunya, Avenida Diagonal, Passeig de Gracia, Plaça de Catalunya, Calle Portaferissa, Avenida Portal de l’Angel, Calle Boqueriaare

Med børn

    Akvarium

    Aquàrium de Barcelona
    Moll d’Espanya, Port Vell
    aquariumbcn.com

     

    Zoologisk have

    Zoo Barcelona
    Parc de la Ciutadella
    zoobarcelona.com

     

    Videnskab

    CosmoCaixa
    Teodor Roviralta 47-51
    cosmocaixa.com

     

    Labyrint

    Parc del Laberint d’Horta
    Passeig Castanyers 1

     

    Naturhistorie

    Museu de Ciències Natural
    Museu Blau, Forum
    bcn.cat/museuciencies

     

    Forlystelsespark

    PortAventura
    Tarragona, 100 km SV
    portaventura.es

     

    Forlystelsespark

    Parc d’Atraccions del Tibidabo
    Plaça Tibidabo 3-4
    tibidabo.es

Gode links
Historisk overblik

    Byens begyndelse

    De første sikre tegn på beboelse er thrakisk-iberiske stammer, der bosatte det nuværende Barcelona-område gennem 200-100-tallene f.Kr. De etablerede to bosættelser tæt på dagens centrum; Barkeno i det, der nu er den gamle bydel, og Laie på Montjuïc. På en ikke stedfast position lå desuden Kallipolis, der var en græsk landsby.

    År 218 f.Kr. regnes ofte for Barcelonas egentlige grundlæggelse. I dette år erobrede tropper fra Karthago området under Den Anden Puniske Krig. Det skete under ledelse af Hamilcar Barca. På trods af navneligheden menes Barcelonas navn dog ikke at stamme fra Barca, men fra det iberiske Barkeno.

     

    Det romerske Barcino

    Den følgende tid kendes kun lidt fra Barcelonas historie, men næste gang, området blev historisk interessant var under den romerske republiks stigende indflydelse og erobring af nye landområder.

    Magten om den iberiske halvø var et opgør mellem Rom og Karthago, og denne kamp gik Rom sejrrigt ud af. Med afslutningen af De Kantabriske Krige i år 19 f.Kr. var regionen og derved også bosættelserne på kysten kommet ind under Rom.

    Barcelona var en mindre væsentlig bosættelse i forhold til fx Terraco og vore dages Zaragoza, og den fik romersk status af colonia med navnet Barcino.

    Barcinos beliggenhed på handelsvejen Via Augusta førte til en hurtig økonomisk vækst, der blev hjulpet på vej af en status som fritaget for beskatning. På det tidspunkt bestod byen af 12 hektarer med blandt andet to hovedgader og et centralt forum.

    Befolkningstallet steg hastigt, og i løbet af 100-tallet nåede det 5.000. De levede hovedsageligt af handel med fødevarer og vin fra den frugtbare omegn.

     

    Romerrigets nedgang

    Germanske stammer kom i stigende grad på plyndringer fra midten af 200-tallet, og Barcinos forsvarsværker blev derfor kraftigt udbygget. Bymure med 78 tårne blev etableret og gjorde byen til den kraftigst befæstede i provinsen.

    På trods af angrebene og Romerriget begyndende nedgang skete også en vis udvikling i Barcino. Områdets første bispesæde var dannet i Terraco i 259, og biskop Prætextatus blev senere nævnt som den første biskop af Barcino. Det skete, da han deltog i synoden i Sardica i 347.

    Gennem 400-tallet invaderede stadig flere germanske stammer den iberiske halvø, og ikke mindst vestgoterne skabte ufred i Barcinos omegn under den smuldrende Vestromerske Riges langsomme opløsning, der i 476 var en endelig realitet.

    Med Roms fald kom Barcino under vestgoternes kongerige, der blev ledt fra Tolosa; vore dages Toulouse. Fra 507 flyttede Gesalec dog hovedstaden til Barcino; en status den havde til 573, hvor vestgoterne i stedet etablerede regeringssæde i Toledo.

     

    Nye herskere

    Århundrederne efter Det Østromerske Rige var præget af forskellige herskere i Barcino, hvis navn også løbende ændrede sig. Byen var under alle ledere en stærk provinsby; ikke mindst grundet de store forsvarsanlæg, der var anlagt under romertiden.

    700-tallet blev præget af de muslimske maurere, der fra 711 trængte op gennem Den Iberiske Halvø og blandt andet erobrede Tarraco i 717. Med Tarracos fald overgav Barcino sig frivilligt for at undgå ødelæggelse under en kamp af byen, der under maurerne kom til at hedde Barshiluna.

    I maurernes tid i byen blev Barshilunas katedral konverteret til en moske, og der blev indført skatter for ikke-muslimer. Ellers var tiden præget af militært fokus på at kunne forsvare byen og området i den urolige tid.

     

    Frankernes Barcelona

    I 781 blev Ludvig den Fromme konge i Aquitaine, og som søn af Karl den Store samt senere medhersker og konge af frankerne var han en magtfuld mand, der søgte at udvide riget mod sydvest.

    I 801 erobrede Ludvig Barcelona fra maurerne efter længere tids belejring. De nyvundne regioner blev den sydligste del af de regerende karolingers kongerige, og de blev etableret som grevskaber, hvilket også gjorde sig gældende for Barcelona.

    Grevernes betydning og magt steg gennem årene, og i takt med svækkelsen af karolingernes styre, blev den lokale administration løbende stærkere.

    I 878 blev Wilfred I den sidste greve i Barcelona, som blev udnævnt af kongen, og Wilfred havde desuden samlet flere grevskaber under sig og havde dermed en større magtbase. Ved grevens død i 897 kom hans søn, Wilfred II, til magten i Barcelona, og han blev den sidste greve her, der svor troskab mod karolingerne. Det øgede selvstyre til trods forblev Barcelona formelt en del af det franske rige indtil underskrivelsen af Corbeiltraktaten mellem Frankrigs Ludvig IX og Jakob I af Aragonien i 1258.

     

    Byen blomstrer

    Gennem århundrederne voksede Barcelona grundet byens stærke forsvar og de lokale grevers stigende magt, som de anvendte til at udvikle en stadig større del af egnen, hvis indland var blevet affolket gennem krige i flere hundrede år.

    Barcelona blev i denne tid den absolut førende by i Catalonien, og den var mange gange større end Girona mod nord. I den ekspansive by var økonomien god, og den var en væsentlig kilde til herskerne; såvel greverne som Aragoniens konger.

    Baseret på blandt andet gamle romerske love udviklede byen sig løbende, og gennem tiden blev Barcelona en stadig større konkurrent til Madrids dominans i det spanske område.

     

    Castillens tid

    I 1469 blev Barcelona og Madrid ”gift med hinanden”, idet brylluppet mellem Ferdinand II af Aragonien og Isabella I af Castillen forenede de to store kongeslægter og dermed landområder. Det gav fred og nye muligheder, men også grobund for yderligere konkurrence mellem de to hovedbyer.

    Spanien var på det tidspunkt økonomisk drevet af handelen på Middelhavet, og det øgede Barcelonas strategiske vigtighed. Det ændrede sig voldsomt med den spanske kolonisering af Amerika, som bragte nye formuer til landet og til Madrid. Barcelonas vigtighed faldt, og selv om handelen her fortsatte, lå væksten i koloniøkonomien.

    Madrid pålagde blandt andet Barcelona ikke at kunne handle med de nye kolonier i Amerika, og i slutningen af 1600-tallet erklærede Catalonien krig mod Spanien og påberåbte sig uafhængighed. Det skete under Frankrigs beskyttelse. De spanske tropper anført af Castillen belejrede Barcelona og overvandt byen.

     

    Spanske stridigheder

    I begyndelsen af 1700-tallet hærgede den Spanske Arvefølgekrig fra 1701 til 1714. Krigen brød ud med de spanske habsburgeres uddøen med Karl II som sidste konge, og krigens parter var hovedsagelig Østrig, England og Holland mod Frankrig. Spanien var stridens kerne, og her holdt Castillen med Frankrig, og Catalonien med Østrig.

    Både Frankrig og Østrig havde en kandidat til en ny spansk konge, men da Østrigs blev kejser i 1711, sluttede Frankrig fra med England og Holland ved Freden i Utrecht to år senere. Det banede vejen for, at de franske bourboner med Filip kom til at regere Spanien.

    For Barcelona fik støtten til Østrig konsekvenser. Castillen havde på vej mod overtaget belejret byen i årene 1713-1714, og da Barcelona og habsburgerne fra Østrig tabte opgøret, blev Catalonien pålagt at nedlægge sin regionale regering. Samtidig blev citadellet i byen bygget om, så det kunne bruges til overvågning af Barcelona fremover. Det catalanske sprog blev på samme tid forbudt, så autonomien blev på flere måder tabt med krigen.

     

    Industriel revolution og ny vækst

    Fra slutningen af 1700-tallet startede en ny blomstring i Barcelona. Industri og handel blev økonomisk vigtigere omkring Middelhavet, hvor Barcelonas havn var et stort aktiv.

    Med økonomien voksede også andre ting og forhold i byen. Et nyt fort blev bygget på Montjuïc, og her blev den franske astronom Pierre François André Méchain sat til at foretage målinger af forskellige distancer, der ledte til produktionen af den første prototype af en meter, der blev defineret som en 1:10.000.000 af afstanden fra Nordpolen til Ækvator. Den endelige meterstok blev produceret i platin og præsenteret i 1799 i Paris.

    I begyndelsen af 1800-tallet fortsatte væksten i byen. Handelen med de amerikanske kolonier blev igen lovlig, og efter nogle år som en del af Napoleons Frankrig fra 1812 kom der for alvor gang i den industrielle udvikling i Barcelona som andre steder i landet.

    Spaniens første jernbane blev bygget fra Barcelona til Matero, og der blev blandt andet udviklet en større vinproduktion og jernindustri. Byens befolkning steg også løbende, og gennem årene skete en større ekspansion af byens kvarterer; fx med Eixample.

     

    Catalanske selvstændighedstanker

    I begyndelsen af 1900-tallet steg den catalanske selvforståelse igen, og republikanske tanker var et emne af stigende vigtighed for mange lokale grupper. Spaniens leder Primo de Rivera forbød senere nogle politiske enheder, og andre catalanske institutioner som fx fodboldklubben FC Barcelona blev lukket.

    Efter Riveras fald i 1930, udråbte de catalanske nationalister Catalonien til en uafhængig stat, men dette blev trukket tilbage efter et solidt pres fra Madrid. Den tidligere regionale regering blev genindført, men allerede lukket igen i 1934 efter politiske forsøg på at løsrive Catalonien.

    Umiddelbart inden den forestående spanske borgerkrig dannedes igen en regional regering. Da Francos tropper i borgerkrigens første periode gik hurtigt frem fra det sydlige Spanien, stod Barcelona på republikkens side sammen med Madrid, der dog faldt. Den spanske regering flygtede til Barcelona, og siden stod Francos militær uden for byen. De første luftbombardementer startede i 1938, og i januar 1939 faldt byen. Spanien var igen samlet under en regering i Madrid, catalansk blev endnu en gang forbudt som sprog, og alle gadenavne i byen blev nu skrevet på spansk.

    Gennem årene indtil Francos død fortsatte udviklingen inden for Spanien, og ikke mindst den stigende internationale turisme til mange spanske områder, herunder Costa Brava uden for Barcelona, satte et økonomisk opsving i gang.

     

    Barcelona i dag

    Efter Francos død i 1975 vendte catalanske politikere i eksil tilbage til Barcelona, og med Kong Juan Carlos’ tiltrædelse blev der dannet en autonomi i Catalonien, og den regionale regering blev genindført.

    Barcelona kom med resten af Spanien i EF i 1980erne, og det var startskuddet til en økonomisk og kulturel udvikling, byen ikke tidligere havde gennemlevet. Et internationalt højdepunkt kom i 1992, hvor byen husede de Olympiske Lege. Byggeriet og investeringerne i forbindelse med legene betød en fortsættelse af byens vækstperiode med stærk stigning i turismen som en af effekterne.