Se på kortet
Berlin, Germany
Læs om byen
Med sine 3,5 millioner indbyggere er Berlin Tysklands største by og samtidig en af Europas store historiske metropoler. Byen er hohenzollernes gamle residensby og gennem århundreder centrum for den store tyske kulturnation, der har givet verdens et utal af berømte kunstnere, tænkere og videnskabsmænd.
Berlin var på mange måder også verdens centrum gennem 1900-tallet. Det var her, den Kolde Krig var varmest med USA og Sovjetunionen på hver side af Berlinmuren. Muren er væk i dag, men man kan se dele rundt omkring i byen, hvor stumperne danner monumenter over den delte tid.
I dag er her masser af smukke bygninger fra de sidste mange århundreders stilarter til den moderne tids byggerier, der i overflod har fundet sted siden den tyske genforening blev en realitet i 1990. Interessante og bevidste stilblandinger ses også på blandt andet rigsdagsbygningen.
Med museer er byen også en af de førende i verden, og store skatte kan fx opleves på Pergamon, Bode og de andre museer på Museumsinsel. Dertil kommer kulturlivet, de mange restauranter og de righoldige indkøbsmuligheder som blot er noget mere af alt det, der gør en tur til Berlin til noget ganske særligt.
Topseværdigheder
Brandenburger Tor
I begyndelsen af 1700-tallet blev en fysisk toldmur opført rundt om Berlin, og der blev opført en byport mod Brandenburg, som naturligt nok fik navnet Brandenburger Tor.
Den nuværende Brandenburger Tor blev bygget 1788-1791 som afløser for den oprindelige, og den skulle være som en prægtig hovedindgang til byen og pragtalléen Unter den Linden.
Stilen er nyklassicistisk, og porten er 26 meter høj og 60 meter bred. På toppen står en romersk stridsvogn anført af fire heste. Brandenburger Tor stod tidligere i Østberlin lige foran Berlin-muren. Ved genforeningen blev stedet selve symbolet på tiden og handlingerne, idet det var her, folk besteg Berlinmuren og efterfølgende rev den ned.
Museumsøen
Museumsinsel
Museumsinsel er navnet på den nordlige del af den ø i floden Spree, hvor fem af Tysklands fantastiske og internationalt berømte museer er samlet. Det drejer sig om Altes Museum, Alte Nationalgalerie, Neues Museum, Pergamonmuseum og Bode-Museum. Blandt utallige højdepunkter er busten af Nefertiti, Pergamonalteret og Ishtartor fra Babylon.
Området er det, der ligger nord for aksen med gaden Unter den Linden, og dets museumshistorie startede med en udstillingsbygning i 1797. Det var oprindeligt et beboelsesområde, men museerne blev etableret lidt efter lidt, da kong Friedrich Wilhelm IV udlagde Museumsinsel til kunst og videnskab i 1841.
Berlin Domkirke
Berliner Dom
Berliner Doms historie går tilbage til Frederick IIs kirke fra 1451. Dette år flyttede kurfyrsten residens fra Brandenburg til Cölln i det nuværende, central Berlin.
Næste væsentlige år i kirkens historie er 1535-1545. Her opnåede kurfyrste Joachim II pavens accept af at lukke byens dominikanerkloster, der lå ved siden af slottet og den kirke, der fra 1545 blev hohenzollernes begravelsessted.
I 1538 var der opført en ny totårnet facade mod vest på den på det tidspunkt forhenværende klosterkirke, der var blevet hofkirke. I 1539 gennemførte Joachim II i øvrigt reformationen lokalt, og kirken overgik til protestantismen. I 1600-tallet blev kirken calvinistisk, idet kurfyrsten Johann Sigismund bekendte sig til den calvinistiske retning af den protestantiske kirke. Denne status ophørte for kirken i 1695.
I 1717 blev kirkens dobbelttårne nedrevet for at give plads til en ny barokfacade, men i 1747 blev kirken revet helt ned til fordel for Johann Boumanns nye, elegante barokkirke fra årene 1747-1750. Boumanns barok blev ændret til tidens nyklassicisme 1820-1822.
Endnu en gang blev kirken dog fuldstændigt revet ned. Det skete i 1893. Den nuværende domkirke blev opført 1894-1905 med Peterskirken i Vatikanet som forbillede. Den preussiske stat betalte byggeriet til 11,5 millioner mark, og de fik en mægtig kirke, der virkede som den protestantiske modvægt til netop Peterskirken.
Kirkens dimensioner var og er imponerende. Grundfladen måler 114x76 meter, og højden når 116 meter op i den berlinske luft. Under 2. Verdenskrig blev Berliner Doms lanterne i toppen ramt af en brandbombe den 24. maj 1944. Lanternen brændte ud, og faldt efterfølgende ned i kirkerummet. I årene 1949-1953 blev et midlertidigt tag etableret, og i 1967 besluttede den evangeliske unionskirke at restaurere og derved delvist genopbygge kirken, hvilket staten DDR ikke modsatte sig. I 1975 startede det store arbejde, som blev afsluttet med en genindvielse den 6. juni 1993.
På trods af kirkens navn har den faktisk aldrig haft status af domkirke, idet den ikke har været bispesæde. Således er Berliner Dom i dag en protestantisk sognekirke, og der bliver holdt gudstjenester her.
I den smukke kirke kan man blandt andet se gravmonumenter for fremtrædende hohenzollerner som kurfyrste Friedrich Wilhelm og Friedrich III og Berliner Doms fornemme orgel, der er bygget af Wilhelm Sauer.
Gendarmenmarkt
Gendarmenmarkt hører til blandt Europas fineste pladser, og et besøg her er et must for mange turister. Pladsen blev anlagt i 1688 som en del af kurfyrste Friedrich Wilhelms bydel Friedrichstadt, og den rummer ud over god stemning et fornemt bygningsensemble.
Centralt på Gendarmenmarkt står Konzerthaus Berlin som et smukt klassicistisk bygningsværk. Huset blev åbnet i 1821 som Kongeligt Skuespilhus/Königsliches Schauspielhaus. Allerede i 1776 åbnede et skuespilhus på stedet, men i 1817 fik arkitekten Karl Friedrich Schinkel opgaven med det nye nuværende hus, der blev bygget med fin udsmykning inspireret fra antikken. Under 2. Verdenskrig blev området bombet, og det smukke hus var lukket indtil 1984, hvor det kunne åbne i den fine nuværende genopbyggede teaterbygning. Ti år senere fik scenen navnet Konzerthaus Berlin, der afspejler teatrets nuværende virke.
På hver side af Konzerthaus står et smukt kuppeltårn med bagvedliggende kirke; mod syd Den Tyske Kirke/Deutscher Dom og mod nord Den Franske Kirke/Französischer Dom. Navnene Dom kommer af, at det er kuppeltårne, men disse har ingen religiøs sammenhæng med kirkerne. De blev bygget som et imponerende byrum med Piazza del Popolo i Rom som muligt forbillede.
Deutscher Dom blev opført 1701-1708 efter Martin Grünbergs tegninger med navnet Neue Kirche. Den virkede som kirke for både den tysk-reformerte og den lutheranske menighed i bydelen Frierichstadt. I årene 1780-1785 blev det imponerende kuppeltårn bygget foran Neue Kirche; hvilket skete samtidigt med et tilsvarende tårn ved nabokirken Französischer Dom. I 1881-1882 blev Grünbergs første kirke i det store hele revet ned grundet bygningens tilstand, og den blev genopbygget i barok stil.
Französischer Dom blev i sin oprindelige udformning også bygget fra 1701 til Friedrichstadts mange huguenotter, der var kommet fra Frankrig. Dens navn var Französische Friedrichstadtkirche, og som Neue Kirche blev selve kuppeltårnet opført 1780-1785 foran kirkebygningen.
Midt mellem Gendarmenmarkts tre hovedbygninger kan man se en statue af den tyske digter, Friedrich Schiller. Den blev stillet op fra 1856 i anledning af Schillers hundrede år fødselsdag.
Rigsdagen
Reichstag
Reichstag er sæde for Bundestag, der er det tyske parlament. Selve bygningen er en af de mest kendte opførelser i Berlin, og begivenheder her har flere gange skrevet sig ind i historiebøgerne.
Med samlingen af Tyskland i 1871 opstod behovet for samlende politiske institutioner som fx et parlament og ministerier. I 1872 blev der udskrevet en konkurrence om at tegne en ny rigsdagsbygning. Pladsen Königsplatz blev udpeget som sted for rigsdagen; på det tidspunkt lå polsk-preussiske Athanasius Raczyńskis adelspalæ her.
Byggeriet trak dog ud grundet blandt andet en lang købsproces af Raczyńskis palæ. Resultatet blev, at en ny konkurrence kunne udskrives i 1882, og det nuværende Riechstag blev bygget i årene 1884-1894.
Den tyske rigsdag holdt fra åbningen til her, og efter 1. Verdenskrig blev Weimar udråbt til republik fra Reichstags balkon. Det skete den 9. november 1918 ved Philipp Scheidemann.
Den 27. februar 1933 brændte Reichstag under uafklarede årsager. Bygningens kuppel gik tabt som en af de mange ødelagte dele, og i den nazistiske tid blev Reichstag aldrig genopbygget. I Slaget om Berlin i 2. Verdenskrigs sidste dage var Reichstag desuden et symbolsk mål for Sovjetunionen, og efter bombninger stod bygningen mere ødelagt end efter 1933.
En samlet rigsdag i Berlin var efter 2. Verdenskrig ikke mulig, idet regeringerne for henholdsvis Vesttyskland og Østtyskland flyttede til Bonn og Østberlin, der var de to tysklandes nye hovedstæder. I 1961-1964 blev Reichstag rekonstrueret, men den blev i Berlins delte tid kun anvendt til repræsentative møder og særlige begivenheder.
Med Tysklands genforening og ombygningen ved den britiske arkitekt Norman Foster i 1999 blev bygningen igen hjemsted for det tyske parlament, og nu er det muligt at besøge den nye kuppel, der er et af Berlins moderne vartegn.
Unter den Linden
Unter den Linden er Berlins centrale pragtgade, der forbinder Brandenburger Tor og Pariser Platz med beliggenheden for de regerende Hohenzollerns byslot; Berliner Stadtschloß.
Gadens historie går tilbage til 1500-tallet, hvor kurfyrste Johann Georg anlagde den som adgangsvej til jagtområderne i det nuværende Tiergarten. I 1647 blev vejen udvidet, og der blev plantet rækker af lindetræer, som også gav Unter den Linden sit nuværende navn.
Gaden har gennem århundreder været byens pragtalle, og den har desuden været scene for forskellige parader gennem tiderne. Langs Unter den Linden ligger en række seværdige bygninger, og i midten af gaden kan man tæt på Bebelplatz se en rytterstatue af kong Friedrich II. Statuen er tegnet af Christian Daniel Rauch og stillet op i 1851.
Fjernsynstårnet
Fernsehturm
Allerede i første halvdel af 1950erne blev et fjernsynstårn planlagt i Østberlin; Fernsehturm Müggelberge. Det skulle være 130 meter højt og blev påbegyndt i 1954. Året efter standsede byggeriet, idet en færdiggørelse ville forstyrre indflyvning til den planlagte udbygning af lufthavnen i Schönefeld. Et nyt projekt kom til, og i 1964 godkendte Walter Ulbricht anlæggelsen af et tv-tårn i Berlins centrum.
Tårnet blev opført 1965-1969 som både Berlins og Tysklands højeste bygning. Tårnet blev et symbol på Østberlin og derved den østtyske stats formåen. Det er fortsat et af Berlins vartegn, og tårnets kugle blev fx dekoreret som en fodbold under verdensmesterskaberne i fodbold i Tyskland i2006.
Tårnet er 368 meter højt. Der er en udsigtsplatform i 203 meters højde og caféen Telecafé ligger 207 meter oppe. Telecaféen roterer en omgang på 30 minutter. Udsigten fra tårnets top er selvsagt fantastisk, og man kan se over hele Berlin og byens omegn.
Karl-Marx-Allee
Karl-Marx-Allee er en af hele Berlins mest markante gader. Den hed Große Frankfurter Straße indtil 1949, hvor den blev omdøbt til Stalinallee efter den sovjetiske leder. I 1961 fik den sit nuværende navn.
Den boulevard, man kan opleve nu, blev anlagt 1952-1960 som byens mest monumentale pragtgade. Stilen er sovjetisk nyklassicisme, stalingotik, og de imponerende bygninger langs gaden skulle da også vise det ypperligste inden for den nye socialistiske stats kunnen.
Det oprindelige stykke byggeri ligger mellem højhusene på Strausberger Platz mod vest og Frankfurter Tors tårne mod øst. De to tårnes kupler er tilsigtede som kopier af kuplerne på pladsen Gendarmenmarkts kirker.
Mellem gaderne Andreasstraße und Koppenstraße ligger der nyere kareer af elementbyggeri. Oprindeligt lå der her på nordsiden den første færdiggjorte bygning på Stalinallee, den nyklassicistiske hal, Deutsche Sporthalle fra 1951, der blev revet ned i 1971. På sydsiden stod et 4,8 meter højt mindesmærke om Stalin, det blev revet ned i 1961; på samme tid som gadens navneskift.
Mellem Alexanderplatz og Strausberger Platz kan man se et smukt eksempel på et offentligt DDR-byggeri, nemlig biografen Kino International fra 1961-1963. Overfor Kino International ligger Café Moskau, der åbnede som Restaurant Moskau i 1964. Her blev der tidligere serveret russisk mad. Tættere på Frankfurter Tor kan man se biografen Kosmos. I det hele taget bør man ikke snyde sig for en spadseretur her, hvis man er interesseret i 1900-tallets sovjetiske og østtyske periode.
Billedgalleriet
Gemäldegalerie
Gemäldegalerie er et kunstmuseum, hvor størstedelen af Berlins Statslige Museers/ Staatliche Museen zu Berlin malerisamling opbevares. Samlingen hører til blandt verdens fineste indenfor europæiske billedkunst fra 1200-1700-tallene.
Her er utallige værker af verdensberømte kunstnere som Albrecht Dürer, Hans Holbein, Jan van Eyck, Raphael, Titian, Caravaggio, Peter Paul Rubens, Rembrandt og Johannes Vermeer.
Samlingen er til forskel fra mange andre samlinger ikke startet med udgangspunkt i kongelige indkøb, men derimod gennem løbende akkvisitioner foretaget af den preussiske regering fra 1815.
Kejser Wilhelm Mindekirke
Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche
Kaiser Wilhelm Gedächtsniskirche er Berlins tydeligste mindesmærke over bombardementerne under 2. Verdenskrig. Den oprindelige kirkebygning blev opført fra kejser Wilhelm Is fødselsdag i 1891 og indviet 1895 til ære for kejser Wilhelm I, der var den daværende kejser Wilhelm IIs farfar.
Kirkebygningen nåede en højde på 113 meter med det slanke kirketårn. Den blev ødelagt under et bombardement i november 1943, og man besluttede at lade tårnruinen stå. Herunder er i dag et minderum, hvor man blandt andet kan se kirkens Kristusfigur fra alteret, da det endnu stod.
I 1959-1963 blev det moderne ottekantede kirkebyggeri opført rundt om det gamle kirketårn. Karakteristisk for dette er de tusindvis af glasindlæg i fortrinsvis blå farve; disse er inspireret af glasmosaikkerne i katedralen i franske Chartres.