Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Belgiske Brugge er en af Europas gamle rige handelsbyer, hvor den fine købmands- og søfartshistorie har skabt en turistperle i det vestlige Flandern. Her har den flamske urbanisering gennem tiden gået hånd i hånd med kulturelle og økonomiske fremskridt, og det giver oplevelser.

Byens centrale pladser med Markt og Burg i spidsen er fornemme steder at opleve århundreders arkitektur fra. Rundt og dem ligger kirker, byens rådhus og andre førende bygninger, der er bygget på handelens overskud.

Blandt dem er klokketårnet Het Belfort, der med sin ottekantede top står som et vartegn for Brugge og som symbol på den rigdom, der fandtes i byen, der sammen med nærliggende Gent og Antwerpen var Europas handelscentre gennem århundreder.

Brugges adgang til havet har været byens økonomiske dynamo gennem handel med andre dele af Europa og verden. En del af adgangen skete ad de kanaler, der i dag lægger vand til kanalrundfarter. Rundfarterne er en oplevelse for sig, og her ser man manges af Brugges smukke steder fra en ny vinkel og fra det perspektiv, der var krumtappen bag købmændenes succes.

Brugges placering i det vestlige Flandern er også et godt udgangspunkt for at besøge de øvrige flamske byer som Gent, Antwerpen og Bruxelles, og der er heller ikke langt til havet og Zeebrugge, der er den havneby, som har taget over efter Brugges store handel gennem tiderne. Her breder strandene sig også til glæde for mange.

Topseværdigheder

    Markt

    Markedspladsen
    Markt

    Markt er et af Brugges centrale pladser, og her ligger en række smukke bygninger. Den mest markante bygning er klokketårnet, Belfort, men også på de tre øvrige sider er der interessante opførelser.

    Overfor Belfort ligger en række typiske 1600-talshuse med takkede gavle på Markts nordlige side. På pladsens østlige side ligger den smukke provinsregeringsbygning for regionen West-Vlaanderen; Provinciaal Hof. Bygningen blev opført fra 1887, og ved dens ene side ligger rødstenshuset, der stod færdigt i 1891 som nyt posthus.

    På den anden side af Provinciaal Hof er en gråstensbygning med buegange i de to nederste etager og et tårn. Den blev bygget 1910-1914 og var oprindeligt tiltænkt en rolle som guvernørbolig. I dag er det fornemme byhistoriske museum Historium indrettet på stedet, og i det kommer man gennem blandt andet Brugges dokker og kanaler, lav, købmænd og kunst.

    Midt på Markt står en statue af Jan Breydel og Pieter de Conick, der var ledere af modstanden med de franske tropper i 1302. Statuen blev stillet op i 1887.

     

    Helligblod Basilika
    Heilig-Bloedsbasiliek

    Heilig-Bloedsbasiliek er en romersk-katolsk basilika, der oprindeligt blev bygget i årene 1134-1157 som et kapel til Flanderns greveresidens, Oud Steen, der var den første af grevernes residenser i byen.

    Greve Didrik af Alsace drog på flere pilgrimsrejser til Det Hellige Land i 1100-tallet, og han bragte relikviet af det hellige blod med hjem til Brugge i 1150 efter det andet korstog. Blodet er siden da blevet opbevaret i kapellet.

    Heilig-Bloedsbasiliek består af to kapeller. Det nederste står i romansk stil og er dedikeret til Basileios den Store, mens det øvre er gotisk indrettet. Det er i det øvre kapel, relikviet af det hellige blod findes. Mellem kapellerne går den smukke trappe De Steegheere, der blev bygget i sengotik og renæssance 1529-1533.

    Det hellige blod kom efter sigende til byen i 1150, men muligvis skete det først efter plyndringen af Konstantinopel i 1204. Det var under det fjerde korstog, hvor grev Balduin IX, der også var latinsk kejser Balduin I, havde sine hære i kamp. Glasset, der rummer det blodige klæde, er byzantinsk og har aldrig været åbnet, siden det kom til Brugge.

     

    Het Belfort

    Klokketårnet
    Het Belfort

    Belfort er Brugges vartegn og berømte klokketårn, som mange turister nyder en fremragende udsigt fra. Tårnet blev da også i historien benyttet som udkigspost for at opdage brande eller andre farer i så god tid som muligt.

    Belfort blev opført første gang i 1240, og dengang indeholdt det byens arkiver. En brand i 1280 ødelagde dog arkiverne, og tårnet måtte genopføres. Den ottekantede top af tårnet blev bygget til i årene 1482-1486, og på toppen blev der opført et træspir. I 1493 ødelagde et lynnedslag træspiret, og et nyopsat blev ødelagt i 1741. Siden da er det ikke søgt genopført og dermed er tårnets højde 83 meter.

    Bygningen i gadeplan, som Belfort er en del af, er en tidligere markedsbygning ved navn Lakenhalle. Den måler 44x84 meter i grundplan og var i sin tid forbundet til vandet med en kanal. På den måde kunne klæderne, som blev handlet her, hurtigt og nemt transporteres hertil.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Brugge her.

Andre seværdigheder

    Burg

    Burg

    Pladsen Burg er sammen med Markt de centrale pladser i Brugge, og på Burg kan man opleve det enestående, at bygningerne rundt om stammer fra hver sine århundreder.

    Burgs historie og navn kommer fra en borg, der tidligere lå her. Borgen blev opført i 900-tallet, og den var omgivet af mure og porte.

     

    Rådhuset
    Stadhuis

    Brugges rådhus blev opført i sengotisk stil. Det blev bygget i perioden 1376-1420 og hører derved til blandt de ældste i Nederlandene. Huset fungerer fortsat som sæde for byens administration, og der er adgang til den smukke gotiske sal, Gotische Zaal, hvor der blandt andet er en række vægmalerier fra 1700-tallet.

     

    Kanalrundfart

    Kanalrundfart
    Bootexcursies

    Kanaler skærer sig på kryds og tværs gennem Brugges gamle by, og hele vejen rundt om kvarteret ligger byens ringkanal. Mange steder kan man stige på en kanalrundfart, som næsten er et must at prøve under et besøg i byen, hvis udseende fra vandsiden er uforglemmeligt. En tur varer som standard 30 minutter.

     

    Vor Frue Kirke
    Onze-Lieve-Vrouwekerk

    Brugges Vor Frue Kirke blev bygget gennem 1200-1400-tallene. Det imponerende kirketårn dominerer og når en højde på 122,3 meter, hvilket gør det til byens højeste bygning. Tårnet stod færdigt omkring 1320 og er verdens næsthøjeste kirketårn opført i mursten. Det er kun Martinskirche i tyske Landshut, der overgår det.

    Kirkens største skat er en marmorskulptur af Jomfru Maria med Jesusbarnet, der blev udført af Michelangelo omkring år 1500. Det menes, at skulpturen var udarbejdet til katedralen i Siena, men et par købmænd fra Brugge købte den, og siden 1514 har den stået på sin nuværende plads med to undtagelser, hvor henholdsvis franske og tyske tropper havde plyndret kirken i 1794 og 1944.

    Seværdige er også de smukke grave for Karl den Dristige, der døde i kamp i 1477 som den sidste hertug af Burgund, og hans datter Marie den Rige af Burgund, der giftede sig med ærkehertug Maximilian af Østrig. De er fornemt placeret centralt foran alteret.

     

    Beginergården

    Beginergården
    Begijnhuisje

    Beginergården er et sandt åndehul og et af Brugges romantiske steder. Det består af en række lave, harmoniske bygninger, der står opført omkring en plæne, og med udsprungne træer og blomster er oplevelsen helt i top.

    Flandern og Holland er berømt for sine beginergårde, hvor kun kvinder boede og kunne flytte til under særlige omstændigheder.

     

    Brugse Vrije

    Brugse Vrije er navnet på det råd af mænd, der i 1300-tallet regerede Brugge og området omkring byen. Bygningen på pladsen Burg er det palæ, hvor rådet holdt sine samlinger. Højdepunktet af Brugse Vrijes interiør er den kamin fra 1500-tallet, som blev udarbejdet til ære for kejser Karl V.

     

    Kruispoort

    Kruispoort

    Omkring Brugges centrum var der tidligere volde langs ringkanalen og byporte ved de broer, der første ind i byen. Befæstningen blev opført i 1200-1300-tallene, og efter deres nedlæggelse står der i dag fire byporte tilbage.

    Ud over Kruispoort er de tre øvrige bevarede porte henholdsvis Gentporten/Gentpoort (Gentpoortstraat), Smedeporten/Smedenpoort (Smedenstraat) og Æselporten/Ezelpoort (Ezelpoort). Ønsker man at se nærmere på portene, kan man fx starte ved Kruispoort og tage rundt om byen ad gaden langs ringkanalen.

     

    Poortersloge

    Bygningen Poortersloge står i det kvarter, der i middelalderen var centrum for Brugges største handel over floden og have. Dens navn kommer af den hollandske borgerbetegnelse poorter.

    Huset blev opført 1395-1417, og det fungerede blandt andet som mødested for Brugges borgere. Den Hvide Bjørns Broderskab/Het Genootschap van de Witte Beer blev desuden stiftet her, og i udsmykningen kan man se en figur af en bjørn bære på et skjold.

    En brand hærgede Pootersloge i 1755, og de efterfølgende genopbygninger og udvidelser med fx en nygotisk fløj har gjort, at stedet ikke længere står som i 1400-tallet.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Brugge her.

Ture fra byen

    Graslei & Korenlei

    Gent

    Gent har en fortid som en af Europas største byer. Den var centrum for Europas uld- og tekstilhandel, og her skete tidligt en kraftig urbanisering og industrialisering. Sammen med købmændenes succes skabte det kolossal velstand, der resulterede i fx mange af de smukke bygninger, man kan se i det stemningsfulde centrum.

    Katedraler, kirker, klostre, pladser, købmandspalæer og museer ligger i stort antal mellem kanaler i den gamle bydel, der har bevaret sit middelalderpræg. De store byggerier ligger som perler på en snor, og bycentrum er fint forbundet med ikke mindst en del sammenhængende åbne byrum.

    En af de fineste indramninger af stemningen er gaderne Graslei og Korenlei, der ligger langs Gents kanaler. De er indbegrebet af flamsk kanalstemning med takkede gavlhuse, tårne og selvfølgelig vandet. I de to gader er der altid et skønt leben.

    Vandet gør også Gent som oplagt mål for en kanalrundfart, hvor man får set den smukke by fra nye vinkler. Graslei og Korenlei er blandt de steder, hvor man kan starte sejladser, og et af turens højdepunkter er den smukt bevarede greveborg; Het Gravensteen.

    Læs mere om Gent

     

    Bruxelles

    Bruxelles er som hjemsted for Europaparlamentet for mange et af symbolerne på Den Europæiske Union, men den belgiske hovedstad har også så meget andet at byde på fra sin flamske historie. Byens centrum er Grote Markt/Grand Place, der regnes som en af verdens smukkeste pladser.

    Kun få minutters gang herfra tisser figuren Manneken Pis videre efter mange århundreder, og i området folder hele den ældre bykerne sig ud i passende gåafstand fra sted til sted. Manneken Pis ses sæsonmæssigt med forskelligt tøj på og er altid genstand for mange turisters beundring.

    Den nyere tids Bruxelles er også meget seværdig. Den imponerende nationale basilika, den storslåede Jubelpark og vartegnet Atomium er blandt de steder, der tiltrækker besøgende. Jubelpark er et imponerende parkanlæg med storladne bygninger, der står som symbol på Belgiens bedrifter.

    Der er også mange gode gastronomiske valg at træffe på en tur til Bruxelles. Belgisk chokolade er berømt, og der findes ikke et større udbud end i Bruxelles, hvor den velsmagende belgiske øl heller aldrig er langt væk.

    Læs mere om Bruxelles

     

    Antwerpen Centraal

    Antwerpen

    Flamske Antwerpen er en storby, der er blevet rig på århundreders storstilet handel med hele verden, og det kan fortsat ses i dag med byens aktivitet og travle havn. Med Antwerpens strategisk gode beliggenhed, har den udviklet sig til at være en af Europas største.

    Bycentrum er smukt og præget af den rigdom, der er skabt gennem tiden i byens handelshuse. Fornemme bygninger på stribe ligger med Grote Markt som centrum. Det gælder blot om at gå på opdagelse i det centrale Antwerpen og nyde den fine arkitektur og den rare atmosfære, der er her.

    Kirker og bygninger er gennem tiden opført i varierende arkitektoniske stile, der kan genfindes i byen. Højdepunkterne i Antwerpens mange store kirker er for mange kunstværkerne, som blandt andet Peter Paul Rubens har skabt.

    Fra den gamle smukke arkitektur til nutidens moderne linjer udvikler byen sig nu. Det ses blandt andet i nogle af områderne ned til floden Schelde, og der bliver også udviklet langs de gamle havnebassiner tættest på centrum.

    Læs mere om Antwerpen

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Inno Galeria

    Steenstraat 15
    inno.be

     

    Zilverpand

    Noordzandstraat 57-63
    zilverpandbrugge.be

     

    Indkøbsgader

    Steenstraat, Simon Stevinplein, Mariastraat, Zuidzandstraat, St.-Jakobsstraat, St.-Amandsstraat, Geldmuntstraat, Noordzandstraat, Smedenstraat, Vlamingstraat, Philipstockstraat, Academiestraat, Hoogstraat, Langestraat, Smedenstraat, Katelijnestraat, Gentpoortstraat

Med børn
Gode links
Historisk overblik

    De første bosættelser

    Det moderne Brugge tager sit historiske afsæt i en gallisk-romersk bosættelse i begyndelsen af vores tidsregning. Allerede på dette tidspunkt drev byen handel med England og den øvrige del af Gallien. I 700-tallet udbredte handlen sig til også at omfatte Skandinavien, og byen fik sit navn fra det nordiske navn for en anløbsplads, en brygge.

    I midten af 800-tallet var der ud over en borg to sognekirker og andre opførelser, der udgjorde en egentlig by. Brugges navn finder man også på mønter fra den tid.

    I 800-tallet var vikinger en trussel, og det fik grev Balduin I af Flandern til at forstærke de tidligere romerske forsvar, og både Brugge og den flamske kyststrækning var befæstet på dette tidspunkt.

    På trods af truslen fra Skandinavien steg handelen de følgende århundreder, og det var blandt andet til England og netop vikingernes hjemlande. Byen var i denne tid et af de absolutte handelscentre.

     

    Købstadsrettigheder og havadgang

    Allerede fra midten af 1000-tallet havde tilsanding forårsaget en stadig besværligere vandvej fra Brugge til havet, og til slut var denne vej uden den betydning for handelen, som den tidligere havde haft.

    Brugge fik købstadsrettigheder den 27. juli 1128, og der blev gravet nye kanaler og anlagt nye bymure. Brugge var således i vækst, da en stormflod i 1134 ændrede landskabet ved Brugges flamske kyst.

    Zwin blev dannet som en ny fjord med forbindelse til Nordsøen. Zwin strakte sig helt til byen Damme, som er få kilometer fra Brugge, der genvandt den vigtige adgang til handel ad søvejen.

    I denne tid blev der eksporteret flamsk uld og tekstilvarer fra Brugge til det meste af Europa. Den udbredte handel medførte etableringen af en større bank- og finansforretning i byen, og samlet set stod Brugge på spring til de kommende århundreders vækst.

     

    Guldalder og nedgangstider

    I 1384 blev Brugge underlagt det forenede Burgund og Flandern, og byens status som handelscentrum blev bevaret og udbygget i de følgende hundrede år.

    Handelen blev udviklet i Brugge, der søgte internationale forbindelser. Det drejede sig blandt andet om handel med portugisiske krydderihandlende og om tekstiler.

    I 1400-tallet var Brugge på sit højdepunkt. I den centrale by boede der 40.000-45.000 indbyggere, og Brugges væverier og spinderier hørte til de førende i verden.

    Med Maria af Burgunds pludselige død i 1482 kom magten i hendes mands hænder; det var den østrigske ærkehertug Maximilian. Mod ham opstod et oprør, som politisk og militært lagde et betydeligt pres på Brugge de følgende år. Det skulle vise sig at blive starten på byens nedgangstider.

    Brugges status som Flanderns primære handelscentrum overgik gradvist til Antwerpen, der ekspanderede med udgangspunkt i den nemme handel ad floden Schelde. Kun en mindre handel blev opretholdt gennem Brugge de følgende århundreder, og i slutningen af 1400-tallet var de fleste handelshuse flyttet til netop Antwerpen.

     

    Faldende indbyggertal og stagnation

    I 1500-tallet begyndte Zwin at sande til. Fjordkanalen var Brugges væsentligste økonomiske aktiv og forudsætning for den handel, der havde været og til dels fortsat var. I midten af århundredet var Zwins betydning dog så reduceret, at Brugge var en by i økonomisk forfald i forhold til storhedstiden, hvor handlende fra nord og syd mødtes her.

    I 1584 blev Brugge og regionen delt fra de hollandske Nederlandene, og det reducerede Brugge til en provinsby uden særlig betydning. Århundrederne gik, og Brugge søgte at opretholde en vis maritim handel, og byens redere og købmænd handlede med de forskellige europæiske imperier.

    Industrialiseringen i Europa gik i første omgang uden om Brugge, der i midten af 1800-tallet var en af landets fattigste byer, hvilket også blev afspejlet af indbyggertallet. Fra på et tidspunkt at have tiltrukket flere end 100.000 borgere faldt indbyggertallet løbende til omkring 50.000 omkring år 1900.

     

    1900-tallet til i dag

    Allerede i slutningen af 1800-tallet var der igangsat initiativer, der skulle vende udviklingen i Brugge, der blandt andet var og er kendt for sin kunst og kultur, der gennem mange år har tiltrukket utallige turister.

    Brugges befolkning og industri forblev dog på beskedne niveauer gennem 1900-tallet. Udbygningen i området fandt i første omgang sted ved havet, som også tidligere var drivkraften for succes.

    I 1907 blev byen og havnen Zeebrugge anlagt som Brugges nye havn, og herfra oplevede byen for alvor en vækst i trafik- og godsmængderne i slutningen af 1900-tallet.

    Brugges guldalder og fortid med stor handel og deraf følgende rigdom samt kunsten og kulturen har desuden skabt grobund for en fortsat turisme, der hvert år bringer besøgende fra hele verden til den historisk internationale by, der har bevaret sit gamle bycentrum.