Se på kortet
Firenze, Metropolitan City of Florence, Italy
Læs om byen
Firenze og det omgivende Toscana står øverst på mange menneskers ønskeliste over steder at se i Italien, og det med god grund. Landskabet med de mange kulturbyer, hvor Firenze står i spidsen med al sin pragt blandt utallige smukke steder.
Byen byder med alle sine pragtbyggerier i marmor og sin atmosfærefyldte gamle bykerne på masser af oplevelser. Blandt de mest berømte steder at besøge er byens prægtige domkirke med tilhørende dåbskapel, Palazzo Pitti med den imponerende Bobolihave, den enestående bro Ponte Vecchio, Uffizi-galleriets fornemme samlinger og området omkring Republikpladsen. Den ene perle trænger sig på efter hinanden, og man kan nyde det hele på behagelige slentreture i byens stemningsfulde gamle bydel.
Turen langs floden Arno er også smuk. Det naturlige højdepunkt er Ponte Vecchio med den enestående arkitektur med boder langs begge sider. Herfra breder gode gåture sig med kig til tårnene i den smukke by. Et overblik over Firenze kan man få fra pladsen Piazzale Michelangelo, der næsten er et must på en tur hertil, hvor man fx kan se Firenzes kirker.
Det smukke toskanske landskab med alle sine vinmarker og charmerende middelalderbyer omgiver Firenze, og her er der mange steder, man kan få med på en ferie. De større byer tæller Pisa med Det Skæve Tårn og Bologna med de mange arkader og murstensbygninger. Uforglemmelige Siena ligger også tæt på, og så kan man fx også vælge at gå i Leonardo da Vincis fodspor, som starter i byen Vinci.
Topseværdigheder
Santa Maria del Fiore Katedral
Cattedrale di Santa Maria del Fiore
Firenzes Santa Maria-katedral kaldes også blot for Domkirken/Duomo. Den blev grundlagt ud fra Arnolfo di Cambios tegninger i år 1296 på netop det sted, hvor den tidligere Santa Reparata-katedral lå og havde ligget i århundreder. Santa Maria stod i store træk færdig i 1436, dog blev facaden senest ændret 1876-1887.
Katedralens facade, der er dækket af grønt, hvidt og lyserødt marmor, er som at stå foran et kolossalt kunstværk. Klokketårnet Campanile akkompagnerer facaden og blev opført i samme pragt som Cambios kirkebygning. Det blev rejst i 1300-tallet efter Giottos tegninger.
Et af de markante arkitektoniske træk ved kirken er den oktogonale kuppel, som der i 1419 blev udskrevet en konkurrence om at tegne. Vinderen blev Filippo Brunelleschi, der i årene 1420-1436 konstruerede den teknisk vanskelige kuppel med blandt andet over fire millioner mursten.
Inden for bliver man mødt af et kolossalt kirkerum på 153 meter i længden. Bredden er 38 meter, og under kuplen er der 90 meter til loftet. Man kan nyde forskellige kunstværker som fx Domenico di Michelinos maleri fra Dantes Den Guddommelige Komedie. Det blev malet i 1465 og er særligt interessant, fordi det giver et billede af 1400-tallets Firenze.
Katedralens 44 glasmalerier fra 1300-1400-tallene er de største fra denne tids Italien, og kunstnerne bag dem er nogle af de største florentinske malere. Af fresker kan man se det 3.600 kvadratmeter store maleri under kuplen. Det blev udført 1568-1579. Under katedralen er der en krypt, hvor bygningens primære arkitekt, Filippo Brunelleschi, ligger begravet.
Johannes Dåbskapel
Battistero di San Giovanni
Dåbskapellet Battistero di San Giovanni er et mesterværk i florentinsk romansk arkitektur, og det står samtidigt som et klassisk dåbskapel fra middelalderen. Dåbskapeller var normalt runde eller ottekantede med et stort centralt rum under en kuppel, hvilken også er tilfældet i Firenze.
Kapellet menes at være den ældste, bevarede bygning i Firenze. Det blev oprindeligt opført i 1059 som afløser for et tidligere kapel. Bygningen stod med den fornemme marmorudsmykning færdig i 1128. Lanternen på toppen blev dog sat på i 1150.
En af dåbskapellets kendte detaljer er de smukt dekorerede bronzedøre. De stammer fra 1300-1500-tallene. De ældste er fra 1329 og er placeret mod syd. Indendørs er der en række fine mosaikker, og en af de smukkeste er den, der breder sig over hele kuplen.
Den Gamle Bro
Ponte Vecchio
Broen Ponte Vecchio blev opført i 1345 af Taddeo Gaddi, og den er byens ældste. Oprindeligt var der indrettet smedeværksteder, slagtere og andre ret så støjende og svinende virksomheder på broen, i hvert fald efter Ferdinando I’s mening. Han flyttede dem i 1593, og siden dengang har der ligget guldsmedeværksteder i butikkerne og i de huse, der blev bygget, så de nærmest hænger ud over Arno-floden.
I 1564-1565 har Medici-familiens arkitekt Vasari tilføjet Vasariano-korridoren/Corridorio Vasariano, der er en overdækket gang, som ligger isoleret i højt niveau på broens østlige side. Korridoren blev bygget som forbindelse mellem Uffizi-galleriet, Palazzo Vecchio og Palazzo Pitti, og derved kunne de regerende Medicier gå mellem deres vigtigste bygninger uden at skulle ud til folket. I korridoren hænger en række kunstværker af store mestre.
Mod syd på Ponte Vecchio rejser middelaldertårnet Mannelli sig. Det er et forsvarstårn, der skulle beskytte broen. Mannelli-familien forsvarede også selve tårnet, og Vasariano-korridoren blev bygget i en omvej rundt om det.
Bargello Nationalmuseum
Museo Nazionale del Bargello
Nationalmuseet Museo Nazionale del Bargello blev grundlagt i 1859, men selve den borglignende museumsbygning blev opført i 1255 som byens rådhus og sæde for den lokale milits. Senere har den blandt andet huset Magistraten, der hed Bargello, og som har givet navn til stedet.
Bargello er et af landets ældste nationalmuseer, og i dets virke fokuseres på skulpturer og mindre kunstformer. Udstillingen indeholder utallige værker af store mestre som fx Michelangelo, Brunelleschi, Donatello og Giambologna. Michelangelos Bacchus og Donatellos David er udstillede, og på etagerne kan man også se andre effekter såsom værdifulde juveler, elfenben og våben.
Det Gamle Palæ
Palazzo Vecchio
På Signoria-pladsen troner Firenzes rådhus Palazzo Vecchio med tårnet Campanile, hvis klokker kun ringer ved særligt truende situationer for byen. Palazzo Vecchio er Firenzes vigtigste historiske verdslige bygning. Opførelsen startede i 1299 efter Arnolfo di Cambios tegninger, og det stod færdigt i 1322.
Udefra ligner huset det originale fra middelalderen, mens interiøret i store dele stammer fra en ombygning i midten af 1500-tallet, da Palazzo Vecchio var hertugresidens for Cosimo I. I sidste halvdel af 1400-tallet blev der dog også nyindrettet en del rum.
Der er særdeles smukt og storladent udsmykkede sale at se i bygningen. Den største er Salone dei Cinquecento fra 1495. Kunstneren Vasari dekorerede salen med fresker, der viser glimt fra Firenzes historie. En anden smuk sal er Liljesalen/Sala dei Gigli, hvor Ghirlandaio malede fresker i 1485.
Af de mange øvrige seværdige ting og steder er den smukke 1300-talsgård, der dog er modificeret senere af Michelozzo. Af kunstværker kan man beundre Michelangelos statue Sejr, som han producerede 1533-1534. Den var oprindeligt tiltænkt en plads på pave Julius II’s grav, men i 1565 fik hertug Cosimo den i gave efter Firenzes sejr over Siena.
Uffizi Galleri
Galleria degli Uffizi
Uffizi-galleriet er et af Italiens fineste museer, og det regnes også for at være blandt verdens førende. Museumsbygningerne blev opført i 1560-1570erne som kontorer (uffizi) for hertug Cosimo I’s nye administration af Toscana.
Museet blev grundlagt allerede i 1581 af Francesco I de Medici, der samlede mange mesterværker, der siden er blevet rigeligt suppleret, ikke mindst gennem tiden af de regerende i Medici-familien. Den sidste Medici, Anna Maria Lodovica, testamenterede hele samlingen til Firenze i 1737.
I dag kan man i en fremragende samling se værker af italienske og udenlandske kunstnere fra 1200-1700-tallene. Leonardo da Vinci, Michelangelo, Raphael, Rubens, Goya og Rembrandt er blot nogle af de kunstnere, der er repræsenteret her.
Der er også andre samlinger og typer genstande udstillet. Tidsmæssigt strækker museet sig fra en antik græsk og romersk samling over gotisk kunst og samlingens kerne fra renæssancen til omkring 1700-tallet.
Pitti Palæ
Palazzo Pitti
Luca Pitti lod dette palæ opføre i midten af 1400-tallet ud fra Brunelleschis tegninger. Omkring hundrede år senere købte den regerende Medici-familien palæet og flyttede deres residens hertil. Gennem de følgende århundreder blev palæet gentagne gange ombygget og udvidet, og det blev i 1564-1565 forbundet med Mediciernes vigtigste bygninger nord for Arno-floden gennem Vasariano-korridoren.
Palæet var efter Medici-familien og den efterfølgende Lorraine-familie en kort overgang residens for Italiens konge, Vittorio Emanuele II, og det var den senere konge, Vittorio Emanuele III, der i 1919 gav palæet til den italienske stat og det italienske folk.
Fra Medicis 1500-talspalæ kan man i dag se den smukke gårdhave, hvor en fontæne af Francesco Susuni blev opstillet i 1641. Ellers er det indvendigt, at et besøg i Palazzo Pitti imponerer med en fornem samling kunstværker og andre udstillingsgenstande.
I Palazzo Pitti er der nu indrettet flere museer, hvoraf det væsentligste er Palatina Galleri/Galleria Palatina, der udstiller Medici-hertugernes privatsamling af malerkunst fra 1400-1600-tallene. Galleriet er indrettet i Medici-familiens smukt dekorerede rum, og også de er en tur værd. Udover de mange malerier kan man se en kuriositet i Venussalen/Sala di Venere; nemlig den statue af Venus, Napoleon bestilte i 1810 som afløser for den, han lod flytte til Paris.
Under Palatina-galleriet ligger museet Museo degli Argenti, hvor de udstillede genstande er brugskunst, indbo og diverse effekter fra Mediciernes regeringstid. Herudover er de overdådigt indrettede kongelige gemakker også særdeles interessante, og øvrige museer tæller Museet for Moderne Kunst/Galleria d’Arte Moderne og Klædedragtsamlingen/Galleria del Costume.
Boboli Have
Giardino di Boboli
Haven Giardino di Boboli anses for at være en af Italiens smukkeste. Den blev anlagt på Bobolibakken ved Palazzo Pitti af Tribolo i 1550 og siden udviklet et par gange. Der er en del at se rundt omkring i haven, som Medici-hertugerne lod anlægge umiddelbart efter deres køb af Palazzo Pitti.
I en akse gående fra selve Palazzo Pitti ligger et formelt haveanlæg, der er opbygget med symmetri. Centralt og mod slutningen af aksen kan man se Stoldo Lorenzos fontæne af Neptun fra 1560erne. Tæt herpå ligger Porcelænmuseet/Museo delle Porcellane.
Helt mod nord er den besynderlige dekorationsbygning med navnet Den Store Grotte/La Grotta Grande. Bygningen har i facaden nogle flotte statuer af blandt andet Michelangelo. Nær ved La Grotta Grande ligger den flotte fontæne med Bacchus, som blev opstillet i 1560.
I bunden af Bobolihaven ligger områder med tættere træbevoksning, smukke alléer og en voldgrav med Den Lille Ø/L’Isolotto som midtpunkt. Her er også et orangeri, der blev bygget 1777-1778.