Genève rejseguide

De første beboere og romerne

De første bosættelser i Genève-området ved Genèvesøen fandt sted omkring 3000 f.Kr., men det var først omkring 1000 f.Kr., at området for dagens gamle bydel blev beboet. Keltiske stammefolk kom til egnen og bosatte sig, og de var her, indtil romerne i år 121 f.Kr. erobrede byen.

Romerne udbyggede byen med blandt andet havnefaciliteter, som understregede stedets strategisk fine beliggenhed. Navnet Genève hentyder i lighed med italienske Genova da også til nærhed til vandet.

I år 52 f.Kr. beordrede Roms Cæsar bosættelsens bro over Rhône ødelagt, så erobrere fra nord ikke kunne nå byen. Med årene blev Romerriget svækket, og Genève vedblev da heller ikke med at være romersk på trods af en for borgerne positiv udvikling, der også indeholdt nybyggeriet af en mægtig kirke, der manifesterede Genève som kirkeligt centrum fra slutningen af 300-tallet.

Hovedstad i Burgund

I 400-tallet kom de germanske burgundere til byen. De etablerede sig i 443 og gjorde Genève til Burgunds hovedstad. Det var en status, der øgede Genèves politiske betydning. Det varede dog kun få årtier, for i 467 flyttede den burgundiske konge til Lyon.

Burgunderne holdt heller ikke militær stand, for de blev overvundet af fremrykkende frankere, som erobrede området i 534. Genève blev derefter indlemmet i det franske merovingiske kongerige.

Magtskifter i Genève

I begyndelsen af 1000-tallet kom burgunderne atter til Genève som følge af, at Karl den Stores rige begyndte at smuldre. Genève blev i 1032 en del af det tyske Kongeriget Burgund og det tyske kejserrige, hvilket skete efter beslutning fra den sidste hersker, Rudolf III, der ikke havde nogen arvinger til tronen.

Formelt var kejseren hersker, men de lokale grever var de reelle ledere en tid. I slutningen af 1000-tallet kommer det til oprør over grevernes behandling af kirkens jord og ejendom, hvilket ender med, at grev Amadeus III med pave Calixtus IIs indblanding bliver pålagt at underskrive Seysselaftalen i 1124. Aftalen fastlægger en ny magtfordeling, hvor biskopperne opnåede magten i byen og samtidig anerkendte greverne.

Middelalderens handelsby

I 1200-tallet blandede Savoyens grever sig. De fik magten over Vaud og ville gøre Genève til deres hovedstad. Deres indflydelse ledte til, at borgere med købmænd og håndværkere i spidsen gjorde oprør mod biskoppernes magt og ikke mindst beskatning og krav til handelen. Savoyens grever fik gennemtrumfet en slags imødekommelse af deres krav, men fortsat under biskoppernes styre.

Biskopperne havde været nødsaget til at give flere handelsrettigheder til byens handlende, der blandt andet opførte en fælles markedshal og magasinbygning, der virkede som regionalt handelscentrum. Handelsstanden havde også fået etableret et råd, der mødtes flere gange årligt for fx at fastsætte handelspriser. Disse tiltag var de første i retning af en kommunal tankegang, som kirken måtte acceptere.

Befæstninger og markedsby

Ved indgangen til middelalderen var Genève en by, der efter romersk forbillede havde udviklet sig lavt og bredt. Det blev ændret med beslutningen om befæstninger omkring bykernen, hvilket skete tilsvarende over store dele af Europa.

Med den markante stigning i handelen fra 1200-tallet kommer mange rejsende til byen, hvis befolkningstal også stiger løbende. Genèves økonomiske betydning blev understreget i 1424, hvor Medici-familien i Firenze etablerede en bank her. Med den nye aktivitet og de nye borgere bliver der bygget nye bydele som fx i retning mod Saint-Plainpalais. Udvidelserne var dog relativt beskedne i areal, idet de holdt sig indenfor byens befæstninger.

Handelen og væksten steg markant til 1462, hvor den franske konge forbød franske handlende at tage til Genève. Det skete for at favorisere Lyon, der voksede på Genève bekostning; en udvikling der fortsatte med mange italieneres valg af Lyon som foretrukken handelsby.

Schweiziske aftaler

Gennem århundreder var styret relativt stabilt i Genève, men i slutningen i 1400-tallet blev de schweiziske kantoners magt øget, og i 1477 måtte biskop Jean-Louis af Savoyen indgå en aftale med byerne Bern og Fribourg. Det blev tolket som en strategisk alliance og var den første formelle aftale mellem byen og øvrige nuværende schweiziske regioner.

I årtierne derefter udviklede relationerne sig, og tilhængere af en union med Schweiz gik sejrrigt ud af stridighederne. I 1526 stopper biskoppernes magt med en ny aftale, der sikrer Genève uafhængighed, og ved den begivenhed blev der også etableret et råd i byen.

Reformationen og Jean Calvin

Fra 1526 bragte tyske købmænd protestantiske tanker med sig fra Tyskland, hvor Martin Luthers tanker igangsatte reformationen.

Reformationen var således under opsejling, og den kom for alvor til Genève i 1530erne. Den kom til at blive anført af franske Jean Calvin, der siden har lagt navn til den calvinistiske kristne trosretning. Calvin kom på gennemrejse via Genève i 1536, hvor hans plan var at blive en enkelt nat. Guillaume Farel fik Calvin overtalt til at blive i byen og få reformeret kirken der.

Calvins prædikener vakte så stor begejstring og tiltrak så mange mennesker, at Genève blev kaldt det protestantiske Rom og på den måde et af centrene for reformationen i Europa.

Tiden efter reformationen blev meget strengt protestantisk i form af en række puritanske regler, der fastlagde folks levevis. Calvin fokuserede på en udpræget nøjsomhed kombineret med en flid, der blev starten på byens stigende og fortsatte velstand.

Fra midten af 1500-tallet og i løbet af 1600-tallet immigrerede mange franske og italienske protestanter til Genève. De medvirkede til den stabile økonomiske udvikling i byen.

Fornyet angreb, frihed og Napoleon

I december 1602 angreb Savoyen-Piemontes hære Genève med støtte fra Spanien og paven. Genèves hære var relativt små i forhold til modstanderens omkring 2.000 soldater, der foretog et stort overraskelsesangreb om natten. Genève måtte kæmpe hårdt, og byen holdt angriberne fra at åbne byportene. Med pres fra Frankrig og en del schweiziske kantoner, blev en fredsslutning underskrevet i 1603, og det var sidste gang, Savoyen-Piemonte truede Genève.

1700-tallet blev et århundrede, hvor Genèves industrier udvikledes med stormskridt, og bankvæsenet blomstrede i takt hermed. Det var også i denne periode, at byens høje intellektuelle niveau udviklede og tiltrak store filosoffer som Rousseau, der blev født her i 1712, og Voltaire, der boede i byen 1775-1778.

1792 blev året, hvor byens aristokratiske magt begyndte at ophøre. Den franske revolutions tanker nåede Genève, og efter to år blev alle borgere gjort lige med en revolutionær forfatning.

Under Napoleons franske ekspansion blev Genève indlemmet i Frankrig i 1798. En af ændringerne var, at bispesædet i byen blev lagt sammen med stiftet i Chambéry. Den franske tid kom til at vare til 1814, hvor byen med resultatet af Wienerkongressen 1814-1815 blev udvidet med sogne fra Frankrig og Savoyen og tillige blev en del af den schweiziske konføderation.

Internationale organisationer

Det udvidede Genève havde med sine nye sogne fået en vis katolsk befolkning, der ifølge internationale aftaler fortsat nød religionsfrihed.

1800-tallet var også århundredet, hvor industrialiseringen slog igennem i de schweiziske byer. Det samme gjaldt jernbanerne, og i 1858 blev Genèves banegård, Gare de Cornavin, indivet.

1846 var året, hvor James Fazy førte an i en lille revolution, der resulterede i vedtagelse af den stadigt gældende grundlov i kantonen.

1859 blev skelsættende for Genèves nyere historie. Her ledte humanisten Henry Dunants initiativer til grundlæggelsen af det Internationale Røde Kors, der siden har været stærkt medvirkende til at fremme byens status som hovedkvarter for mange internationale humanitære organisationer. Blandt andet er Verdenssundhedsorganisationen, WHO, blevet etableret her.

Genèvekonventionen om Røde Kors’ virke blev vedtaget i 1864. I 1901 blev Henry Dunant den ene modtager af Nobels Fredspris.

1900-tallet til i dag

Under og efter 1. Verdenskrig oplevede Genève, som resten af Schweiz, en økonomisk vækst, der både sprang ud af den veletablerede finansielle sektor og industrien. Schweiz var neutralt og holdt sig således ude af krigen.

Efter krigen blev det internationale Folkeforbundet etableret i Genève. Forbundet var forløberen for dagens Forenede Nationer, FN, der nu har europæisk hovedsæde i byen.

Genèves meget smukke natur har i de senere år tiltrukket stadigt flere turister, der vil nyde de bjergrige landskaber og Calvins charmerede og succesrige by.