Se på kortet
Ljubljana, Slovenia
Læs om byen
Ljubljana er Sloveniens hovedstad og udgør det økonomiske, politiske og kulturelle centrum i landet. For storbyturister byder hovedstaden Ljubljana på mange seværdigheder. Centrum af Ljubljana er hyggeligt og pittoresk med krogede og smalle gader, elegante kirker, smuk arkitektur og fine museer.
På toppen af Ljubljana ligger bogstaveligt talt byens borg, der troner som en manifest del af byens historie. Siden i hvert fald fra 1100-tallet har den været en del af Ljubljanas forsvar, og borgen har også været adelig residens. Fra borgen kan man se over hele den slovenske hovedstad og derved få et godt overblik over byen.
Gaderne langs floden i det centrale Ljubljana er meget stemningsfulde, og her er mange perler fra ikke mindst barokken. Springvand, byens rådhus, domkirken og mange butikker ligger i kvarteret, som ligger mellem floden og borgen. I sæsonen kan man også nyde lokale varer her; det gælder fx på den tilbagevendende vinfestival.
På den modsatte side af floden ligger det mere moderne Ljubljana, hvis byplan rummer store pladser og retvinklede gader. Også her er der mange seværdige bygningsværker, der stammer fra både årtierne omkring år 1900 og den jugoslaviske tid.
Topseværdigheder
Sankt Nikolaj Katedral
Stolnica svetega Nikolaja
Sankt Nikolaj Katedral er Ljubljanas domkirke. Den blev opført på et sted, hvor der allerede i 1200-tallet blev bygget en mindre kirke. Både i 1361 og i 1469 brændte kirken med genopbygninger som følge.
Mellem 1701 og 1706 opførte arkitekten Andrea Pozzo den nuværende barokkirke med tvillingetårnene. Indvendigt ses barokken også tydeligt, og her er blandt andet malerier af Giulio Quaglio fra starten af 1700-tallet. Her er også værker af fx Francesco Robba samt brødrene Paolo og Giuseppe Groppelli. I det hele taget er domkirkens indre imponerende i al sin barokke elegance. Kapellerne står som perler på en snor i begge sider af kirkerummet, og de er hver især små kunstværker, som også prædikestolen er det.
Oprindeligt var der malet en kunstig kuppel i kirkens loft, og i 1844 kom selve kuplen så til. Gregor Maček er arkitekten, og Matevž Langus udsmykkede den. Ud over kuplen er også resten af kirkens lofter dekoreret med fornemme fresker. Katedralens hoveddør fra 1996 er også interessant, den viser kristendommens historie i Slovenien gennem 1250 år.
Ursulinerklostret & Treenighedskirken
Uršulinski Samostan & Cerkev sv. Trojice
Dette bygningskompleks er kendt for Treenighedskirken, der hører til blandt Ljubljanas mest karakteristiske barokopførelser. Kirken blev opført af Carlo Marinuzzi i årene 1718-1726. Stilen er stærkt inspireret af norditaliensk arkitektur.
Det oprindelige kirketårn blev revet ned og bygget op på ny efter skader som følge af et jordskælv i 1895. Facaden er særlig med de integrerede søjler og den store gavl.
Foran kirken kan man se et søjlemonument. Det blev først lavet i træ og opstillet i 1693 som taknemlighed over, at pesten var overstået. Senere blev det udarbejdet i sten, og originalen står nu på bymuseet, mens det foran Treenighedskirken er en kopi.
Indenfor i kirken kan man se hovedalteret, der blev udført i afrikansk marmor af Francesco Robba fra 1730 til 1740. Sidealtre og andre kunstværker hører også til det seværdige ved et besøg her.
Ljubljana Borg
Ljubljanski Grad
Ljubljana Borg ligger på et højdedrag umiddelbart over byens gamle bydel. Det var her, Ljubljanas udvikling tog sin begyndelse med fæstningsanlæg og borgmure. Borgen blev nævnt første gang i 1100-tallet. Stedet har dog været beboet siden i hvert fald 1100-tallet f.Kr.
Borgen har gennem tiden udgjort en væsentlig del af Ljubljanas forsvar, og den har været adelig residens. I 1335 blev borgen habsburgsk arvegods, og det var centrum i provinsen Carniola.
De nuværende ydre bygninger med mure og tårne blev opført i sidste halvdel 1400-tallet under Frederick III, der senere blev tryk-romersk kejser. Særligt 1500-1600-tallene har sat deres præg på borgens indre. I 1800-tallet spillede borgen ikke samme rolle som tidligere, og ud over militære anlæg blev en del at komplekset indrettet som fængsel.
I 1905 købte bystyret stedet med en plan om et bymuseum her, hvilket dog ikke straks blev gennemført. En restaurering blev dog sat i gang, og indtil 1960erne var der en del boliger i bygningerne. I dag er en større istandsættelse blevet gennemført, og borganlægget står som et smukt monument over Ljubljanas historie.
Man kan tage en funiculare (Krek trg) til borgen. Højdeforskellen fra turens start til borgen er cirka 70 meter, og det tager et minut at køre op. Turen er en oplevelse i sig selv.
Borgtårnet Razgledni Stolp i Ljubljana blev ødelagt af franske tropper i 1813, men genopført i 1848. Det blev en del af byens brandberedskab, og herfra holdt en observatør øje med byen. I 1982 blev det forhøjet med 1,2 meter, og i dag fungerer det som observationstårn for turister.
Fra toppen er der en enestående udsigt over Ljubljana, og man kan følge Ljubljanica-flodens løb gennem den gamle bydel og rundt om borghøjen. Man kan også tydeligt se bjerge i horisonten.
Nationalmuseet & Naturhistorisk Nationalmuseum
Narodni Muzej & Prirodoslovni muzej Slovenije
Sloveniens Nationalmuseum, der blev oprettet i 1821 som Krainisch Ständisches Museum, har haft til huse på dette sted siden bygningens opførelse 1881-1885. Arkitekten var Viljem Treo, og stilen er nyrenæssance.
Få år efter åbningen blev den østrigske kejser Franz II mæcen for museet, der derved voksede i betydning. Det skiftede ved den lejlighed også navn til at være Carniolas provinsmuseum. I 1944 blev museets samling delt i to; Nationalmuseet og Naturhistorisk Nationalmuseum, der begge ligger i samme bygning.
Som nationalmuseum viser samlingerne på fornem vis områdets historie; blandt andet de mange forskellige folkeslag, der har været i regionen gennem tiden. Museet består af en række tematiske afdelinger. På Naturhistorisk Nationalmuseum er der fokus på naturhistorien- og videnskaben. Sloveniens historie fortælles gennem dette fokus.
Tivoli Slot
Grad Tivoli
Tivoli Slot blev bygget i 1600-tallet af jesuitermunke, der ville anvende det som feriested for dem selv og for deres elever. Det virkede blandt andet som biskoppens sommerresidens og var omgivet af grønne anlæg.
I 1800-tallet købte den østrigske kejser Franz Joseph I slottet, som han i 1852 forærede til marskal Joseph Radetzky. Radetzky stod bag ombygningen i nyklassicisme, som stadig er slottets udtryk. Efter skiftende ejere købte Ljubljanas bystyre Tivoli Slot i midten af 1860erne og indrettede lejligheder her. I dag fungerer det som udstillingsbygning.
Miklošičeva cesta
Jugendstilens Ljubljana byder på mange smukke bygningsværker fra 1900-tallets start. Gaden Miklošičeva cesta er det bedste sted at se mange eksempler på stilen.
Grand Hotel Union/Grand Hotel Union (Miklošičeva cesta 1) er et eksklusivt hotel, der blev tegnet af Josip Vancaš og opført 1903-1905. Hotellet blev designet i gennemført jugendstil, og således er interiøret også i samme stil. Folkets Lånebank/Stavba Ljudske posojilnice (Miklošičeva cesta 4) blev opført i 1907 af arkitekten Josip Vancaš. Balkoner i støbejern og statuer er blot få elementer i facadeudsmykningen.
Den Kooperative Forretningsbank/Stavba Zadružne gospodarske banke (Miklošičeva cesta 8) blev bygget 1921 efter Ivan Vurniks tegninger. Den røde farve skiller bygningen ud fra de ellers ofte lyse bygninger i gaden. Brugen af glas i den indvendige udsmykning er en seværdig detalje, og her som på facaden er geometrien tydelig inspiration til udsmykningen. Facadedekorationerne blev skabt af Vurniks hustru Helena, der har anvendt slovenske nationaldragter og landskaber som udgangspunkt.
Bamberg Hus/Bambergova hiša (Miklošičeva cesta 16) blev opført 1906-1907 af trykkeren og boghandleren Otomar Bamberg. Palæet blev designet af Maks Fabiani. Huset er fra jugendtiden, men det har også hentet inspiration fra byens patricierpalæer fra senbarokken. Dele af facadedekorationerne blev udført af den østrigske kunstner Hugo Franz Kirsch.
Krisper Hus/Krisperjeva hiša (Miklošičeva cesta 20) stod færdigt i 1901. Bygherren var Valentin Krisper, som benyttede arkitekten Maks Fabiani til værket. Stiliserede blomster udgør det gennemgående i facadeudsmykningen, der som detalje også har en rund hjørnebalkon. Huset skulle virke som forbillede for andre huse på pladsen Slovenski trg.
Slovenski trg blev anlagt efter jordskælvet i 1895. Regeringen i Wien og bystyret i Ljubljana udpegede arkitekten Maks Fabiani til at designe den nye plads. Fabiani planlagde ensartede bygninger i højde og stil, og de fleste af bygningerne er fra årene 1900-1907. Pladsen selv er dækket af Miklošičev Park/Miklošičev Park, som blev anlagt af den tjekkiske gartner Vaclav Hejnic.
