Se på kortet
Minsk, Belarus
Læs om byen
Minsk er en storby, hvor man bliver budt velkommen af smuk sovjetisk byplanlægning med imposante kvalitetsbyggerier, gamle kirker, grønne parker, spændende museer og en dejlig atmosfære. Og det er blot nogle af de oplevelser, mødet med den hviderussiske hovedstad giver.
Minsks placering på den store flade skovklædte slette har gennem hele byens historie medført det ene ødelæggende angreb fra nabolandene efter det andet. Byen har altid genrejst sig, og ingen andre steder i verden kan besøgende opleve en 1000 år gammel by, der næsten blev komplet ødelagt inden for de sidste 100 år og genopbygget med stor entusiasme og med benyttelse af en sovjetisk byplanlægning.
Uafhængighedspladsen og –boulevarden er nogle af de mest imponerende af byrum i Minsks storslåede byplan. Som en fornem symfoni danner bygningerne langs den lange boulevard en strigent ramme, der udvikler sig fra kvarter til kvarter, og med aftenernes illuminering bliver synet nærmest endnu bedre.
Ikke langt fra den sovjetiske æras fine arkitektoniske værker ligger mange bevarede og genopførte huse og kirker fra Minsks tidligere historie. De giver en kontrast til de nyere dele af byen, og det er en spændende cocktail set fra et oplevelsesmæssigt perspektiv.
Topseværdigheder
Regeringsbygningen
Дом правительства
Dom Pravitelstva
På Uafhængighedspladsens nordside ligger den hviderussiske regeringsbygning, der blev bygget i modernisme i årene 1930-1934 af den sovjetiske arkitekt Iosif Langbard. Det er en af de få bygninger i dette område, som ikke blev ødelagt under 2. Verdenskrig.
Da tyskerne erobrede Minsk i 1941 benyttede Gestapo, Luftwaffe og SS bygningen til administration, og da byen blev befriet i slutningen af 2. Verdenskrig, var det deres tanke at bortsprænge den, men dette forehavende lykkedes ikke.
Hvideruslands parlament hedder Nationalforsamlingen, der består af to kamre. Der er direkte valg til underhuset, der hedder Repræsentanternes Hus/Палата Представителей [Палата Прадстаўнікоў], mens medlemmerne af overhuset, Republikrådet/Совет Республики [Савет Рэспублікі], bliver udpeget.
Uafhængighedsboulevarden
пр. Независимости
Pr. Nesavisimosti
Minsks imponerende Uafhængighedsboulevard blev anlagt efter 2. Verdenskrigs ødelæggelse af den hviderussiske hovedstad, hvor kun få bygninger i centrum var intakte. Boulevarden er 11 kilometer lang og løber fra Uafhængighedspladsen til byens forstæder mod nordøst.
Boulevarden er et imponerende stykke sovjetisk planlægning og arkitektur. Den er inddelt i tre større dele rent planlægnings- og opførelsesmæssigt; fra Uafhængighedspladsen til Sejrspladsen/Площадь Победы [Плошча Перамогі], fra Sejrspladsen til Kalinin Plads/Площадь Калинина [Плошча Калініна] og fra Kalinin Plads til indkørslen til byen fra motorvejen mod øst.
Uafhængighedsboulevarden har haft flere navne før det nuværende. Indtil 1991 var den opkaldt efter Lenin, og efter Hvideruslands selvstændighed blev den opkaldt efter den hviderussiske nationalhelt fra 1500-tallet, Frantsisk Skorina, som var den første, der benyttede det gamle hviderussiske sprog i trykte medier.
Strækningen mellem Uafhængighedspladsen og Sejrspladsen er særligt interessant med de mange bygninger i fornem og monumental sovjetisk stil. Karréerne mellem Uafhængighedspladsen og Oktoberpladsen/Октябрьская площадь [Кастрычніцкая плошча] blev hovedsageligt opført i 1940-1950erne, mens det resterende stykke til Sejrspladsen blev bygget i 1950-1960erne.
På den resterende strækning blev der opført bygninger fra 1950-1970erne. Der er dog også nyere bygninger, og langs alle 11 kilometer gælder, at der er enkelte større bevarede bygninger fra før 2. Verdenskrigs ødelæggelse af Minsk i blandingen med de nyere huse.
Rådhuset
Ратуша
Ratusja
Rådhuset er det populære navn for Minsks tidligere rådhusbygning, der står som en smuk genopførelse fra 2003 af den bygning, der blev ødelagt af en brand i 1851. Indtil da havde huset fungeret som byens rådhus siden 1582. Det klassicistiske udseende kom til efter en ombygning i slutningen af 1700-tallet.
I dag er det gamle rådhus indrettet som repræsentationslokaler for bystyret i Minsk. Der er også indrettet et museum i rådhusbygningen, hvor en kopi af Minsks Magdeburg-stadsrettigheder fra 1499 bliver opbevaret.
På toppen af det 32 meter høje klokketårn kan man se en vejrhane og byens våbenskjold. Ved den østlige side af rådhuset står skulpturen Guvernørens Vogn, der blev udarbejdet af hviderusseren Vladimir Zhbanov.
Bygningen er trods sin oprindelige alder ikke Minsks første rådhus. Det blev opført i begyndelsen af 1500-tallet efter tildelelsen af købstadsrettigheder fra storhertug Alexander i 1499. Med rettighederne fulgte retten til at oprette en råd til selvstyre af byen, og der rejstes en træbygning til formålet.
Frihedspladsen
Площадь Свободы
Plosjtjad Svobody
Frihedspladsen er den centrale plads i Minsks såkaldte Øvre Bydel, der hører til de ældste dele af byen. Pladsen blev etableret i 1500-tallet som byens politiske, kulturelle og økonomiske centrum.
Byens rådhus, kirker, forretninger, kroer og forskellig underholdning var gennem århundreder hverdag på pladsen, der nu igen er blevet brostensbelagt og i stort omfang genanlagt i gammel stil. Der er flere grønne anlæg på og omkring pladsen, og herfra er der blandt andet en fin udsigt over floden Svisloch.
Helligåndskatedralen
Свято-духов кафедральный собор
Svjato-Dukhov Kafedralnyj Sobor
Helligåndskatedralen er en kirke, der blev opført i 1633-1642 som trækirke til bernardinernonner. Ti år efter færdiggørelsen blev kirken genopbygget i sten, og efter en brand i 1741 blev den rekonstrueret.
Nonneklostret flyttede til byen Nesvizh i 1852, hvorefter kirken overgik til den russisk-ortodokse kirke, der benyttede stedet som kloster, indtil det blev nedlagt under Hvideruslands sovjetiske tid.
I dag kan man se en række fine ikoner i kirken fra Moskvas akademi. En særlig helligdom er ”Ikonet fra Minsk”, der fik navn efter sin opdagelse i byen omkring år 1500. Ifølge legenden blev ikonet udført af evangelisten Lukas, og det blev opbevaret i Konstantinopel, indtil kristningen af det store russiske område fandt sted.
For flere end 1000 år siden købte Kievs storhertug Vladimir ikonet, og det var herefter i Kiev i cirka 500 år, indtil tatarer smed det i floden Dniepr. Det kom efter en tid til syne med et særligt skin i Svisloch-floden ved Minsk, og nu er det placeret i Helligåndskatedralen.
Oktoberpladsen
Октябрьская площадь
Oktjabrskaja Plosjtjad
Oktoberpladsen er Minsks centrale plads og en af de mest imponerende i sin monumentale anlæggelse med de mange prominente bygningsværker på og omkring den. Pladsen blev anlagt i årene 1949-1950 som blandt andet paradeplads, hvor politiske ledere kunne følge militæropvisninger og lignende.
I 1950erne blev der opstillet en ti meter høj statue af den sovjetiske statsleder Josef Stalin på pladsen. Den blev revet ned igen i 1961.
På pladsen kan man se en pyramide i granit, som markerer det punkt, hvor afstande i Hviderusland bliver målt fra. Dette monument blev sat op i 1998. Mod syd ligger det grønne område Aleksandrovskij Plads/Александровский сквер [Аляксандраўскі сквер], som er en lille oase med bænke og stier omkring et centralt springvand.
Republikkens Palads
Дворец Республики
Dvorets Respubliki
Midt på Oktoberpladsen ligger Republikkens Palads, der åbnede i 2001 efter 15 års byggeri. Ud over grundplanets imponerende dimensioner er bygningen 45 meter høj over gadeniveau, og den gå 20 meter under samme niveau.
Paladset rummer blandt andet en af Minsks fineste koncertsale, og ud over diverse forestillinger er bygningen hjemsted for en række møder, konferencer og udstillinger. De to koncertsale i paladset har plads til henholdsvis 2.700 og 500 tilskuere, og de store forhold ses allerede i foyermiljøet.
