Se på kortet
Moskva, Russia
Læs om byen
Den russiske hovedstad Moskva er en af historiens store kulturelle og politiske centre. Den er med sine 15 millioner borgere Europas største by, og her er et utal af store seværdigheder, fornemme museer og spændende attraktioner.
Eventyret starter i hjertet af Moskva, hvor Vasilijkatedralens farvestrålende løgkugler pryder midten af Den Røde Plads overfor Kremls imponerende tårne, spir, katedraler og fine museer. Meget af arkitekturen stammer fra Ruslands tid med zarstyre, men også som kolossale monumenter over den sovjetiske supermagt.
Under jorden kører Moskvas undergrundsbane, der uden tvivl er den smukkeste i verden. I Moskva er der også smukke klostre og parker, og her ligger steder som museet over Ruslands kosmonauter og landet som rumpioner og UNESCO-verdenarv.
Topseværdigheder
Den Røde Plads
Красная площадь
Krasnaja Plosjtjad
Den Røde Plads er en af verdens smukkeste og mest berømte pladser. Den 300 meter lange plads har siden anlæggelsen i 1400-tallet været Moskvas centrum, og her har utallige historiske begivenheder udspillet sig. Pladsen blev oprindeligt anlagt som det centrale markedstorv i byen, og dens navn kommer fra et gammelt russisk ord for smuk. Derved stammer navnet ikke fra Kremls lange røde mure langs pladsen, som man måske ellers kunne tro.
Både zarer og Vladimir Lenin har holdt taler på Den Røde Plads, og gennem sovjettiden blev de imponerende, årlige militærparader holdt på pladsen. Ved de lejligheder stod de politiske ledere på Lenins mausoleum og overværede begivenheden.
I tidligere århundreder har Den Røde Plads blandt andet har været skueplads for offentlige henrettelser og har derved altid været central for byens historie. Man kan se en større, flad sted mellem Vasilij den Velsignede Katedral og GUM. Det var her, henrettelserne i sin tid fandt sted.
De fleste bygninger rundt om Den Røde Plads er seværdige, og man bør bruge god tid her. Mod vest ligger Lenins Mausoleum/Мавзолей Ленина og Kreml/Кремль med Frelsertårnet/Спасская башня som det dominerende element. Tårnet er prydet af uret Kuranty/куранты, der er kendt over det store land som uret, der slår nytåret ind.
Mod øst ligger det kolossale varehus GUM/ГУМ og mod nord Kazan Katedral/Собор Казанской Богоматери, Historisk Museum/Исторический музей og den røde opstandelsesport fra 1680. På midten står den enestående og ikoniske Vasilij Katedral/Храм Василия Блаженного.
Lenins Mausoleum
Мавзолей Ленина
Mavsolej Lenina
Lenins Mausoleum er stedet, hvor Sovjetunionens grundlægger har ligget balsameret det meste af tiden siden hans død i 1924. Det ligger centralt på Den Røde Plads umiddelbart neden for Kremls mure. Der var nogle få år under 2. Verdenskrig, hvor Lenins bevarede lig blev evakueret til Ural for at undgå, at han blev ødelagt af bombardementer eller eventuelt stjålet og bragt til Tyskland.
I begyndelsen blev der opført en midlertidig bygning, mens det nuværende mausoleum er fra 1930. Byggematerialerne er rød, sort og grå granit. Efter at have gået i erbødighed gennem selve mausoleet, kommer man forbi en række grave for Sovjetunionens ledere og helte langs Kremls mure. Her er blandt andet buster og gravsteder for Josef Stalin, Leonid Bresjnev, Felix Dzerzhinskij, Mikhail Kalinin, Maxim Gorkij og verdens første mand i rummet, Jurij Gagarin.
Efter Stalins død blev han lagt ved siden af Lenin inde i selve mausoleet, men i 1961 blev han flyttet til det nuværende sted umiddelbart bag Lenins Mausoleum. At blive begravet ved Kremls mur var det fineste sted i Sovjetunionen; naturligvis efter Lenins Mausoleum.
Vasilij den Velsignede Katedral
Храм Василия Блаженного
Khram Vasilija Blasjennogo
Den eventyrlige 61 meter høje Vasilij den Velsignede Katedral med de spraglede løgkupler er et af Moskvas mest kendte bygningsværker og et vartegn for byen. Katedralen blev bygget i årene 1555-1561 under zar Ivan IV med tilnavnet Den Grusomme.
Årsagen til opførelsen var sejren over byen og staten Kazan i 1552. Det var en begivenhed, der skulle markeres og fejres, idet sejren markerer den endelige afslutning på truslen fra tatarerne, der som den sidste nære bastion i det mongolske rige huserede i netop Kazan. I den tid var der tradition for at opføre en kirke som monument for en militær sejr; og derved ikke eksempelvis statuer eller skulpturgrupper.
Ved færdiggørelsen var katedralen byens højeste og smukkeste bygning. Ivan den Grusomme spurgte efter sigende arkitekten, om han kunne bygge noget endnu smukkere, hvilket han svarede ja til. Det ønskede Ivan dog ikke skulle kunne ske, og han lod arkitekten blinde.
Kirkens ydre er enestående og ikke noget, man i sin helhed kan se noget lignende af i den byzantinske-russiske arkitektur, der blev anvendt i omkring tusind år før Vasilij Katedral stod færdig. De anvendte materialer er de for Moskva så klassiske hvide sten til fundament, et træskelet og de i samtiden moderne røde mursten, som også ses i blandt andet Kremls anlæg. Gennem århundrederne efter indvielsen fik kirken efterhånden sin karakteristiske farvepragt.
Før kirkens opførelse var stedet markedsplads, og i 1300-tallet blev en treenighedskirke bygget her. Ivan IV lod ved hver større sejr i krigen mod Kazan et kapel af træ bygge rundt om den egentlige kirke, og på den måde lå her syv små kirker omkring kirken, da zaren beordrede den nuværende stenkirke opført. Den fik siden otte sidekirker omkring den centrale del, og ved siden af dette ensemble kan man ses katedralens klokketårn. Regner man kapellet for Sankt Vasilij med, er der i alt ti kirker i bygningskomplekset.
I nederste etage efter indgangen kan man besøge kapellet, hvor Sankt Vasilij ligger begravet. Det er et smukt udsmykket rum fra 1588. Sankt Vasilij er en russisk-ortodoks helgen, der levede fra cirka 1468 til 1552, og dette kapel har givet navn til hele kirken, hvis hovedkirke i midten ellers hedder Maria Beskyttelseskirke ved Voldgraven/Покровский Собор что на Рву. Årsagen til det nuværende navn er, at de øvre kirker kun var åbne og aktive ved særlige lejligheder, mens Sankt Vasilijs kapel var en opvarmet vinterkirke, der var åben hver dag. Derfor sagde folk, at de skulle til Sankt Vasilij, når de skulle til kirken, og det navn blev hængende.
I den øvre del af kirken kan man fortsat se de mange sidekirker i katedralens nærmest labyrintiske indre. De står som rigt udsmykkede kapeller og er i perfekt symmetri omkring det centrale rum, der selv har en asymmetri i konstruktionen. Det ses fra siden udefra, mens katedralen ser symmetrisk korrekt ud fra Kreml. Det centrale rum har en imponerende højde til taget på 47 meter, og man kan blandt andet her se de påmalede røde mursten; nøjagtig som den oprindelige udsmykning. Rundt om rummet går en indre gang med adgang til alle otte små kapeller, og langs disses ydre går en ydre gang.
Katedralen blev indrettet som museum i 1923, men fortsatte som kirke indtil 1929, hvor den blev helt sekulariseret og overført til og indrettet som en del af det historiske museum i byen. Kirkebygningen er fortsat føderal ejendom og derved ikke kirkens. I kirken kan man se originale ikoner og andre skatte i et særligt rum som en del af museet.
Foran kirken kan man se et monument til minde om Minin og Pozharskij, der i 1612 stod bag etableringen af den frivillige russiske hær, der overvandt tidens polske besættere og derved gjorde Rusland fri af fremmed herredømme. Monumentet blev indviet i 1818 og var det første sejrsmonument, der fremstillede personer i Moskva. Tidligere opførte herskerne kirker som monumenter for de vigtige sejre i diverse krige.
Kreml
Кремль
Kreml er Moskvas gamle borg, som oprindeligt blev anlagt som befæstet by i 1100-tallet, og etableringen af Kreml blev startskuddet til grundlæggelsen og udviklingen af byen. Det tidlige Kreml blev rejst med træmure omkring boliger og en række mindre bygninger som fx kirker. Kreml udgjorde datidens bysamfund, hvor borgerne boede inden for murene.
Med etableringen af staten Moskva efter mongolernes herredømme siden 1200-tallet, ønskede man i 1400-tallet at vise Kreml som et stærkt centrum i det nye russiske rige, og derved blev mange af de tidligere bygninger revet ned, og nye blev opført.
Fra ydersiden kan man i dag se Kremls høje mure, der blev rejst i 1400-tallet. Murene omslutter hele anlægget, og de har en længde på over to kilometer. Murene er 6 meter tykke og 17 meter høje. I selve muren er der 19 fæstningstårne, og mod vest står et 20. tårn, der virkede som fremskudt fæstningstårn, idet der her var indgang til Kreml ad en vindebro. Kreml var nemlig omgivet af vand bestående af to floder og en voldgrav. Der var oprindeligt fem broer, men kun denne ene er bevaret.
Af de mange bygninger inden for Kremls mure er de fleste af kirkerne fra slutningen af 1400-tallet, mens de øvrige bygninger blev opført gennem hele perioden frem til 1900-tallet. Der har også ligget to klostre, som det er besluttet at genopføre.
Indtil Peter den Store flyttede hovedstaden til Sankt Petersborg i 1703, var Kreml magtens centrum i Rusland. Det var en rolle, stedet fik igen ved Lenins valg af stedet som politisk centrum i 1917.
Der er adgang til Kreml fra vest gennem Alexanderhaven/Александровский сад fra 1820. Her kan man se Treenighedstårnet/Троицкая башня på 76 meter i højden midt på muren. Når man først er inde i Kreml, bør man afsætte meget tid til de mange seværdigheder, der ligger som perler på en snor. Er der kortere tid til rådighed, bør man dog ikke snyde sig for et besøg, men udvælge højdepunkterne og blot nyde synet på en vandretur gennem området.
Genopstandelsens Katedral
Успенский собор
Uspenskij Sobor
Genopstandelsens Katedral er og har gennem historien været en af de vigtigste kirker i hele Rusland. Den første kirke på stedet blev grundlagt i 1326, og i 1472 beordrede Ivan III en ny katedral opført. Den ufærdige katedral kollapsede to år senere, og den nuværende kirke blev bygget i perioden 1475-1479. Genopstandelsens Katedral var en vigtig kirke, og den fungerede blandt andet som zarernes kroningskirke. Selv under de godt 200 år med Sankt Petersborg som hovedstad og derved kejserlig residensby drog Ruslands regenter til Moskva for at blive kronet i denne kirke.
Når man besøger Genopstandelsens Katedral, ser man tydeligt, at der er investeret store summer i dens udsmykning. Det skyldes naturligvis dens høje status med både kroninger og en række andre vigtige ceremonielle begivenheder, der har fundet sted her; blandt andet begravelser af mange af Moskvas metropolitter og den russisk-ortodokse kirkes patriarker.
Den smukke ikonostas er fra 1653, og den blev udarbejdet under patriarken Nikon. Ikonostasen eller ikonvæggen, som den også kan kaldes, er klassisk opdelt med den hellige port i midten flankeret af Jomfru Maria og Jesus i nederste af fem ikonrækker i højden. Nederste række har normalt Jomfru Maria som inkarnationen af Kristus og Jesus som symbol på hans genkomst, og på denne række er også ikonet af den, som kirken er dedikeret til. Næste række opad af en ikonrække, hvor ærkeenglene Gabriel og Mikael er blandt de repræsenterede. I næste række illustreres de væsentligste begivenheder gennem det litugiske år. Næste række viser tidligere kristne personer som fx profeter fra Det Gamle Testamente. Den øverste række er rækken for de tolv disciple. Nogle ikonostaser kan dog også have færre end fem niveauer af ikoner.
Foran ikonvæggen kan man se zarens, zarinaens og patriarkens bedestole; zarens stol står længst væk fra alteret, og den stammer fra Ivan den Grusommes tid. Patriarkens stol er den midterste af de tre stole foran alteret, og den tredje var zarinaens. Disse placeringer af stolene følger traditionen for besøg i russisk-ortodokse kirker, hvor kvinder stod til venstre og mænd til højre.
Et af de dominerende indtryk i katedralen er vægmalerierne, der på smukkeste vis fylder vægge, søjler og lofter komplet ud. Enkelte fragmenter går tilbage til kirkens tidlige tid, og malerierne er påført i klassisk historiefortælling. Det betyder, at nord- og sydvæggene illustrerer Jesu og Jomfru Maria liv, mens den vestlige skildrer Dommedag.
Ærkeengel Katedral
Архангельский собор
Arkhangelskij Sobor
Ærkeengel Katedral fra 1505-1508 er en af Kremls større kirkebyggerier. Katedralen var zarernes begravelseskirke, indtil Peter den Store flyttede hoffet fra Moskva til Sankt Petersborg. Alle zarer på nær Boris Godunov i perioden fra 1328 til 1698 ligger begravet her, så det er i bogstaveligste forstand en væsentlig del af Moskvas og Ruslands historie, man kan opleve her i katedralen. En af de kendteste zarer fra den tid var Ivan IV med tilnavnet den Grusomme.
En enkelt zar fra Sankt Petersborg-tiden ligger dog også begravet her. Det er Peter II, som var på besøg i Moskva, da han døde af kopper i 1730. Grundet sygdommens smitsomhed valgte man at foretage begravelsen i Moskva i stedet for at risikere spredning af sygdommen under transporten til Sankt Petersborg.
Ud over de begravede historiske personer, så er katedralens interiør meget seværdigt og derfor også en tur værd i sig selv. Som traditionen foreskriver, er kirkens nord- og sydvendte vægge udsmykket med motiver fra det, som kirkens er dedikeret til; i dette tilfælde ærkeenglen. Mod vest er dommedag afbilledet, og mod øst kan man se kirkens ikonostas.
Rustkammeret
Оружейная палата
Orusjejnaja Palata
I borganlægget Kremls sydvestlige hjørne ligger museerne med navnet Rustkammeret, hvori århundreders smykker, våben og samlinger fra zarernes personlige ejendom kan opleves. Man kan blandt andet se Ivan den Grusommes trone af elfenben, Katarina den Stores krone fra 1762 og Monomakhas Hue/Шапка Мономаха fra det tidlige 1300-tal blandt de udstillede genstande. Man kan også se ti Fabergé-æg og et væld af uvurderlige historiske skatte.
En særlig samling er den såkaldte Diamantsamling/Алмазный фонд, der går tilbage til Peter den Stores Sankt Petersborg og Diamantsalen/Бриллиантовая комната i Vinterpaladset. Peter den Store og alle følgende zarer har bidraget til samlingen, og den bliver fortsat udvidet. Fx har den russiske stat monopol på brydning af ædelsten, og rådiamanter over 50 karat kommer i statens samling. Grænsen for rubiner, safirer og smaragder er 30 karat. Siden 1980 er der fx fundet tre diamanter på hver over 298 karat og en guldklump på 33 kilo.
Rustkammerets historie går tilbage til 1508, hvor det startede som kongelig våbensmedje med mere. Her blev der produceret våben, opbevaret smykker og andet for zaren. Den nuværende museumsbygning for Rustkammeret blev opført 1844-1851.
Bolshoj Teater
Большой Театр
Bolsjoj Teatr
Moskvas Bolshoj Teater blev bygget i 1854, og dets navn betyder Det Store Teater. Bygningen imponerer med dens monumentale kolonnade samt musikkens helgen Apollon med et bronzefirspand på toppen over det søjleprydede indgangsparti.
Indenfor i det verdensberømte teater er der en overdådig udsmykning i fx den store sal, hvor der kan sidde 2.150 tilskuere. Teatret blev oprindeligt bygget som Zarens Store Teater, og det var her, Lenin i 1922 holdt sin sidste offentlige tale.
Der er også seværdigheder omkring teatrets bygning. Lige vest for teatret kan man se scenen Det Russiske Akademiske Ungdomsteater/Российский академический Молодежный театр (Teatralnaja Pl. 2/Театральная пл. 2). På Revolutionspladsen/ Площадь Революции over for teatret kan man se en monumental granitstatue af Karl Marx. Statuen blev stillet op i 1961.
Tretjakov Galleri
Третьяковская галерея
Tretjakovskaja Galereja
Tretjakov Galleri er nærmest et must for alle kunstinteresserede, idet det rummer en af verdens fineste samlinger russisk kunst; kun Det Russiske Museum i Sankt Petersborg kan matche kvaliteten og omfanget af Tretjakov. Indkøbet af museets mange værker startede i 1856 af Pavel Tretjakov, der var en ivrig kunstsamler. Han ønskede at etablere en samling som start på et nyt nationalt museum.
Tretjakov havde selv samlet over 2.000 værker, da offentligheden første gang kunne nyde samlingen i 1892. I dag er der over 100.000 værker på galleriet, der byder på alt, hvad hjertet kan begære fra 1100-talsikoner til kunst fra begyndelsen af 1900-tallet. Galleriets moderne kunstværker er dog udstillet i den nærliggende afdeling af Tretjakov Galleri på adressen Krymskij Val 10/Крымский вал 10.
Museumsbygningen blev opført 1902-1904, og den specielle byggestil er inspireret af russiske eventyr.
Kristi Frelser Katedral
Храм Христа Спасителя
Khram Khrista Spasitelja
Kristi Frelser Katedral er med sine 105 meter verdens højeste russisk-ortodokse kirke, og den er absolut også en af de mest seværdige fra nyere tid.
Da de sidste af Napoleons soldater var tvunget tilbage fra og havde forladt Rusland, ønskede zar Alexander I i 1812 at opføre en ny kirkebygning som tak til Frelseren for at redde Ruslands skæbne. Samtidigt skulle det være en mindekirke for de russiske ofre under netop Napoleonskrigen.
I 1817 blev et nyklassicistisk forslag vedtaget, men byggeriet var ikke for alvor kommet i gang, da zar Nikolaj I besteg tronen. Han ændrede planerne til den byzantinsk-inspirerede katedral, man kan se i dag. Byggeriet stod på i perioden 1839-1883.
Med etableringen af Sovjetunionen ønskede man at benytte den godt beliggende plads ved Moskvafloden til andet end den smukke frelserkatedral, og i 1931 blev den sprængt i luften og revet ned for at give plads til det planlagte 415 meter høje Sovjetpalads, hvori der indgik en 100 meter høj statue af Lenin på toppen.
Kun fundamentet til Sovjetpaladset blev færdigt, før 2. Verdenskrig og øvrige årsager stoppede byggeriet, der aldrig kom i gang igen. I stedet blev fundamentet i 1958 ombygget til verdens største og måske mest velbeliggende svømmebad.
Fra 1990 og ti år frem blev katedralen genopbygget, og den stråler nu som aldrig før. Dens vigtighed blev understreget i 2007 ved den tidligere russiske præsident Boris Jeltsins død. Han blev lagt på lit de parade her, før han blev begravet på kirkegården ved Ny Jomfrukloster nogle kilometer mod sydvest.
Kirken står genopført som en kopi af den oprindelige 1800-talskirke, men idet man ikke kunne genskabe den oprindelige bakke, valgte man under kirkegulvet at nybygge en kælderetage med blandt andet lokaler til den russisk-ortodokse kirke, og også her ligger et kirkerum; det er stedets nedre kirke, som er både smuk og stemningsfuld.
I den øvre og primære katedrals kirkerum kan man se særdeles smukke udsmykninger, hvilket gælder både gulve, vægge, lofter og den store kuppel. Overalt er der smukke bemalinger, forgyldninger, skrifter med videre, som man blot kan gå at nyde på en tur i katedralen.
Ny Jomfrukloster
Новодевичий монастырь
Novodevitjij Monastyr
Ny Jomfrukloster er det mest berømte af Moskvas klostre og grundlagt af zar Vasilij III i 1524. Det skete som minde om og monument for erobringen af Smolensk ti år tidligere. Klostret blev anlagt som et fort, og det blev en vigtig del af byens sydlige forsvarslinje, og netop dette formål kan ses i dag i form af den solide mur, der omgiver anlægget.
Af klostrets nonner gennem tiden er Peter den Stores søster, prinsesse Sofija, en af de mest kendte. Sofija forærede klostret den store ikonostas, der pryder den centralt beliggende Smolensk Katedral/Соборный храм Смоленской, som blev opført i årene 1524-1525.
Anlæggets fornemme barokklokketårn måler 72 meter i højden og blev opført 1689-1690. Rundt om på klosterkomplekset er en tilsvarende fornemt udsmykket mur, og både på og inden for muren er der flere kirker og porte, der er seværdige.
En særlig historie knytter sig til Ny Jomfrukloster. Det var nemlig hertil, Irina Godunova, der var blevet enke efter Ivan den Grusommes søn, flyttede. Den tid var den såkaldte problemtid uden sikker arvefølge, og det gjorde Irinas bror, Boris Godunov, til zar i Rusland. Boris residerede selv i klostret for at at understrege forbindelsen til den tidligere zars hustru og derved fastholde sin position som indflydelsesrig politiker. Flere delegationer drog hertil for at bede Godunov om at acceptere zartitlen, og det gjorde han inden for murene af Ny Jomfrukloster. Han blev senere kronet i Kreml. Godunov blev i øvrigt begravet i et andet kloster; Treenighedsklostret i Sergiev Posad.
Under Sovjetunionen blev klostret først lukket og indrettet som både museum og boliger, men siden da blev det i 1944 genåbnet som teologisk skole. Katedralen blev i 1945 genåbnet som kirke.
Ved siden af klostret kan man se en sø, som muligvis var den, som Tjajkovskij efter sigende lod sig inspirere af til at skrive Svanesøen. Omkring søen er en smuk park, og fra det vestlige bred kan man se et smukt panorama over søen og klostret. Fra bredden ved klostret er der en fin udsigt til Moskvas moderne område med arkitektonisk spændende skyskrabere.
VDNKh
ВДНХ
VDNKh er et interessant udstillingsområde for opnåede resultater i den nationale russiske økonomi og samtidig en enestående arkitektonisk skat fra Stalinæraens socialistiske realisme og empirestil. Området blev anlagt fra 1935 som VSKhV/ВСХВ, der var en sovjetisk landbrugsudstilling, hvor de forskellige sovjetrepublikkers fremskridt og resultater blev fremvist.
VSKhV blev åbnet i 1939, hvor pavilloner fra flere egne i og faglige områder af Sovjetunionen blev åbnet. I årtierne efter 2. Verdenskrigs afslutning blev der igen bygget på udstillingsområdet; denne gang fortsat også i form af mange pavilloner for forskellige industrielle brancher. Fra denne tid stammer fx en atomkraftpavillon fra 1954 og en rumfartspavillon fra 1966. På området var det også produktion af afgrøder og husdyrhold, så statens mange forskellige industrier var repræsenteret. I forbindelse med en del pavilloner var der butikker og også restauranter for det tema, de respektive pavilloner stod for.
VDNKh var manifesteringen af den fremtid, som Sovjetunionen og det sovjetiske folk kæmpede for. Mange så fremtiden her på VDNKh, og særligt effektive arbejdere og bønder blev belønnet med en tur til Moskva og VDNKh. Det var noget særligt at komme her, hvor der var storladen arkitektur, elegante springvand, restauranter og andet, der ikke sås andre steder samlet på et sted i unionen.
I dag er udstillingsområdet fortsat aktivt, og her er mange forskellige aktiviteter og oplevelser i vente. Arkitektonisk kan man nyde de imponerende pavilloner fra indgangen og langs det centrale udstillingsområde. Mange af disse står i smuk og imponerende sovjetisk stil med udsmykninger, hvis inspiration kommer fra de republikker og fagområder, de repræsenterede. Man kan stadig se nærmere på varer fra dele af det tidligere Sovjetunionen; fx med køb af hviderussiske varer i den hviderussiske pavillon.
På VDNKh-området kan man også besøge en forlystelsespark i sæsonen, en skøjtebane om vinteren og også det store Moskvarium/ Mосквариум, hvor man kan komme tæt på fisk, delfiner og anden marinebiologi. Der holdes også løbende forskellige temaudstillinger i VDNKh. Der er også et fly (Jak-42) udstillet, lige som man kan komme på rundvisning i den sovjetiske rumfærge Buran, der kom til VDNKh fra Gorkij Park i 2014. En Vostok-raket som symbol på Sovjetunionens forspring i rummet i 1900-tallet kan også ses foran den store pavillon, der blev åbnet som udstilling af teknik og mekanik, og som senere blev pavillon for rumfarten; blandt andet med et stort billede af Jurij Gagarin.
I de senere år er VDNKh blevet restaureret, så pavillonerne igen fremstår så smukke og imponerende, som da de blev bygget og udsmykket. Det er et område, der fortæller sin historie om Sovjetunionen og et sted, hvis lige man ikke finder andre steder i verden.
Arbejderen og Kolkhozkvinden
Работник и колхозничка
Rabotnik i Kolkhosnitjka
Dette er en af de mest berømte statuer, der findes noget sted i det tidligere Sovjetunionen i stilen socialistisk realisme. Statuen er et 24,5 monument i rustfrit stål dedikeret en mandlig sovjetisk arbejder og en kvindelig sovjetisk landarbejder fra et statskollektiv. De strækker deres arbejde med henholdsvis hammer og segl som symbol på unionen mellem arbejdere og bønder.
Statuen blev udarbejdet af kunstneren Vera Mukhina til anvendelse på den sovjetiske del af verdensudstillingen i Paris i 1937. Den sovjetiske pavillon på udstillingen stod ved Seinen over for Eiffeltårnet direkte modsat den tyske pavillon, og de to stod som ideologiske konkurrenter; også i deres design.
Stilmæssigt står den 24,5 meter høje sovjetiske statue på en piedestal af en pavillon på 34,5 meter, og det giver en total højde på 60 meter. Den socialistiske realisme er tydelig, og det samme er inspirationen fra tidens art deco. Statuen blev i øvrigt anvendt som logo for det kendte filmselskab Mosfilm/ Мосфильм, og i piedestalbygningen er der i dag indrettet et udstillingsområde.
Moskva Metro
Московский метрополитен
Moskovskij Metropoliten
Efter en tur i Moskvas arkitektoniske overdådighed over jorden kan man fortsatte ned i andre af byens imponerende bygningsværker. Det drejer sig om Moskva Metro, der i sin tid blev opført som rene paladser for folket.
Moskvas undergrundsbane er en af verdens mest trafikerede og uden tvivl den smukkeste. Den ene station efter den anden imponerer således med nye design, materialer og udsmykninger, der ikke mindst blev skabt under Stalins Sovjetunionen.
Metroens første linje åbnede i 1935, og den har i dag over 200 stationer og et skinnenet på cirka 400 kilometer. De fleste linjer i centrum blev efter Stalins ønske opført nærmest som paladser og udført i de fineste materialer hentet fra hele Sovjetunionen.
Metroens betydning for Moskva og Moskvas befolkning skal man ikke underkende; dels grundet en kolossal transportkapacitet under byens gader, dels som historisk beskyttelsesrum og dels som et manifest symbol på den sovjetiske formåen. Landet opnåede på få år kendskab til byggeteknikker og åbnede derefter linje efter linje.
Under 2. Verdenskrig blev Moskvas metrostationer anvendt som beskyttelsesrum mod tyske bombardementer, og civilbefolkningen søgte hertil i stort tal. Brugen af metroen var struktureret i form af maddistribution, sengepladser, mobile biblioteker, biografer med videre. På stationen Krasnyje Vorota/Красные ворота blev der endda indrettet fødestue, og i alt kom 217 børn til verden i metroen i disse år. Under krigen fortsatte anlægget af nye metrostrækninger og stationer i øvrigt.
Metrobyggeriet stod på fra 1930erne, og for mange nåede anlægget af systemet sit arkitektoniske højdepunkt i 1950erne og 1960erne; dels i omfang og dels i udsmykning, hvor især 1950ernes ornamenteringer over sovjetisk kultur og ideologi dominerer. Der var fire vogne i metrotogene i starten, hvor togene kørte hvert femte minut. I dag er der otte vogne i hvert togsæt, og i gennemsnit kører der 40 tog i hver retning pr. station i myldretiden.
Metroens smukkeste stationer og indtryk er et must i byen, så tag på en udflugt og bliv overrasket. Man kan tage rundt på alle de gamle stationer, udvælge en linje eller blot se nogle få stationer. Det hele giver gode indtryk og store oplevelser, men ønsker man at vælge en enkelt linje, er ringlinjen et godt valg. Her nævnes de absolutte højdepunkter, og ud over disse kan følgende være gode valg at se: Arbatskaja/Арбатская fra 1935 (linje 4) og 1953 (linje 3), Belorusskaja/Белорусская fra 1938 (linje 2) 1952 (linje 5), Park Kultury/Парк культуры fra 1950 (linje 5), Prospekt Mira/Проспект Мира fra 1952 (linje 5) og Park Pobedy fra 2003, som blev anlagt med Europas længste rulletrapper.
Kendetegnende for mange af stationerne er, at deres udsmykning hænger sammen med deres navn. Fx er Kievskaja/Киевская fornemt udsmykket med motiver fra Ukraine såsom typisk landbrugsproduktion.
På metrostationen Sportivnaja/Спортивная er der indrettet et metromuseum, hvor man kan se de simple værktøjer fra den tidlige anlægsperiode, en førerkabine, metroens historiske udbygning og planer, gamle skilte og interiør og meget andet.
Opstandelseskirken
Церковь Вознесения Господня
Tserkov Vosnesenija Gospodnja
Opstandelseskirken er den ældste bevarede bygning i Kolomenskoje, og den er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Kirken blev opført i 1532 i hvide sten som monument for, at der var blevet født en ny arvtager til den russiske trone; det var den fremtidige Ivan IV.
Kirkens arkitektur var enestående på sin tid med sin spidse facon, der afveg fra de traditionelle kirker efter byzantinsk forbillede. Deraf kommer også kirkens tilnavn som den hvide søjle. Stilen menes at være inspireret af arkitektur fra det nordlige Rusland, og den opfattes som et mesterværk indenfor russisk bygningsarkitektur.