Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Poznan er en af Polens store og historisk betydende byer. Det betyder, at der venter mange oplevelser; både når det gælder museer, kirker, shopping og andre storbyaktiviteter og også særlige steder som fx de mange bevarede dele af forsvarsværket Festung Posen.

Poznans gamle bydel omkring torvet Stary Rynek er en smuk og stemningsfuld oplevelse. Her ligger fint udsmykkede huse på stribe med byens gamle rådhus som den centrale og nok mest berømte bygning. Stary Rynek selv er en ganske stor plads med flere seværdigheder i sig selv.

Gennem åhundrederne har Poznan ad flere omgange været residensby, og det har gennem tiden sat sig præg på byen og dens historie. Som residensby er der blevet opførte slotte, og centralt i Poznan kan man både opleve byens kongeslot og kejserslottet, der blev opført til den tyske kejsers ophold i Poznan.

Der er mange smukke kirker i Poznan, og byens katedral på Domkirkeøen er den vigtigste at besøge. Kirken har tegnet sig for en væsentlig del af Poznans udvikling, og tæt på den kan man besøge katedralens museum, hvor fin religiøs kunst bliver udstillet.

Topseværdigheder

    Stary Rynek, Poznan

    Den Gamle Markedsplads
    Stary Rynek

    Stary Rynek er navnet på Poznans berømte centrale plads, der danner centrum for byen i dag. Pladsen blev etableret i 1253 som torv for køb og salg af varer, og den er i størrelse kun overgået i Polen af markedspladserne i Krakow og Wrocław.

    Det var byens grundlægger, Thomas Guben, der udlagde pladsen. Han havde tyve hektarer til rådighed til den nye by, og han afsatte en tiendedel til torveplads, hvilket er den størrelse, Stary Rynek fortsat har. Siderne på torvet målte omkring 140 meter hver, og langs hver side blev der udstykket 16 grunde.

    Stary Rynek var gennem århundrederne Poznans økonomiske og politiske hjerte. Her lå rådhuset, og her blev byens handel gennemført. Denne situation blev afbrudt en årrække med 2. Verdenskrig, hvor pladsen og dens bygninger stort set blev lagt i grus.

    Et stort genopbygningsarbejde skulle sættes i gang efter krigens afslutning. I genskabelsen blev det valgt at rekonstruere pladsen omkransende huse hovedsageligt i barok og klassicisme. Enkelte huse står dog rekonstrueret i tidligere gotik, og derved afspejler husene omkring Stary Rynek tidernes arkitektoniske udvikling.

    Ud over de mange bygninger på pladsens midte, ligger der en del seværdige bygninger langs siderne af Stary Rynek. Med nummer 50 kan man se en sengotisk bygning, der bærer en markering af vandstanden i 1736, der er den største kendte oversvømmelse i byens historie.

    Med nummer 48 ligger endnu et gotisk hus. Bag dette har man fundet rester af et købmandshus i mursten fra 1200-tallet; dette vurderes at have tilhørt Thomas Guben, der grundlagde byen.

    To andre byhuse er også seværdige. Der drejer sig om palæerne Pałac Działyńskich (Stary Rynek 78) på torvets vestside og Pałac Mielżyńskich (Stary Rynek 91) mod nord. Pałac Działyńskich blev bygget i barok stil 1773-1776 og står i dag smukt med en senere facade i klassicisme; palæet byder på fin udsmykning i sit interiør. Pałac Mielżyńskich er ligeledes et rekonstrueret 1700-talspalæ; det blev oprindeligt opført 1795-1798.

    Ud over bygninger kan man også opleve en række statuer og springvand på Stary Rynek. Starter man fra nordøst og derved foran byens rådhus, kan man se et springvand af den romerske gudinde Proserpina. Omtrent samme sted kan man se en statue på en ottesidet søjle. Den blev opstillet i 1535 og er den såkaldte Pranger/Pręgierz, der var bøddel eller afstraffer. Statuen står med et sværd som symbol på afstraffelsen, der blandt andet kunne være afhugne fingre eller ører. Statuen, der kan ses i dag, er en kopi af den originale. Den blev stillet op i 1925, og den originale findes i dag på et museum i byen.

    Går man med uret, står endnu et smukt springvand mod sydøst. Det forestiller guden Apollo. Mod syd står en statue af den bøhmiske helgen Jan Nepomuk, der levede i 1300-tallet; statuen blev stillet op i 1724. Mod sydvest er der et springvand, som forestiller guden Neptun, mens et tilsvarende med guden Mars står mod nordvest. Mod nord, når man går lidt ind mellem rådhuset og vejehuset, finder man springvandet Bamberka, der viser en Bamberg-kvinde. Bambergerne er polakker, der nedstammer fra området omkring Bamberg i tyske Franken.

     

    Rådhuset, Poznan

    Rådhuset
    Ratusz

    Det Gamle Rådhus i Poznan er et af Poznans mest kendte vartegn. Det står i centrum af byen på den gamle markedsplads, Stary Rynek. Bygningens historie går tilbage til 1253, hvor Thomas af Guben opnåede ret til og grundlag den nuværende gamle bydel i Poznan. Det første rådhus var en enetages bygning, der første gang blev skriftligt dokumenteret i 1310.

    Den nuværende rådhusbygning er et resultat af en ombygning og udvidelse af 1200-talsrådhuset. Byggeriet blev gennemført 1550-1560 med sine tårne, spir og fornemme loggia af italienske Giovanni di Quadro. Det skete efter en brand, som hærgere det tidligere rådhus i 1536. Gennem 1600-1700-tallene måtte rådhus også delvist genopbygges; tårnet blev flere gange ødelagt af lyn og stormvejr.

    På facaden af rådhuset kan man se af en byens store seværdigheder; de kæmpende mekaniske geder, der kommer frem over rådhusets ur hver dag ved middag. Uret og gederne blev oprindeligt installeret i 1551, men de gik til grunde i 1675. Gederne kom tilbage i 1913 og har underholdt byens borgere og besøgende siden da.

    Under 2. Verdenskrig blev rådhuset ødelagt, og det måtte rekonstrueres indtil 1954. Det var i øvrigt her på rådhuset, Heinrich Himmler holdt sine taler i Poznan i 1943 under krigen.

    Rådhusets ydre er seværdigt med flere detaljer i udsmykningen. På facaden med loggiaen kan man se fem par statuer, som symboliserer forskellige ting. Statuerne er henholdsvis Paciencia med en lampe og Prudencia med et spejl, Caritas med to børn og Justicia med vægt og sværd, Fides med et bæger og sværd, og Spes med røgelseskar og sol, Fortitudo med en brækket søjle og Temperancia hældende vand fra en vase samt Lucrecia og Cleapairi fra den antikke verden.

    På loggiaens facade kan man også se en række medaljoner, der viser figurer fra antikken. Over loggiaen er en række figurer; disse er regenter fra den jagiellonske dynasti, der blev grundlagt af Władysław II Jagiełło, og som regerede i perioden 1386-1572.

    Indvendigt er det gamle rådhus indrettet som Poznans byhistoriske museum. Derved kan man opleve både bygningen og forskellige dele af byens spændende historie ved et besøg her.

    Rådhusets kældre blev oprindeligt etableret i 1200-1300-tallene. Stueetagen blev indrettet i gotik, men hovedparten blev med tiden nyindrettet i renæssancen. I de øvre etager er der fine udsmykninger, som ikke mindst imponerer i Den Store Sal/Salą Wielką og Kongesalen/Sala Królewska.

    Den Store Sal er fra renæssancen, og her kan man se fine lofter fra denne periode. Salen blev historisk anvendt til større og vigtige møder som fx mellem byens dommere. Malerierne i salen viser David og Goliat, Herkules og Samson med flere og symboler på fx Polen, Litauen, habsburgerne og Poznan. Kongesalen var stedet, hvor Poznans byråd mødtes, og den fik sit navn fra de portrætter af konger, som prydede væggene.

     

    Kejserslottet
    Zamek Cesarski

    Kejserslottet er en af Poznans mest kendte historiske residenser. Det blev opført i nyromansk stil efter arkitekten Franz Heinrich Schwechtens design i årene 1905-1910 som byens residens for den tyske kejser Wilhelm II. Byggetiden i 1900-tallet gjorde, at dette slot blev det sidste kejserresidensbyggeri i Europa indtil videre.

    Formålet med slottet var dels at opføre en bolig for kejseren i Poznan og dels at manifestere den tyske kejsermagt og dermed dominans over regionen Wielkopolska. Stedet skulle både bestå af selve slottet og af et planlagt omkringliggende kvarter, der kunne være et slags tysk bycentrum. De nuværende gader Niepodległości og Królowej Jadwigi blev anlagt som en promenade efter andre europæiske forbilleder, og omkring den skulle der ligge parker. Mickiewicz Park blev i denne forbindelse etableret som offentlig bypark.

    Kejser Wilhelm II nåede at besøge Poznan tre gange, hvorved slottet nåede at blive anvendt, før den tyske kejsermagt blev erstattet af en republik efter 1. Verdenskrigs afslutning. Ifølge en overlevering skulle slottet færdiggørelse da også være et tegn på snarligt komme af en polsk stat, hvilket blev tilfældet.

    Med den polske selvstændighed efter 1. Verdenskrig blev kejserslottet indrettet som en del af Poznans universitet, og slottet blev også benyttet af de polske præsidenter under besøg i byen. Under 2. Verdenskrig blev slottet igen indrettet som residens for Tysklands leder; denne gang af Albert Speer til Adolf Hitler. Speer indrettede blandt andet en kopi af Hitler kontor i Berlin i det tidligere kejserslot, der blev delvist ødelagt i slutningen af krigen. Efter 2. Verdenskrig blev en genopbygning igangsat, og slottet blev genindrettet; i dag som kulturcenter og museum.

    Slottet består af to fløje; den vestlige og det østlige. Fløjen mod vest er størst, og her ligger selve residensgemakkerne, mens den mindre fløj mod øst rummer kompleksets repræsentative rum og sale. Det mest imponerende var indretningen af tronsalen, der var i byzantinsk-inspireret stil. Store vinduer gav lys fra tre sider, og her blev der indsat statuer af otte tysk-romerske kejsere. Efter indretningen som kulturcenter blev tronsalen til en biograf.

    Mod gaden ul. Św. Marcin kan man i øvrigt besøge Museet for 1956-opstanden/Muzeum Powstania Poznańskiego - Czerwiec 1956. Det er et museum, der skildrer begivenhederne, der udspillede sig med udgangspunkt i arbejderutilfredshed på lokomotivfabrikken Cegielski i 1956. Det kom til en opstand og kampe mellem arbejdere og politiet, hvor 67 mennesker mistede livet.

     

    Fara Poznanska, Poznan

    Poznan Fara
    Fara Poznańska

    Denne imponerende kirke er en sognekirke, der samtidig står som et af Polens smukkeste sakrale bygningsværker fra den barokke periode. Den blev hovedsageligt opført 1651-1701 med færdiggørelse i midten af 1700-tallet. Mange af samtidens kendte arkitekter arbejdede på kirken.

    Indvendigt i den fornemt udsmykkede bygning finder man et treskibet kirkerum med et tværskib og gallerier. Kolossale kunstige marmorsøjler og buer står mellem de enkelte kirkeskibe. Hele kirken er seværdig, men man bør lægge særligt mærke til kapellerne, altrene og den generelt fine bemaling; fx på kirkens lofter. Den ydre facade er også seværdig med sin barokke stil og dobbelte tårne.

    Kirken kendes i øvrigt under flere forskellige navne. Bazylika kolegiacka Matki Boskiej Nieustającej Pomocy i św. Marii Magdaleny w Poznaniu er det officielle navn, mens Poznan Kolegiata/Kolegiata Poznańska og Poznan Fara/Fara Poznańska er de almindeligt brugte navne om stedet.

     

    Domkirkeøen
    Ostrów Tumski

    Domkirkeøen er en ø, der ligger mellem to grene af floden Warta umiddelbart øst for Poznans gamle bydel. Øen er i dag en del af Den Nye By/Nowe Miasto, hvilket på sin vis er en forkert betegnelse, idet netop Domkirkeøen er Poznans ældste del.

    Den første kendte bosættelse på øen i Warta blev etableret i 700- eller 800-tallet. I 900-tallet blev øen et vigtigt politisk centrum for den tidlige polske stat, og det var her, kirken lod byens katedral opføre som landet religiøse centrum.

    I 1200-tallet etablerede Poznans hertuger et residensslot på Wartas vestlige bred, og det var startskud til, at Ostrów Tumski blev domineret af kirken, der fortsat havde sæde her. I 1300-tallet udviklede den lille by Zagórze sig på øen, og den opnåede egne købstadsrettigheder.

    De tidlige byggerier på øen blev suppleret løbende gennem århundrederne med nye opførelser og anlæg. Det skete ikke mindst under biskop Jan Lubrański, der sad i embedet fra 1498 til 1520, og i 1800-tallets tid under prøjsisk styre. Poznan var kommet under Prøjsen i 1793, og øen blev officielt en del af Poznan i år 1800; og gennem det følgende århundrede blev Poznan udbygget som fæstningsby, hvilket også var tilfældet for Ostrów Tumski. Militært blev der kæmpet i Poznan under 2. Verdenskrig, hvor sovjetiske tropper befriede byen fra tysk besættelse i februar 1945.

    I dag er Domkirkeøen et spændende sted for en vandretur i byen. Man kan se en del seværdige bygninger med Poznans domkirke som den vigtigste seværdighed. Ud over den ligger der øvrige religiøse bygninger som kirker og klostre, residens, administration og uddannelsesfaciliteter på øen. Der er også stille villaveje med hyggelig atmosfære her blot få minutters gang fra centrum af Poznan.

     

    Domkirken, Poznan

    Skt. Peter og Paul Domkirke
    Bazylika archikatedralna św. Piotra i św. Pawła

    Poznan Domkirke er en af byens mest kendte bygninger, og den står som Polens ældste katedral og en af de ældste kirkebygninger i landet. Derved er det et stort bygningsværk med en betydelig religiøs og kulturel værdi, man kan opleve.

    Domkirkens historie startede med dens grundlæggelse i anden halvdel af 900-tallet. Dengang skete etableringen indenfor de fæstningsmure, der omsluttede byen, der lå på den nuværende Ostrów Tumski.

    Polen regnes som kristnet i år 966, da kong Mieszko I lod sig døbe, og denne dåb menes at have fundet sted i Poznan. To år herefter kom biskop Jordan til Poznan, der derved fik status af bispesæde med en katedral.

    Katedralen blev dedikeret Sankt Peter, hvilket kom fra Peterskirken i Vatikanet. Denne dedikation var mulig som et symbol på, at det var den første domkirke i landet. Denne første blev bygget i præromansk stil med en længde på 48 meter. Der er bygningsrester af den i den nuværende kirkes krypt. Den første domkirke stod til 1030erne, hvor den blev ødelagt under Bretislav Is bøhmiske hærgen i området. Herefter blev den genopbygget; denne gang i tidens romanske stil.

    Den romanske kirke stod til 1300-1400-tallene, hvor en større om- og udbygning fandt sted. Den arkitektoniske stil blev nu gotisk, og kirken blev udbygget med en række kapeller omkring kirkerummet. I både 1600-tallet og 1700-tallet blev domkirken ødelagt i en sådan grad, at den måtte rekonstrueres og nyindrettet, hvilket skete i først barok og siden klassicisme. I 1821 ophøjede pave Pius VII domkirkens kirkelige status, og ved den lejlighede blev den også dedikeret Sankt Paul.

    Seneste ødelæggelse fandt sted under 2. Verdenskrig, hvor kampe i 1945 satte kirken i brand. Efter krigens afslutning blev det besluttet at rekonstruere kirken i gotisk stil, og den blev genåbnet i 1956.

    Ud over at være en smuk og imponerende kirkebygning med fine kapeller og et højloftet og hvælvet interiør, er der en række grave i domkirken. Her ligger blandt andre Mieszko I, Boleslav I, Mieszko II og Kasimir I begravet. Mieszko blev som den tidligste regent stedt til hvile her, og det skete i 992.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Poznan her.

Andre seværdigheder

    Allehelgens Kirke, Poznan

    Allehelgenskirke
    Kościół Wszystkich Świętych

    Denne kirke blev opført fra 1768 efter myndighedernes tilladelse til, at protestanter kunne opføre murstenskirker. Grundet økonomiske vanskeligheder trak færdiggørelsen af kirkens indre ud, og det blev først færdiggjort i begyndelsen af 1800-tallet. I 1945 overgik kirken til den katolske kirke.

    Kirken har ved flere lejligheder været genstand for uroligheder. Det skete fx i 1918 under den polske opstand. Kirketårnet virkede her som tysk maskingeværrede, men stillingen blev dog overmandet uden tab for de polske modstandsfolk.

     

    Hovedvagten & Wielkopolska Oprørsmuseum
    Odwach & Muzeum Powstania Wielkopolskiego

    Hovedvagten er en elegant bygning på Poznans gamle markedsplads. Den blev opført 1785-1787 med finansiel støtte fra guvernør Kazimierz Raczyński. Dens funktion var at huse byens vagtkorps, og senere blev bygningen sæde for Poznans politi.

    Hovedvagten er prydet af en kolonnade, der er det dominerende arkitektoniske træk. Over den kan man se en skulptur med Polens våbenskjold i midten. På hver side er der en hornblæser og et våbenskjold; de stammer fra henholdsvis Nałęcz Raczyński-familien og byen Poznan.

    I dag er bygningen indrettet som museum for regionen Wielkopolskas oprør, Den Polske Opstand, i årene 1918-1919 mod det tyske styre. Opstandens mål var at sikre, at den preussiske provins Posen, der var gammelt polsk område med et flertal af polakker, skulle blive en del af det nye og uafhængige Polen, som inklusive Wielkopolska blev en realitet ved Versaillesfreden i 1919.

     

    Kongeslottet, Poznan

    Kongeslottet
    Zamek Królewski

    Poznan er en af Polens tidligere kongelige residensbyer, og derved kan man se et kongeslot i byen. Det var hertug Przemysł I, der i 1249 begyndte opførelsen af det, der med årene blev til Poznans kongeslot. Han byggede på borghøjen, og den første konstruktion var et beboeligt borgtårn med fæstningsværker omkring sig; senere i 1200-tallet blev en egentlig hertugresidens bygget ind i komplekset, som også var sammenbygget med byens mure.

    Przemysł Is søn blev regent med navnet Przemysł II, og han udbyggede slottet og blev i øvrigt udråbt til konge i 1295. Slottet var på dette tidspunkt endnu ikke færdigbygget, og selv om Przemysł II blev myrdet i 1296, færdiggjorde hans efterfølgende anlægget i årene indtil 1330erne.

    Med færdiggørelsen var slottet i Poznan det største af sin slags i det polske kongerige. Det bestod af Przemysł Is borgtårn og et slot, der målte 63x17,5 meter i grundplan. I slottet var der fængsel og vinkældre under jorden, mens de øvrige etager både var til bolig og til repræsentative formål. Der var i alt fire etager, og den øverste etager var indrettet som en stor sal med plads til 2.000 mennesker.

    Slottet virkede gennem et par århundreder som et af Polens store mødesteder, og der var blandt andet mange statsbesøg og bryllupper her. Denne tid varede til 1536, hvor Poznan blev ramt af en stor brand, der også ødelagde slottet; det blev dog genopbygget i tidens renæssance af guvernøren Andrzej II Górka.

    Slottet blev dog igen ødelagt flere gange de følgende århundreder. Det skete under en svensk invasion, under kampe med Rusland, af tyskernes byggeri af en ny forvaltningsbygning på stedet og endeligt af kampe i februar 1945, som lagde slottet i grus. I årene 1959-1964 blev dele af slottet genopført, og resten af rekonstruktionen blev igangsat i 2010 med afslutning i 2013. Man kan derved i dag se slottet i sin pragt og udseende fra før de mange ødelæggelser; blandt kompleksets dele er det store borgtårn.

     

    Nationalmuseeet i Poznan
    Muzeum Narodowe w Poznaniu

    Poznan Nationalmuseum er et hovedsageligt kunstmuseum, der hører under det polske nationalmuseum, og det er et af de største museer af sin slags i Polen. Museet er berømt for sin fine kunstsamling af polske og udenlandske kunstnere, og i tillæg hertil kommer andre effekter som fx institutionens numismatiske samling.

    Museet blev stiftet i 1857 som et museum for polske og slaviske antikviteter. I 1904 blev museets nye hovedbygning, der i dag udgør den sydlige del af museumskomplekset, opført, og senere er der mod nord blevet udvidet i moderne arkitektur. Her er også afdelinger med samtidskunst og anvendt kunst.

    Værkerne i udstillingen er tematiseret, og der er flere spændende ting at se på. Man kan se effekter fra antikken, fra middelalderen og fra flere nyere perioder. Man kan opleve en fin samling polsk kunst og mange kendte internationale kunstneres værker; det drejer sig blandt andet om produktioner af Jan Matejko, Claude Monet, Diego Velázquez, Angelo Bronzino og Jacob Ruysdael.

     

    Franciskanerkirken, Poznan

    Franciskanerkirken
    Kościół Franciszkanów

    Denne kirke hører til blandt Poznans absolut ganske seværdige. Den blev opført af franciskanere, der som orden var kommet til byen i første halvdel af 1600-tallet. De byggede i første omgang en trækirke i 1646 på det sted, hvor Poznans Allehelgenskirke/Kościół Wszystkich Świętych ligger i dag; det er på adressen Grobla 1.

    I 1668 fik ordensbrødrene lov til at slå sig ned indenfor Poznans bymure, og byggeriet af den nuværende franciskanerkirke blev startet i 1674. Under byggetiden blev kirken stærkt bekadiget under den belejring af byen, som fandt sted i 1704. Opførelsen fortsatte dog, og kirken stod færdig i 1757, mens det tilliggende kloster stod færdigt i slutningen af 1700-tallet.

    Klostret lukkede i 1832, og ved den anledning gav de preussiske myndigheder steder til den tyske katolske menighed. To af klostrets fløje blev revet ned i årene omkring år 1900, og selve kirken led en vis skade under 2. Verdenskrigs kampe. Franciskanerne var på dette tidspunkt vendt tilbage til kirken, som de havde overtaget igen i 1921.

     

    Porta Posnania

    Porta Posnania er en interaktiv oplevelse og skildring af historien om Domkirkeøen i Poznan. Historien går over 1.000 år tilbage og har sat sit markante præg på Poznans udvikling. Geografisk ligger Porta Posnania ved floderne Warta og Cybina, og stedet ligger derved ved et af de ældste steder, der blev bosat og udviklet.

    Porta Posnania er fortællingen om en væsentlig del af Poznan, og det er ikke et museum. Det er en fornem udsigt til stedets effekter, der udgøres af selve Domkirkeøen og bygningerne herpå; ikke mindst byens smukke domkirke.

     

    Stary Browar, Poznan

    Det Gamle Bryggeri
    Stary Browar

    Stary Browar er et kultur- og indkøbscentrum, der blev åbnet i 2003 i en tidligere bryggeribygning. Der var bryggeriet Hugger, der lå her fra 1844, hvor brygmesteren Ambrosius Hugger fra Württemberg etableret stedet.

    De nuværende bryggeribygninger blev opført i oprindeligt udseende i 1876, og de blev anvendt som bryggeri til 1980. Rammerne i det nuværende center er fornemt vedligeholdt ved ombygningen i 2003.

     

    Det Polske Teater
    Teatr Polski

    Det Polske Teater er en kulturinstitution, der blev etableret efter mange års bestræbelser i regionen Wielkopolskas tid under preussisk herredømme i 1800-tallet.

    Teatret blev opført 1873-1875 efter arkitkekten Stanisław Hebanowskis design. Grundstykket blev doneret af grev Potocki, og det var før teatrets realisering en del af grevens have.

    Indvielsen af teatret blev gennemført 25. september 1875. Det var en vigtig begivenhed, for teatret spillede en vigtig rolle i at bevare og manifestere den polske kultur i området. Teatrets repertoire gjorde det meget populært, og det virkede som en slags folkets teater.

    Bygningen overlevede 2. Verdenskrigs ødelæggelser, og det genåbnede allerede i 1945 som scene. Stedet er fortsat hjemsted for et løbende program af teaterforestillinger.

     

    Collegium Maius, Poznan

    Collegium Maius

    Collegium Maius er en af de storladne bygningsværker, preusserne opførte i kvarteret omkring kejserslottet, og med den beliggenhed skulle husene have store og gandiose linjer; således også Collegium Maius.

    Bygningen blev opført i nybarok i årene 1908-1910 som sæde for den tyske koloniseringskommission, der blev grundlagt i 1886 på initiativ af Otto von Bismarck. Kommissionens virke var at købe jord fra polakker og overføre den til tyske bosættere.

    Med befrielsen af Storpolen efter 1. Verdenskrig var området igen polsk, og i den store kommissionsbygning blev der etableret et medicinsk kollegium. Stedet er fortsat en del af universitet i Poznan og har været det siden 1920erne; dog med undtagelse af nogle år under den tyske besættelse under 2. Verdenskrig, hvor politiets præsidium havde sæde her.

    Tyskerne opførte i øvrigt bygningen med statuer på facaden. De forestillede blandt andet en cisterciensermunk, en ridder fra Den Tyske Orden og landbrugere fra Westfalen og Schwaben. Figurerne var symbol på den tyske civilisation mod øst.

     

    Museet for Ærkebispesædet Poznan
    Muzeum Archidiecezjalne w Poznaniu

    Dette er et museum for religiøs kunst og religiøse objekter. Museet blev grundlagt i 1890erne, og dets samlinger består af kunst fra flere stilmæssige perioder og steder. Her er blandt andet en del skulpturer og malerier fra 1300-1500-tallenes gotik og en samling nyere malerkunst af polske og internationale kunstnere. Andre effekter er sølvtøj, klædninger og porcelæn.

    Museets mest værdifulde genstand er Sankt Peters sværd. Sværdet kom efter sigende til Poznan i år 968, og ifølge overleveringen var det dette sværd, disciplen Peter brugte ved Jesu arrest i Getsemane Have.

    Museet er indrettet i bygningen, der tidligere husede Lubrański Akademi/Akademia Lubrańskiego. Akademiet blev grundlagt i 1518 af biskop Jan Lubrański, der ønskede et videregående uddannelsessted i Poznan. Akademiet var ikke at regne som et universitet, men var opbygget med flere universitære fakulteter. Den nuværende bygning er et resultat af ombygninger i 1600-1700-tallene.

     

    Malta Lake, Poznan

    Malta Sø
    Jezioro Maltańskie

    Jezioro Maltańskie er en stor kunstig kø, der sammen med den omkringliggende park danner i stort rekreativt område i det sydøstlige Poznan. Søen er godt et par kilometer lang, og den har en maksimal dybde på fem meter.

    Omkring søen ligger en række aktivitetsmuligheder, man kan prøve. Man kan gå rundt til de forskellige underholdningstilbud på begge sider af søen eller blot nyde naturen; fx er der egentlige skovområder.

    En populær aktivitet er den smalsporede miniaturejernbane Maltanka, Kolejka Parkowa Maltanka. Banen måler 3.850 meter i længden og kørte første gang i 1956 som en af de børnejernbaner, der blev anlagt mange steder i Østeuropa på den tid. Der køres med både damptog og dieseltrukne tog.

    Man kan også tage en dukkert i varmt vand i termerne Termy Maltańskie (ul. Termalna 1), besøge byens nye zoologiske have, Nowe Zoo w Poznaniu (ul. Krańcowa 81), og foretage sig mange andre ting i de grønne omgivelser.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Poznan her.

Ture fra byen

    Rogalin, Polen

    Rogalin

    Rogalin er navnet på en mindre landsby syd for Poznan, og den er berømt for sit smukke slot med samme navn. Slottet Rogalin er et smukt byggeri i 1700-tallets polske barok. Det blev opført som en af Raczyński-familiens residenser.

    I dag er der indrettet et kunstmuseum på slottet, og her kan man opleve en række fine værker af polske og internationale kunstnere; fx Jeanne d’Arc af polske Jan Matejko og arbejder af franske Claude Monet. Omkring slottet er der en dejlig landskabspark, som blandt andet byder på store gamle egetræer; Dęby Rogalińskie.

     

    Poznan Fæstning
    Twierdza Poznań

    Den såkaldte Poznan Fæstning er et imponerende forsvarsværk bestående af 18 forter og andre fæstningsdele, som ligger i en ring omkring byen Poznan; dertil kommer centrale anlæg som citadellet midt i den store ring. Værket blev etableret i den preussiske tid som Festung Posen, og det gjorde Poznan til en af Europas stærkest befæstede byer.

    Fæstningens historie startede i årene efter 1815, hvor Wienerkongressen havde resulteret i, at Poznan og Storpolen skulle være en del af Preussen. General Karl Wilhelm Georg von Grolman fremlagde tankerne om at befæste Poznan mod dels eventuelle polske opstande og dels mod en invasion fra fx Rusland, som kunne fortsætte mod vest og til Berlin efter Poznan. Resultatet blev, at fæstningseksperten Johann Leopold von Brese-Winiary blev sat i spidsen med anlægget af Festung Posen.

    I midten af hele fæstningen blev Fort Winiary bygget som citadel, og i en vis afstand omkring byen og citadellet blev der bygget en række forter. Fort 1 kaldtes Röder, Fort 2 Stülpnage, Fort 3 Gröber, Fort 3A Prittwitz, Fort 4 Hake, Fort 5 Waldersee I, Fort 6 Tietzen, Fort 7 Colomb, Fort 8 Grolman, Fort 9 Brünneck og Fort 9A Witzleben.

    I Slaget om Poznan, der udspillede sig i begyndelsen af 1945 mellem Tyskland og Rusland, blev der kæmpet hårdt ved mange af Poznans forter, og derved kom Festung Posen i aktiv kamp. En del af anlæggene blev ødelagt, men man kan fortsat opleve en god del af det spændende 1800-talsværk på en tur rundt om Poznan.

     

    Kornik Slot, Polen

    Kórnik Slot
    Zamek w Kórniku

    I landsbyen Kórnik kan man besøge slottet Zamek w Kórniku, hvis historie går tilbage til 1300-tallet. I nyere tid blev slottet ombygget i nygotisk stil. Det stod arkitekten Karl Friedrich Schinkel for på vegne af Tytus Działyński.

    Slottets sidste ejer, grev Władysław Zamoyski, var barnløs, og kort før hans død i 1924 testamenterede han slottet med tilhørende arboretum, bibliotek og kunstsamling til den polske stat, og i dag har slottet status af nationalt monument i Polen.

    Kórnik Arboretum/Arboretum w Kórniku er et af Europas største arboreter. Stedet blev etableret i første halvdel af 1800-tallet og er berømt for sin rige samling azaleaer, magnolier og flere tusind andre træer, buske og vækster.

    Kórnik Bibliotek/Biblioteka Kórnicka er et af Polens kendte biblioteker. Det blev grundlagt af Tytus Działyński i 1828 og rummer adskillige tusind gamle bøger og manuskripter. Siden 1953 har stedet været en del af Polens nationalbibliotek.

     

    Biskupin Arkæologiske Område
    Rezerwat Archeologiczny w Biskupinie

    Stedet Biskupin Arkæologiske Område er som et arkæologisk frilandsmuseum, hvor man kan opleve en rekonstrueret befæstning fra jernalderens polske område.

    Byggeriet og området arkæologiske fund giver samlet set en fornem forståelse for tidligere kulturer. Konkret stammer fundene på stedet for Lausitzkulturen, der eksisterede i yngre bronzealder og ældre jernalder i det område, der i dag danner Polen inklusive dele af nabolandene.

    Man opdagede stedet i 1933, og udgravninger gik i gang det følgende år, og området fik stor betydning for den nationale polske kulturforståelse for den tidlige udvikling i området. Under 2. Verdenskrig fortsatte tyskerne udgravningerne under SS´ Ahnenerbe-program, og de omdøbte stedets navn til Urstädt. Da tyskerne forlod stedet, lod de det oversvømme, hvilket bevarede det gamle tømmer, så den polske udgravning kunne genoptages efter krigens afslutning.

    På stedet kan man i dag opleve den rekonstruerede fæstning og også et arkæologisk museum, som viser effekter og skildrer fundene og den kultur, der lå bag.

     

    Gniezno

    Gniezno er en by af væsentlig betydning for Polen og det polske folk, idet det var her, piast-dynastiet dannede det første selvstændige Polen, som de regerede fra 935 til 1370. Gniezno var således Polens første hovedstad, og derved er den naturligt nok historisk vigtigt, selv om mange andre byer havde overtaget den politiske og økonomiske styring af landet siden da.

    Kulturelt har Gnieznos fortsat stor betydning, idet den polske katolske kirkes primas har sæde her. Byen er derved Polens kirkelige hovedstad.

    Historisk var det i Gniezno, hertug Bolesław I mødtes med den tysk-romerske kejser Otto III. Det skete ved Kongressen i Gniezno den 11. marts 1000. På den tid fandt kroninger af de polske regenter også sted i byen; det skete i Gnieznos domkirke fra 900-tallet.

    I dag er Gniezno en hyggelig og seværdig by, hvor domkirken med det officielle navn Bazylika Archikatedralna Wniebowzięcia Najświętszej Marii Panny i św. Wojciecha (Wzgórze Lecha) er den mest kendte seværdighed.

    Domkirken blev i sin romanske arkitektur færdiggjort i 1064.  Der havde dog allerede været et tempel her fra 800-tallet, og det havde opnået stadig højere status i kirken med ikke mindst kroningerne og begravelsen af Sankt Adalbert i kirken i år 999. Ærkebispesædet i Gniezno blev dannet, og katedralen stod direkte under paven.

    I 1175 blev de kendte bronzedøre, som stadig kan ses, indsat i kirken. Dørene er udsmykket af relieffer med scener fra Sankt Adalberts liv og gerninger. I 1331 ødelagde riddere fra Den Tyske Orden kirken, som efterfølgende blev genopbygget i gotisk stil. Senere ombygninger blev også foretaget; i årene 1641-1652 blev interiøret delvist ændret, og efter et kollaps af kirkens tårne i 1760 blev de genrejst i den udgave, man kan se i dag.

    Indvendigt i den smukke kirkebygning kan man opleve et hovedsagelig gotisk kirkerum med hvælvet tag. Her er flere seværdige kapeller, og man kan også se kirkens relikvieskrin med Sankt Adalbert.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Forhistorien

    Poznans historie startede på Domkirkeøen/Ostrów Tumski, der ligger centralt mellem floderne Warta og Cybina. Bosættelsen var en forskansning af det strategisk velbeliggende sted, og den udgjorde gennem århundreder det kulturelle og politiske centrum i Polen, der dengang blev udgjort af Polan-stammens geografiske område.

     

    Den kristne polske nation

    Den polske stats etablering regnes at have fundet sted i år 966, hvor Mieszko I som leder for Polan-stammen lod sig døbe og derved kristnede landet. Dåben menes at have fundet sted i netop Poznan.

    Med Mieszko Is dåb blev byggeriet af en en katedral sat i gang i Poznan. Den var Polens første, hvilket understreger Poznans rolle i og betydning for landets historie. Det var også hertil, biskop Jordan blev sendt som den første missionær i form af netop en biskop.

    Poznan var ikke polsk hovedstad. Som sådan var der ikke formelt en hovedstad i landet, men rent praktisk fungerede Gniezno øst for Poznan som sådan. Med en kongres i Gniezno i år 1000 blev denne by valgt som regionens ærkebispesæde fremfor Poznan, der dog fortsat havde sine egne biskopper.

    Katedralen i Poznan bevarede også sin vigtighed, hvilket understregedes af, at de første polske regenter blev begravet her; Mieszko I, Boleslav I, Mieszko II og Kasimir I. Senere blev også hertugerne Przemysł I og Przemysł II begravet i katedralen.

     

    Første ødelæggelse

    Det polske kongerige var ikke mange årtier gammelt, før der opstod indre spændinger. Det skete mellem hedninge og kristne, og deres kampe gjorde riget svagere. Denne svaghed udnyttede Böhmens hertug Bretislav i 1038 i form af et togt mod Poznan og Gniezno, som begge blev angrebet, plyndret og ødelagt.

    Året efter kom Kasimir I på tronen, og han startede genopbygninen af landet. Med Poznan og Gniezno som ødelagte byer flyttede Kasimir I hovedstaden og residensen til Krakow, som stod relativt uberørt og derfor velfungerende i forhold til fx Poznan. Derved var Poznans vigtighed for landet blevet reduceret.

     

    Nye hertugdømmer

    Med kong Bolesław IIIs død i 1138 blev Polen inddelt i en række hertugdømmer, hvor den afdøde konges sønner blev indsat som regenter. For Poznans vedkommende blev Mieszko III landets leder.

    Denne periode med opdeling af det tidligere kongerige varede til 1320, og i periode var der dels skiftende regenter og skiftende inddeling af hertugdømmerne.; fx hørte Poznan og Gniezno undertiden under samme styre, og nogle gange var de opdelt.

    I 1249 påbegyndte hertug Przemysł I opførelsen af det, der med årene blev til Poznans kongeslot. Fire år senere opnåede Thomas af Guben tilladelse til at etablere en ny by mellem slottet og floden Warta. Byen fik købstadsrettigheder med Magdeburg som forbillede, og Thomas af Guben inviterede mange tyske nybyggere hertil. Hans by blev til det, der i dag er Poznans gamle bydel, og omkring den blev der etableret en bymur.

    Under hertug Przemysł II, der blev kronet til konge i 1295, blev Poznan centrum i et kongerige. Det skyldtes, at Przemysł II blev kronet til polsk konge, hvormed hans hertugresidens blev kongelig bolig. Denne status varede dog kun kort, idet den nye konge blev myrdet året efter, han havde besteget tronen.

     

    Det forenede Polen

    I 1314 blev Poznan underlagt Władysław I, og han kom til at gøre en forskel for Polen. I 1320 blev han kronet som konge af et genforenet land, og periode med henholdsvis polsk og polsk-litauisk enhed kom til at vare til 1793.

    Under det nye Polen blev Poznan regionalt administrationssæde, og grundet byens strategiske placering på handelsvejene fra blandt andet Litauen til Vesteuropa blomstrede den. Kong Władysław Jagiełło tildelte ydermere Poznan en del handelsrettigheder, som også styrkede den positive udvikling.

    1300-1400-tallene var fortsat en tid, hvor hele byområdet, der i dag udgør Poznan, var fordelt på flere separate byer med hver deres handel og rettigheder. Ostrów Tumski og området på Wartas højre bred tilhørte biskoppen, og de opnåede købstadsrettigheder i 1335. Det meste af den venstre bred udgjorde Poznan; eksempler på andre tildelinger af handelsrettigheder var Śródkas i 1425 og Chwaliszewos i 1444.

     

    Store op- og nedture

    Gennem århundreder udviklede Poznan sig positivt, men der var også store tilbageslag og ulykker, som ramte byen undervejs. I 1300-1500-tallene blev Poznan således ramt og hærget af seks større brande, og regelmæssige oversvømmelser og epidemier forekom også.

    På den positive side talte vækst i den vigtige handel, som ikke mindst gjorde Poznan til markedsplads for læder og pelse fra Rusland og Litauen. Indbyggertallet voksede også, og i 1519 blev uddannelsesstedet Lubrański Akademi grundlagt. Akademiet var fra starten en af de førende læreanstalter i Polen.

    Byens menes af have haft omkring 20.000 indbyggere i midten af 1500-tallet. Af dem var der op mod 2.400 tyskere, som i modsætning til mange polakker var protestanter. I sidste halvdel af århundredet var der tilløb til en reformation, men flertallets romersk-katolske dominerede, og den katolske kirkes modreformation gav til til udtryk gennem et nyt jesuiterkollegium i byen i 1571.

    Fra sidste halvdel af 1600-tallet blev den polske stat og også Poznan i stigende grad truet og også invaderet. Den svenske hær besatte Poznan i 1655 og brændte dele af byens forstæder, da de trak sig tilbage. I 1656 tog Brandenburgs hære over, men også de opgav; efter en månedlang belejring i 1657 overgav de sig, men de efterlod en ødelagt by.

     

    1700-tallets krige

    Trængslernes tid for Poznan var ikke ovre med 1700-tallet. Fra 1703 til 1709 besatte svenske hære igen byen, og Poznan blev et prosvensk styrkepunkt i Sveriges militære og politiske kampagner i det polske. I 1709 kom saksiske tropper, og senere kom russiske styrker til området: russerne invaderede dog ikke selve Poznan, men blev udenfor bymurene.

    I 1711 brændte en stor del af byen, og med de mange belejringer og besættelser var det en ganske ødelagt by, der gik ind i 1720erne. I 1728 var omkring 30 % af byens huse således forfaldne, og en stor oversvømmelse lagde i 1736 mange af forstæderne øde. Alle disse episoder fik bystyret til at invitere frankiske nybyggere fra Bamberg til Poznan for at bosætte og genopbygge byens forstæder og opland.

    Fra 1758 til 1775 blev Poznan nærmest konstant besat eller inddraget i samtidens krige. Dette skete ikke mindst grundet byens strategisk vigtige beliggenhed, og det var blandt andet russiske og prøjsiske styrker, som besatte byen.

    I 1793 skete den såkaldte anden polske deling, og det ramte Poznan geografisk hårdt. Den nye Polen var reduceret markant i størrelse, og det vestlige Polen inklusive Poznan blev underlagt Preussen. Blot to år senere blev katastrofen for Polen total, idet landet ophørte med at eksistere. I stedet blev det polske område delt mellem Pruessen, Rusland og Østrig.

     

    Den første preussiske tid

    I 1793 blev Poznan underlagt Preussen. Året efter blev det opgjort, at der boede omkring 15.000 mennsker i byområdet, og af dem var 70 % polakker, 20 % var jøder og 10 % var tyskere. I de første år af den preussiske tid havde Poznan status af preussisk provinshovedstad.

    De første preussiske år blev en tid med omfattende bygge- og anlægsaktivitet. Forstæder blev en del af byen, og de gamle mure og befæstninger fra middelalderen blev sløjfet for at give plads til bymæssig udvikling. Nye gader og pladser blev udlagt som blandt andet Königsplatz og Wilhelmsplatz, som fortsat kan ses i Poznans gadebillede.

    Den første preussiske tid sluttede i forbindelse med Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet. Napoleons succesrige felttog mod Preussen gjorde, at de polske generaler Jan Henryk Dąbrowski og Józef Wybicki kunne etablere en hær med fransk hjælp og derefter indtage Poznan og den preussiske provins omkring byen. Generalerne kunne indtage Poznan den 3. november 1806, og byen blev vigtig i det fortsatte militære polske kamp. Napoleon selv kom til byen og opholdt sig i jesuiterkollegiet fra 27. november til 12. december samme år.

    Mellem 1807 og 1815 blev Poznan underlaget Hertugdømmet Warszawa som regionalt administrativt sæde. Fra 12. februar 1813 til 1815 havde russiske styrker dog besat byen efter Napoleons tilbagetog og nederlag i Rusland.

     

    Wienerkongressen og Preussen

    Efter Napoleonskrigene blev der holdt konference om dele af Europas fremtid. For Poznans vedkommende betød Wienerkongressen, at byen igen blev underlagt Preussen; denne gang nominelt som Storhertugdømmet Posen.

    Poznan blev til det tyske Posen, og i byen havde den kongelige generalguvernør sæde som repræsentant for Preussen. Perioden medførte en germanisering, selv om der var en vis autonomi og respekt for den polske historie og kultur i byen.

    Det var i denne tid, de sidste dele af gamle mure og porte blev revet ned og erstattet af Fæstningen Poznan/Festung Posen, der blev anlagt fra 1828 som et citadel og en ring af forter omkring bykernen; disse forter kom til i sidste halvdel af århundredet.

    1800-tallet blev generelt et århundrede med stor udvikling af økonomi, industri, kultur og uddannelse. Både polske og tyske initiativer så dagens lys; blandt andet blev det polske Raczyński-bibliotek og en uddannelsesstøtte for fattige polakker etableret.

    1800-tallet var også århundredet, hvor jernbaner blev anlagt i stor stil i Europa, og i 1830erne blev de første planer om en bane fra Poznan til Frankfurt an der Oder med videre forbindelse til Berlin fremsat. Den første bane fra byen blev åbnet i 1848, og den forbandt byen mod nord til Stargard. Andre installationer blev også gennemført; de første gaslamper i Poznan blev tændt i 1858, og den første moderne vandforsyning blev indviet i 1866.

    I slutningen af 1840erne kom det til polske opstande mod det preussiske styre. Både i 1846 og i 1848 blev de slået ned, og det tyske styre fortsatte. I 1871 blev Poznan og regionen en del af Det Tyske Kejserrige.

     

    Omkring år 1900

    Hestetrukne sporvogne trafikerede Poznans gader fra år 1880; den blev trukket på en linje fra byens centrale torv til banegården. De første elektriske vogne kørte fra 1898, mens taxaer begyndte at køre i 1904.

    Årtierne omkring år 1900 gav også rum for nye storstilede byggerier. I det tyske kejserrige var kejseren naturligt nok statsoverhoved, og i Poznan blev et kejserslot planlagt og bygget som residens. I den nye byplan omkring paladset blev der opført en række store bygninger, der matchede de store linjer i kejserslottet, og det blev til et helt nyt kejserkvarter tæt på Poznans gamle handelcenter.

    Byggerierne nåede ikke at blive anvendt længe under den tyske tid, før 1. Verdenskrig brød ud og hærgede Europa fra 1914 til 1918. Efter krigens afslutning og Tysklands nederlag var en ny polsk selvstændighed på tegnebrættet, men det var usikkerhed om, hvorvidt Poznan og Storpolen skulle være en del af det nye land.

    Politikeren og talsmanden for polsk uafhængighed, Ignacy Paderewski, talte i Poznan den 27. december 1918, og det ledte til den polske opstand 1918-1919. Opstanden endte med, at Poznan blev en del af den anden polske republik.

     

    1918-1946

    Med det selvstændige Polens realitet var Poznan polske status en faktor, der skabte ny udvikling i byen. Polske institutioner blev etableret, og administrativt blev byen udvidet til at rumme flere forstæder.

    Den polske republik var i udvikling, men international politik og konjunkturer smittede af på landet. Den politiske udvikling i Tyskland var af særlig betydning, idet landet angreb Polen i 1939 som startskuddet på 2. Verdenskrig.

    Poznan blev indlemmet i Tyskland, og Poznan var en del af det tyske administrationsområde Reichsgau Posen, som senere blev ændret til Reichsgau Wartheland. Områdets leder havde titel af gauleiter, og posten bestred Arthur Geiser fra januar 1940 til januar 1945.

    2. Verdenskrig var hård for Poznan og dens befolkning. Omkring 100.000 indbyggere blev flyttet til Generalguvernementet mod øst, og andre døde eller blev sendt i tvangsarbejde.

    Den sovjetiske hær vandt efterhånden krigen, og i januar 1945 rykkede styrkerne mod vest i Polen og nærmede sig Poznan. Byen blev erklæret for fæstningen Festung Posen, og den skulle forsvares til sidste mand. En evakuering af byens civilbefolkning startede dog 20. januar, og fem dage senere nåede Den Røde Hær byen. I februar blev Poznan bombet, og den 18. februar startede det sovjetiske landangreb. Fem dage senere overgav byens tyske garnison sig.

    Krigens kampe i og omkring Poznan havde lagt over halvdelen af byen i grus, og for den gamle bydels vedkommende var op mod 90 % blevet ødelagt. Den tyske befolkning var flygtet eller måtte forlade Poznan efter krigen, og i 1946 var byens 268.000 store befolkning stort set kun polske.

     

    Kommunismen til i dag

    Polen lå efter 2. Verdenskrig i den sovjetiske interessezone, og derved blev landet en del af østblokken i årtierne efter 1945. Et kolossalt genopbygningsarbejde blev igangsat, og Poznan rejste sig fra ruinerne.

    I 1956 opstod der uroligheder i Poznan. Det skete blandt arbejderne på lokomotivfabrikken Cegielski, der var en af landets største fabrikker. Arbejderne protesterede mod visse arbejds- og leveforhold, og det kom til kampe mellem arbejdere og politiet. 67 mennesker omkom i de dage, kampene varede, og juni 1956 blev et tidligt symbol på modstanden i Polen mod det kommunistiske styre.

    Fra 1960erne blev der opført tusindvis af nye lejligheder i nye forstæder, og byens infrastruktur blev styrket med nye veje og en omdirigering af floden Wartas løb gennem byen. Den gav plads til ny byudvikling.

    Efter kommunismens fald skete en fortsat og øget udvikling fra 1990erne. Nye moderne sporvogne begyndte at køre, og der blev anlagt motorveje ved byen, hvis bykerne gennemgik en ny restaurering. Det var til gavn for det stigende antal besøgende, der blandt andet kom til Poznans store messehaller. Store arrangementer har også været gennemført i byen; fx FN’s klimakonference i 2008 og kampe under EM i fodbold i 2012.