Se på kortet
Poznań, Poland
Læs om byen
Poznan er en af Polens store og historisk betydende byer. Det betyder, at der venter mange oplevelser; både når det gælder museer, kirker, shopping og andre storbyaktiviteter og også særlige steder som fx de mange bevarede dele af forsvarsværket Festung Posen.
Poznans gamle bydel omkring torvet Stary Rynek er en smuk og stemningsfuld oplevelse. Her ligger fint udsmykkede huse på stribe med byens gamle rådhus som den centrale og nok mest berømte bygning. Stary Rynek selv er en ganske stor plads med flere seværdigheder i sig selv.
Gennem åhundrederne har Poznan ad flere omgange været residensby, og det har gennem tiden sat sig præg på byen og dens historie. Som residensby er der blevet opførte slotte, og centralt i Poznan kan man både opleve byens kongeslot og kejserslottet, der blev opført til den tyske kejsers ophold i Poznan.
Der er mange smukke kirker i Poznan, og byens katedral på Domkirkeøen er den vigtigste at besøge. Kirken har tegnet sig for en væsentlig del af Poznans udvikling, og tæt på den kan man besøge katedralens museum, hvor fin religiøs kunst bliver udstillet.
Topseværdigheder
Den Gamle Markedsplads
Stary Rynek
Stary Rynek er navnet på Poznans berømte centrale plads, der danner centrum for byen i dag. Pladsen blev etableret i 1253 som torv for køb og salg af varer, og den er i størrelse kun overgået i Polen af markedspladserne i Krakow og Wrocław.
Det var byens grundlægger, Thomas Guben, der udlagde pladsen. Han havde tyve hektarer til rådighed til den nye by, og han afsatte en tiendedel til torveplads, hvilket er den størrelse, Stary Rynek fortsat har. Siderne på torvet målte omkring 140 meter hver, og langs hver side blev der udstykket 16 grunde.
Stary Rynek var gennem århundrederne Poznans økonomiske og politiske hjerte. Her lå rådhuset, og her blev byens handel gennemført. Denne situation blev afbrudt en årrække med 2. Verdenskrig, hvor pladsen og dens bygninger stort set blev lagt i grus.
Et stort genopbygningsarbejde skulle sættes i gang efter krigens afslutning. I genskabelsen blev det valgt at rekonstruere pladsen omkransende huse hovedsageligt i barok og klassicisme. Enkelte huse står dog rekonstrueret i tidligere gotik, og derved afspejler husene omkring Stary Rynek tidernes arkitektoniske udvikling.
Ud over de mange bygninger på pladsens midte, ligger der en del seværdige bygninger langs siderne af Stary Rynek. Med nummer 50 kan man se en sengotisk bygning, der bærer en markering af vandstanden i 1736, der er den største kendte oversvømmelse i byens historie.
Med nummer 48 ligger endnu et gotisk hus. Bag dette har man fundet rester af et købmandshus i mursten fra 1200-tallet; dette vurderes at have tilhørt Thomas Guben, der grundlagde byen.
To andre byhuse er også seværdige. Der drejer sig om palæerne Pałac Działyńskich (Stary Rynek 78) på torvets vestside og Pałac Mielżyńskich (Stary Rynek 91) mod nord. Pałac Działyńskich blev bygget i barok stil 1773-1776 og står i dag smukt med en senere facade i klassicisme; palæet byder på fin udsmykning i sit interiør. Pałac Mielżyńskich er ligeledes et rekonstrueret 1700-talspalæ; det blev oprindeligt opført 1795-1798.
Ud over bygninger kan man også opleve en række statuer og springvand på Stary Rynek. Starter man fra nordøst og derved foran byens rådhus, kan man se et springvand af den romerske gudinde Proserpina. Omtrent samme sted kan man se en statue på en ottesidet søjle. Den blev opstillet i 1535 og er den såkaldte Pranger/Pręgierz, der var bøddel eller afstraffer. Statuen står med et sværd som symbol på afstraffelsen, der blandt andet kunne være afhugne fingre eller ører. Statuen, der kan ses i dag, er en kopi af den originale. Den blev stillet op i 1925, og den originale findes i dag på et museum i byen.
Går man med uret, står endnu et smukt springvand mod sydøst. Det forestiller guden Apollo. Mod syd står en statue af den bøhmiske helgen Jan Nepomuk, der levede i 1300-tallet; statuen blev stillet op i 1724. Mod sydvest er der et springvand, som forestiller guden Neptun, mens et tilsvarende med guden Mars står mod nordvest. Mod nord, når man går lidt ind mellem rådhuset og vejehuset, finder man springvandet Bamberka, der viser en Bamberg-kvinde. Bambergerne er polakker, der nedstammer fra området omkring Bamberg i tyske Franken.
Rådhuset
Ratusz
Det Gamle Rådhus i Poznan er et af Poznans mest kendte vartegn. Det står i centrum af byen på den gamle markedsplads, Stary Rynek. Bygningens historie går tilbage til 1253, hvor Thomas af Guben opnåede ret til og grundlag den nuværende gamle bydel i Poznan. Det første rådhus var en enetages bygning, der første gang blev skriftligt dokumenteret i 1310.
Den nuværende rådhusbygning er et resultat af en ombygning og udvidelse af 1200-talsrådhuset. Byggeriet blev gennemført 1550-1560 med sine tårne, spir og fornemme loggia af italienske Giovanni di Quadro. Det skete efter en brand, som hærgere det tidligere rådhus i 1536. Gennem 1600-1700-tallene måtte rådhus også delvist genopbygges; tårnet blev flere gange ødelagt af lyn og stormvejr.
På facaden af rådhuset kan man se af en byens store seværdigheder; de kæmpende mekaniske geder, der kommer frem over rådhusets ur hver dag ved middag. Uret og gederne blev oprindeligt installeret i 1551, men de gik til grunde i 1675. Gederne kom tilbage i 1913 og har underholdt byens borgere og besøgende siden da.
Under 2. Verdenskrig blev rådhuset ødelagt, og det måtte rekonstrueres indtil 1954. Det var i øvrigt her på rådhuset, Heinrich Himmler holdt sine taler i Poznan i 1943 under krigen.
Rådhusets ydre er seværdigt med flere detaljer i udsmykningen. På facaden med loggiaen kan man se fem par statuer, som symboliserer forskellige ting. Statuerne er henholdsvis Paciencia med en lampe og Prudencia med et spejl, Caritas med to børn og Justicia med vægt og sværd, Fides med et bæger og sværd, og Spes med røgelseskar og sol, Fortitudo med en brækket søjle og Temperancia hældende vand fra en vase samt Lucrecia og Cleapairi fra den antikke verden.
På loggiaens facade kan man også se en række medaljoner, der viser figurer fra antikken. Over loggiaen er en række figurer; disse er regenter fra den jagiellonske dynasti, der blev grundlagt af Władysław II Jagiełło, og som regerede i perioden 1386-1572.
Indvendigt er det gamle rådhus indrettet som Poznans byhistoriske museum. Derved kan man opleve både bygningen og forskellige dele af byens spændende historie ved et besøg her.
Rådhusets kældre blev oprindeligt etableret i 1200-1300-tallene. Stueetagen blev indrettet i gotik, men hovedparten blev med tiden nyindrettet i renæssancen. I de øvre etager er der fine udsmykninger, som ikke mindst imponerer i Den Store Sal/Salą Wielką og Kongesalen/Sala Królewska.
Den Store Sal er fra renæssancen, og her kan man se fine lofter fra denne periode. Salen blev historisk anvendt til større og vigtige møder som fx mellem byens dommere. Malerierne i salen viser David og Goliat, Herkules og Samson med flere og symboler på fx Polen, Litauen, habsburgerne og Poznan. Kongesalen var stedet, hvor Poznans byråd mødtes, og den fik sit navn fra de portrætter af konger, som prydede væggene.
Kejserslottet
Zamek Cesarski
Kejserslottet er en af Poznans mest kendte historiske residenser. Det blev opført i nyromansk stil efter arkitekten Franz Heinrich Schwechtens design i årene 1905-1910 som byens residens for den tyske kejser Wilhelm II. Byggetiden i 1900-tallet gjorde, at dette slot blev det sidste kejserresidensbyggeri i Europa indtil videre.
Formålet med slottet var dels at opføre en bolig for kejseren i Poznan og dels at manifestere den tyske kejsermagt og dermed dominans over regionen Wielkopolska. Stedet skulle både bestå af selve slottet og af et planlagt omkringliggende kvarter, der kunne være et slags tysk bycentrum. De nuværende gader Niepodległości og Królowej Jadwigi blev anlagt som en promenade efter andre europæiske forbilleder, og omkring den skulle der ligge parker. Mickiewicz Park blev i denne forbindelse etableret som offentlig bypark.
Kejser Wilhelm II nåede at besøge Poznan tre gange, hvorved slottet nåede at blive anvendt, før den tyske kejsermagt blev erstattet af en republik efter 1. Verdenskrigs afslutning. Ifølge en overlevering skulle slottet færdiggørelse da også være et tegn på snarligt komme af en polsk stat, hvilket blev tilfældet.
Med den polske selvstændighed efter 1. Verdenskrig blev kejserslottet indrettet som en del af Poznans universitet, og slottet blev også benyttet af de polske præsidenter under besøg i byen. Under 2. Verdenskrig blev slottet igen indrettet som residens for Tysklands leder; denne gang af Albert Speer til Adolf Hitler. Speer indrettede blandt andet en kopi af Hitler kontor i Berlin i det tidligere kejserslot, der blev delvist ødelagt i slutningen af krigen. Efter 2. Verdenskrig blev en genopbygning igangsat, og slottet blev genindrettet; i dag som kulturcenter og museum.
Slottet består af to fløje; den vestlige og det østlige. Fløjen mod vest er størst, og her ligger selve residensgemakkerne, mens den mindre fløj mod øst rummer kompleksets repræsentative rum og sale. Det mest imponerende var indretningen af tronsalen, der var i byzantinsk-inspireret stil. Store vinduer gav lys fra tre sider, og her blev der indsat statuer af otte tysk-romerske kejsere. Efter indretningen som kulturcenter blev tronsalen til en biograf.
Mod gaden ul. Św. Marcin kan man i øvrigt besøge Museet for 1956-opstanden/Muzeum Powstania Poznańskiego - Czerwiec 1956. Det er et museum, der skildrer begivenhederne, der udspillede sig med udgangspunkt i arbejderutilfredshed på lokomotivfabrikken Cegielski i 1956. Det kom til en opstand og kampe mellem arbejdere og politiet, hvor 67 mennesker mistede livet.
Poznan Fara
Fara Poznańska
Denne imponerende kirke er en sognekirke, der samtidig står som et af Polens smukkeste sakrale bygningsværker fra den barokke periode. Den blev hovedsageligt opført 1651-1701 med færdiggørelse i midten af 1700-tallet. Mange af samtidens kendte arkitekter arbejdede på kirken.
Indvendigt i den fornemt udsmykkede bygning finder man et treskibet kirkerum med et tværskib og gallerier. Kolossale kunstige marmorsøjler og buer står mellem de enkelte kirkeskibe. Hele kirken er seværdig, men man bør lægge særligt mærke til kapellerne, altrene og den generelt fine bemaling; fx på kirkens lofter. Den ydre facade er også seværdig med sin barokke stil og dobbelte tårne.
Kirken kendes i øvrigt under flere forskellige navne. Bazylika kolegiacka Matki Boskiej Nieustającej Pomocy i św. Marii Magdaleny w Poznaniu er det officielle navn, mens Poznan Kolegiata/Kolegiata Poznańska og Poznan Fara/Fara Poznańska er de almindeligt brugte navne om stedet.
Domkirkeøen
Ostrów Tumski
Domkirkeøen er en ø, der ligger mellem to grene af floden Warta umiddelbart øst for Poznans gamle bydel. Øen er i dag en del af Den Nye By/Nowe Miasto, hvilket på sin vis er en forkert betegnelse, idet netop Domkirkeøen er Poznans ældste del.
Den første kendte bosættelse på øen i Warta blev etableret i 700- eller 800-tallet. I 900-tallet blev øen et vigtigt politisk centrum for den tidlige polske stat, og det var her, kirken lod byens katedral opføre som landet religiøse centrum.
I 1200-tallet etablerede Poznans hertuger et residensslot på Wartas vestlige bred, og det var startskud til, at Ostrów Tumski blev domineret af kirken, der fortsat havde sæde her. I 1300-tallet udviklede den lille by Zagórze sig på øen, og den opnåede egne købstadsrettigheder.
De tidlige byggerier på øen blev suppleret løbende gennem århundrederne med nye opførelser og anlæg. Det skete ikke mindst under biskop Jan Lubrański, der sad i embedet fra 1498 til 1520, og i 1800-tallets tid under prøjsisk styre. Poznan var kommet under Prøjsen i 1793, og øen blev officielt en del af Poznan i år 1800; og gennem det følgende århundrede blev Poznan udbygget som fæstningsby, hvilket også var tilfældet for Ostrów Tumski. Militært blev der kæmpet i Poznan under 2. Verdenskrig, hvor sovjetiske tropper befriede byen fra tysk besættelse i februar 1945.
I dag er Domkirkeøen et spændende sted for en vandretur i byen. Man kan se en del seværdige bygninger med Poznans domkirke som den vigtigste seværdighed. Ud over den ligger der øvrige religiøse bygninger som kirker og klostre, residens, administration og uddannelsesfaciliteter på øen. Der er også stille villaveje med hyggelig atmosfære her blot få minutters gang fra centrum af Poznan.
Skt. Peter og Paul Domkirke
Bazylika archikatedralna św. Piotra i św. Pawła
Poznan Domkirke er en af byens mest kendte bygninger, og den står som Polens ældste katedral og en af de ældste kirkebygninger i landet. Derved er det et stort bygningsværk med en betydelig religiøs og kulturel værdi, man kan opleve.
Domkirkens historie startede med dens grundlæggelse i anden halvdel af 900-tallet. Dengang skete etableringen indenfor de fæstningsmure, der omsluttede byen, der lå på den nuværende Ostrów Tumski.
Polen regnes som kristnet i år 966, da kong Mieszko I lod sig døbe, og denne dåb menes at have fundet sted i Poznan. To år herefter kom biskop Jordan til Poznan, der derved fik status af bispesæde med en katedral.
Katedralen blev dedikeret Sankt Peter, hvilket kom fra Peterskirken i Vatikanet. Denne dedikation var mulig som et symbol på, at det var den første domkirke i landet. Denne første blev bygget i præromansk stil med en længde på 48 meter. Der er bygningsrester af den i den nuværende kirkes krypt. Den første domkirke stod til 1030erne, hvor den blev ødelagt under Bretislav Is bøhmiske hærgen i området. Herefter blev den genopbygget; denne gang i tidens romanske stil.
Den romanske kirke stod til 1300-1400-tallene, hvor en større om- og udbygning fandt sted. Den arkitektoniske stil blev nu gotisk, og kirken blev udbygget med en række kapeller omkring kirkerummet. I både 1600-tallet og 1700-tallet blev domkirken ødelagt i en sådan grad, at den måtte rekonstrueres og nyindrettet, hvilket skete i først barok og siden klassicisme. I 1821 ophøjede pave Pius VII domkirkens kirkelige status, og ved den lejlighede blev den også dedikeret Sankt Paul.
Seneste ødelæggelse fandt sted under 2. Verdenskrig, hvor kampe i 1945 satte kirken i brand. Efter krigens afslutning blev det besluttet at rekonstruere kirken i gotisk stil, og den blev genåbnet i 1956.
Ud over at være en smuk og imponerende kirkebygning med fine kapeller og et højloftet og hvælvet interiør, er der en række grave i domkirken. Her ligger blandt andre Mieszko I, Boleslav I, Mieszko II og Kasimir I begravet. Mieszko blev som den tidligste regent stedt til hvile her, og det skete i 992.