Domkirkeøen, der lokalt hedder Ostrów Tumski, udgør den ældste del af Wrocław. Det var her, byen blev etableret og voksede fra 900-tallet på det, der dengang lå som en ø i floden Oder. Et lille samfund blev skabt, og her lå bl.a. en mindre trækirke til de dengang omkring 1.500 indbyggere.
Øen og byen fik relativt hurtigt derefter en katedral, idet man på kongressen i Gniezno i år 1000 besluttede at gøre Wrocław til sæde for en biskop. I 1163 gjorde Bolesław 1. den Høje Domkirkeøen og derved byen til sin hovedstad, og han regerede herfra til sin død i 1201.
I 1300-tallet blev Domkirkeøen solgt til kirken, og derved kom øen til at ligge udenfor den øvrige bys sekulære love, og det gjorde den til et fristed for folk, der var kommet på kant med loven i Wrocław. Under kirken blev der også bygget meget, og det er fundamentet til det kvarter, man kan gå en tur i i dag.
Midtpunktet på Ostrów Tumski er Wrocławs katedral med dens to høje tårne. Den står står fint for enden af den hyggelige gade, der leder fra broen Most Tumski gennem kvarteret til kirken. Most Tumski fra 1889 er i sig selv en seværdighed og et romantisk sted, hvor forelskede par gennem tiden har mødtes og gået til.
Katedralna 8, 50-328 Wrocław, Polen
Domkirkeøen er den ældste del af Wrocław, og området var engang en ø i floden Oder. Der blev bygget fra 900-tallet på øen, hvor man i dag bl.a. kan se byen katedral, ærkebiskoppens palæ og den fine bro, Most Tumski, der blev bygget i 1889.