Se på kortet
Staroměstská radnice, Old Town Square, Staré Město, Czechia
Læs om byen
Prag er en af Centraleuropas mest fortryllende byer. Floden Vlatava slynger sig mellem flere højdedrag og gennem de mange bydele, der hver især rummer enestående arkitektoniske perler, stemningsfulde pladser, grønne oaser og alt det, der ellers hører en storby til.
Et møde med Prag er et møde med en af Europas gamle og store kulturbyer. Overalt i de gamle bydeles gader støder man på fascinerende bygningsværker, store institutioner, kirker og historiske steder, hvor kejsere og konger gennem årene har sat deres aftryk på byen.
Den Gamle By og Den Nye By ligger på den østlige side af floden, og sammen med Den Lille By og Prags Borg på den vestlige bred byder alle kvartererne på forskellige oplevelser fra de tidsaldre, der er anlagt i. De ofte smalle gader byder på moderne indkøbsstrøg, farverige attraktioner og eksperimenterende moderne arkitektur, der står som spændende kontraster til fx gotikken og barokken, der er meget synlig i Prag med byens mange kirker og adelspalæer. Midt i det hele ligger Den Gamle Bys rådhusplads, Staroměstské náměstí, som et imponerende udgangspunkt for oplevelser.
Der ligger også historiske steder ligger også tæt på Prag, så en tur i omegnen giver mulighed for se alt fra landadelens slotte over rige provinsbyer til de mondæne forhold, der hersker i kurbyen Karlovy Vary.
Topseværdigheder
Karlsbroen
Karlův Most
Karlsbroen er en af Prags største seværdigheder og vidt berømt fra utallige fotografier fra den tjekkiske hovedstad. Broen spænder over floden Vltava og blev opført af Peter Parler under Karl IV fra 1357. Det skete som afløser for en 1100-talsbro, der var kollapset under en oversvømmelse i 1342. Grundstenen blev nedlagt klokken 5.31 om morgen den 9. juli 1357 af Karl IV. Netop dette tidspunkt var valgt for at sikre broen større styrke gennem en tid, der kunne stilles op som et palindrom af tal.
Siden da har broen flere gange spillet en rolle i den tjekkiske historie. Da svenske soldater i 1648 belejrede Prag og indtog Vltavas vestre bred under Trediveårskrigen, forsøgte de at indtage den modsatte side, og de hårdeste kampe i dette byslag fandt sted på Karlsbroen. Godt tyve år tidligere var 27 ledere af et oprør mod det habsburgske styre blevet dræbt, og deres hoveder blev bragt til skue på broen på at undgå yderligere opstande.
Karlsbroen er 620 meter lang og bygget i i gotisk stil i sandsten med buer over floden. Dens bredde er omkring 10 meter, og langs siderne er der opstillet 30 statuer fra barokken. De blev stillet op fra 1683 med inspiration fra broen Ponte Sant’Angelo, der spænder over Tiberen i Rom.
Statuerne er hovedsageligt helgenstatuer. Det store krucifiks midt på broen blev stillet op i 1629, og det stod der alene, inden statuerne begyndte at bliver opstillet senere i århundredet. En af de mest beundrede statuer er den, der står ved trappen ned til øen Kampa. Den er udført af Matthias Bernhard Braun i en alder af blot 26 år. Statuen er af Sankt Luitgard. Af andre statuer kan man blandt andet se Sankt Frans af Assisi og Francisco Xavier på broens sydside, mens man på nordsiden fx kan se Johannes Døberen og Sankt Kiril og Sankt Methodius.
I dag er broen en gangbro, men helt indtil 1900-tallet var der trafik herpå. En hestetrukken sporvognslinje blev afløst af en elektrisk i 1905, og senere kørte biler og busser over her. Efter en gennemgribende renovering af Karlsbroen i årene 1965-1978 har kun fodgængere haft adgang.
I hver ende af broen er der opført et gotisk brotårn, der er integreret i Prags øvrige arkitektur. Man kan komme op i brotårnene, og herfra er der en smuk udsigt over broen og dens rækker af statuer. Disse brotårne fungerede som indgangsporte til henholdsvis Staré Město og Malá Strana.
Den Gamle Bys Plads
Staroměstské náměstí
Pladsen Staroměstské náměstí er den såkaldte Gamle Bys centrum og rådhusplads, og navnet betyder da også Den Gamle Bys Plads. Pladsen er et af de kendteste og mest centrale steder at starte en tur rundt i den tjekkiske hovedstad.
Man kan se en række smukke og interessante bygninger rundt om pladsen; det drejer sig ikke mindst om rådhuset, Sankt Nikolaj Kirke og konturerne af Tejn Kirke, der står umiddelbart bag en husrække.
Midt på pladsen kan man se et stort monument for Jan Hus, Pomník mistra Jana Husa. Hus levede 1369-1415 og var tjekkisk reformator under inspiration af englænderen John Wycliffe. Jan Hus prædikede reformationstanker, og han gjorde det på tjekkisk i stedet for latin, hvilket gjorde ham populær, og han blev lyttet til.
Hus blev uddannet på Karlsuniversitetet i Prag og prædikede i byen med kritik af den katolske kirke. Han blev brændt som kætter i 1415 efter at være lokket fra Prag med frit lejde af den katolske kirke, der ikke holdt ord. Monumentet på Staroměstské náměstí blev indviet 500 år senere; det var således i 1915.
Foran rådhuset og lidt sydvest for Jan Hus-monumentet er et andet monument. Det udgøres hovedsageligt af 27 hvide kors i belægningen. De markerer stedet, hvor habsburgerne dræbte 27 bøhmere efter Slaget ved det Hvide Bjerg, der fandt sted i 1620.
Den Gamle Bys Rådhus
Staromestská radnice
Rådhuset i bydelen Den Gamle By blev oprindeligt indrettet i den første bygning i 1338. Det var en patriciervilla, som bystyret købte af familien Volflin. Siden da bredte byens administration sig over en række smukke huse i gotisk og renæssancestil, og derved kom rådhuset med tiden til nærmest at være et bygningskompleks, der udgjorde et samlet hele.
Gennem århundrederne blev der foretaget mange ændringer af de enkelte bygningsdele, og i 1800-tallet forsvandt den sidste del af det oprindelige hus. Andre dele forsvandt i 1945 under opstanden i byen, og man kan se en delvist bevaret bygning nord for rådhustårnet i dag. Den bevarede del af rådhuset ligger mod vest fra tårnet.
Rådhustårnet, der er den mest markante del af bygningsværket, blev færdiggjort i 1364, og fra balkonen i toppen er der en smuk udsigt over byen, pladsen og til Tejn Kirke.
Rådhuset er mest berømt for det smukke astronomiske ur, der ses på facaden. Uret blev i første udgave bygget i 1410, mens det nuværende er fra 1490. Det fungerer både som ur og som kalender, og det tiltrækker dagligt mange turister, der ved timeslag kan se processionen af de tolv apostle over uret.
Strahov Kloster
Strahovský klášter
Jindřich Zdík var biskop i Olomouc, da han drog på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1138. Her fik han ideen om at grundlægge et nyt Præmonstratenserkloster i Prag, og gennem de følgende år støttede både Prags biskopper og Bøhmens regenter denne ide.
Det store Strahov Kloster blev grundlagt i 1140. De første bygninger var af træ, men med tiden blev større konstruktioner opført af sten. En romansk basilika var fra starten midtpunktet i komplekset. Klostret blev ødelagt under en brand i 1258 og måtte derefter genopbygges.
I 1420 ramte næste gang ulykker klostret, der blev plyndret af reformatoren Jan Hus’ tilhængere. Mange værdifulde bøger og andet interiør blev enten stjålet eller brændt, mens bygningerne ikke led den store skade.
I 1586 tiltrådte Jan Lohelius som abbed i Strahov, og hans arbejde gik ikke mindst til at forny klostret og føre det tilbage til fordums storhed. Lohelius blev senere ærkebiskop i Prag, og hans forehavende med Strahov lykkedes. Både kirken og klosterbygninger blev renoveret og udbygget i hans tid.
Lohelius’ efterfølger hed Kašpar Questenberg, og han fortsatte, hvor Lohelius slap. Han fik også opført et hospital og et bryggeri, og med de midler, han havde til rådighed, blev dygtige kunstnere sat på opgaven med byggeriet og udsmykningen, der har efterladt nogle af de nuværende bygninger i datidens stil.
I 1627 blev relikvierne af Sankt Norbert overført fra Magdeburg til Strahov Kloster, hvilket var en stor religiøs begivenhed. Norbert havde i sin tid grundlagt Præmonstratenserordenen, hvilket naturligvis gjorde ham til en afgørende skikkelse for klostret. Sankt Rochus Kirke var under opførelse til et andet formål, men blev færdiggjort med det formål at rumme relikvierne.
I 1648 belejrede svenske tropper Prag, og de plyndrede Strahov Kloster, der igen måtte delvist genopføres. I 1670 blev Jeroným Hirnheim abbed på Strahov, og han lod et nyt bibliotek indrette. Det var indrettet med den berømte Teologiske Sal/Teologický sál, som blev færdiggjort i 1679. Denne sal kan stadig ses og er med sit overdådige loft en af Prags mest kendte seværdigheder.
1700-tallet var også tiden, hvor den smukke Maria Himmelfartskirke/Bazilika Nanebevzetí Panny Marie blev udsmykket i den fornemme barok, man kan se i dag. Det var i midten af århundredet, og få årtier senere lod abbed Václav Mayer en ny del af klostrets bibliotek opføre i klassicisme. Det gjaldt Den Filosofiske Sal/Filosofický sál, der fortsat kan nydes som en af klostrets smukkeste dele.
Strahov Kloster var i drift indtil 1950. I årterne under kommunistisk styre i 1900-tallet blev klostret indrettet som center for litteratur. Efter systemændringen i 1989 blev komplekset givet tilbage til Præmonstratenserordenen, der siden da har rekonstrueret komplekset.
Sankt Nikolaj Kirke
Kostel sv. Mikuláše
Sankt Nikolaj Kirke er et særdeles smukt bygningsværk i barok stil, der blev opført i årene 1703-1752 af arkitekterne Christoph og Kilian Ignaz Dientzenhofer. På stedet stod der tidligere en 1200-talskirke i gotisk arkitektur. Det var jesuitter, der besluttede at opføre den nye kirke, og de første planer fremkom i 1673. Pave Clement XIV opløste jesuiterordenen, og derefter fik Sankt Nikolaj Kirke status som sognekirke fra 1773.
Kirkens kuppel måler 74 meter i højden og er et af kvarteret Malá Stranas vartegn. Ved siden af kirkens hovedbygning ligger klokketårnet, der blev færdiggjort som den sidste del af bygningen.
Sankt Nikolaj Kirke er overdådigt udsmykket og regnes som Prags smukkeste barokkirke. Her er statuer, fresker og malerier, der alle er udført af datidens førende kunstnere. Fx er fresken af musikkens skytsengel, der hænger over orglet, og kuppelfresken af Treenigheden, udført af Franz Palko i 1752. Kirkens smukke prædikestol er fra 1765. I 1787 spillede Mozart i øvrigt på kirkens orgel, der har flere end 4.000 orgelpiber.
Umiddelbart nord for og sammenbygget med Sankt Nikolaj Kirke ligger en bygning, der blev opført som jesuiterkloster. I dag ligger byens universitets fakulteter for matematik og fysik i bygningen.
Prags Borg
Pražský hrad
Prags Borg er fællesbetegnelsen for det store borganlæg, der med sin smukke beliggenhed ligger hævet over resten af byen på en af de mange højdedrag, der troner over Vltavas løb. Borgen blev som område grundlagt i 800-tallet, og byggeriet har stået på i flere end 1000 år.
Borgens udstrækning er på hele 570 meter i længden og 130 meter i bredden, og der er naturligt nok mange store seværdigheder i det gamle anlæg, hvis historie startede med den befæstede Vor Frue Kirke/Kostel Panny Marie i år 870. I første halvdel af 900-tallet kom flere andre kirker til under Vratislav I og sønnen Václavs styre.
Det var fx Sankt Jørgen Basilika/Bazilika Sv. Jiří, der med grundlæggelse i 920 er bevaret til i dag som den ældste kirke i borgområdet. I 973 opstod det første bøhmiske kloster; det var et benediktinerkloster, som lå i forbindelse med Bazilika Sv. Jiří.
Et egentligt residenspalads tog form fra 1100-tallet, og stilen var romansk. Under Karl IVs styre i 1300-tallet blev residensen om- og udbygget i gotisk stil, og borgens forsvar blev styrket. Det var også i denne tid, at byggeriet af Sankt Vitus Katedral begyndte; det skete som afløsning for tidligere kirker på stedet.
I 1500-tallet brændte store dele af residensslottet, der efterfølgende blev genopbygget og løbende udbygget under habsburgernes styre. Tysk-romerske Ferdinand I udbyggede stedet som sommerpalads, mens Rudolf II benyttede slottet i Prag som sin primære residens. I 1600-tallet blev slottet igen ødelagt og også plyndret. Det skete i forbindelse med Trediveårskrigen, hvor svenske tropper belejrede og hærgede området.
Den seneste store genopbygning fandt sted under kejserinde Maria Theresia i 1700-tallet. Det er dette slot, man kan se i dag som områdets egentlige residensbygning. Senere har den abdikerede østrigske kejser Ferdinand I benyttet slottet som residens efter 1848, og i forbindelse med landets uafhængighed i 1918 blev stedet hjemsted for den tjekkoslovakiske præsident.
Før 2. Verdenskrig overnattede Adolf Hitler en nat i residensslottet efter den tyske indtagelse af byen, og senere blev stedet hovedkvarter for den tyske rigsprotektor for Bøhmen og Mæhren; Reinhard Heydrich. Efter krigen blot residensen indrettet som kontorer for den kommunistiske regering, og i dag er Prags Borg igen sæde for det tjekkiske statsoverhoved.
I dag ligger Prags Borg fortsat som et stort område i byen med mange seværdigheder. Blandt de mest kendte bygningerne, der udgør områdets to residensslotte og Sankt Vitus Katedral, men det gælder blot om at gå på opdagelse i området, hvor de fleste arkitektoniske stilretninger fra det seneste årtusind er repræsenteret.
Sankt Vitus Katedral
Katedrála svatého Víta
I centrum på borghøjen i Prag ligger den gotiske Sankt Vitus Katedral, der er 97 meter høj og som kan ses fra stort set hele byen. Med denne beliggenhed er kirken et af vartegnene i den tjekkiske hovedstad.
Katedralen er den største kirkebygning i Tjekkiet, og den blev grundlagt i 1344. Det skete på netop det sted, hvor Václav af Bøhmen havde etableret en romansk kirke i 930. Denne var bygget til at rumme relikviet Sankt Vitus’ arm, som Václav havde erhvervet fra kejseren. Denne kirke blev hurtigt for lille, og en ny treskibet basilika blev opført, før den nuværende og tredje kirke på stedet blev påbegyndt i 1344.
Anledningen til grundlæggelsen af Sankt Vitus Katedral var, at Prag i 1344 blev ærkebispesæde. Samtidig ønskede den bøhmiske konge og kommende kejser Karl IV en kroningskirke, som også kunne virke som relikvieskatkammer og familiegravkirke.
Den første bygmester var franskmand, og med sig bragte han inspiration fra de store franske gotiske katedraler. Bygmesteren døde dog efter få års byggeri i 1352, og tyske Peter Parler overtog arbejdet, som han videreudviklede ud fra egne ideer. Han kan fx sat sit præg med de dobbeltribbede hvælvinger i kirkerummet, som både gav øget styrke i konstruktionen og øgede den dekorative virkning.
Peter Parler kom langt fra til at færdiggøre katedralen, idet han inden sin død i 1397 blev sat til mange andre opgaver i Bøhmen og Prag; blandt andet opførelsen af Karlsbroen over Vltava. Andre tog over, men opførelsen tog ikke fart, og krige, ikonoklasme og en brand i 1541 ødelagde og stoppede i en vis grad byggeriet.
Flere forsøg på at færdiggøre katedralen blev gjort de følgende århundreder, men der skulle gå til 1844, før initiativer til den endelige afslutning på kirken blev fremlagt. Realiseringen af planerne gik for alvor i gang i 1860erne med dels en restaurering og dels en fjerning af nogle bygningsdele fra barokken. Derefter startede nybyggeriet af den nygotiske del af kirken, der blev færdiggjort i 1929, og derved stod Sankt Vitus Katedral færdig efter næsten 600 års byggetid.
Det store rosettevindue i vestfacaden er fra 1925-1927, og det gengiver flere scener fra Bibelens skabelsesberetning. Vestfacaden med de to tårne og rosetten er det mest markante fra den seneste udvidelse, der fandt sted i perioden til 1929. Denne del er et eksempel på, at man ønskede at bevare Peter Parlers gotiske kirke i designet, og resultatet er da også en meget harmonisk bygning til trods for de mange århundreders forskel i opførelsen.
Indenfor er der mange seværdigheder. Man kan fx se de mange smukke glasmosaikker og Václav Kapel/Kaple svatého Václava med en overdådig udsmykning. Kapellet er bygget som gravmonument for Sankt Václav. Václav blev kaldt den gode konge, og han er tjekkisk nationalhelgen. Kapellet blev bygget af Peter Parler i årene 1344-1364 og smukt udsmykket med blandt andet vægmalerier, der skidlrer dele af Sankt Václavs liv. Over kapellet er de tjekkiske kronjuveler opbevaret. Disse er dog ikke til almindeligt offentligt skue, men fremvises kun lejlighedsvist.
I kirkens krypt er der flere konge- og kejsergrave. Den tidligste er Ottokar I af Bøhmens fra 1230. Af andre væsentlige grave kan kejser Karl IVs fra 1300-tallet og kejser Ferdinand Is fra 1500-tallet nævnes.