Pristina rejseguide

Den tidlige historie

Regionen Kosovo har været beboet gennem årtusinder af forskellige kulturer. Omkring Pristina er der udgravet effekter tilbage til 700-tallet f.Kr. Senere kom romerne til, og de erobrede Illyrien i år 168 f.Kr. Romerne etablerede flere bosættelser i det område, der kaldte Dardania.

Romerne havde blandt andet grundlagt byen Ulpiana, som blev en af de vigtigste romerske byer i både Dardania og på Balkan. Ulpiana blev ramt af et større jordskælv i år 518, og den skulle genopføres. Kejser Justinian I byggede byen med imponerende anlæg og navngav den Justiniana Secunda. I samme århundreder kom slaver til Darnania med samtidens folkevandringer, og med dem startede Ulpianas forfald.

I 300-tallet var regionen blevet underlagt Det Byzantinske Rige i stedet for Romerriget, og den status fortsatte med bulgarske afbrydelser til 1180. Flere gange og blandt andet fra midten af 800-tallet til starten af 1000-tallet hørte Kosovo til det første bulgarske imperium.

Middelalderens Serbien

Det nuværende Kosovo blev en væsentlig del af Serbien gennem middelalderen med start fra 1180, og Pristina var blevet en vigtig by, som havde en kongelig residens for flere herskere; fx for Stefan Milutin, der regerede 1282-1321. Fæstninger og klostre blev opført i området, og de anlæg styrkede Pristina-områdets strategiske vigtighed.

Pristinas begyndelse kendes ikke konkret, men byens navn kendes første gang fra dokumenter fra 1342, hvor den byzantinske kejser Johannes VI Kantakouzenos omtalte byen som en landsby.

Pristina udviklede sig hastigt fra sin mindre størrelse og betydning gennem 1300-1400-tallet, idet den dels lå på centrale handelsruter på Balkan og dels lå tæt på minerne i Novo Brdo. Den serbiske tid varede til 1389, hvor over 500 års tyrkisk herredømme startede.

Osmannernes Pristina

De tyrkiske osmanners erobring af Balkan over en lang periode ramte også Pristina og Kosovo-området, der i 1389 blev underlagt sultanens magt. De nye herskere satte sit naturlige præg i byen, der i slutningen af 1300-tallet fik sin første moské. Befolkningens sammensætning og traditioner fortsatte dog gennem lang tid, og efter knap hundrede års osmannisk styre var der i 1487 412 og 94 muslimske husholdninger i byen.

1300-1400-tallene var en tid, hvor Pristina var i hastig udvikling. Byens håndværkere var kendte og dygtige, og der blev holdt årlige handelsmesser, hvor de mange håndværks resultater blev fremvist. Eksporten fra Pristina skete blandt andet med hjælpe fra handelsmænd fra Ragusa, som bragte varerne til Adriaterhavet og videre derfra.

I midten af 1600-tallet besøgte den rejsende skribent Evliya Celebi Pristina, og han var imponeret over byens fine haveanlæg og marker. På det tidspunkt boede der omkring 2.000 familier i byen, der var præget af gode og stabile tider, og adskillige håndværkerlav virkede i byens liv.

Habsburgernes år

De mange århundreders osmannisk herredømme over Pristina og Kosovo blev afbrudt en enkelt gang. Det skete i 1689-1690 under den mange krige mellem de østrigske habsburger og de tyrkiske osmanner.

De katolske albanske præst Pjetër Bogdani førte an og stillede sit på østrigernes side med 6.000 albanske soldater. Østrigske tropper var ankommet til Pristina, men de led et nederlag i januar 1690, og derefter fortsatte det osmanniske styre.

Ny hovedstad

Gennem årene havde byen Prizren været sæde for osmannernes styre af Kosovo, og den var derved hovedstad i regionen. I 1874 blev denne status flyttet til Pristina, der af den årsag oplevede en opblomstring.

I 1874 kom jernbanen også til Pristina i form af åbningen af banen mellem Thessaloniki og Mitrovica, og det var en tid, hvor Pristina blev beskrevet som en by med en græsk-ortodoks biskop, flere moskéer, en basar, badeanlæg og omkring 8.000 indbyggere.

Balkankrigene og osmannisk nedgang

Gennem 1800-tallet blev tyrkernes osmannerrige gradvist svækket, og i stigende grad blussede kampe for selvstændighed op i det mange lande, Det Osmanniske Rige havde administreret.

I 1912 overvandt en albansk hær under ledelse af Hasan Prishtina de osmanniske styrker, og målet var at danne et Storalbanien, hvor Pristina og Kosovo var en del af det.

I denne tid var Balkanforbundet blevet dannet af Serbien, Montenegro, Bulgarien og Grækenland med formål at bekæmpe Det Osmanniske Riges tilbageværende landområder i Europa. Serbien modsatte sig dannelsen af Storalbanien, idet dette delvist indgik i de af serberne tiltænkte landvindinger i Kosovo.

I oktober 1912 kunne Serbien indtage Pristina, men Kosovo forblev kun serbisk i tre år, hvorefter Bulgarien indtog regionen i 1915 under 1. Verdenskrig. Efter krigens afslutning blev Pristina og Kosovo igen serbisk som en del af det første Jugoslavien. Mange serbere flyttede til byen og området og bosatte sig blandt andet i tidligere osmanniske residenser.

Jugoslavien kapitulerede til Aksemagterne anført af Tyskland i april 1941. I juni samme år udråbte Benito Mussolini et nyt Storalbanien under italiensk kontrol, og Pristina og Kosovo indgik heri. Italien blev overvundet senere i krigen, og tyske tropper besatte i stedet Pristina og styrede regionen. Efter 2. Verdenskrig blev Kosovo igen en del af Jugoslavien, og grundet krigens kampe og forskellige udrensninger var befolkningen i Pristina reduceret til under 10.000.

1945 til i dag

Efter 2. Verdenskrig blev det tidligere Kongeriget Jugoslavien omdannet til en kommunistisk republik, og Pristina blev gjort til hovedstad i regionen Kosovo.

Med byens nye status og Jugoslavien udvikling blev en storstilet modernisering sat i gang i Pristina. Store områder af den gamle by blev saneret, og der blev bygget nyt under denne tids kommunistiske parole om at ødelægge det gamle for at bygge nyt. Der blev dog bevaret nogle huse og bygninger fra den osmanniske tid, men fokus i disse årtier var en massiv udbygning af byen.

Pristinas befolkning steg kraftigt og nåede 70.000 i begyndelsen af 1970erne og over 100.000 under ti år senere. Moderne boligblokke i udkanten var skudt op til den store bosættelse, og der blev også bygget meget andet i byen, der som regional hovedstad fik tildelt midler til etablering af forskellige institutioner som fx et universitet. Byens vækst kom hovedsageligt gennem Jugoslavien, og da den jugoslaviske økonomi gik nedad, blev Pristinas økonomi forværret, og byen stagnerede.

I 1999 udbrød der kampe i Pristina og Kosovo, der som en del af Jugoslavien havde jugoslavisk politi og jugoslaviske hærenheder i regionen. Det kom til kampe mellem de jugoslaviske myndigheder og albanske oprørere, og NATO foretog også nogle bombardementer af strategisk mål i byen. Krigshandlingerne førte til, at først styrker fra Rusland og NATO i juni gik ind i Pristina, og Kosovo blev de kommende år en region, der blev administreret af FN.

Tilstedeværelsen af FN og andre internationale orgnisationer medførte en genopbygning af Pristina og Kosovo, der med organisationer fik adgang til midler, der sikrede et økonomisk boom med mange nye caféer og spisesteder, og byens centrum er siden 1999 sat i stand, og flere nye, smukke anlæg og bygninger er kommet til.