Se på kortet
Rīga, Latvia
Læs om byen
Riga er den største by i Letland og i tre de baltiske lande, og et besøg her er som at komme til en større europæisk metropol med alt, hvad der dertil hører af seværdigheder, kirker, kultur, events, cafeer, gastronomi og indkøbsmuligheder.
Den gamle bydel er med brosten i gaderne, kirker i teglstensgotik, fine museer og velbevarede bygningsværker fra de sidste mange århundreder et særdeles stemningsfuldt kvarter. Her ligger smukke bygninger på stribe efter hinanden, og det er et dejligt sted blot at gå på opdagelse i de smalle gader og stræder fra plads til plads.
Rundt om Rigas gamle del ligger det historiske voldområde som et grønt bælte, som supplerer spadsereture langs floden Daugava i rekreation. Voldområdet blev udbygget fra 1800-tallet, og langs de grønne parker ligger mange statelige opførelser fra årtierne omkring år 1900.
Uden for de gamle voldområder breder Riga sig i flere moderne kvarterer, og det er også her, man finder nogle gader med Europas højeste koncentration af smukke huse i jugendstilen fra årene omkring 1900-tallets start. Flere gader står som udstillingshuse i stilarter, der kun få steder har sat sit præg på byudbygningen som i Riga.
Topseværdigheder
De Tre Brødre
Trīs brāļi
Navnet Trīs brāļi dækker over tre smukke nabohuse, der er de ældste bevarede boliger i Riga. Husene er særdeles fine eksempler på middelalderarkitektur, hvor man byggede tæt og på ganske små stykker land.
Den ældste af brødrene er huset i nummer 17, som med den i store træk gotiske gavlfacade stammer fra slutningen af 1400-tallet. Huset i nummer 19 fik sit nuværende udseende i 1646, mens broderen i nummer 21 fik sit ydre i slutningen af 1600-tallet.
I det midterste hus af Trīs brāļi (nummer 19) kan man besøge Letlands Arkitekturmuseum/Latvijas Arhitektūras muzejs, der åbnede i 1995, og som afholder skiftende udstillinger.
Riga Domkirke
Rīgas Doms
Biskop Albrecht von Buxthoeven, der bedre kendes som Albert af Riga, grundlagde i 1211 domkirken i Riga med nedlæggelse af grundstenen. Det skete den 25. juli, og resultatet blev det, der i dag er Letlands største kirke. Gennem århundrederne blev kirken om- og udbygget en del gange, så stilen er en fin blanding.
Den ældste del er alteret fra romansk tid, og fra den gotiske tid kan man se nordportalen, der oprindeligt var bygningens hovedindgang. Der var planlagt to tårne på kirken, men grundet pengemangel blev kun et af dem opført; det var 140 meter højt og brændte i 1547. I 1595 blev en midlertidig konstruktion rejst som afløser, før det nuværende og 90 meter høje baroktårn blev bygget i 1776.
I kirkens krypt ligger biskop Albert begravet. Han grundlagde foruden selve kirken også Riga. Man kan også finde graven for Livlands første biskop, Meinhard von Segeberg, der havde sit virke i 1100-tallet. Domkirken bruges i dag til en del koncerter, idet der er en fin akustik og et af verdens største og bedste orgler i kirkerummet. Orglet er fra 1884 og stammer fra Walcker i Ludwigsburg.
Sorthovedernes Hus
Melngalvju nams
Den smukke og prægtige bygning, Melngalvju nams, blev oprindeligt opført i 1344 af Rigas købmandslav. Dets nuværende navn fik det i 1687, og det var kun ugifte handelsmænd, der kunne blive optaget i netop sorthovedernes broderskab.
Den oprindelige bygning blev ødelagt under 2. Verdenskrig og endeligt fjernet i 1948, men den genopstod i 2001 i anledning af Rigas 800 års jubilæum. I dag benyttes Melngalvju nams som udstillings- og koncertbygning.
Rådhuspladsen
Rātslaukums
Ikke langt fra floden Daugavas løb gennem Riga ligger byens rådhusplads, Rātslaukums. Den var byens markedsplads og centrum for det civile liv i byen, indtil bombardementer fra Daugavas modsatte bred under 2. Verdenskrig lagde pladsens bygninger inklusive byens rådhus i grus.
I dag er rådhuset og de smukke gavlhuse fra Rigas blomstrende handelstid genrejst, og Rātslaukums har igen indtaget dens plads i Rigas byliv. Rigas rådhus er den største bygning på pladsen Rātslaukums og sæde for bystyret i den lettiske hovedstad.
På Rātslaukums står Roland-statuen, der i 1300-tallet blev sat op i flere byer i Hanseforbundet som symbol på frihed og retfærdighed. Statuen i dag i Riga er en replika af den statue, der blev stillet op i 1897, og som i forbindelse med 2. Verdenskrig blev flyttet til Sankt Petersborg. Roland vender ansigtet mod rådhuset som symbol på, at borgerne holder øje med bystyret og dets beslutninger.
På rådhuspladsen kan man også se et sødt, lille monument for Rigas juletræ i 1510. Det år stillede byen verdens første træ op i offentligheden; dengang fejrede man det som et nytårstræ.
Jugendstilens Riga
Jūgendstils Rīgas
Jugendstilen, der også kendes som art nouveau, er et af Rigas kendetegn. Jugendstilen var en byggestil, der søgte at repræsentere tidsånden i slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Den var et resultat af opgøret med blot at kopiere tidligere perioders byggestil, og dermed var jugendstilen sin egen. Der lå mere bag end blot at opføre bygninger. Det skulle være byggeri, der i sig selv var kunstværker, og som folk kunne betragte med glæde.
Riga var i denne tid en af det russiske imperiums blomstrende byer kulturelt og økonomisk. Rigdommen og den store udbygning af byen i netop disse årtier betød, at Riga blev den by i Europa med flest huse i den smukke stil. Den mest kendte af Rigas arkitekter i denne tid var russeren Mikhail Eisenstein.
Jugendstilbygningerne ligger spredt over hele byen, men i gaderne Alberta ielā, Elizabetes ielā, Vīlandes ielā og Strēlnieku ielā uden for den gamle bydel er der en særlig høj koncentration af dem. Man kan dog også se fine eksempler i Rigas gamle centrum, og i alt er der omkring 700 bygninger fra denne tid og i denne stil i den lettiske hovedstad.
Specielt kan Alberta ielā, der er opkaldt efter Rigas grundlægger, biskop Albert, anbefales. Gaden består nærmest udelukkende af huse i jugendstil. Den blev anlagt og bygget i årene 1901-1908, og de mest interessante karéer er dem med numrene 2, 2a, 4, 6, 8, 11, 12 og 13. I Elizabetes ielā er der seværdige huse med numrene 10a, 10b og 33.
I Rigas gamle bydel kan man i gaden Audēju ielā se Rigas første opførelse i jugendstil. Huset bærer nummer 7, der er ornamenteret med stiltypiske stiliserede planter og menneskeansigter. Nabobygningen i nummer 9 er også seværdig. I kvarteret kan man også se en række bygninger i denne stil i gaden Smilšu ielā; man kan se efter bygningerne med gadenumrene 1/3, 2, 3, 6, 8 og 10.
Et godt indtryk af jugendstilens Riga opnår man ved et besøg på Riga Jugendstilcenter/Rīgas Jūgendstila Centrs (Alberta ielā 12), der ligger i arkitekten Konstantīns Pēkšēns lejlighed. Museumshuset blev bygget i 1903, og boligen var tænkt som Konstantīns Pēkšēns private hjem, og både hans lejlighed og hele opgangen er et overflødighedshorn af jugendstilens karakteristika.
Sankt Peter Kirke
Svētā Pētera baznīca
Sankt Peter Kirke er en af de store, gamle kirkebyggerier i den lettiske hovedstad, og med dens høje, slanke tårn er kirken er karakteristisk del af Rigas skyline. Kirken er i dag protestantisk sognekirke.
Den tidligste del af Svētā Pētera baznīca blev opført i år 1209 og er derved fra det første årti efter Rigas grundlæggelse i 1201. Den første større udbygning af den romanske kirke startede i 1409, og den var i gotisk stil. Af de senere tilføjelser kan nævnes den barokke hovedindgang, som kirken fik under en ombygning i 1600-tallet. I dag står Svētā Pētera baznīca som en af de smukkeste og mest karakteristiske kirker i Baltikum; særligt med det slanke tårn og den imponerende facade med tre barokportaler fra 1692.
Kirketårnet er blevet ramt af lynet seks gange gennem historien, og det er brændt ned flere gange. Senest skete det i 1941 under 2. Verdenskrig. Det blev genopført under kirkens restaurering i årene 1954-1973. Med en højde på 123 meter blev Svētā Pētera baznīca Rigas højeste bygningsværk.
Man kan komme op i tårnet i en højde på 72 meter, hvor der er en observationsplatform. Herfra er der en enestående udsigt over Rigas gamle bydel. Man kan naturligvis også nyde kirkerummet, der er domineret af en himmelstræbende gotisk opbygning.
Kristi Fødselskatedral
Kristus Piedzimšanas pareizticīgo katedrālē
Kristus Piedzimšanas pareizticīgo katedrālē er Rigas imponerende russisk-ortodokse katedral. Den blev opført i årene 1876-1884 i en typisk byzantinsk stil med fem forgyldte kupler, og den er den største ortodokse kirke i de baltiske lande.
Gennem tiden har katedralen lagt hus til flere forskellige formål. Tyske tropper besatte Riga under 1. Verdenskrig, og i den forbindelse konverterede de katedralen til en protestantisk kirke. I 1921 blev den igen russisk-ortodoks.
Katedralens interiør blev svært beskadiget under 2. Verdenskrig, men havde sit fortsatte virke indtil 1960erne, hvor den blev indrettet som planetarium. Nu tjener den igen sit oprindelige formål, og blandt de spændende effekter kan man se smukke ikoner af maleren Vasilij Vereshchagin.
Frihedsmonumentet
Brīvības piemineklis
Monumentet Brīvības piemineklis i Riga blev designet af den lettiske kunstner Kārlis Zāle og rejst i 1935. Det skete året efter, at politikeren Kārlis Ulmanis var blevet statsminister i det autoritære lettiske styre, der varede fra 1934 til 1940.
Mellemkrigstiden var den første i mange århundreder, hvor Letland var selvstændigt, og ikke mindst derfor fik og har monumentet stor psykologisk værdi for den lettiske befolkning og nationalfølelse.
Bronzestatuen på toppen af den høje fundament er af kvinden Milda, der holder tre guldstjerner i hænderne. De repræsenterer regionerne Latgale, Kurzeme og Vidzeme, der samlet udgør Letland. Brīvības piemineklis er 42 meter højt, og soldater står vagt ved monumentet og beskytter derved symbolsk Letlands frihed.