Se på kortet
Split, Croatia
Læs om byen
Split ligger smukt ned til den kroatiske Adriaterhavskyst, og det er en by og et område med en lang og interessant historie, som nemt og umiddelbart kan opleves ved en spadseretur rundt i centrum.
Den oprindelige by i området lå nord for vore dages Split, men så kom Diokletian på den romerske kejsertrone. Diokletian valgte at træde tilbage som kejser til et kolossalt palads ved hans hjemby, og det kom til at danne centrum for udviklingen af det nuværende Split.
De bevarede dele af Diokletians Palads, der blev opført i starten af 300-tallet, står i dag som Splits fornemste historiske seværdigheder. Diokletians mausoleum danner fx byens domkirke, og dele af paladset og dets kældre er der adgang til i dag. Kældrene bruges som en stemningsfuld basargade.
Rundt omkring kejserpaladset er Split med tiden vokset frem og udbygget, og her er smuk venetiansk-inspireret arkitektur, spændende museer og en natursmuk beliggenhed som nogle af de mange seværdigheder og udflugtsmål. Bag paladsets ydermure er gaderne snævre og som en spændende labyrint at gå rundt i.
Den nemmeste vej til Adriaterhavet er promenaden Riva, der er smukt anlagt ved foden af Diokletians Palads. Fra Riva kan man gå til byens marina og herfra nyde synet over Splits skyline. På begge sider af Splits centrum er der smukke udsigter over havet, og dejlige strande ligger også tæt på.
Topseværdigheder
Peristil
Peristil er den centrale plads i Diokletians Palads, og den ligger netop det, hvor de centrale veje krydser hinanden. Granitsøjler på tre sider understreger pladsens betydning, og her kan man også se en egyptisk sfinks fra Tutmoses IIIs tid. Den er en af de blot tre tilbageværende af de tolv, som kejser Diokletian fragtede fra Egypten til sit palads i hjertet af det nuværende Split; de øvrige står på Jupitertemplet og på Splits bymuseum.
Perstil dannede en opdeling af paladset. Mod syd lå kejserens bolig, mens tjenestefolk og soldater boede mod nord. I kejsernes retning kan man enten gå til Vestibul eller de nedre kældre, der strakte sig under kejserens bolig til vandet syd for paladset. Vest for Perstil ligger Jupitertemplet og andre templer, mens kejserens mausoleum, Splits katedral, ligger mod øst.
Diokletians Palads
Dioklecianova palača
Diokletians Palads er et romersk palads, der blev opført af kejser Diokletian i centrum af det nuværende Split omkring år 300. Paladset blev opført som forberedelse af kejserens magtoverdragelse, som han planlagde til 1. maj 305. Kejseren selv kom hertil fra nærliggende Salona en måned senere, og han boede her til sin død i 311.
Paladset blev forladt i århundrederne efter Diokletians tid, men fra 600-tallet blev det igen beboet af lokale, der flygtede hertil fra fremstormende slaver i området. De indrettede sig i flere dele af paladset; fx i kældre og mure. Først i 1700-tallet kom der igen fokus på det tidligere palads fra Vesteuropa, og i dag står det som det nok bedst bevarede romerske palads i verden.
Paladset blev opført med en grundplan på 160x190 meter. Mod syd lå havet umiddelbart uden for murene, og mod nord, øst og vest var der tårne og porte, som ledte ind til selve kejserboligen og de servicebygninger, der var en del af komplekset. De husede blandt andet Diokletians soldater og tjenere.
Opbygningen er typisk romersk med Decumanus som øst-vest-vej og Cardo som nord-syd-vej. I centrum ligger Peristil, hvorfra der er adgang til selve kejserboligen. Mange bygninger er bevaret fra Diokletians tid, og på det gamle paladsområde kan man gå rundt og se mange bevarede enkeltdele og anlæg.
Riva
Riva er Splits smukke og elegante promenade langs vandet i den central by. Allerede fra den romerske tid, hvor Diokletian byggede sit palads ved vandkanten, blev der etableret fundamenter her, og derved kom bredden senere til at udvikle sig til at danne byens naturlige kerne og havn.
Rivas nuværende udseende stammer grundlæggende fra byens franske tid, hvor gaden blev udvidet, forlænget, brolagt og udbygget i en stil, der var typisk for starten af 1800-tallet. I dag er Riva i høj grad en spadseretur værd både om dagen og om aftenen, hvor udestemningen breder sig under palmerne i sæsonen med restauranter og andre aktiviteter.
Sankt Domnius Katedral
Katedrala svetog Duje
Sankt Domnius Katedral er Splits domkirke og samtidig ærkebispesæde for området Split-Makarska. Kirkekomplekset består af to bygninger; kirken viet til Jomfru Maria og klokketårnet, der er dedikeret Sankt Domnius.
Selve kirken blev indviet i 600-tallet, og den regnes som en af verdens ældste katolske domkirker, der fortsat er i aktivt virke i dens oprindelige bygning. Kirkebygningens historie går endda tilbage til år 305, hvor den blev opført som Diokletians mausoleum i Diokletians Palads. Som tilbygning til det gamle mausoleum byggede man et kor i kirken i 1600-tallet, og i den forbindelse rev man mausoleets østmur ned.
Klokketårnet blev rejst i år 1100 i en tidstypisk romansk stil, der dog er blevet ændret efter en større ombygning af tårnet i 1908. Man kan dog fortsat se smukt romansk arbejde på kirkens trædøre, der er fra omkring 1220. På dørene kan man se en række scener fra Jesu liv.
Klokketårnet og kirkekomplekset er navngivet efter Sankt Domnius, der levede som biskop i Salona i 200-tallet. I 304 led han martyrdøden sammen med syv andre kristne, som kejser Diokletian lod dræbe. I kirken opbevares Sankt Domnius’ relikvier; de blev bragt hertil efter hans død.
Vestibul
Vestibul er navnet på et tidligere indgangsparti til kejserens bolig i Diokletians Palads, hvortil man kom fra Peristil. Rummet er cirkulært med et højt og kurvet tag, der skulle understrege den storhed, det var at få foretræde for en kejser. Vestibul var nemlig anvendt af fx ambassadører på besøg i paladset.
Vestibul blev opført til begyndelsen af 300-tallet som en del af det antikke palads. Det er en cirkulær hal, der oprindeligt bar en kuppel på 17 meter i højden og 12 meter i diameter. Indgangen var prydet af en stor dør med mange reliefdekorationer, der satte standarden for rummets betydningsfulde funktion.
Den Gyldne Port
Zlatna vrata
Den Gyldne Port var hovedporten til kejser Diokletians Palads, og det var herfra, vejen gik til og fra byen Salona. Inden for porten ledte den byplanmæssige nord-syd-vej Cardo til selve paladset. Porten blev oprindeligt kaldt Porta Septemtrionalis, og den fik sit nuværende navn af venetianerne. Det var gennem denne port, kejseren selv ankom til paladset første gang, hvilket skete 1. juni 305.
Udsmykningen af Den Gyldne Port inkluderede fire nicher med med sin regent i; ud over Diokletian selv var det hans medkejser Maksimian og kejserne Galerius og Constantine Chlorus. Forsvarsmæssigt var Den Gyldne Port beskyttet af to ottekantede tårne, og porten var en dobbeltport, hvor eventuelle erobrere ville blive fanget midt i porten, og her kunne de overvindes fra oven.
Over porten har der siden 400-tallet ligget et kapel dedikeret til Sankt Martin, der er skytshelgen for soldaterne. Det er særdeles lille og blev indrettet for de soldater, der gjorde tjeneste i porten.
Folkets Plads (Piazza)
Narodni Trg (Pjaca)
Oprindeligt var Peristil i midten af Diokletians Palads byens centrale plads og mødested. Denne rolle har pladsen Narodni Trg overtaget siden dens etablering umiddelbart uden for paladsmurene mod vest. Pladsens blev allerede nævnt i 1225 som Plate Sancti Laurentia, og den udviklede sig i takt med, at området indenfor murene i Diokletians Palads var blevet for trang.
Den væsentligste bygning på Narodni Trg er byens gamle rådhus, Zgrada Gradske, der står i smuk gotik fra 1400-tallet. Dets karakteristika er de tre hvælvinger ved indgangspartiet. Huset er ikke længere rådhus, men det fungerer som udstillingsbygning. I tilbygning til rådhuset kan man se Karepić Palæ/Palača Karepić, der er et renæssancepalæ fra 1500-tallet.
På pladsens sydøstlige hjørne kan man se Cipriano de Ciprianis’ palæ fra 1300-tallet. Palæet står i senromansk stil og man se blandt andet se søjlerækker på førstesalen som en del af udsmykningen.
Mod vest på Narodni Trg står det smukke Nakić Palæ/Palača Nakić, der er et fornemt eksempel på art nouveau med inspiration fra wienersecession. Palæet blev opført med rundede hjørner og blomsterornamentik i 1902.