Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Split ligger smukt ned til den kroatiske Adriaterhavskyst, og det er en by og et område med en lang og interessant historie, som nemt og umiddelbart kan opleves ved en spadseretur rundt i centrum.

Den oprindelige by i området lå nord for vore dages Split, men så kom Diokletian på den romerske kejsertrone. Diokletian valgte at træde tilbage som kejser til et kolossalt palads ved hans hjemby, og det kom til at danne centrum for udviklingen af det nuværende Split.

De bevarede dele af Diokletians Palads, der blev opført i starten af 300-tallet, står i dag som Splits fornemste historiske seværdigheder. Diokletians mausoleum danner fx byens domkirke, og dele af paladset og dets kældre er der adgang til i dag. Kældrene bruges som en stemningsfuld basargade.

Rundt omkring kejserpaladset er Split med tiden vokset frem og udbygget, og her er smuk venetiansk-inspireret arkitektur, spændende museer og en natursmuk beliggenhed som nogle af de mange seværdigheder og udflugtsmål. Bag paladsets ydermure er gaderne snævre og som en spændende labyrint at gå rundt i.

Den nemmeste vej til Adriaterhavet er promenaden Riva, der er smukt anlagt ved foden af Diokletians Palads. Fra Riva kan man gå til byens marina og herfra nyde synet over Splits skyline. På begge sider af Splits centrum er der smukke udsigter over havet, og dejlige strande ligger også tæt på.

Topseværdigheder

    Peristil

    Peristil

    Peristil er den centrale plads i Diokletians Palads, og den ligger netop det, hvor de centrale veje krydser hinanden. Granitsøjler på tre sider understreger pladsens betydning, og her kan man også se en egyptisk sfinks fra Tutmoses IIIs tid. Den er en af de blot tre tilbageværende af de tolv, som kejser Diokletian fragtede fra Egypten til sit palads i hjertet af det nuværende Split; de øvrige står på Jupitertemplet og på Splits bymuseum.

    Perstil dannede en opdeling af paladset. Mod syd lå kejserens bolig, mens tjenestefolk og soldater boede mod nord. I kejsernes retning kan man enten gå til Vestibul eller de nedre kældre, der strakte sig under kejserens bolig til vandet syd for paladset. Vest for Perstil ligger Jupitertemplet og andre templer, mens kejserens mausoleum, Splits katedral, ligger mod øst.

     

    Diokletians Palads
    Dioklecianova palača

    Diokletians Palads er et romersk palads, der blev opført af kejser Diokletian i centrum af det nuværende Split omkring år 300. Paladset blev opført som forberedelse af kejserens magtoverdragelse, som han planlagde til 1. maj 305. Kejseren selv kom hertil fra nærliggende Salona en måned senere, og han boede her til sin død i 311.

    Paladset blev forladt i århundrederne efter Diokletians tid, men fra 600-tallet blev det igen beboet af lokale, der flygtede hertil fra fremstormende slaver i området. De indrettede sig i flere dele af paladset; fx i kældre og mure. Først i 1700-tallet kom der igen fokus på det tidligere palads fra Vesteuropa, og i dag står det som det nok bedst bevarede romerske palads i verden.

    Paladset blev opført med en grundplan på 160x190 meter. Mod syd lå havet umiddelbart uden for murene, og mod nord, øst og vest var der tårne og porte, som ledte ind til selve kejserboligen og de servicebygninger, der var en del af komplekset. De husede blandt andet Diokletians soldater og tjenere.

    Opbygningen er typisk romersk med Decumanus som øst-vest-vej og Cardo som nord-syd-vej. I centrum ligger Peristil, hvorfra der er adgang til selve kejserboligen. Mange bygninger er bevaret fra Diokletians tid, og på det gamle paladsområde kan man gå rundt og se mange bevarede enkeltdele og anlæg.

     

    Riva

    Riva

    Riva er Splits smukke og elegante promenade langs vandet i den central by. Allerede fra den romerske tid, hvor Diokletian byggede sit palads ved vandkanten, blev der etableret fundamenter her, og derved kom bredden senere til at udvikle sig til at danne byens naturlige kerne og havn.

    Rivas nuværende udseende stammer grundlæggende fra byens franske tid, hvor gaden blev udvidet, forlænget, brolagt og udbygget i en stil, der var typisk for starten af 1800-tallet. I dag er Riva i høj grad en spadseretur værd både om dagen og om aftenen, hvor udestemningen breder sig under palmerne i sæsonen med restauranter og andre aktiviteter.

     

    Sankt Domnius Katedral
    Katedrala svetog Duje

    Sankt Domnius Katedral er Splits domkirke og samtidig ærkebispesæde for området Split-Makarska. Kirkekomplekset består af to bygninger; kirken viet til Jomfru Maria og klokketårnet, der er dedikeret Sankt Domnius.

    Selve kirken blev indviet i 600-tallet, og den regnes som en af verdens ældste katolske domkirker, der fortsat er i aktivt virke i dens oprindelige bygning. Kirkebygningens historie går endda tilbage til år 305, hvor den blev opført som Diokletians mausoleum i Diokletians Palads. Som tilbygning til det gamle mausoleum byggede man et kor i kirken i 1600-tallet, og i den forbindelse rev man mausoleets østmur ned.

    Klokketårnet blev rejst i år 1100 i en tidstypisk romansk stil, der dog er blevet ændret efter en større ombygning af tårnet i 1908. Man kan dog fortsat se smukt romansk arbejde på kirkens trædøre, der er fra omkring 1220. På dørene kan man se en række scener fra Jesu liv.

    Klokketårnet og kirkekomplekset er navngivet efter Sankt Domnius, der levede som biskop i Salona i 200-tallet. I 304 led han martyrdøden sammen med syv andre kristne, som kejser Diokletian lod dræbe. I kirken opbevares Sankt Domnius’ relikvier; de blev bragt hertil efter hans død.

     

    Vestibul

    Vestibul

    Vestibul er navnet på et tidligere indgangsparti til kejserens bolig i Diokletians Palads, hvortil man kom fra Peristil. Rummet er cirkulært med et højt og kurvet tag, der skulle understrege den storhed, det var at få foretræde for en kejser. Vestibul var nemlig anvendt af fx ambassadører på besøg i paladset.

    Vestibul blev opført til begyndelsen af 300-tallet som en del af det antikke palads. Det er en cirkulær hal, der oprindeligt bar en kuppel på 17 meter i højden og 12 meter i diameter. Indgangen var prydet af en stor dør med mange reliefdekorationer, der satte standarden for rummets betydningsfulde funktion.

     

    Den Gyldne Port
    Zlatna vrata

    Den Gyldne Port var hovedporten til kejser Diokletians Palads, og det var herfra, vejen gik til og fra byen Salona. Inden for porten ledte den byplanmæssige nord-syd-vej Cardo til selve paladset. Porten blev oprindeligt kaldt Porta Septemtrionalis, og den fik sit nuværende navn af venetianerne. Det var gennem denne port, kejseren selv ankom til paladset første gang, hvilket skete 1. juni 305.

    Udsmykningen af Den Gyldne Port inkluderede fire nicher med med sin regent i; ud over Diokletian selv var det hans medkejser Maksimian og kejserne Galerius og Constantine Chlorus. Forsvarsmæssigt var Den Gyldne Port beskyttet af to ottekantede tårne, og porten var en dobbeltport, hvor eventuelle erobrere ville blive fanget midt i porten, og her kunne de overvindes fra oven.

    Over porten har der siden 400-tallet ligget et kapel dedikeret til Sankt Martin, der er skytshelgen for soldaterne. Det er særdeles lille og blev indrettet for de soldater, der gjorde tjeneste i porten.

     

    Folkets Plads (Piazza)
    Narodni Trg (Pjaca)

    Oprindeligt var Peristil i midten af Diokletians Palads byens centrale plads og mødested. Denne rolle har pladsen Narodni Trg overtaget siden dens etablering umiddelbart uden for paladsmurene mod vest. Pladsens blev allerede nævnt i 1225 som Plate Sancti Laurentia, og den udviklede sig i takt med, at området indenfor murene i Diokletians Palads var blevet for trang.

    Den væsentligste bygning på Narodni Trg er byens gamle rådhus, Zgrada Gradske, der står i smuk gotik fra 1400-tallet. Dets karakteristika er de tre hvælvinger ved indgangspartiet. Huset er ikke længere rådhus, men det fungerer som udstillingsbygning. I tilbygning til rådhuset kan man se Karepić Palæ/Palača Karepić, der er et renæssancepalæ fra 1500-tallet.

    På pladsens sydøstlige hjørne kan man se Cipriano de Ciprianis’ palæ fra 1300-tallet. Palæet står i senromansk stil og man se blandt andet se søjlerækker på førstesalen som en del af udsmykningen.

    Mod vest på Narodni Trg står det smukke Nakić Palæ/Palača Nakić, der er et fornemt eksempel på art nouveau med inspiration fra wienersecession. Palæet blev opført med rundede hjørner og blomsterornamentik i 1902.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Split her.

Andre seværdigheder

    Republikpladsen

    Republikpladsen
    Trg Republike

    Trg Republike er den største plads i Split, og den er med sine nyrenæssancebygninger fra 1800-tallet meget seværdig. Mod nord, øst og vest ligger komplekset Prokurative, mens pladsen er åben mod havet mod syd. Pladsen blev anlagt og bebygget i 1800-tallet, og bygningerne blev opført med inspiration fra samtidens venetianske arkitektur.

    Bygningen af ​​Prokurative blev påbegyndt af en af Splits mest kendte borgmestre, Antonio Bajamonti, i midten af ​1800-tallet. Han ønskede med byggeriet at vise, at Split støttede de italienske traditioner. Det forklarer venetianske søjlegangen og anden udsmykning med træk fra renæssancen.

     

    Arkæologisk Museum
    Arheološki muzej

    Arheološki muzej i Split er med sin grundlæggelse i 1820 det ældste museum i Kroatien, og dets samlinger er da også meget seværdige. Allerede udefra kan man nyde arkitekterne Kirstein og Ohrmanns bygning fra årene 1912-1914.

    I museet er der fund fra den græske kolonisering af Adriaterhavskysterne over Romerrigets og den tidlige kristne tid til starten af middelalderen. De fleste effekter kommer fra Salona (Solin), og man kan fx se stenepitafier, græsk keramik, romersk glas og forskellige effekter af metal, ben med videre.

     

    Diokletians Palads' kældre

    Diokletians Palads’ Kældre
    Podrumi

    De såkaldte kældre under Diokletians Palads ligger i den sydlige del af det historiske palads, og de er den bedst bevarede del af det store bygningskompleks.

    Kældrene blev bygget ned mod vandet, og ovenpå dem lå kejsernes gemakker. Med kældrene blev den naturlige højdeforskel i landskabet neutraliseret på paladsområdet. De blev benyttet under Diokletians tid, men herefter blev de opfyldt og først udgravet i 1850erne.

    Store dele af kældrene er helt bevaret, og de giver derved et godt indtryk af det romerske bygningsværk, der i dag benyttes til forskellige udstillinger og andre kulturelle aktiviteter. Her ligger også en del souvenirbutikker.

     

    Split Bymuseum
    Muzej Grada Splita

    Bymuseet i Split er det rette sted at besøge, når man vil se nærmere på byens historie. Her strækker tiden sig tilbage til fx Diokletians byggerier og den romerske æra, og her er mange effekter og dokumenter fra byens lange historie.

    Museumsbygningen er den tidligere residens for Papalić-familien, der kom til Split i 1300-tallet. De byggede det nuværende museum fra 1400-tallet som hjem på deres vej mod at blive en af byens førende familier. Huset var en oprindeligt flere romanske bygninger, der blev ud- og sammenbygget i en fornem venetiansk-gotisk stil.

     

    ACI Marina

    ACI Marina

    ACI Marina i Split ligger særdeles smukt i den del af havnen, der ligger umiddelbart overfor byens centrum, der udgøres af Riva og det nu historiske Diokletians Palads.

    I marinaen er der flere sejlklubber og en dejlig sejlerstemning, og herfra er en fornem udsigt over havet og til selve Split og dens omgivelser. Man kan gå hertil ad havnepromenaden fra Riva og også fortsætte langs vandet mod vest.

     

    Jupiters Tempel
    Jupiterov hram

    Umiddelbart vest for den centrale Peristil kan man se Jupiters Tempel, der er et af tre oprindelige templer på stedet. De andre to var tilegnet Venus og Kibel.

    Jupiters Tempel blev bygget sammen med Diokletians Palads i slutningen af 200-tallet. Jupiter var både navnet på den øverste af de romerske guder og på Diokletians far. Diokletian følte sig som reinkarnationen af Jupiter og lod derfor netop dette tempel opføre umiddelbart overfor sit mausoleum.

    Templet er rektangulært med hvælvet tag, hvis sten enkeltvis et smukt ornamenterede. Under loftet kan man se en ligeledes dekoreret frise.

    Efter Romerrrigets fald blev templet i middelalderen indrettet som Sankt Jørgen Dåbskapel/Sv. Ivan Krstitelj, og 1100-tallets smukke døbefont kan stadig ses her. På fonten er der motiver af den kroatiske kong Zvonimir og andre samtidige. I kapellet er der desuden gravsteder for biskopper og Ivan Meštrović' store statue af Johannes Døberen.

    Foran templet kan se se en romersk sarkofag og en af de tre tilbageværende af de tolv sfinkser, Diokletian bragte til paladsområdet fra Egypten. Sfinksen er hovedløs i dag og er fra Tutmoses IIIs tid omkring 1500 f.Kr.

     

    Veli Varoš

    Veli Varoš er navnet på et kvarter vest for Splits centrum. Det er præget af smalle og krogede gader og stræder med typiske huse fra Dalmatien. En vandretur her giver et glimt af dagliglivet i regionen og er i sig selv en atmosfærerig oplevelse.

    Veli Varoš bugner af velbevaret lokal arkitektur og originale lokale omgivelser, og kvarteret udgør sammen med Lučac de ældste forstæder i byen. Der er også specifikke seværdigheder som fx Sankt Mikula Kirke/Crkva sv. Mikule, der blev opført i 1000-tallet.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Split her.

Ture fra byen

    Sibenik udsigt

    Šibenik

    Šibenik er en hyggelig kystby, der ligger der, hvor floden Krka munder ud i Adriaterhavet. Det er en by, der i modsætning til de fleste andre langs kysten blev grundlagt af kroater. Den blev allerede nævnt i 1066, og den var en overgang sæde for de kroatiske konger.

    Šibenik ligger smukt ved vandet, og beliggenheden er en seværdighed i sig selv, men der er også interessante ting at se i byens centrum. Mest kendt er Sankt Jakob Katedral/Katedrala Sv. Jakova (trg Republika Hrvatske), der er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Kirkebygningen er treskibet og opført i renæssancen i perioden 1431-1536.

    Omkring katedralen ligger den gamle by med sine hyggelige gader, og omkring byen ligger der fire forter, der blev opført til forsvaret af Šibenik. Et af disse ligger ved indsejlingen til byens havn mod vest; det er Sankt Nikolaj Fort/Tvrđava Sv. Nikole, mens de øvrige tre ligger på land.

     

    Trogir

    Trogir er en charmerende og smukt beliggende havneby ved Adriaterhavskysten. Siden 1997 har dens gamle by været optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv, og her er da også en række fine seværdigheder.

    Først og fremmest er det Trogirs helhed og harmoniske bykerne ned til vandet, der er en oplevelse. Gennem over 2.000 år har grækere, romere og venetianere været blandt dem, der har sat præg på byen. Byplanen stammer fra den græske tid, og i gaderne er der mange smukke byggerier i romansk stil, gotik, renæssance og barok fra Republikken Venedigs tid.

    Den historiske bykerne ligger på en lille ø, hvor den med tiden blev omsluttet af mure. Længst mod vest på øen ligger fæstningen Kamerlengo, der blev opført i 1400-tallet. Øst herfra ligger selve byen, som byder på blandt andet en del opførelser fra 1200-1400-tallene. En af dem er byens domkirke; Katedrala Sv. Lovre (trg Ivana Pavla II) der står smukt fra 1200-tallet i både romansk stil og gotik.

     

    Mostar

    Mostar

    Mostar er en af hovedbyerne i Hercegovina, og dens navn kommer af mostari, der henviser til de folk, der holdt vagt ved byens gamle bro. Mostar ligger strategisk godt mellem Adriaterhavet og det ressourcerige centrale Bosnien, og det gav Mostar vækst gennem årene. I 1468 kom byen under osmannisk styre, og Mostar blev befæstet i perioden 1520-1566, der også var året, hvor sultan Suleiman den Mægtige erstattede byens gamle træbro af den nuværende af sten, der er Mostars vartegn.

    Stari Most er den centrale og mest berømte af Mostars broer. Både broen og den omkringliggende del af Mostars gamle by blev optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv i 2005. Stari Most binder byens to halvdele sammen, og der har gennem årene været springkonkurrencer fra broen ned i floden Neretva. Man kan nyde broen fra turen over den og fra det tilgængelige område ved floden neden for.

    Læs mere om Mostar

     

    Sarajevo

    Sarajevo er hovedstad i Bosnien-Hercegovina, og det er en smukt beliggende by med mange seværdigheder at komme efter. Det osmanniske basarkvarter ligger som et stemningsfuldt centrum, der er omgivet af habsburgernes smukke 1800-1900-talshuse, der blev rejst i årtierne op til 1. Verdenskrig, hvor Sarajevo var i stor vækst.

    Sarajevos navn er historisk knyttet til 1. Verdenskrig, idet ærkehertug Franz Ferdinand blev myrdet under et besøg her i 1914. Historisk interesserede kan se stedet, hvor der skete, og lære mere om både det år og meget andet fra byens historie på Sarajevos museer.

    Læs mere om Sarajevo

     

    Dubrovnik

    Dubrovnik

    Dubrovnik er en af Adriaterhavets absolutte perler med en både fantastisk beliggenhed og en spændende historie, der går tilbage til både Romerriget og århundrederne som selvstændig republik med en stor og blomstrende handel.

    Den gamle bydel bag de solide fæstningsmure og -tårne er hjertet af byen for de mange turister, der besøger Dubrovnik. Her er der smalle stræder, smukke gader og fine pladser med et væld af arkitektoniske perler mellem sig. Byens velstående fortid som Ragusa fornægter sig ikke langs fx hovedgaden Stradun, der i Dubrovnik tidlige år lå som en kanal mellem byens to første bosættelser.

    Læs mere om Dubrovnik

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    City Center One

    Vukovarska ul. 207
    citycenterone.hr

     

    Joker

    Ul. Mike Tripala
    joker.hr

     

    Mall of Split

    Ul. Ivana Gundulića 25
    mallofsplit.hr

     

    Indkøbsgader

    Narodni trg, Zadarska ul., Marmontova ul.

Med børn

    Legeland

    Čarobni Grad
    Mediteranskih igara 2
    carobnigrad.hr

     

    Strand

    Znjan
    Šetalište Pape Ivana Pavla II

     

    Naturpark

    Park Šuma Marjan
    Marjanski put

     

    Sejlture

    Jadrolinija
    Ul. Gat Svetog Duje
    jadrolinija.hr

Gode links
Historisk overblik

    Den græske grundlæggelse

    I 300-tallet f.Kr. etablerede græske kolonister sig ved det nuværende Split. Det skete i form af bosættelsen Spalathos.

    Spalathos’ indbyggere kom fra bystaten Issa, der selv var en koloni af Syrakus, hvis indbyggere oprindeligt var kommet fra Korinth. Grækerne i Spalathos levede af handel med illyriske stammer i omegnen.

     

    Den romerske republik

    Rom blev med årene stærkere, og republikkens magt kom i 200-tallet f.Kr. til at strække sig til regionen omkring dagens Split. Det skete, da Rom erobrede området i de Illyriske Krige, der fandt sted i årene 229-219 f.Kr. Romerne dannede provinsen Dalmatia, og Salona, der ikke lå langt fra Spalathos, blev hovedbyen i provinsen.

     

    Diokletians tid og palads

    Efter nogle århundreder som romersk provins kom kejser Diokletian, der regerede år 284-305, for alvor til at sætte det nuværende Split på landkortet.

    Diokletian var født i Salona, og i år 293 igangsatte han byggeriet af et mægtigt palads med fæstningsværker tæt på sin hjemby; han valgte Spalathos, der på latin hed Spalatum, til stedet for opførelsen. Det menes, at Spalatums placering tættere på åbent hav end Salona var afgørende for placeringen.

    Diokletian havde reformeret den politiske struktur i Romerriget, og han erklærede i 303, at han ville trække sig som kejser i 305, når paladset efter planen skulle stå færdigt.

    Det mægtige palads kom til at dominere Split med sin beliggende til vandet og den imponerende størrelse mure, der omgav et område på 170×200 meter. Murene selv var op til 20 meter høje, og inden for murene og i det omkringliggende Spalatum boede op mod 10.000 indbyggere.

    Efter Diokletians død mistede paladset og byen Salona betydning; dog kom også den sidste officielt indsatte vestromerske kejser til at bosætte sig her. Det var Flavius Julius Nepos, der blev kejser i 473. Han forsøgte at etablere sig i Ravanna på den italienske kyst, men han måtte drage bort igen og valgte Diocletians palads og Spalatum som residens to år senere. Nepos regerede som en kejser af Dalmatien fra 475 til 480, hvor han blev dræbt af politiske fjender, og herefter blev den tilbageværende del af Det Vestromerske Rige underlagt Konstantinopel.

     

    Østgoterne, romerne og kroaterne

    I 493 erobrede østgoterne Salona-området og store dele af Dalmatien, og dermed faldt også Diokletians Palads og by i gotiske hænder. I 535 var kejser Justinian den Store dog klar med en hær til en generobring, hvilket lykkedes i 536 efter kampe frem og tilbage.

    En markant begivenhed i Split og Dalmatiens historie indtraf med ødelæggelsen af Salona i 639. Rytterfolket avarerne angreb og lagde nærmest Salona totalt i grus, og byens befolkning måtte flygte til omkringliggende øer. Hele regionen var nærmest blevet tømt for den romerske befolkning, og i stedet begyndte en indvandring af de sydslaviske kroater.

    De flygtede romere levede under beskedne kår og ofte uden vand på øerne ud for Dalmatiens kyst, og med Severus den Store i spidsen ville de forsøge at erobre og bosætte et område på selve kontinentet. Salona lå i ruiner og ville ikke kunne forsvares, så de valgte Diokletians palads, som de erobrede i årene omkring 650.

    Kroaterne modsatte sig romernes tilstedeværelse, men kejser Constans II intervenerede og tillod etableringen af deres bosættelse i Spalatum og derved Diocletians palads som en kejserlig by.

     

    Den byzantinske tid

    Gennem de følgende århundreder og indtil belejringen af Konstantinopel i 1204, hørte Split til Det Byzantinske Rige. Dette på trods af, at regionen omkring byen tilhørte de slaviske kroater som et hertugdømme.

    Dalmatiens øer og kystbyer blev regeret som et byzantinsk hertugdømme, og det var underlagt eksarkatet Ravenna. Da dette faldt til de germanske longobarder i 751, blev styret af Dalmatien flyttet til det nuværende Zadar. Kystbyerne fungerede dog som byer med udstrakt autonomi.

    I 925 erobrede den kroatiske hertug Tomislav land tæt på Dalmatien, og Kongeriget Kroatien blev etableret som en magtfaktor med stigende styrke. Tomislav regerede fra Nin, hvis biskopper fik midlertidigt held med at underlægge sig det kroatiske land rent kirkeligt. Et forsøg på at indføre kroatisk sprog i kirken lykkedes dog ikke, idet kirken i 925 holdt synode i Split, og der blev det slået fast, at Spalatums biskop var kirkelig leder for kroaterne. Desuden blev det fastslået, at der kun måtte holdes gudstjenester på latin eller græsk.

     

    Alliancen med Venedig

    I 800-900-tallene kæmpede bystaten Venedig og sydslaver fra Pagania syd for Dalmatien. Det skete til søs, og Split lå i centrum for stridighederne, hvilket førte diverse angreb fra både Pagania fra havet og kroater fra land med sig.

    Dalmatien allierede sig med Venedig, hvis doge lovede split og Dalmatien beskyttelse. I 998 indledte doge Pietro II Orseolo et større togt langs Dalmatiens kyst, og han blev budt velkommen af Splits befolkning. Orseolo besejrede endeligt Pagania samme år, og med kejserens tilladelse kaldte han sig herefter også for hertug af Dalmatien.

    I 1084 truede blandt andet ungarere Split og Dalmatien. Den byzantinske kejser så som udvej at de facto underlægge provinsen Venedig, der i sig selv formelt set var en byzantinsk lydstat. Suverænitet blev overdraget Venedig, der dette år startede en regering af Dalmatien, som over de følgende århundrede kom til flere kampe med Ungarn.

     

    Skiftende herskere

    Sammen med blandt andet kystbyen Trogir var Split at regne blandt Dalmatiens førende byer, og det var et område, Kongeriget Ungarn kom tættere på med kong Kolomans sejr over det kroatiske bagland i 1097. Koloman lod sig krone til konge af Kroatien og Dalmatien i 1102, og Venedig forholdt sig passivt hertil, idet ungarerne lovede at respektere det venetianske styre i Split og andre byer langs Adriaterhavet.

    Efter få år med en alliance mellem Ungarn og Venedig afbrød Koloman samarbejdet og belejrede i stedet Zadar for efterfølgende at ville kæmpe mod Trogir og Split, der dog begge overgav sig mod at bevare tidligere opnåede rettigheder. Nye aftaler blev indgået, og Split fik udstrakt selvstyre med eget valg af greve og ærkebiskop. Byen skulle heller ikke betale tribut, og ingen udlændinge måtte slå sig ned indenfor bymurene, hvis Splits borgere ikke kunne acceptere disse.

    De følgende årtier blev nogle med gentagne magtskifter. Da den ungarske ærkebiskop Manasses prøvede at tage magten i byen ved hjælp af den lokale ungarske garnison, blev det starten på et fornyet ventianske styre, der kom til efter en offensiv 1117, og året efter blev styret formelt. I det store hele forblev Split under Venedig indtil starten af 1140erne, hvor Ungarns kong Geza II marcherede mod de venetianske kystbyer. Han vandt blandt andet Split, som først skulle komme under venetiansk styre igen i 1300-tallet.

     

    Fornyet byzantinsk kamp

    Venedig var efter 1140erne ikke i kamp for at genvinde Split og andre tabte kystbyer, men i stedet iværksatte Det Byzantinske Rige militære kampagner mod Ungarn. Det skete under kejser Manuel I Comnenus og varede fra 1151. I 1164 havde han sikret sit rige styret i Dalmatiens kystbyer; herunder Split.

    Split forblev under byzantinsk kontrol og styre indtil Manuels død i 1180, og herefter genvandt ungarerne under kong Bela III byen og regionen, der ikke igen kom under styret i Konstantinopel.

     

    377 år under Venedig

    Under borgerkrigen i Ungarn i 1400-tallet solgte den tabende part, Ladislaus af Neapel, sine omdiskuterede rettigheder til Split til Republikken Venedig for 100.000 dukater. Styret blev formaliseret i 1420, og det kom til at vare til 1797.

    Ved overtagelsen af Split var byen en mere kroatisk by, end da Venedig sidst havde regeret. Der taltes primært kroatisk, og kroaterne var i flertal. Der var dog fortsat en italiensk minoritet til stede i byen.

    En stor forskel fra den seneste tid under ungarsk styre var, at Split igen opnåede at få rettigheder om blandt andet udvidet selvstyre. Disse var mistet under tidligere oprør under det ungarske styre.

    Venedigs styre havde fokus på handel, og gennem århundrederne udviklede Split sig til at blive en betydelig havneby, hvor handelen ikke mindst voksede til det voksende Osmanniske Rige, der efterhånden besad store dele af indlandet bag Split og Adriaterhavskysten. Det Osmanniske Rige var samtidig en udfordrer til Venedig, der blev svækket gennem 1600-1700-tallene. Den sidste krig mellem de to stater blev ført 1716-1717, og resultatet blev et venetiansk tab af dets græske besiddelser. Det muslimske osmanniske styre havde også ført til, at flere kristne flyttede til de kristne venetianske kystbyer, herunder Split, hvis befolkning således var i naturlig opposition til det fysiske bagland.

    Republikken Venedig kom til at eksistere i cirka 1.000 år. Den ophørte med at være en selvstændig republik i 1797, da Napoleons franske tropper invaderede området. Derved endte det venetianske styre over Dalmatiens kystbyer og Split også.

     

    Napoleonstiden og Østrig

    Fra Napoleons indmarch i Venedig til efter Napoleons æra var der mange styreforme af de nu tidligere venetianske områder i Dalmatien. I 1805 oprettede Napoleon Kongeriget Italien, hvorunder Dalmatien fra Istrien til byen Kotor hørte. I 1809 blev De Illyriske Provinser skabt som en autonom del af Det Franske Imperium, og denne konstruktion havde effekt til afslutningen på Napoleonstiden med Wienerkongressen i 1815. På kongressen blev Østrig tildelt Dalmatien som provins; formelt var det som Kongeriget Dalmatien.

    Under Napoleons styre i Split blev der investeret i nye anlæg i byen. Nye gader blev anlagt, og forældede forsvarsværker blev revet ned. Det var en udvikling, der var skabt på grundlagt af øgede skatter, og generelt var årene trods udvikling en tid med oprør mod styret.

     

    Vejen mod Jugoslavien

    I midten af 1800-tallet kom det til et oprør mange steder i Europa; dog ikke direkte i Split, men flere steder i Østrgi. Det østrigske styre fastholdt sin magt i Split, men en kroatisk nationalisme voksede frem, og flere partier med vægt på sammenslutning med Kongeriget Kroatien-Slavonien voksede i tilslutning. Kroatien-Slavonien var etableret i 1868 som en autonom del af det østrig-ungarske dobbeltmonarki. Den lokale søgen mod dette kongerige blev startet på den jugoslaviske og senere kroatiske stat.

    Split forblev under Østrig-Ungarn til dette riges fald efter 1. Verdenskrig. Herefter blev byen en vigtig havneby i Staten af Slovener, Kroater og Serbere, der var i kortvarig statsdannelse i det hedengangne Østrig-Ungarns sydslaviske områder. Inden udgangen af samme år, 1918, var Kongeriget Jugoslavien blevet dannet med deltagelse af Serbien.

    Splits vigtighed ved havet blev styrket af, at byerne Trieste, Rijeka og Zadar var en del af Italien, og derved blev der investeret i ikke mindst ny infrastruktur. Jernbanen kom fx hertil i 1925, hvorefter Split var forbundet med resten af Jugoslavien ad denne vej også.

     

    2. Verdenskrig i Split

    I april 1941 blev Split besat af Italien efter den tyske invasion i Jugoslavien. Kort tid efter blev byen en del af Italien, hvilket skabte en hård og løbende modstand i byen mod det fascistiske styre blandt kroaterne.

    Med Italiens overgivelse i september 1943 blev byen en overgang kontrolleret af Titos brigader, og tusinder af borgere valgte frivilligt at støtte Tito, der blev Jugoslaviens leder efter krigens afslutning.

    Denne status varede til indlemmelsen i den tyske marionetstat, Den Uafhængige Stat Kroatien, der fungerede 1941-1945. De jugoslaviske partisaner erobrede dog byen allerede 26. oktober 1944. Split havde både været udsat for tyske og allierede bomber, og 12. februar 1945 gennemførte Kriegsmarine et tysk angreb mod Splits havn.

     

    1945 til i dag

    Split blev efter 2. Verdenskrig en del af den socialistiske stat Kroatien, som selv var en del af det socialistiske Jugoslavien. Det blev en tid med stort økonomisk boom og en følgende befolkningsvækst i byen.

    Fabrikker blev anlagt i den strategisk velbeliggende by. Det skete som en del af landets generelle industrialiseringsplaner, der blev gennemført af styret i Beograd. Som vigtig havneby blev Split også hovedsæde for den jugoslaviske flåde, og der blev også lagt andre offentlige hovedsæder i byen, der hurtigt voksede til en af landets største og økonomisk vigtigste byer.

    Med den kroatiske selvstændighed i 1991 blev Splits rolle igen omdefineret. Store kontingenter af fællesjugoslaviske soldater i byen skabte en vis usikkerhed i starten, og de generelle tilstande i de lande, der brød med Jugoslavien i 1990erne, var stilstand og manglende udvikling.

    Den kom dog efter år 2000, hvor turisme har været en drivende faktor i Splits nye økonomi. Hoteller og andre industrier i turismen skød op, og også andre virksomhedstyper har i stigende grad set dagens lys de senere år i den voksende kroatiske kystby, der i dag hører til blandt de vigtigste i Kroatian.