Moder Albanien er en 12 meter høj statue, som blev indviet i 1971 som figurativt symbol på moderlandet, der våger over dem, der gav livet i kamp for Albanien. Statuen står på Martyrernes Kirkegård/Varrezat e Dëshmorëve të Kombit.
Dette er kirkegården, hvor faldne i kampe under 2. Verdenskrig blev begravet, og den ligger således som et nationalt monument over kampene. Ud over de faldne partisaner blev den kommunistiske statsleder Enver Hoxha også begravet her efter sin død i 1985, men efter kommunismens fald blev hans grav flyttet til en mere ydmyg placering på en offentlig kirkegård i Tirana.
Statuen af Moder Albanien blev fremstillet i beton, og den blev designet af kunstnerne Kristaq Rama, Muntaz Dhrami og Shaban Hadërri. Den står opstillet på en piedestal, hvor man kan læse ordene "Lavdi e përjetshme dëshmorëve të atdheut", som betyder "Evig æra til fædrelandets martyrer".
8R5R+H6W, Rruga Dr Shefqet Ndroqi, Tiranë, Albanien