Se på kortet
Tallinn, Estonia
Læs om byen
Den estiske hovedstad Tallinn er en enestående by i Europa med sit bevarede middelaldercentrum, hvor man føler en århundredgammel stemning blandt de mange bygninger, der er opført i ikke mindst 1400-1500-tallene, hvor handel bragte store rigdomme til byen.
Bydelen bag Tallinns høje mure er et pragtfuld virvar af gader, stræder, gyder og pladser, hvor afstandene er små og oplevelserne store. Det er denne del af Tallinn, de fleste turister kommer hertil for at se, men områderne omkring middelalderbyen har også meget at byde på af nyere arkitektur.
Tallinns gamle rådhus, Sankt Olav Kirke, der engang var verdens højeste bygning og de over to kilometer lange bymure, der heldigvis er bevaret fra en nu svunden tid, er nogle af de mange højdepunkter. Den russiske Alexander Nevskij Kirke og slotsområdet er også et must i byen.
Det moderne Tallinn med parker, strøggader og indkøbscentre ligger dør om dør med det gamle centrum, og de korte afstande kan føles som at rejse i tiden. Moderne arkitektur breder sig i tidligere industrikvarterer, og den sovjetiske byplanlægning træder også tydeligt frem.
Mange forskellige folk her regeret i Tallinn og omegn gennem tiden, og der er meget at opleve fra de forskellige æraer. Danske byggerier, Den Tyske Ordens borge og russiske pragtbyggerier i barok ligger der blandt andet eksempler på i byen og langs kysten mod Finske Bugt.
Topseværdigheder
Kadriorg Slot
Kadrioru Loss
Dette elegante barokslot er opført i 1718 af den russiske zar Peter den Store. Det siges, at zaren selv lagde grundstenen til sommerslottet, der sammen med slotshaven er anlagt af italieneren Niccolo Michetti. Stilen er tydeligt inspireret af de store byggerier, zaren havde gennemført i hovedstaden Sankt Petersborg.
En del af den store have er nu rekonstrueret i 1700-talsstil, mens den øvrige del er holdt i den oprindelige landskabshavestil, hvor specielt Svanesøen er en tur værd.
Slottet har tidligere været bolig for den estiske præsident, men rummer i dag Estlands Kunstmuseums udenlandske samling. Her finder man forskellige malerier og værker af russiske og andre europæiske kunstnere fra 1500-1900-tallene.
Rådhuset
Raekoda
Tallinns sengotiske middelalderrådhus er et af byens vartegn og hører til blandt landets fineste bygninger. Rådhuset er fra 1200-tallet, men i 1402-1404 blev det bygget om til dagens bygning, der er Nordeuropas flotteste monumentale rådhusbyggeri fra den tid.
Rådhusets indretning er bevaret, og ikke mindst byrådssalen på 1. sal er smuk. Kælderhvælvingerne er indrettet til udstillinger, og nogle tider på året kan man komme ad vindeltrappen til toppen af tårnet.
Tallinns Bymure
Tallinna linnamüür
Tallinn var i middelalderen omgivet af forsvarsmure, der udover selve muren bestod af byporte og hele 46 tårne. Bymuren havde en længde på omkring 4 kilometer, og den var 16 meter høj og 3 meter tyk. I dag er over 2 kilometer mur og 26 tårne bevaret, og man kan således se den mange steder i byen.
Ved gaden Gümnaasiumi kan man se nærmere på en renoveret del af muren inklusive de tre bevarede forsvarstårne Nunnatorn, Saunatorn og Kuldjala Torn. Når man går rundt på anlægget føler man sig hensat til middelalderens befæstede by.
En kort gang sydvest for de tre tårne ligger parken Toompark, hvor der er bevaret en lille stykke af byens voldgrav og de bastioner, der virkede som fremskudt fæstning uden for bymuren.
Man kan naturligvis også vælge at følge den bevarede mur rundt om Tallins centrum. Det er en overkommelig tur, som giver et godt indtryk af en middelalderbys udseende for udefra kommende.
Sankt Olav Kirke
Oleviste Kirik
Sankt Olav Kirke er nævnt første gang i 1267, men den menes allerede bygget som et mindre kapel i begyndelsen af samme århundrede eller allerede i 1100-tallet. Kirken blev viet til Olav den Hellige, og den var centrum for Tallinns skandinaviske miljø allerede før den danske tid i Tallinn fra 1219.
Ifølge en legende besluttede danskerne at bygge en stor kirke på stedet, og de igangsatte et mægtigt byggeri. På mystisk vis blev det arbejde, der var foregået om dagen, revet ned natten efter, og kirkebyggeriet kom ikke videre. En dag kom en stærk mand til byen og sagde, at det var djævlens værk, og at kun han kunne bygge kirken.
Byen accepterede at betale ham 10.000 guldstykker for arbejdet eller gætte hans navn, inden kirken var kirken. Manden arbejdede for sig selv, og kirken skød hurtigt op, men på trods af en ansat spion kunne ingen gætte hans navn. Natten inden færdiggørelsen hørte spionen dog mandens kone synge til deres barn: ”Sov nu, mit barn, i morgen kommer Olav hjem med 10.000 stykker guld.”
Netop da Olav skulle sætte en kors på kirkens top, råbte borgerne: ”Pas på, Olav, korset står skævt,” og det gjorde Olav så forskrækket, at han faldt ned. En slange og en tudse kom efter sigende ud af munden på ham, og alle tre blev til sten. Fortællingen kan ses på væggen af Mariakapellet/Maarja kabeli.
Omkring år 1500 havde Sankt Olav Kirke gennem flere udbygninger nået en imponerende højde på 159 meter, og den var dermed verdens højeste bygning indtil 1625, hvor et lynnedslag ødelagde det høje tårn. Højden var et symbol på den rigdom, der var i byen; særligt i 1300-1500-tallene. Kirken menes med vilje også at være bygget højt, så den kunne virke som vartegn og sømærke for handelsbyen, der derved kunne ses på lang afstand.
Gennem tiden er Sankt Olav Kirke i øvrigt blevet ramt af lynet mindst otte gange og nedbrændt tre gange. Hver gang er den blevet genopbygget, og i dag står den med et 123 meter højt tårn. De ældste overlevende dele er koret fra 1425 og Mariakapellet fra 1521.
Et særligt virke havde kirken i årene 1944-1991. Her var tårnet indrettet som radiosendestation for den sovjetiske sikkerhedsorganisation KGB.
Domkirken
Toomkirik
Tallinns domkirke er Estlands vigtigste protestantiske kirke, og den er en af tre endnu fungerende middelalderkirker i byen. Dens fulde navn er Jomfru Maria Domkirke/Neitsi Maarja Piiskoplik Toomkirik.
Den originale trækirke på stedet blev opført af danskerne i 1219, og ti år efter startede dominikanermunke byggeriet af den oprindelige stenkirke på stedet. Den blev indviet til Jomfru Maria i 1240, og i 1433 blev kirken udbygget som en gotisk katedral. Under branden i byen i 1684 blev Domkirkens indre ødelagt, hvilket også inkluderede en del kunst- og kulturskatte i kirkerummet.
Kirken blev dog genopført med en ny indretning, der blandt andet tæller estiske Christian Ackermans altertavle. Kirkens barokspir blev i øvrigt bygget på i årene 1778-1779.
I kirken er der våbenskjold, mindeplader og gravsten fra 1200-1700-tallene. Der er begravet en del kendte personer her. Det gælder fx den tysk-russiske admiral og opdagelsesrejsende Adam Johann Ritter von Krusenstern/Иван Фёдорович Крузенштерн. Krusenstern var ekspeditionsleder på den første russiske verdensomsejling, der i årene 1803-1806 skulle styrke båndene og handelen mellem det europæiske Rusland, Fjernøsten og kolonien Russisk Amerika.
Aleksander Nevskij Katedral
Aleksander Nevski Katedraal
Den russisk-ortodokse katedral blev bygget fra år 1900 som Tallinns største kuppelkirke. Den ligger højt placeret på højdedraget Toompea, hvilket gør den meget synlig i den estiske hovedstads skyline, hvor kirkens løgkupler er et karakteristisk indslag.
Kirken blev opført i den russiske zartid af arkitekten Mikhail Preobrazhenski fra den nærliggende russiske millionby Sankt Petersborg, der på det tidspunkt var rigets hovedstad.
Kirken er opkaldt efter helgenen Alexander Nevskij, der 5. april 1242 vandt Slaget på Peipussøen, der ligger på grænsen mellem Estland og Rusland og i dag hedder Peipsi järv/Чудское озеро. Slaget stod mellem Den Tyske Ordens katolske korsfarere, der ville overvinde hedninge og ortodokse kristne omkring Novgorod.
Både udvendigt og indvendigt er Alexander Nevskij Katedral rigt udsmykket og et fornemt eksempel på en kirke for Estlands store russiske menighed. Kirken er et blandt andet et besøg værd for at opleve en række fine stiltypiske ikoner og mosaikker.
Tallinn Tv-tårn
Tallinna Teletorn
Tallinn Tv-tårn er med sine 314 meter i højden et imponerende syn. Tårnet er opført i årene 1975-1980 i forbindelse med Sovjetunionens afholdelse af De Olympiske Lege i 1980. Tallinn lagde vand til sejlsportskonkurrencer, og tv-tårnet skulle distribuere tv- og radiosignalerne.
Tårnet vejer 20.000 ton og er funderet i 8,5 meters dybde. Der var oprindeligt en åben restaurant i 170 meters højde på den platform, der er 38 meter i diameter. Den og udsigtsplatformen lukkede i 2007 for renovering, og i 2012 kunne genåbnes med både restaurant, observationsdæk og muligheden for at gå på kanten af tårnet i det fri; det sker ved det såkaldte EdgeWalk.