Piața Libertății

Piața Libertății er en af to store pladser i den gamle østrigske byplan for fæstningsbyen Timișoara, som fulgte efter befrielsen for den tyrkiske besættelse i 1716. Det nuværende navn, Frihedspladsen, fik stedet i forbindelse med Trianon-traktaten fra 1920, der førte til, at Timișoara og en del del af det tidligere Ungarn blev forenet med Rumænien.

I middelalderen mødtes tre handelsveje på det sted, hvor Piața Libertății ligger i dag, og her opstod den første bosættelse. De tyrkiske osmanner opførte byens støste badeanlæg her, hvor der også lå en tyrkisk basar i den osmanniske periode. Med den østrigske befrielse fik pladsen sin rektangulære form, hvilket skete hurtigt efter 1716.

Fra begyndelsen blev Piața Libertății kaldt Paradepladsen/Paradeplatz, idet den fungerede til militær træning og til koncerter med militræorkestre. Timișoaras garnisonsbygning blev opført i 1731 på den sydlige del af pladsen, mens byens rådhus blev bygget 1731-1734 på den nordlige del. Her blev der også opført en franciskanerkirke i 1730erne, men den blev revet ned i 1913.

På pladsen kan man også se et statue af Jan Nepomuk og Jomfru Maria, Monumentul Sf. Maria şi a Sf. Nepomuk. Statuen blev produceret i Wien 1753-1756 og efterfølgende bragt til Timişoara og opstillet til minde om pestofrene i byen i 1738-1739. Jan Nepomuk er katolsk skytshelgen for regionen Banat, hvor Timișoara ligger.