Se på kortet
Vilnius, Lithuania
Læs om byen
Vilnius er Litauens hovedstad og samtidigt en by med en atmosfære, der er en dejlig blanding af Baltikums og Centraleuropas charme. Barok byggestil og ikke mindst utallige kirker kendetegner de smalle og hyggelige gader i byens centrum, men man skal ikke langt, før moderne bygninger rejser sig og giver et kosmopolitisk strejf.
Indkøbsmuligheder, kultur og gastronomi er noget, der alle steder trænger sig på. Små og store steder ligger på stribe og bare venter med hygge og gode oplevelser. Mange interessante museer er noget af det, Vilnius byder på i fornemt omfang.
En særlig oplevelse er byens elegante katedral og de højdedrag, der rejser sig øst for katedralen og lands floden Neris. Her ligger vartegnet Gediminas Tårn, det tidligere kongeslot, nationalmuseet og andre fine seværdigheder.
I omegnen af Vilnius er der mange smukke og interessante steder. Europas geografiske centrum er markeret nogle kilometer nord for byen, og tager man fx mod vest, ligger den mægtige Trakai Borg, Sovjetunionens by Elektrenai og landets næststørste by, Kaunas, og venter. Afstandene er ikke lange, men seværdigheder til gengæld store.
Topseværdigheder
Katedralen
Arkikatedra bazilika
Midt på Domkirkepladsen i Vilnius står byens katedral majestætisk med dens fritstående tårn. Storhertug Mindaugas byggede den oprindelige kirke i 1251, men den er siden bygget om flere gange grundet enten brande eller ønsket om at forny den arkitektoniske stil.
Katedralen er den romersk-katolske hovedkirke i Litauen. Den er dedikeret Stanislaus af Kraków og Ladislaus I af Ungarn. Stanislaus af Kraków var biskop i Kraków i 1000-tallet, mens samtidige Ladislaus også stammede fra Kraków og blev ungarsk konge fra 1077 til 1095.
Man mener, at den litauiske tordengud Perkūnas blev tilbedt på dette sted før Mindaugas’ kristning i 1251, som han markerede med opførelsen af katedralen. Mindaugas døde i 1263, og hans kirke blev herefter benyttet til hedensk tilbedelse. Litauen blev kristnet i 1387, og samme år startede opførelsen af en ny katedral som afløser for Mindaugas’ første byggeri.
Den anden katedral brændte i 1419, og Vytautas lod fra 1429 en ny katedral opføre som en del af forberedelserne til hans kroning som litauisk konge. Vytautas nåede ikke at blive kronet som konge, men dele af af hans store gotiske katedral er bevaret i strukturen af bygningen, man fortsat kan se i dag.
Domkirken blev ombygget til sin nuværende form i årene 1779-1783 i streng klassicistisk stil med seks doriske søjler på facaden og skulpturer af den italienske billedhugger Righi som udsmykning. Kirken er indeni dekoreret af mere end 40 kunstværker fra 1500-1800-tallene.
Kirkerummet er meget seværdigt, og det har lagt gulve til både kroninger og begravelser af storhertuger. Således kan man også se flere kapeller bygget til kirken, hvoraf flere er storhertugers grave. Det mest kendte kapel er Sankt Kasimir Kapel, der blev bygget 1623-1636 og rekonstrueret 1691-1692. Kapellet rummer fresker af Michelangelo Palloni og stukkatur og alter af Pietro Perti.
Kirkens 57 meter høje klokketårn er i øvrigt bygget på fundamentet af et tidligere forsvarsværk fra 1200-tallet. Det nuværende tårns udseende stammer fra 1801.
Litauens Kongeslot
Lietuvos valdovų rūmai
Historisk set har Vilnius og Litauen en tid været en betydelig magt i regionen med storhertuger og konger på tronen. Deres residens lå i Litauens Kongeslot, der oprindeligt blev opført i 1400-tallet, og slottet var et af de politiske centre for litauisk og polsk politik gennem århundreder, indtil slottet blev revet ned i 1801.
Slottet menes bygget efter en brand i kvarteret i 1419, og eksisterende bygninger på stedet på fjernet. Den arkitektoniske stil var gotik, men allerede i 1500-tallet blev komplekset ombygget i tidens renæssance. Det følgende århundrede blev slottet endnu en gang ombygget; denne gang med inspiration fra barokken.
Gennem tiden udspillede mange begivenheder sig på kongeslottet. Konger blev kronet her, og den senere pave Clement VIII besøgte stedet. Det var også her, den første opera i Litauen blev opført; det skete i 1634.
Fra sidste halvdel af 1600-tallet blev kongeslottet i stigende grad forladt, og det var forfaldet så meget, at den russiske administration beordrede de tilbageværende bygninger nedrevet i 1801, og derved var Vilnius uden sit slot i over 200 år.
Det nye selvstændige Litauen besluttede i 1990erne, at landets gamle kongeslot skulle genopføres, og med den beslutning startede et stort arbejde med at studere tidligere design og materiale, der kunne hjælpe rekonstruktionen. Opførelsen af slottet startede i 2002, og det nye slot blev indviet i 2013. I dag står slottet derved igen på sin gamle plads og indgår på fin vis i bybilledet i den litauiske hovedstad.
Gediminos Borgtårn
Gedimino pilies bokštas
I 1409 byggede storhertug Vytautas den første stenborg på toppen af Vilnius. Den afløste et tidligere fæstningsværk af træ, som stammede fra storhertug Gediminas’ tid. Af Vytautas’ store historiske borganlæg er det kun Gediminos Tårn, der står delvist genopbygget. Det blev åbnet som museum i 1960, og det er siden blevet en del af det litauiske nationalmuseum.
Udstillingen i museet viser rekonstruktioner af borganlægget, som det så ud i henholdsvis 1300-tallet og 1600-tallet. Rundt omkring kan man se ruinerne af nogle af de bevarede dele af borgens anlæg, og selve det 20 meter høje Gediminos Tårn er indrettet med et observationsdæk på toppen. Herfra er der en fantastisk udsigt over Vilnius.
Denne udsigt har Gediminas muligvis også nydt. Ifølge fortællingerne var storhertugen på jagt, og netop her havde han nedlagt en tyr og blevet så udmattet, at han måtte overnatte på bakken. Om natten drømte han om en ulv af jern, der hylede som hundrede almindelige ulve. Han spurgte derefter, hvad denne drøm betød, og forklaringen var ifølge datidens sagkundskab, at Gediminas skulle grundlægge en by her. Denne by ville blive en stor by og landets hovedstad.
Man kan gå den fine tur op til bakketoppen og Gediminos Tårn, og man kan også vælge at tage funicularen, der siden 2003 har kørt fra nationalmuseets lukkede gård og 71 meter op ad bakken.
Tv-tårnet
Televizijos bokštas
Vilnius’ tv-tårn er med 326,5 meter i højden en af de højeste bygninger i Østeuropa. I 165 meters højde ligger en restaurant og et observationsdæk, hvorfra der er en formidabel panoramaudsigt over Vilnius og omegn.
Tårnet er bygget i 1974-1980, og under Litauens uafhængighedsproces udspillede der sig kampe ved tårnets fod i 1991. Dette mindes uden for og inde i tårnet med en særlig udstilling.
Sankt Annæ Kirke/Šv. Onos bažnyčia
Sankt Annæ Kirke er et af Vilnius’ vartegn. Den er et sengotisk mesterværk uden mange sidestykker i verden i dens blanding af flere strømninger i den gotiske byggestil. På stedet lå der tidligere en kirke, der var opført til Anna, som var Vytautas den Stores første kone. Denne første kirke gik til grunde ved en brand i 1419.
Den nuværende kirke blev opført i årene 1495-1500, og den er stort set bevaret uden ændringer i det ydre. Efter en brand i 1582 måtte det indre dog rekonstrueres. Ved kirken kan man også se det nyere klokketårn, der stod færdigt i 1873.
En af historierne om Sankt Annæ Kirke er, at da Napoleon i 1812 så kirken, sagde han grundet dens skønhed, at han gerne ville bære den i sin hånd til Paris. Det samme indtryk kan man ved selvsyn opleve, og i kirkerummet kan man blandt andet se et smukt barokalter og fine mosaikvinduer.