Langs Constanțas promenade langs Sortehavet ligger Søværnets Hovedkvarter og derved kommandoen for den rumænske flåde. Hovedkvarteret ligger i en af byens gamle bygninger, og huset har været ejet af forsvarsministeriet siden 1978. Det blev renoveret i 1980erne.
Det smukke hovedskvarter blev opført 1879-1881 af jernbaneselskabet The Danube & Black Sea Railway. Det var dengang det første hotel i Constanța, og det hed Hotel Terminus. Der blev installeret elektricitet i hotellet i 1905, og det fortsatte som hotel i første halvdel af 1900-tallet; senere under navnet Hotel Carol.
Opførelsen af hotellet hang sammen med The Danube and Black Sea Railways aktiviteter i regionen ved Sortehavet. Selskabet havde allerede i 1850erne fået tilladelse til at anlægge en jernbane mellem byen Cernavodă ved Donau og Constanța. Banen stod færdig i 1860, den muliggjorde transport mellem skibene på Donau og den vigtige havn i Constanța.
Strada Remus Opreanu 13, Constanța 900734, Rumænien
Langs Constanțas promenade langs Sortehavet ligger Søværnets Hovedkvarter og derved kommandoen for den rumænske flåde. Hovedkvarteret ligger i en af byens gamle bygninger.