Den mondæne pragtgade Bulevardul Unirii blev anlagt med verdens store boulevarder som forbillede, og på samme tid kom en del af inspirationen fra nordkoreansk arkitektur. Gaden ses meget tydeligt på et kort over Bukarest, og der blev skabt plads til anlægget efter jordskælvet, som ramte området i 1977.
En stor del af byens gamle kvarterer i området blev ødelagt og efterfølgende saneret for at gøre plads til Rumæniens nye pragtgade, som også skulle være et symbol på landets kunnen under Nicolae Ceauşescus styre. Boulevarden blev anlagt som Boulevarden for Socialismens Sejr/Bulevardul Victoria Socialismului.
Den storslåede boulevard blev indviet i 1984. Den er 3.500 meter lang og løber mellem Konstitutionspladsen/Piaţa Constituţiei og Parlamentpaladset i den vestlige ende og Alba Iulia Plads/Piaţa Alba Iulia mod øst. Hele vejen langs boulevarden er det store springvand i midten af gaden, og her er små parker og storladne opførelser som en del af indtrykket.
Bulevardul Unirii 111, București, Rumænien
Den mondæne pragtgade Bulevardul Unirii blev anlagt med verdens store boulevarder som forbillede, og på samme tid kom en del af inspirationen fra nordkoreansk arkitektur.