Rumæniens nationale kunstmuseum er indrettet i det tidligere kongepalads, Palatul Regal, der blev opført i 1812-1815 under prins Dinicu Golescu. Paladset blev officiel residens for Alexandru Ghica i 1834. Efter en brand blev slottet ændret til det nuværende udseende og størrelse under kong Carol II. Det skete i årene 1930-1937, og slottets sidste beboer blev kong Mihai I, der regerede i 1947, hvor monarkiet blev ophævet i forbindelse med den kommunistiske magtovertagelse i Rumænien.
Med kommunisterne skiftede det store slot navn til Republikkens Palads/Palatul Republicii for at markere, at Rumænien ikke længere var et monarki. Den rumænske kongefamilie anvender fortsat ikke slottet, der siden 1950 har været nationalt kunstmuseum. Familien benytter i stedet Elisabeta Palads/Palatul Elisabeta nord for centrum af Bukarest som residens.
Det Nationale Kunstmuseum blev grundlagt af kommunistpartiet i 1950. De store samlinger indeholder både rumænske værker, fx ikoner, tapeter og træarbejder, og udenlandske malerier af blandt andre Rembrandt, El Greco og Breughel. Samlingen er med tusindvis af værker ganske stor, og der er også smukke og restuarerede sale i paladset som fx den store tronsal med den rumænske trone og trappepartiet Scara Voievozilor.
Muzeul Național de Artă, Calea Victoriei, Bukarest, Rumænien
Rumæniens nationale kunstmuseum er indrettet i det tidligere kongepalads, Palatul Regal, der blev opført i 1812-1815 under prins Dinicu Golescu. Paladset blev officiel residens for Alexandru Ghica i 1834.