Se på kortet
Turun kauppatori, Kauppatori, Turku, Finland
Læs om byen
Turku med det svenske navn Åbo er en af Finlands historisk vigtige byer. Turku er Finlands ældste by, og det er fra dette område, at landets navn stammer fra. I middelalderen var Turku hovedby i den østlige halvdel af det daværende Sverige, og byen var bispesæde og stedet, hvor Finlands første universitet blev grundlagt i 1640. Da Finland blev en del af Rusland i 1809, blev Turku kortvarigt hovedstad.
I 1812 gjorde Rusland Helsinki til ny hovedstad, fordi Turku var for svensk og lå for tæt på Stockholm. Turku var dog stadigt den største by i Finland i flere årtier. I mellemtiden brændte store af Turku i 1827, og herefter udlagde Carl Ludvig Engel en ny byplan som han gjorde flere steder i landet. Man kan stadig i dag gå i det retvinklede gadenet, der blev etableret dengang.
Der er mange seværdigheder at se i Turku, og man kan starte på byens markedsplads. De fleste bygninger rundt om pladsen er nyere opførelser, men man kan også se Turkus ortodokse kirke, der blev bygget 1839-1845 på foranledning af den russiske zar Nikolaj I. Man kan også se Åbo Svenske Teater, og ikke langt herfra ligger den stemningsrige markedshal fra 1896.
Man skal naturligvis også se Åbo Domkirke, der blev indviet i år 1300. Kirken er en af de vigtigste historiske bygninger i Finland, og den ligger smukt ved siden af bl.a. akademi- og universitetsbygninger i 1800-tallets nyklassicisme. Man kan også besøge Åbo Slot, der blev etableret af Sverige i 1280erne, og så er der flere interessante museer i byen som fx to kunstmuseer.
Topseværdigheder
Åbo Slott
Turun Linna
Åbo Slot ligger ved udmundingen af Aura Å og derved ved indsejlingen til det, der er det centrale Åbo/Turku. Slottet blev grundlagt i den oprindelige udgave i 1280erne, og det blev benyttet af kongens statholdere og soldater. Det første kastel blev hurtigt udvidet, og allerede i begyndelsen af 1300-tallet bestod anlægget af både en forborg og en hovedborg.
Slottet fik i det store hele sit nuværende udseende i årene 1556-1563, da den senere kong Johan III residerede på Åbo Slot som svensk hertug af Finland. Hertugen lod ved den lejlighed slottet udbygge i tidens renæssance. Gennem århundrederne derefter var slottet indrettet til mange skiftende formål som fx sæde for landshøvdingen, domhus og fængsel.
I dag er Åbo Slot åbent som et museum, hvor man både kan opleve det spændende borg- og slotsarkitektur og få et indblik i blandt andet middelalderens og renæssancens liv. I hovedborgen kan man besøge slottets ældste rum, se slotskirken og besøge forskellige udstillinger. I forborgen ligger den primære historiske udstilling om slottets historie fra 1200-tallet til i dag.
Åbo Domkyrka
Turun Tuomiokirkko
Åbo Domkyrka/Turun Tuomiokirkko er domkirke og ærkebispesæde for stiftet i Åbo/Turku for den luthersk-evangeliske kirke i Finland. Kirken blev opført i slutningen af 1200-tallet, og den blev indviet i år 1300 som afløser for det dengang hidtidige bispesæde i Korois, der ligger i nær afstand fra Åbo/Turku mod nordøst.
Domkirken er løbende blevet ombygget og udbygget gennem historien, og efter den store brand, der hærgede byen i 1827, måtte kirken gennem omfattende reparationer. Ved den lejlighed måtte man blandt andet opført et nyt tårnspir, der blev tegnet af arkitekten Carl Ludvig Engel.
Kirkens dimensioner er en længde på 89 meter, en bredde på 40 meter og en højde på 95 meter til toppen af tårnet. Den ligger smukt bygget ved bredden af Aura Å, der går gennem byens centrum fra øst mod vest. Kirkens indre er seværdigt, og her kan man se flere værker og gravsteder som fx Torsten Stålhandskes. Stålhandske var en svensk general, der blev født i Borgå/Porvoo i 1593, og som døde i Haderslev i 1644.
Åbo Akademi
Åbo Akademi er et svensksproget universitet i den finske by Åbo/Turku. Akademiet blev grundlagt i 1917 og åbnede året efter. Det har flere fakulteter, og der er over 5.000 indskrevne studerende. Med Åbo Akademi blev byen igen universitetsby, hvilket den havde været indtil 1827, hvor en brand ødelagde store dele af Åbo. Efter branden blev Kungliga Akademin flyttet herfra til Helsingfors.
Akademiets nyklassicistiske hovedbygning ligger på Domkyrkotorget, der ligger ved siden af byens domkirke. Her kan må også se den større forhenværende akademibygning, der blev bygget fra 1802 og åbnet 1817. Bygningen blev ødelagt af branden i 1827, men genopbygget i 1830erne af Carl Ludvig Engel som blandt andet domhus. Den funktion har bygningen fortsat, men ceremonisalen benyttes af Åbo Akademi.
Man kan også se andre interessante bygninger på Åbo Akademis campus, der for en dels vedkommende blev opført med Carl Ludvig Engels planer fra 1830ernes genopbygning. Det drejer sig fx om akademiets teologiske fakultet, der har til huse i Engels klassicistiske opførelse fra 1831. Fra nyere tid kan man se arkitekten Eric Brugmans funktionalisme i Boktornet, der hører til akademiets bibliotek.
Gamla Stortorget
Vanha Suurtori
Gamla Stortorget er en plads, som var Åbos historiske administrative centrum fra 1200-tallets grundlæggelse til 1827, hvor store dele af byen gik til grunde i en stor bybrand. Pladsen var også det kommercielle centrum i Åbo, og netop her mødtes Aura Å med vigtige veje mod regionen Tavastland og mod byen Viborg.
Der lå og ligger en del vigtige bygninger langs Gamla Stortorget. Starter man fra Aura Å, ligger pavillonen Pinella fra 1836 på nordsiden af pladsen, mens gymnasiet Katedralskolan fra 1724 ligger på sydsiden. Skolen blev etableret i 1276 ved domkirken som den første skolen i Finland. I 1630 blev skolen gymnasium, og ti år senere blev Finlands første universitet grundlagt som fortsættelse af Katedralskolan.
Efter Katedralskolen kommer man til Brinkala/Brinkkalan Talo, der kendes som stenbygning siden 1500-tallet. Bygningen var byresidens gennem en årrække, og i slutningen af 1700-tallet blev det indrettet hotel her. De følgende årtier boede flere kongelige her; blandt andet zar Aleksander I, der besøgte byen i 1812. Brinkala blev også sæde for den russiske generalguvernør i Finland, før det efter branden i 1827 blev indrettet som rådhus. Det er det ikke længere, men fra denne tid stammer traditionen med julefredserklæringen, der hvert år forkyndes herfra.
I hjørnet af Gamla Stortorget kan man se Gamla Rådhuset/Vanha Raatihuone, der ligger på stedet, hvor byens administrative sæde har ligget siden 1300-tallet. Den nuværende bygning blev i sin oprindelige udgave bygget i barok 1734-1736, men rådhuset blev flyttet efter branden i 1827 og siden ombygget og udbygget.
Ved siden af det gamle rådhus, ligger Hjeltska Huset/Hjeltin Talo, som kaptajn Hjelt byggede i 1830 som sit palæ. Huset repræsenterer arkitektonisk tidens elegante empirestil fra den russiske hovedstad Sankt Petersborg. Efter at have været bolig blev Hjeltska Huset indrettet med forskellige institutioner, hvilket også er tilfældet i dag.
Bag Hjeltska Huset kan man se Juseliuska Huset/Juseliuksen Talo, der blev opført af Carl Fredrik Juselius i nyrenæssance i 1892. Det er derved den yngste bygning omkring Gamle Stortorget. Oprindeligt var huset privatresidens for Carl Fredrik Juselius, men det har haft forskellige andre funktioner siden da.
Hantverksmuseet på Klosterbacken
Luostarinmäen käsityöläismuseo
Klosterbakken Håndværksmuseum er et område i det centrale Åbo/Turku, der som den eneste del af byens gamle centrum overlevede branden i 1827. Klosterbakken var blevet bebygget efter 1775, hvor en anden brand havde hærget byen. Kvarteret blev udlagt som nyt beboelsesområde i de sidste årtier af 1700-tallet, og deraf opstod det charmerende bymiljø, man kan se i dag.
Kvarteret på Klosterbakken er en slags stort frilandsmuseum i dag, hvor de oprindelige huse fra slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet står bevaret. Museet blev etableret i 1940, hvilket var efter en tid, hvor de oprindelige bygninger langs gaden Sirkkalankatu var blevet ned på trods af, at nogle af Klosterbakkens ældste huse lå her.
I dag kan man opleve de gamle træhuse på en spadseretur i området. De giver et godt indtryk af datidens Åbo/Turku, hvor dagliglivet på Klosterbakken bestod af både boliger og værksteder. De bevarede huse blev opført fra 1789 til 1803, og der er arbejdende håndværkere i museumsbygningerne, som arbejder med gamle håndværksmetoder.