Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Katowice er en by, der ligger i det store polske industriområde i Schlesien. Det var de store mængder kul i de schlesiske bjerge, der havde gjort Katowice til en større landsby, da den efter Den Schlesiske Krig blev preussisk i 1742. Fra 1800-tallets begyndelse blev Katowice og denne del af Schlesien industrialiseret med minedrift, stålværker, værksteder og fabrikker, og med industrien voksede Katowice hurtigt.

I 1900-tallet blev Katowice igen polsk, og polske soldater kom til byen den 3. maj 1921. Det lokale parlament fik sæde i byen, der derved blev hovedby i regionen. Tyskland annekterede Katowice i 1939, og byen var under tysk kontrol indtil befrielsen kom hertil den 27. januar 1945. Otte år senere kom Katowice i en periode på tre år til at hedde Stalinogród; navnet var en hyldest til Sovjetunionens Josef Stalin.

Ved et besøg i Katowice i dag kan man se en del eksempler på den arkitektur, der gav Katowice tilnavnet Lille Paris i årtierne omkring år 1900. Fra midten af 1800-tallet blev der bygget meget i byen, og inspirationen kom ikke mindst fra renæssancen, barokken og fra den samtidige art nouveau. Arkitektonisk bør man også tage til bydelen Nikiszowiec med de karakteristiske rødstensbyggerier.

Et sted at starte en spadseretur i centrum af Katowice er markedspladsen Rynek, som hovedsageligt er omgivet af moderne bygninger fra 1900-tallet. Her kan man blandt andet se Det Schlesiske Teater, der blev bygget som tysk teater i årene 1905-1907. Ved Rynek ligger de store strøggader i Katowice, og lidt mod syd står den imponerende Kristus Kongen Katedral fra midten af 1900-tallet.

Ture fra byen

    Krakow Mariakirken

    Kraków

    Smukke og charmerende Krakow er Polens tidligere kongelige hovedstad og en af landets absolutte kulturelle højborge. Byen byder på gader og pladser, der hører til Europas perler med smukke bygninger; det gælder blot at om lade sig henføre til byens stemning, når man er her.

    Kulturen sætter sit præg den dag i dag med centrum i slottet Wawel, hvor regenterne for alvor satte byen på landkortet over Europas store byer med fx et af Centraleuropas ældste universiteter. Krakows store og smukke markedsplads er et andet af de mange steder, man skal besøge under et besøg i byen.

    Læs mere om Kraków

     

    Jasna Góra Kloster, Częstochowa

    Częstochowa

    Częstochowa er en by i det sydlige Polen, som ligger ved floden Warta. Det er en gammel by, der stammer fra 1000-tallet, og som menes at have fået tildelt stadsret i 1356. Den første opblomstring af byen skete senere i 1300-tallet, og årtierne omkring år 1500 gav også vækst; bl.a. fordi Częstochowa fik tilladelse til at opkræve penge for at krydse stedets bro over Warta. Senere bidrog industrialisering til stor vækst i byen.

    Byplanen i Częstochowa er præget af den store plads, Plac Władysława Biegańskiego, hvor byens rådhus og bymuseum ligger. Herfra udgår den brede og lange gade Aleja Najświętszej Maryi Panny mod både øst og vest, og den danner byens centrale akse. Tæt på gadens østlige ende ligger Częstochowas gamle markedsplads, Rynek, og byens nygotiske katedral. Mod vest fikspunktet Jasna Góra Kloster.

    Læs mere om Częstochowa

     

    Ostrava, Tjekkiet

    Ostrava

    Ostrava er en by ved floden Oder. Den er Tjekkiets tredjestørste by og ligger på det sted, hvor den mindre floden Ostravice munder ud i Oder-floden. Ostrava blev grundlagt i 1267, og den udviklede sig med byens gode beliggenhed på grænsen mellem Mähren og Schlesien. Senere blev Ostrava centrum for en omfattende kulminedrift og metalindustri, som varede til slutningen af 1900-tallet.

    I dag er Ostrava er smuk og hyggelig by med en gammel bydel, der er velegnet til gode spadsereture. Pladsen Masarykovo náměstí er byens centrum, og på pladsen kan man bl.a. se en pestsøjle, der blev rejst i 1702, og byens gamle rådhus, der nu er indrettet som bymuseet Ostrava Museum. På museet kan man lære mere om Ostravas historie gennem billeder, dokumenter, arkæologiske fund m.v.

    Læs mere om Ostrava

Tilmeld dig vores nyhedsbrev