Se på kortet
Hotel de Ville de Limoges, Limoges, Frankrig
Læs om byen
Limoges er en by langs floden Vienne i det centrale Frankrig. Området blev bosat af keltere, og romere udbyggede senere byen, som de kaldte Augustorium. Her krydsede flere vigtige veje, og i romertiden blev der bl.a. anlagt et forum, et teater og et amfiteater i byen. Limoges blev bispesæde, og i merovingernes tid var byen hjemsted for et møntprægeri. Senere fulgte mange århundreder under skiftende herredømme, hvor Cité var bispebyen, og Château Saint-Martial var grevens by.
Limoges var blevet fransk, og de to byer voksede løbende. Franciskanere, karmeliter og dominikanere slog sig ned i Limoges. I slutningen af 1700-tallet blev byen kendt for porcelænsproduktion, hvilket skyldtes området rige kaolinaflejringer, og Limoges forsynede bl.a. det franske hof. I 1792 blev Cité og Château Saint-Martial slået sammen til én by, og dermed var Limoges formelt dannet.
I dagens gadenet i Limoges kan man fortsat se begge byer, der blev sammenlagt i 1792. Tæt på Vienne ligger den gamle Cité i gaderne rundt om byens katedral. Cathédrale Saint-Étienne blev opført fra 1273, og den store kirke stod først færdig i 1888. Man kan bl.a. se kirkens smukke lectorium fra renæssancen i interiøret, og udvendigt kan man bemærke det karakteristiske kirketårn, der er en markant del af byens skyline.
Umiddelbart syd for katedralen ligger Musée des Beaux-Arts, der er byens førende kunst- og kulturhistoriske museum. Museet er indrettet i det klassicistiske bispepalads, der blev bygget 1766-1774, og i samlingerne kan man bl.a. se malerier, skulpturer og arkæologiske fund. Her kan man også se bispepaladsets smukke haver, og nord for katedralen kan man se de gamle gader i Cité med byens berømte og smukke bindingsværkshuse i fx Rue Haute Cité.
Nordvest for Cité ligger det gamle slotskvarter, Le Château, der opstod omkring Château Saint-Martial. I dag udgør Le Château byens moderne centrum med forretningsgader og mange bygninger fra 1900-tallet, som blev opført efter forskellige saneringer. På Place de la Motte kan man se Halles Centrales, der er byens stemningsfulde markedshal fra 1889. Hallen er opført af mursten, metal, glas og en porcelænsfrise efter lokal tradition, der pryder facaden. Frisen består af paneler, der præsenterer produkter, der sælges her.
Man bør også tage en tur i gaderne syd for Halles Centrales, hvor man i Rue de la Boucherie kan se mange smukke bindingsværkshuse. Her kan man også se Saint-Aurélien-kapellet fra 1400-1600-tallene, som huser relikvier fra Saint Aurélien, der var den anden biskop i Limoges. Lidt mod øst i Le Château kan man se den smukke udstillingshal, Pavillon du Verdurier, der blev bygget i 1919 som kølehus til importeret kød fra Argentina. Hallens udsmykning med mosaikker og porcelæn er et smukt indslag i byrummet.
Mellem de to historisk rivaliserende byer, Cité og Le Château, kan man bl.a. se pladserne Place Jourdan og Place Léon-Betoulle, hvor Limoges’ smukke rådhus ligger. Rådhuset blev opført i nyrenæssance i årene 1876-1883. På pladsen foran rådhuset kan man se et springvand fra 1893, som oprindeligt skulle have stået på Place de la République.
Et andet af byens kendte bygningsværker er banegården Limoges Bénédictins, der blev bygget 1924-1929. Banegården domineres af det 67 meter høje tårn og den store kuppelsal, der ligger over sporene. Mod syd kan man gå ture langs floden Vienne, og her kan man se Pont Saint-Martial, der er en bro, som blev opført i 1215 som afløser for en bro fra romertiden. Broen ledte til Cardo Maximus, der var den romerske nord-sydgående akse i byen, og den krydsede det romerske forum på det sted, hvor Limoges’ rådhus ligger i dag.