Se på kortet
Cathedrale, Chartres, Frankrig
Læs om byen
Chartres er en by i Nordfrankrig, som ligger ved floden Eure. Dens historie går tilbage til galliske stammer, og allerede dengang var den en vigtig by. Byen blev romersk i 51 f.Kr., og under navnet Carnutum blev den bispesæde i 300-tallet. Senere blev Chartres regional hovedstad, og gennem 900-1000-tallet belejrede og brændte normanner Chartres. Kong Filip IV erhvervede grevskabet Chartres i 1286, og byen blev en betydeligt center for undervisning i middelalderen. I 1528 blev Chartres til et hertugdømme, og i 1594 blev kong Henrik IV kronet i Chartres’ domkirke som den eneste konge, der ikke blev kronet i Reims. Nogle århundreder senere led Chartres betydelig skade under 2. Verdenskrig.
I dag kan man gå på opdagelse i Chartres’ bymidte, hvor der er flere seværdigheder ud over nogle stemningsfulde gader og pladser. I Rue de la Mairie ligger byens rådhus fra 1600-tallet, og herfra kan man gå ad de smalle gader til fx den smukke markedspavillon på Place Billard. Man kan også se flere seværdige kirker i byen som fx Église Saint-Pierre fra 1100-1300-tallene og Église Saint-Aignan fra 1500-tallet. Der er flere museer i Chartres som byens center og galleri for glasmosaikker og Chartres’ kunstmuseum, Musée des Beaux-Arts. Kunstmuseet er indrettet i byens historiske residens for Chartres’ biskop, og dets fine samlinger består bl.a. af en rigdom af malerier, skulpturer, møbler og arkæologiske fund. Det er også interessant at besøge den smukke bygning.
Katedralen i Chartres er byens største seværdighed. Katedralen regnes som en af de fineste gotiske opførelser i Frankrig, og den er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det imponerende byggeri rejste sig i det store hele fra 1194 til indvielsen i 1260, og det var det første byggeri, hvor der blev anvendt stræbebuer i konstruktionen. Katedralen blev aldrig udbygget eller ombygget i væsentligt omfang på nær det nordlige tårnspir, som blev opført i begyndelsen af 1500-tallet. Derfor står Chartres’ katedral også som et særdeles velbevaret monument fra de gotiske katedralers æra, og man kan bl.a. se de mange originale glasmosaikvinduer, der som katedralen stammer fra 1200-tallet. Mosaikkerne indeholder den såkaldte Chartres-blå, og de skildrer bl.a. bibelhistorie.
I det store kirkerum i katedralen kan man se en berømt cirkulær labyrint. Den cirkulære form symboliserer evigheden, Guds fuldkommenhed og solen, som igen er et symbol på Kristus. Labyrinten måler 12 meter i diameter, og den blev designet efter matematiske og symbolske principper. Vejen ind i labyrinten består af sten med en bredde på cirka 34 centimeter. Den sidste sten ved indgangen til centrum er 1,64 meter lang, hvilket menes at være gennemsnitshøjden for en person i middelalderen. Når man kommer til labyrintens centrum, har man været gennem alle labyrintens gange i et fortsat gangforløb uden blindgange.