Site logo
Se på kortet
  • Old City Hall, East Trade Street, Charlotte, North Carolina, USA

Læs om byen

Charlotte er den største by i den amerikanske stat North Carolina. Området blev bosat i midten af 1700-tallet i den nuværende forstad Elizabeth. Charlotte blev formelt en by i 1768 og opkaldt efter prinsesse Charlotte af Mecklenburg-Strelitz, der var kong George III’s dronning. I 1775 menes den såkaldte Mecklenburg Declaration of Independence at være underskrevet i Charlotte, og det var angiveligt den første uafhængighedserklæring i de 13 britiske kolonier i det senere USA.

I første halvdel af 1800-tallet var byen centrum for guldproduktion, og der lå en mønt i Charlotte. Produktion og banker fik byen til at blomstre, og væksten tog fart efter den amerikanske borgerkrig, hvor byen blev et knudepunkt for regionens jernbaner. I 1890 boede her over 11.000 indbyggere, og i 1910 blev Charlotte med 34.000 statens største by. Siden da er Charlotte vokset betydeligt til en af de betydeligste byer i regionen.

I dag er Charlotte er by med en del seværdigheder og et spændende centrum med mange moderne skyskrabere. Centrum kaldes Uptown Charlotte, og kvarterets midtpunkt regnes som gadekrydset mellem Tryon Street og Trade Street. Man kan gå en tur ad Tryon Street, hvor mange af byens højeste skyskrabere ligger. Det drejer sig blandt andet om det 265 meter høje Bank of America Corporate Center, der åbnede i 1992 som North Carolinas højeste bygningsværk.

Der er en del museer at besøge i Charlotte som fx Bechtler Museum of Modern Art, der udstiller moderne kunst fra forskellige skoler og lande. På Charlotte Museum of History får man et solidt indblik i hele Charlottes spændende historie fra 1700-tallet til i dag, og på museumsområdet kan man også se Alexander Rock House, der er byens ældste hus og det eneste, der står fra tiden for den amerikanske revolution.

I Uptown Charlotte kan man opleve en vigtig del af den amerikanske motorsportshistorie på NASCAR Hall of Fame, der åbnede i 2010. I NASCAR Hall of Fame formidles historien om NASCAR, der står for National Association for Stock Car Auto Racing, og som driver flere kendte løbsserier som fx The NASCAR Cup Series. En anden særlig seværdighed er Metalmorphosis sydvest for byens centrum. Metalmorphosis er en kinesisk skulptur af et menneskehoved på 7 meter i højden, som blev skabt af tjekkiske David Černý.

Ture fra byen

    South Carolina State House, Columbia

    Columbia

    Columbia er hovedstad og en af de største byer i den amerikanske stat South Carolina. Byens historie går tilbage til europæiske bosættere, der etablerede et fort og en handelsstation på vestbredden af Congaree River, og i 1754 blev der oprettet en færgeforbindelse over floden til bosættere mod øst. Med naturlige fald i flodden voksede der møller og produktion frem, og i 1786 blev byen valgt som ny hovedstad i South Carolina, og den fik navnet Columbia efter en afstemning i senatet.

    Der blev gravet kanaler som transportvej, der med tiden blev afløst af jernbanen. Columbia havde godt 1.000 indbyggere i 1800-tallet start, og der voksede til over 9.000 i 1860erne, hvor byen blev ødelagt i 1865 under den amerikanske borgerkrig. Byen blev genopført efter krigen, og i de følgende årtier kom der bl.a. sporvogne i gaderne. Tekstilfabrikker gav vækst i byen, hvor der blev bygget højhuse i downtown gennem 1900-tallet.

    Læs mere om Columbia

     

    Raleigh, North Carolina

    Raleigh

    Raleigh er hovedstad og en af de største byer i den amerikanske stat North Carolina. Byens beliggenhed inde i landet blev valgt i 1788 som sted for en ny hovedstad i North Carolina, så angreb langs kysten kunne undgås. I 1792 blev Raleigh grundlagt og opkaldt efter Sir Walter Raleigh, og gennem de følgende årtier blev der bygget mange institutioner i den unge by som fx regeringsbygningen North Carolina State House.

    I 1853 blev den første statsdækkende udstilling holdt i Raleigh, og fire år senere åbnede Peace College som byens første højere uddannelsessted. I starten af 1900-tallet var befolkningstallet vokset til over 15.000, og der kørte sporvogne i Raleighs gader. Gennem århundredet steg antallet af indbyggere støt, og byen voksede både i højden og med nye forstæder.

    Læs mere om Raleigh

Tilmeld dig vores nyhedsbrev