Se på kortet
Iolani Palace, South King Street, Honolulu, Hawaii, USA
Læs om byen
Honolulu er hovedstad og den største by i den amerikanske stat Hawaii. Byens historie går tilbage til polynesiske bosættere, der kom hertil over Stillehavet og koloniserede øgruppen Hawaii. Fund og fortællinger indikerer, at der allerede var en bosættelse i dagens Honolulu i 1000-tallet, og byens historiske vigtighed startede i 1804, hvor kong Kamehameha I erobrede øen Oahu i Slaget ved Nu’uanu.
Kamehameha I flyttede først hoffet til Waikiki og fra 1809 til downtown Honolulu. Byen var dog kun hovedstad til 1812, hvor Kailua-Kona igen blev kongens residensby. I 1794 var britiske William Brown ankommet til Honolulu som den første udlænding, og byen blev hurtigt en vigtig transithavn mellem Nordamerika og Asien. Honolulu voksede herefter hurtigt, og den blev igen hovedstad i 1850, da kong Kamehameha III flyttede residens hertil fra Lahaina på Maui.
Herefter blev Honolulu udbygget til en moderne storby, der sammen med resten af Hawaii blev annekteret af USA i 1898, efter at USA havde nedlagt øgruppens monarki i 1893. I 1900-tallet skrev Honolulu sig ind i verdenshistorien, da Japan angreb flådebasen Pearl Harbor i 1941 og derved fik USA til at gå ind i Stillehavskrigen. Hawaii blev en amerikansk stat i 1959, og Honolulus vækst boomede de følgende årtier grundet stor tilflytning og turisme.
Topseværdigheder
Hawaii State Capitol
Regeringen af amerikanske stater sker fra en capitol-bygning, og Hawaii State Capitol er sædet for styret af Hawaii som USA's 50. stat. Det politiske styre er et tokammersystem med Senatet og Repræsentanternes Hus som de lovgivende enheder. Den nuværende capitol blev bygget i 1960erne og indviet i 1969 som afløser for det tidligere kongepalads, ʻIolani Palace. Det skete under guvernør John A. Burns, der i samme projekt gennemførte en storstilet renovering af ʻIolani Palace, der er USA's eneste kongelige residens.
Den valgte arkitektur repræsenterer den såkaldte Hawaiian International Architecture, hvis fundament er vestlig arkitektur med elementer, som reflekterer hawaiiansk kultur, natur og historie. Derfor er Hawaii State Capitol ikke modelleret efter United States Capitol i Washington, som ellers ofte er tilfældet i USA. I stedet er det Hawaiis natur, der har været inspirationskilde.
Der er et reflektionsbassin omkring bygning, og det symboliserer Stillehavet, som omgiver alle Hawaiis otte øer. De otte øer er i sig selv repræsenteret i antallet af søjler på hver side af Hawaii State Capitol, og søjlerne står som Hawaiis kongepalmer. Indvendigt er de to lovgivende kamre søgt gjort kegleformede som symboler på de vulkaner, der har skabt Hawaii.
Omkring bygningen er der en række spændende monumenter. Mellem Hawaii State Capitol og ʻIolani Palace står en statue af dronning Lili’uokalani. Ved indgangen til Capitol fra gaden Beretania Street kan man se Liberty Bell, der blev givet af den amerikanske præsident og den amerikanske kongres i 1950 som symbol på frihed og demokrati.
Ved Beretania Street kan man også se en evig flamme, der brænder som et symbol på hawaiianske mænd og kvinder, som gennem tiden har tjent i hæren, flåden, flyvevåbnet og andre værn i USA. Endelig kan man også se en statue af præsten Father Damien, der står som et minde om Damiens 16 års arbejde for patienter med spedalskhed. Father Damien døde i 1869 og blev helgenkåret i 2009.
'Iolani Palace
Hawaii var et kongedømme, før USA annekterede øgruppen, og det betyder, at øerne er det eneste sted i USA, hvor man kan se kongepaladser og andet, der relaterer til konger og dronninger. ʻIolani Palace er en af Honolulus mest kendte bygninger, og paladset var residens for Hawaiis monarker fra Kamehameha III til dronning Lili-uokalani.ʻIolani Palace fungerede som kongelig residens frem til 1893, hvor kongedømmet blev afskaffet med amerikansk hjælp. Derefter blev den smukke bygning indrettet som capitol for først den provisoriske regering, derefter Republikken Hawaiis styre og endeligt for staten Hawaii indtil 1969, hvor det nye Hawaii State Capitol blev åbnet.
Efter flytningen af østatens politiske organer til Hawaii State Capitol i 1969 blev ʻIolani Palace gennemgribende restaureret, og paladset blev åbnet som museum i 1978. Paladset kom til at stå som i residenstiden, og ydermere lykkedes det at tilvejebringe meget af det indbo, der tidligere havde været anvendt i den kongelige residens.
Den kongelige residens’ historie startede på dette sted i 1800-tallet, men tidligere har det ligget et hawaiiansk tempel på stedet. I 1844 byggede den kongelige guvernør, Mataio Kekūanāoʻa, et hus til datteren Victoria Kamāmalu, og det blev Honolulus fineste hus. Kong Kamehameha III købte stedet i forbindelse med flytningen af Hawaiis hovedstad til fra Lahaina til Honolulu i 1845.
Bygningen fra 1844 blev bygget som Hale Aliʻi, der på hawaiiansk betyder høvdingenes hus. Hale Aliʻi blev da også bygget som en traditionel høvdingeresidens med udelukkende ceremonielle rum og sale og ingen private gemakker. Der var en tronsal, en audienssal og en repræsentativ spisesal i Hale Aliʻi, mens soveværelser og andre faciliteter var indrettet i mindre bygninger omkring selve huset. Kamehameha III sov eksempelvis i en mindre hytte ved siden af Hale Aliʻi.
Det var kong Kamehameha V, der ændrede Hale Aliʻis navn til ʻIolani Palace. Navnet tog han fra hans brors navn; Kamehameha IV’s fulde navn var Alexander Liholiho Keawenui ʻIolani. Huset blev anvendt som kongepalads, men efterhånden var det blevet nedslidt grundet termitangreb.
Kong David Kalākaua besteg Hawaiis trone i 1874, og han lod den hidtidige Honolulu-residens rive ned. David Kalākaua havde som den første konge rejst rundt i verden, og han var inspireret af den arkitektur, han havde set i Europa. Han lod derfor det nuværende ʻIolani Palace bygge som et kongeligt residenspalads, der kunne måle sig med residenser i andre kongeriger.
Arkitekterne Thomas J. Baker, Charles J. Wall og Isaac Moore bidrog alle til designet af det nye palads, hvis grundsten blev lagt 31. december 1879. Materialet var mursten og beton, og det nye ʻIolani Palace stod færdigt i november 1882. Byggesummen oversteg 340.000 dollar, og det nye palads var betydeligt større og mere imponerende end dets forgænger. Som en markering af det nye palads blev der holdt en kroning af kong Kalākaua i 1883 i europæisk stil. Det skete på trods af, at han allerede havde regeret siden 1874.
ʻIolani Palace var kongeligt residenspalads indtil monarkiets afskaffelse i 1893, og ʻIolani Palace er i øvrigt blot et af to tidligere kongepaladser på amerikansk grund. Det andet er Hulihe’e Palace i Kailua-Kona på øen Hawaii.
Kamehameha I Statue
Kong Kamehameha I var en kriger og ham, der i 1810 samlede øgruppen Hawaii som et samlet kongerige. Det skete efter lang tids stridigheder mellem forskellige høvdinge, og med freden udviklede sig Hawaii sig efterhånden til et blomstrende kongerige. Samlingen af Hawaii som et rige betød også, at øerne stod styrket overfor vestlige interesser i forhold til at have været politisk separate enheder.Kamehameha I dannede Kongeriget Hawaii og også dets første dynasti, og han mindes af hawaiianerne som det største og samlende af alle monarkerne, der regerede fra 1810 til 1893, hvor USA fik afskaffet kongestyret. Til minde om den første konge er der rejst fire berømte statuer omkring på Hawaii og i USA, og den ene af dem kan man se i centrum af Honolulu.
Foran bygningen Aliʻiōlani Hale står Kamehameha I og skuer over byen med udstrakt arm som symbol på at byde velkommen. Statuen blev stillet op i 1883 og er en kopi af den første statue, der skulle komme fra Europa, men som forliste på et skib omkring Falklandsøerne i 1882. Den bortkomne statue blev senere fundet, og den kan man i dag se på øen Hawaii i nærheden af Kamehameha I’s fødested. Den tredje statue står i byen Hilo, mens den fjerde kan ses i USA’s hovedstad Washington.
Statuen i Honolulu er støbt i bronze i italienske Firenze. Det var amerikaneren Thomas Gould, der producerede statuen, som hvert år den 11. juni på Kamehameha Day bliver fejret og pyntet med blomster. Baggrunden for statuen var et ønske i 1878 om at mindes 100-året for kaptajn Cooks ankomst til Hawaiiøerne.
Mission Houses Museum
Mission Houses Museum er et museum, der består af nogle huse fra Honolulus missionstid i 1800-tallet. Museet blev etableret som institution i 1920 i anledning af 100-året for ankomsten af de første kristne missionærer på Hawaii. Missionsperioden fra 1820 til 1863 bliver skildret gennem fine udstillinger i oprindelige miljøer på museet her i det centrale Honolulu.Man kan se tre bygninger, som samlet set udgør Mission Houses Museum; Oldest Frame House fra 1821, Chamberlain House fra 1831 og The Print House fra 1841. Missionerne kom fra New England, og det samme gjorde en del af missionshusene. Oldest Frame House blev således sejlet fra Boston omkring Kap Horn til Hawaii for at blive samlet på øerne. Huset var bygget i New England-stil, og det husede en del missionærfamilier.
Chamberlain House er opkaldt efter missionærfamilien Chamberlain, og det blev bygget ved hjælp af koralsten og tømmer fra skibe. Husets indretning er anderledes end Oldest Frame House, der blandt andet blev bygget til at holde sne væk. Chamberlain House blev i højere grad bygget til at skærme mod solen.
The Print House blev opført for at udvide antallet af værelser i komplekset, og senere blev der installeret en trykpresse her, som har givet navn til bygningen. Missionærerne og lokale hawaiianere arbejdede sammen her med produktion af bøger og tryksager på hawaiiansk sprog. Man kan blandt andet se en replika af den første trykpresse, der kom til Hawaii.
Honolulu Museum of Art
Dette er det største kunstmuseum i staten Hawaii, og det rummer særdeles fine samlinger af kunst fra store dele af verden med særligt fine samlinger fra Asien, Stillehavsområdet og Europa. Museet åbnede i 1927, og siden dengang er dets samlinger steget til et volumen på over 50.000.Den asiatiske kunstsamling består af værker fra hovedsageligt Japan og Kina, mens man kan opleve en del malerier fra den italienske renæssance blandt de europæiske værker. Paul Cézanne, Edgar Degas, Paul Gauguin, Vincent van Gogh og Pablo Picasso er nogle af de mange kunstnere, der er repræsenteret med værker på museet.
Det var Anna Rice Cooke, der grundlagde museet i 1922. Hun blev født på Oahu af forældre, der var missionærer fra New England, og hun blev senere gift med Charles Montague Cooke, som hun flyttede til Beretania Street i Honolulu med. Der lagde Anna Rice Cooke grunden til dagens museum gennem løbende at købe værker til parrets private kunstsamling.
Cooke-parrets kunstsamling voksede ud af deres hjem, og de startede med at udstille værkerne andre steder, og senere donerede Charles Montague og Anna Rice Cooke jordstykket på Beretania Street og kunstsamlingen til et nyt museum, der blev bygget på stedet, hvor deres hus tidligere lå. Rice Cooke ville skabe et anderledes kunstmuseum, som i dets rammer virkede sammen med Hawaiis natur, og derfor blev der blandt andet etableret en del gårdmiljøer.
Cathedral Basilica of Our Lady of Peace
Dette er moderkirken og derved det katolske bispesæde i Honolulu. Kirken blev etableret i den periode af Hawaiis historie, der var præget af missioner, og den blev indviet i 1843 efter tre års byggeri med navnet Our Lady of Peace. Den katolske var blevet holdt nede i nogle år på Hawaii, og som en slags ny enighed gav kong Kamehameha III et jordstykke, som menigheden kunne opføre kongerigets første katolske kirke på. Byggeriet gik i gang den 9. juli 1840, og det var på festdagen Regina Pacis, der på engelsk hedder Feast of Our Lady of Peace. Derfra kommer kirkens navn.
Kirkebygningen blev opført i koralsten, der blev hentet af lokale på strandene ved Ala Moana, Kakaʻako og Waikīkī. I dag står kirken som den ældste, bevarede bygning i downtown Honolulu, og der er mange flotte kunstværker og udsmykning at se i kirkerummet. Det gælder fx det franske marmoralter og kirkens fine glasmosaikker. Udenfor kirken kan man i øvrigt se en statue af Vor Frue af Freden/Our Lady of Peace.
Waikiki Beach
Der er mange berømte strande rundt omkring i verden, og Honolulus Waikiki Beach er en af de mest kendte af dem alle. Waikiki er en bydel øst for downtown Honolulu, og det er den, der har givet navn til stranden. På hawaiiansk betyder Waikiki det sprøjtende friske vand, og navnet hentyder til åer og strømme, der tidligere dannede vådområder i dette område.Waikiki Beach var allerede populær hos den hawaiianske kongefamilie i 1800-tallet, hvor de kom hertil for at bade og for at surfe på tidlige udgaver af surfbrætter. Fra 1880erne blev de første små overnatningssteder åbnet langs Waikiki Beach, og i 1901 blev det første egentlige hotel åbnet; det var det luksuriøse Moana Hotel, som igangsatte en større turisttilstrømning til Honolulu og Waikiki.
En af aktiviteterne langs Waikiki Beach var moderne surfing, som hawaiianeren Duke Kahanamoku nærmest opfandt og udbredte på Hawaii og over hele verden. Med Dukes popularitet blev Waikiki til et sandt hotspot for surfing og for surfingturister. Strandturisterne behøvede sand, og der var rent faktisk forekommet en kraftig erosion af Waikiki siden slutningen af 1800-tallet. Derfor transporterede man sand fra Manhattan Beach i Californien til Waikiki flere gange i 1920erne og 1930erne.
Erosionen fortsatte dog efter det nye sand, og man blev ved med at importere sand fra det sydlige Californien og lokale strande samt fra sandbanker tæt på Oahu. Sandet forsvinder grundet tidevand og virkningerne fra det tætbebyggede Waikikis promenade. Man prøver løbende at finde på løsninger, der kan holde på Waikiki Beachs sand.
Duke Kahanamoku Statue
Ved Waikiki Beach kan man se en statue af Duke Kahanamoku, der var konkurrencesvømmer og surfer. Duke blev født i 1890, og i 1893 flyttede familien til Waikiki, og Duke voksede op langs stranden og hengav sig blandt andet her til svømningen og til at udvikle hans surfing. Han startede på traditionelle Hawaii-surfbrætter lavet af koa-træ med en længde på knap 5 meter.Som svømmer satte Duke Kahanamoku verdensrekorder på flere korte distancer i 1911. Han deltog derefter ved De Olympiske Lege i 1912, 1920 og 1924. Han svømmede sig til guldmedaljer på 100 meter fri i 1912 og 1920, mens han på distancen opnåede sølv i 1924; guldmedaljen gik til Johnny Weissmüller, der senere blev verdensberømt som filmens Tarzan. Duke fik også en sølv- og en guldmedalje i holdstafet i henholdsvis 1912 og 1920.
Mellem og efter olympiaderne rejste Duke Kahanamoku rundt og gav svømmeopvisninger, og samtidig udbredte han kendskabet til surfing, der ellers kun var en sport, man dyrkede på Hawaii. På juleaftensdag i 1924 gav han en surfingopvisning på Freshwater Beach i Sydney, og det var en af de afgørende events for populariseringen af sporten i Australien. Der er også en statue af Duke Kahanamoku ved Freshwater Beach, og Freshwater Surf Club opbevarer fortsat hans surfbræt fra 1924. På samme vis rejste Duke som surfsportens ambassadør i USA og Europa.
The Duke, som Duke Kahanamoku også blev kaldt, døde i 1968, og hans aske bredt spredt over havet ved Kūhiō Beach ved en stor ceremoni. I 1990 markerede byen Honolulu begravelsesstedet med monumentet for Duke Kahanamoku. Statuen blev udarbejdet af Jan Gordon Fisher, og den viser The Duke med udstrakte arme med hans surfbræt og hawaiianske spyd.
Royal Mausoleum of Hawaii
Det kongelige mausoleum på Hawaii kendes også som Mauna ’Ala på hawaiiansk. Det er begravelsessted for de to kongelige familier og dynastier; Kamehameha og Kalākaua. På stedet er der et kapel i nygotisk stil, som blev opført fra 1863, og omkring det er mange af Hawaiis regenter begravet.
Som området for mausoleet er 11.000 m2 i areal, og det blev designet af arkitekten Theodore Heuck. Det var kong Kamehameha IV og hans dronning Emma, der planlagde og etablerede stedet som det sidste hvilested for deres slægt. Den første, der blev begravet er, var regentparrets søn Albert, der døde i en alder af blot 4 år i 1862. Året efter døde kong Kamehameha, der også blev begravet her, og kong Kamehameha V startede som efterfølger på tronen byggeriet af stedets kapel.
Andre og tidligere monarker blev genbegravet på Mauna ’Ala i 1865, idet man fandt stedet anvendeligt for kongelige begravelser, og med flytning af tidligere regenters grave, kunne man skabe et egentligt kongeligt mausoleum. Tidligere lå en del begravet i krypten Pohukaina i ʻIolani Palace. De eneste to konger, der ikke ligger begravet på Royal Mausoleum of Hawaii, er kong Kamehameha I og kong Lunalilo.
Lunalilos jordiske rester ligger ved Kawaiaha’o Church i Honolulu, mens Kamehameha I blev traditionelt begravet et hemmeligt sted efter hūnākele-skikken, hvorved personens kraft, mana, bliver bevaret. Udover de to konger ligger prinsesse Nāhiʻenaʻena og dronning Keōpūolani begravet et andet sted en her; de ligger ved kirken Waiola Church på øen Maui.
Royal Mausoleum of Hawaii og de tidligere monarkers betydning for hawaiianerne understreges af, at mausoleet er et af kun tre steder på øgruppen, hvor Hawaiis flag må veje alene og derved uden det amerikanske flag. De to andre steder er kongepaladset ʻIolani Palace i Honolulu og tempelruinerne Puʻukoholā Heiau på øen Hawai’i.
Bishop Museum
Bishop Museum er et kulturelt flagskib indenfor skildringen af den hawaiianske og de polynesiske kulturer og naturhistorie. Det er et museum med fine samlinger af kunstgenstande, billeder, dokumenter og meget, der skildrer området og dets folk. Der er også en del forskellige områder og aktiviteter i museet som fx planetariet, hvor man kan lære om polynesernes navigation efter stjernerne, og Science Adventure Center, hvor man gennem interaktive udstillinger kan komme tæt på Hawaiis natur.
Museet blev grundlagt i 1889, og det blev etableret af filantropen og forretningsmanden Charles Reed Bishop til minde om hans afdøde hustru, prinsesse Bernice Pauahi Bishop. Prinsesse Bernice var den sidste arving i Kamehameha-dynastiet, der regerede Hawaii i årene 1810-1872, og Charles Reed Bishop ville med museet kunne udstille hustruens kongelige arvestykker.
Når man besøger museet, kan man se den smukke Hawaiian Hall, der skildrer Hawaii på mange måder. En etage er dedikeret Hawaiis guder, legender, tro og det oprindelige Hawaii før kontakten fra europæere og senere amerikanere. En anden etage fremstiller omgivelserne, hvor folk bor og arbejder, og fokus er landets og naturens vigtighed i dagliglivets. Hallens tredje etager er indrettet med højdepunkterne i den hawaiianske historie.
I salen Pacific Hall kan man se nærmere på kulturer rundt omkring i det polynesiske område. Folkenes oprindelse og migration bliver gennemgået, lige som sprog, traditioner og arkæologiske fund bliver vist og gennemgået. Udstillingerne i Pacific Hall viser derved, hvordan Oceaniens befolkning er forskellig, men alligevel knyttet tæt sammen.
I galleriet Picture Gallery i museet kan man se en særdeles fin samling hawaiiansk kunst fra 1800-tallet. Man kan se akvareller, oliemalerier, bøger, diverse effekter og meget mere. I Abigail Kinoiki Kekaulike Kāhili Room kan man se portrætter af de hawaiianske regenter, og nogle af deres ejendele bliver også udstillet.
Det er ikke kun i museets sale, man kommer tæt på Hawaii og hawaiiansk historie. I haven omkring museet kan man gå i Nā Ulu Kaiwi‘ula Native Hawaiian Garden, hvor man kan se planter, der har været vigtige for Hawaiis kultur. Her er der både endemiske planter og planter, som polynesiske folk bragte med til Hawaii-øerne, da de sejlede hertil.