Rostov-na-Donu Rejseguide

Rostov-na-Donu er en af de største byer i det sydlige Rusland. Byens historie startede i 1749, da kejserinde Elisabeth etablerede et toldhus ved floden Termernik i det nuværende Rostov for at kontrollere handelen med Tyrkiet. Ved toldhuset blev der anlagt et fort, der blev opkaldt efter biskoppen Dmitrij af Rostov, der er en by ved Jaroslavl. Fortet betød, at der opstod en byudvikling langs floden Don, og bosættelsen blev formelt en by i 1796, og i 1806 blev den navngivet Rostov-na-Donu grundet beliggenheden ved Don. Gennem 1800-tallet udviklede byen sig hastigt som handelscentrum grundet de gode forbindelser fra Azovhavet til det indre Rusland ad flodveje.

Rostov-na-Donus strategisk gode beliggenhed for handel og transport blev yderligere styrket, da jernbanen til Kharkov åbnede i 1870, og i det følgende årti åbnede baner til bl.a. Voronezj og Vladikavkaz. Metalindustrien gav også stor vækst i byen, og den voksede grundet kulforekomster fra Donbass-regionen og jernmalm fra Krivoj Rog. Med industrierne var indbyggertallet steget til cirka 120.000 ved indgangen til 1900-tallet, og byens havn ved med eksport af hvede, jern og tømmer også med til at skabe udvikling. I 1928 blev nabobyen Nakhitjevan-na-Donu slået sammen med Rostov, der derved blev en af Ruslands største byer efter Moskva og Leningrad. Rostov blev midlertidigt besat under både 1. og 2. Verdenskrig, og efter 1945 måtte dele af byen genopføres efter omfattende ødelæggelser.

I dag er Rostov er by med et moderne centrum og flere interessante seværdigheder fra forskellige perioder af byens historie. Man kan starte en spadseretur på den centrale Sovjetplads/Площадь Советов. Her ligger flere af Rostovs store offentlige bygningsværker med det regionale administrationsbygning mod syd og sædet for den russiske føderations præsidentielle repræsentant mod nord. Mod øst ligger en filial af den russiske statsbank, og midt på pladsen kan man se et Monumentet for De Første Ryttere/Памятник Первоконникам fra 1972. Det er dedikeret heltene fra borgerkrigen, der befriede Rostov fra de hvide garder i 1920.

På tværs af Sovjetpladsen går hovedgaden Bolsjaja Sadovaja ulitsa/Большая Садовая улица. Går man mod øst, kommer man blandt andet til Rostov Statslige Musikteater/Ростовский Государственный Музыкальный Театр og Filharmoniens Koncertsal/Концертный Зал Филармонии, der er to af byens førende scener. Fortsætter man ad gaden, står man på Teatralnaja Ploshad/Театральная площадь, hvor man kan nyde forestillinger på Rostov Akademiske Dramateater/Ростовский академический театр драмы. Mod syd på pladsen står Stelen for Rostovs Befriere/Стела Освободителям Ростова. Den 72 meter høje stele blev indviet som monument i 1983 til minde om befrielsen af 1943 for Tysklands invasions og besættelse.

Man kan også mod vest ad Bolsjaja Sadovaja ulitsa. Her kan man se Lenin-monumentet/Памятник Ленину, der er en statue af statslederen Vladimir Lenin. Statuen står ved indgangen til Den Centrale Bypark/Центральный городской парк, der også kendes som Gorkij Park. Går man hele vejen til den vestlige ende af gaden, ender man ved Rostovs hovedbanegård.

Der ligger også promenader langs floden Don, som også er en spadseretur værd. Man kan komme til dem syd for centrum, og promenaderne ligger i grønne parkområder med panoramaudsigt over den vigtige flod. På den modsatte side af bredden kan man se Rostov Arena/Ростов Арена, der er navnet på et af de stadioner, der blev benyttet ved verdensmesterskaberne i fodbold, som blev spillet i Rusland i 2018.

På vejen mellem Lenin-monumentet og Don krydser man Katedralpladsen/Соборная площадь, der er et af Rostovs mest interessante byrum. Den store plads er opkaldt efter Mariæ Fødselskatedral/Кафедральный собор Рождества Пресвятой Богородицы. Katedralen er Rostovs vigtigste kirke, og den blev i sin nuværende udgave opført 1854-1860. På pladsen kan man også besøge Centralmarkedet/Центральный рынок, der kendes tilbage til 1840erne.