Se på kortet
Lenin Ave, 47, Yekaterinburg, Sverdlovskaya oblast', Rusland, 620075
Læs om byen
Jekaterinburg er den største by i Ural og en af de største byer i Rusland. Byens historie går tilbage til første halvdel af 1700-tallet, hvor der blev anlagt miner og jernværker i området. De første placeringer af miner og bosættelser manglede dog vand til produktionen, og derfor blev minelederen Burtsov bedt om at finde et passende sted for en ny by og produktion. Burtsovs plan for opdæmning af floden ved det nuværende Jekaterinburg blev godkendt i 1723, og straks efter blev byen etableret.
Zar Peter den Store dekreterede opførelse af store jernværker i byen, som blev opkaldt efter zarens hustru. Officielt blev Jekaterinburg grundlagt den 18. november 1723, og samme år blev der etableret et fort, som rummede mange af de tidlige opførelser i byen. Jekaterinburg var en af Ruslands første industribyer, og byplanen bestod af en blanding af beboelse og de forudbestemte jernværker bag fortets fæstningsmure.
Jekaterinburg lå strategisk godt i Ural, og den udviklede sig hurtigt som en handelsby mellem Europa og Asien. Katharina den Store gjorde Jekaterinburg til administrationsby for en større region i 1781, og byen blev stadig mindre afhængig af jernværkerne og anden produktion. Ural var dog stadig en vigtig mineregion, og i første halvdel af 1800-tallet blev op mod 45 % af verdens guld gravet omkring Jekaterinburg, som også prægede hovedparten af Ruslands mønter. Byens udvikling fortsatte, og efter Oktoberrevolutionen blev den russiske zarfamilie sendt i eksil i Jekaterinburg, hvor de blev henrettet af bolsjevikker i juli 1918.
I de tidlige år i Sovjetunionen blev der bl.a. etableret et universitet i byen, der er 1924 skiftede navn til Sverdlovsk efter politikeren Jakov Sverdlov. Sværindustrien gav vækst i Ural og Jekaterinburg, der i denne tid voksede til en af landets største byer. Jekaterinburg fik sit oprindelige navn tilbage i 1991.
I dag er Jekaterinburg er en spændende storby med mange seværdigheder, som man kan nyde på nogle spadseretur i byen. 1905-pladsen/Площадь 1905 года er et godt sted at starte, idet det er en central plads, der udviklede sig som handelstorv fra byens grundlæggelse. Der blev med tiden bygget en katedral her, som dog ikke står mere, og byrummet blev scene for demonstrationer i forbindelse med den russiske 1905-revolution, som pladsen siden blev opkaldt efter. På pladsen kan man se en stor statue af statslederen Lenin, og rundt om ham er der flere interessante bygningsværker.
På pladsens sydside ligger byens rådhus som den dominerende bygning. Den blev oprindeligt bygget som en stor butiks- og markedsbygning i en væsentligt mindre størrelse end dagens rådhus. Fra 1930 udbyggede man huset, der fik sit nuværende udseende med det tidstypiske tårn i 1954. På toppen kan man se en rød stjerne à la dem, der er i Kreml i Moskva. I den vestlige ende af 1905-pladsen er der igen indkøbscentre, og derved har stedet bevaret sin rolle som markedsplads. Centret Evropa/Европа er moderne indrettet bag genopbyggede gamle facader. Fra pladsen kan man gå ad Jekaterinburgs hovedstrøg, Prospekt Lenina/Проспект Ленина.
Går man mod øst, kommer man til bredden af Iset-floden, der har karakter af en sø i denne del af Ekaterinburg. Man kan gå nogle fine ture rundt om søen, og mod nordvest kan man se området Jekaterinburg City/Екатеринбург-Сити, der er hjemsted for moderne bygninger og højhuse i byens forretningscentrum. En af bygningerne er Iset Tower/Башня Исеть fra 2010-2015, der blev bygget med en højde på 209 meter som byens højeste bygning. På søens hjørne ved Prospekt Lenina kan man se det smukke hus, Dom Sevastjanova/Дом Севастьянова, der kendes fra 1817. Senere samme århundrede blev det udbygget i den nuværende gotisk-inspirerede stil, der har sin egen karakter.
Fortsætter man ad Prospekt Lenina, kan man kort efter besøge Muzej Istorii Jekaterinburga/Музей истории Екатеринбурга, der skildrer byens historie. Herefter kommer Jekaterinburgs Statsteater for Opera og Ballet/Екатеринбургский государственный академический театр оперы и балета, der blev opført i årene 1904-1912. I samme område kan man se samlingerne på museet Sdelano v SSSR/Сделано в СССР, der går tilbage til Sovjetunionen og vækker minder fra barndommer for lokale, og som er et interessant historisk indblik i tiden i 1900-tallet for andre.
Lidt nord for Prospekt Lenina i det centrale Jekaterinburg kan man gå til et særligt sted. Her ligger Blodskirken i Alle Helgens Navn/Храм-на-Крови во имя Всех святых, der er en mindekirke på netop det sted, hvor huset Dom Ipateva/Дом Ипатьева lå indtil 1977. Dom Ipateva var det sted, hvor zar Nikolaj II blev myrdet sammen med sin familie den 17. juli 1918. Det var Boris Jeltsin, der beordrede nedrivningen af huset i 1977, hvor det i stigende grad var blevet pilgrimsmål. Den nuværende kirke blev opført fra 2000 og indviet i 2003. Ved siden af kirken kan man se et kors, der markerer stedet for zarfamiliens død.
Ved siden af Blodskirken kan man se museet Muzej Svjatoj Tsarskoj Semi/Музей Святой Царской Семьи, der er museum for zarfamilien. På museet er der interessante udstillinger i relation til zar Nikolaj II og zarfamilien. Man kan også krydse gaden øst for Blodskirken, hvor der står et monument for Urals komsomol, der var foreningen for ungpionerer i Sovjetunionen. Monumentet blev stillet op i 1959, og det står med Kristi Himmelfart Kirke/Храм Вознесения Господня som bagtæppe. Kirken er en smuk barokkirke med elementer af klassicisme, der blev opført i sin nuværende udgave i årene 1792-1818.
Hvis man er interesseret i mere af zarfamiliens tid og endeligt i Jekaterinburg, kan man tage til Ganina Jama/Ганина Яма, der ligger cirka 15 kilometer nordvest for byen. Her blev ligene af den sidste russiske zar, hans hustru og deres fem børn smidt i et hul i en nedlagt mine. I dag er der rejst et kors til minde om de begivenheder, der skete her, og i 2000 blev der anlagt et munkekloster på stedet. Munkene byggede selv syv trækirker på stedet, som fungerede som mindekirker for de syv dræbte medlemmer af zarfamilien.