Se på kortet
Parliament of Tajikistan, Dusjanbe, Tadsjikistan
Læs om byen
Dusjanbe er hovedstad og den største by i Tadsjikistan. Byområdet har været beboet siden århundrederne f.Kr., og der lå gennem århundreder en markedsplads her. Byen kendes nævnt første gang i 1676, og den var en mindre by på områdets handelsveje. Derfor var der et karavanserai i byen, der også havde flere moskéer, tehuse m.v.
Ved den russiske erobring af Centralasien i 1800-tallet var Dusjanbe var dog fortsat en mindre by, og udviklingen kom først for alvor i gang med Sovjetunionen. Den sidste emir af Bukhara var flygtet fra det nye styre, og han etablerede sin residens i Dusjanbe i 1920. Derved blev Dusjanbe i en kort periode hovedstad i emiratet Bukhara.
Få måneder efter emirens ankomst etablerede bolsjevikkerne sig dog også i Dusjanbe, og efter en tid med modoprør kunne den autonome tadsjikiske sovjetrepublik under Usbekistan grundlægges i 1922 med Dusjanbe som hovedstad. Indbyggertallet var faldet betydeligt, og i 1924 boede der færre end 300 i byen.
I 1929 blev Tadsjikistan en selvstændig sovjetrepublik, og samme år skiftede Dusjanbe navn til Stalinabad efter den sovjetiske statsleder, Josef Stalin. Herefter blev Stalinabad hurtigt udbygget, og i 1950 havde byen 145.000 indbyggere. Allerede fra starten af den sovjetiske æra var der etableret telefon og telegraf i Dusjanbe, hvorfra jernbanen til Termez blev anlagt fra 1926 med åbning i 1929.
Det sovjetiske styre gjorde Stalinabad til en industriby med bl.a. bomulds- og silkeproduktion, og der flyttede hele tiden mange nye indbyggere til byen. I 1940erne blev flere industrier evakueret til Stalinabad for at sikre dem fjernt fra 2. Verdenskrigs kampe, og efter krigen blev der bl.a. grundlagt et universitet i byen.
I 1961 fik Stalinabad sit gamle navn tilbage, og i 1979 rundede Dusjanbe 500.000 indbyggere. Efter uro i 1990 erklærede Tadsjikistan sig selvstændigt i 1991, og Dusjanbe forblev hovedstad i den nye republik, der gennem 1990erne blev hærget af en borgerkrig og en afvandring af russiske indbyggere i hovedstaden.
De seneste årtier har Dusjanbe været præget af en enorm byggeaktivitet, som har forvandlet centrum af den relativt unge hovedstad. Store parker og anlæg, imponerende monumenter og en lang række moderne nyklassicistiske bygninger er blevet opført, og i samme proces har man revet mange af byens smukke sovjetiske opførelser ned fra 1930erne og 1940erne, som også var en periode med mange byggerier.
Topseværdigheder
Rudaki Park
Боғи устод Рӯдакӣ
Rudaki Park er et stort parkanlæg, der ligger som en del af det centrale Dusjanbe. Parken er opkaldt efter digteren Rudaki, der regnes som den første kendte poet, der skrev på moderne persisk sprog. Rudaki levede i 800-900-tallene og blev født i et område, der er en del af det vestlige Tadsjikistan i dag. I midten af parkens smukt anlagte øst-vest-akse kan man se en statue af netop Rudaki.
Der er mange fine grønne anlæg i Rudaki Park, og man kan nyde den store parks mange vandrestier og bænke som en tur i det grønne, og der er også en del springvand, byggerier og monumenter, man kan se undervejs. Mens Rudaki-monumentet står langs den øst-vestlige-akse, kan man se Nationens Palads/Қасри миллат som det vestlige fikspunkt i aksen. Paladsen er den officielle residens for Tadsjikistans præsident.
I den sydøstlige del af Rudaki Park står Ismail Samani Monument/Муҷассамаи Исмоили Сомонӣ, der er et stort monument for Ismail Samani, der var emir i Transoxanien fra 892 til 907. I Ismail Samanis tid var Samanidriget en magtfaktor i regionen, og umiddelbart vest for det store monument kan man se et kort over riget som en del af brolægningen. Fra kortet er der store springvandsanlæg mod vest, hvor man også kan se parkens høje uafhængighedsmonument.
Nord for Nationens Palads ligger der endnu et smukt anlæg i parken, der i denne del hedder Flagstangsparken/Боғи парчами миллӣ. Her kan man gå langs en sø, hvor Dusjanbes kendte flagstang står. Flagstangen blev indviet med første flaghejsning 24. maj 2011 i det, der dengang var verdens højeste flagstang. Højden på stangen er 165 meter, og i den vejer et tadsjikisk flag med en størrelse på 60x30 meter. Dusjanbe Flagstang var den højeste i verden indtil 2014.
Tadsjikistans Nationalmuseum
Осорхонаи миллии Тоҷикистон
Tadsjikistans Nationalmuseum er et spændende museum, der ligger i den tadsjikiske hovedstad Dusjanbe. Museet blev indrettet i den moderne museumsbygning ved denne færdiggørelse i 2013, og formålet med nationalmuseum er at formidle den interessante historie og kulturhistorie, som har formet Tadsjikistan, der blot har været en selvstændig stat siden 1991.
Museets udstillinger er inddelt i forskellige temaer, der blandt andet spænder over arkæologiske fund gennem tiden fra før den islamiske ekspansion i regionen til nyere tid. Blandt højdepunkterne er gamle vægmalerier fra Panjakent. Man kan også se temaer inden for landets naturhistorie, hvilket giver et godt indtryk af denne del af Tadsjikistan, og der er også forskellig samtidskunst på museet.
Nationalmuseets historie og samlinger går tilbage til Sovjetunionen i 1934, hvor der blev udstedt en resolution om dannelsen af museer i Tadsjikistan. Samlingen bestod første år af 530 effekter, hvilket naturligvis hurtigt steg, og med årene blev museet flyttet til at større museumsbygning, der var nationalmuseets sæde indtil 2013, hvor den moderne opførelse blev bygget med et fint interiør.
Tadsjikistans Parlament
Парлумони Тоҷикистон
Tadsjikistans Parlament er navnet for den lovgivende forsamling i landet. Det nuværende parlament blev oprettet med etableringen af det uafhængige Tadsjikistan i 1991, og før det år var landet en socialistisk sovjetrepublik, hvor republikkens øverste sovjet udgjorde parlamentet.
Den smukke parlamentsbygning i Dusjanbe blev da også opført til at huse den øverste sovjet i republikken. Det skete i periode, hvor der skete en kraftig udbygning af Dusjanbe med det ene nyklassicistiske byggeri efter det andet langs Raduki Boulevard, der var byens hovedgade.
Den øverste sovjet havde til huse i parlamentsbygningen, hvor en statue af Lenin stod umiddelbart over for på den modsatte side af gaden. Det tadsjikiske parlament får dog en ny bygning, der ligger mod nord ved den østlige ende af aksen gennem Rudaki Park. På dette sted lå Dusjanbes ligeledes smukke rådhus tidligere, men det er et af mange sovjetiske bygningsværker, der er blevet revet ned de senere år.
Uafhængighedsmonumentet
Монумент Истиклол
Uafhængighedsmonumentet er et stort monument i centrum af en park og et anlæg, der er dedikeret Tadsjikistans uafhængig i 1991. Anlægget og monumentet ligger i et stort område nord for Rudaki Park og skal ikke forveksles med søjlen for uafhængighed i den sydlige del af netop Rudaki Park.
Det kolossale monument blev indviet i 2022, og det er 121 meter højt. De 121 meter er velvalgte, idet den 30 meter høje nederste del repræsenterer 30-året for uafhængigheden, mens den øverste del på 91 meter står for 1991, der var året for Tadsjikistans selvstændighed efter Sovjetunionen.
I den nederste del af monumentet er der flere indgange, hvor man kan komme ind i udstillingssale med udstillinger fra Dusjanbes historie. Man kan også komme op til en observationsplatform i 94 meters højde, hvorfra man kan nyde en fremragende udsigt over byen. Øverst krones monumentet af en otte meter høj titaniumkrone, der er et symbol på staten, uafhængighedens og det tadsjikiske folks historie.