Se på kortet
vulica Čaliuskincaŭ 9, Mahilioŭ 212030, Hviderusland
Læs om byen
Mogilev er en by i det østlige Hviderusland. Den kendes fra 1267, hvor den blev nævnt første gang. Fra 1300-tallet var byen en del af Storhertugdømmet Litauen og senere af Polen-Litauen. I århundrederne frem til 1600-tallet voksede Mogilev som en by på handelsvejene øst-vest og nord-syd. Den polske konge havde tildelt byen Magdeburgrettigheder i 1577. De følgende århundreder betød omvæltninger for Mogilev, der overgav sig til russiske styrker i 1654, og som blev hærget under Store Nordiske Krig i begyndelsen af 1700-tallet, da Karl XII’s tropper satte ild til byen i 1708.
Efter Polens deling i 1772 blev Mogilev en del af Det Russiske Imperium, og den blev midlertidigt indtaget af Napoleon under det franske felttog mod Rusland i 1812. Under 1. Verdenskrig i årene 1915-1917 lå den russiske hærs kommando i byen. Efter den russiske revolution blev Mogilev en del af den hviderussiske sovjetrepublik. I 1938 blev Mogilev gjort til hviderussisk hovedstad, idet Minsk vurderedes at ligge for langt mod vest og derved eventuelle fra Tyskland. I 1941 besatte tyske tropper Mogilev, og besættelsen varede til 1944, hvor byen blev befriet af Den Røde Hær. Efter krigen blev byen genopbygget som industriby og transportknudepunkt.
I dag er der en del at se og opleve i Mogilev, hvor man blandt andet kan gå nogle dejlige ture langs Dnepr, der gennemløber byens centrum med store parker og åben natur langs bredderne. Nord for floden ligger Mogilevs centrum, hvor man kan starte på pladsen Ploshad Slavy med byens store og imponerende monument for etableringen af sovjetstaten. Monumentet blev opstillet i 1982 på den smukke plads, hvor man også kan se Mogilevs gamle rådhus, der blev opført som byens højeste bygning i årene 1679-1681. Hundrede år senere beundrede kejserinde Katarina den Store og Østrigs kejser Josef II i 1780 udsigten over Mogilev fra rådhustårnet.
Fortsætter man gennem byen ad 1. Maj-boulevarden, passerer man mange kendte bygninger og institutioner som Mogilevs filharmoni og det regionale dramateater. Et eksempel på byens moderne centrum kan man se i området omkring Komsomol-pladsen, og fortsætter man mod nord, kommer man til Leninpladsen, der er et storslået arkitektonisk værk fra 1930erne. Her ligger Dom Sovetov, der blev planlagt som Hvideruslands regeringsbygning fra 1935, så der var et alternativ til Minsk, hvis man grundet Tyskland måtte flytte hovedstaden. Dom Sovetov blev designet nærmest som en kopi af Dom Sovetov i Minsk, og regeringen flyttede hertil i 1938. Efter krigen blev byens genopbygning styret herfra, og i dag er det store hus sæde for den regionale regering.