Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Mogilev er en by i det østlige Hviderusland. Den kendes fra 1267, hvor den blev nævnt første gang. Fra 1300-tallet var byen en del af Storhertugdømmet Litauen og senere af Polen-Litauen. I århundrederne frem til 1600-tallet voksede Mogilev som en by på handelsvejene øst-vest og nord-syd. Den polske konge havde tildelt byen Magdeburgrettigheder i 1577. De følgende århundreder betød omvæltninger for Mogilev, der overgav sig til russiske styrker i 1654, og som blev hærget under Store Nordiske Krig i begyndelsen af 1700-tallet, da Karl XII’s tropper satte ild til byen i 1708.

Efter Polens deling i 1772 blev Mogilev en del af Det Russiske Imperium, og den blev midlertidigt indtaget af Napoleon under det franske felttog mod Rusland i 1812. Under 1. Verdenskrig i årene 1915-1917 lå den russiske hærs kommando i byen. Efter den russiske revolution blev Mogilev en del af den hviderussiske sovjetrepublik. I 1938 blev Mogilev gjort til hviderussisk hovedstad, idet Minsk vurderedes at ligge for langt mod vest og derved eventuelle fra Tyskland. I 1941 besatte tyske tropper Mogilev, og besættelsen varede til 1944, hvor byen blev befriet af Den Røde Hær. Efter krigen blev byen genopbygget som industriby og transportknudepunkt.

I dag er der en del at se og opleve i Mogilev, hvor man blandt andet kan gå nogle dejlige ture langs Dnepr, der gennemløber byens centrum med store parker og åben natur langs bredderne. Nord for floden ligger Mogilevs centrum, hvor man kan starte på pladsen Ploshad Slavy med byens store og imponerende monument for etableringen af sovjetstaten. Monumentet blev opstillet i 1982 på den smukke plads, hvor man også kan se Mogilevs gamle rådhus, der blev opført som byens højeste bygning i årene 1679-1681. Hundrede år senere beundrede kejserinde Katarina den Store og Østrigs kejser Josef II i 1780 udsigten over Mogilev fra rådhustårnet.

Fortsætter man gennem byen ad 1. Maj-boulevarden, passerer man mange kendte bygninger og institutioner som Mogilevs filharmoni og det regionale dramateater. Et eksempel på byens moderne centrum kan man se i området omkring Komsomol-pladsen, og fortsætter man mod nord, kommer man til Leninpladsen, der er et storslået arkitektonisk værk fra 1930erne. Her ligger Dom Sovetov, der blev planlagt som Hvideruslands regeringsbygning fra 1935, så der var et alternativ til Minsk, hvis man grundet Tyskland måtte flytte hovedstaden. Dom Sovetov blev designet nærmest som en kopi af Dom Sovetov i Minsk, og regeringen flyttede hertil i 1938. Efter krigen blev byens genopbygning styret herfra, og i dag er det store hus sæde for den regionale regering.

Ture fra byen

    City Hall Minsk

    Minsk

    Minsk er en storby, hvor man bliver budt velkommen af smuk sovjetisk byplanlægning med imposante kvalitetsbyggerier, gamle kirker, grønne parker, spændende museer og en dejlig atmosfære. Og det er blot nogle af de oplevelser, mødet med den hviderussiske hovedstad giver.

    Minsks placering på den store flade skovklædte slette har gennem hele byens historie medført det ene ødelæggende angreb fra nabolandene efter det andet. Byen har altid genrejst sig, og ingen andre steder i verden kan besøgende opleve en 1000 år gammel by, der næsten blev komplet ødelagt inden for de sidste 100 år og genopbygget med stor entusiasme og med benyttelse af en sovjetisk byplanlægning.

    Læs mere om Minsk

     

    Vitebsk, Hviderusland

    Vitebsk

    Vitebsk er en hviderussisk by, der er hovedstad i regionen af samme navn. Byens historie går officielt tilbage til 974, hvor Olga af Kiev menes at have grundlagt den langs floden Vestlige Dvina. Byen kendes første gang nævnt i 1021, hvor den blev givet til prinsen af Polotsk. Gennem 1100-1200-tallene var Vitebsk hovedstad i Fyrstendømmet Vitebsk, der lå strategisk godt på handelsvejene mellem Baltikum og Sortehavet. I 1320 var Vitebsk medgift, da prinsesse Maria blev gift med Litauens storhertug, og derved blev byen en del af Storhertugdømmet Litauen.

    De følgende årtier blev der bygget et nyt slot i Vitebsk, hvis tropper deltog i Slaget ved Tannenberg i 1410. Byen udviklede sig fortsat og blev en del af Polen-Litauen i 1569. I 1593 opnåede Vitebsk Magdeburgrettigheder, som den dog mistede igen i 1623, da byens borgere gjorde oprør mod forslaget om at underlægge den ortodokse kirke paven i Rom. I 1708 blev Vitebsk ødelagt under Store Nordiske Krig, og efter en delvis genopbygning blev byen en del af Rusland i 1772 i forbindelse med Polens deling.

    Læs mere om Vitebsk

     

    Smolensk, Rusland

    Smolensk

    Smolensk er den største by i oblasten af samme navn. Byen er en af de ældste i det gamle Rusland, og den kendes fra år 863. Smolensk blev relativt hurtigt en betydelig by på handelsruter mellem nord og syd og på forbindelserne mellem floderne Daugava og Dnepr. Fyrstendømmet Smolensk blev etableret i 1054, og staten blev en af de vigtigste i Kievriget, og Smolensks fyrster sad flere på tronen i Kiev.

    Smolensk udviklede sig mellem storfyrstendømmerne Moskva og Litauen, og fra 1404 blev byen og området underlagt Litauen. Godt hundrede år senere erobrede Moskva Smolensk, hvilket blev fejret med anlægget af det berømte Novodevitjij-klostret i Moskva.

    Læs mere om Smolensk

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gode links