Sergiev Posad Rejseguide

Sergiev Posad er en af den berømte byer i den såkaldte gyldne ring nordøst for Moskva. Byens historie går tilbage til munken Bartolomæus’ grundlæggelse af Treenigshedsklostret i 1340. Klostret bestod oprindeligt af en simpel trækirke dedikeret treenigheden, og med tiden tiltrak den flere munke. Efter Bartolomæus’ helgenkåring som Sankt Sergius i 1422 blev klostret et pilgrimssted for ortodokse troende fra Rusland. Allerede på denne tid var der opstået en bebyggelse omkring klostret, der især tiltrak købmænd og håndværkere som fx ikonmalere, som nød godt af de mange pilgrimme i klostret. Andre håndværk levede af at servicere selve klostret, og flere separate bebyggelse opstod med tiden.

Efterhånden blev der bygget nye stenbygninger på klostrets område, og i 1550 blev klostret omgivet af en ny stenmur med forsvarstårne. Takket være dette store bygningsværk og forsvarernes heroiske indsats modstod byen en seksten måneder lang polsk belejring i 1608-1610 under Ruslands urolige tider. Den polske invasionshær blev slået tilbage, og klostret blev derefter hyldet som eksempel på den russiske nationalfølelse. Dette bragte endnu større berømmelse og velstand til klostret i det 17. århundrede, og på det tidspunkt begyndte nutidens arkitektoniske ensemble at dannes inden for klostrets mure, mens der foran murene opstod de moderne bebyggelser, som senere gik over i dagens by.

Bynavnet Sergiev Posad kom til i 1782, og det henviser til håndværksbebyggelserne omkring Sergius’ kloster. I slutningen af 1700-tallet og i 1800-tallet fortsatte byens økonomiske vækst med det stigende antal pilgrimme, der valfartede hertil. Ikonmaleri og træskærere var en del af opblomstringen, og der blev bygget butikker, kroer og spisesteder i byen. Adgangen til Sergiev Posad blev nemmere i 1845, da der blev anlagt en brolagt vej mellem byen og Moskva, og i 1862 åbnede en jernbanelinje til hovedstaden, som efter et par år blev forlænget til Jaroslavl, og senere blev linjen en del af Den Transsibiriske Jernbane.

Oktoberrevolutionen satte en stopper for byens vækst, idet Treenighedsklostret blev nedlagt og indrettet som blandt andet boliger og museum. Byens navn skiftede til Zagorsk i 1930 til ære for den revolutionære Vladimir Zagorskij. Fra 1940erne blev det store klosterkompleks omdannet til museum under særlig beskyttelse, og den ortodokse kirke fik igen lov til at bruge dele af stedet aktivt. I sovjettiden blev Zagorsk industrialisering med blandt andet legetøjsfabrikker, der udnyttede træskærertraditionerne i byen. I 1991 fik byen sit gamle navn tilbage, og det store kloster overgik igen til den ortodokse kirke.

I dag er Sergiev Posad som Ruslands tidligere religiøse hovedstad et stort turistmål, og med den korte afstand til Moskva kommer mange på ture herfra. Et besøg giver et godt indblik i den rige og smukt dekorerede middelalderarkitektur i Rusland, og Sankt Sergius Treenighedskloster/Троице-Сергиева Лавра er både byens og en af områdets største attraktioner med kirker og palæer inden for den hvide mur fra 1500-1600-tallene. Stedet er det helligste valfartssted i Rusland, og i klostret er munken Sankt Sergius grav. Stedets vigtighed understreges ved, at Boris Godunov, Peter den Store og mange andre gennem tiden har besøgt komplekset.

Sankt Sergius Treenighedskloster er Sergiev Posads store seværdighed, og bag klostermurene gemmer sig en lang række smukke arkitektoniske perler og kirkelige skatte. Sankt Sergius byggede en trækirke som begyndelse på det anlæg, der i dag er blevet optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Himmelfartkatedralen/Успенский собор stod færdig i 1585 med de guld- og stjernedryssede løgkupler som det centrale i anlægget. Katedralen blev bygget fra 1559 på initiativ af Ivan IV. Uden for kirkens hovedindgang kan man lægge mærke til et monument tilegnet zar Boris Godunov, der med sin familie ligger begravet her.

Over for Himmelfartskatedralen kan man se den ligeledes smukke Treenighedskatedral/Троицкий собор, der stammer fra årene 1422-1423. Kirken rummer relikvierne af Sankt Sergius og fungerer derved som valfartskirke. I kirken kan man også se en ikonostas, der som kirken er fra 1400-tallet. Hele klosteranlægget danner en komposition i forskellige farver og arkitektoniske stilarter. Man kan gå rundt på det meste af arealet indenfor murene, og man bør opleve klostrets refektorium, der blev opført som en af landets største sale i slutningen af 1600-tallet. Den arkitektoniske stil er Moskvabarok.

Der er også andre ting at se i Sergiev Posad end Treenighedsklostret. På pladsen umiddelbart foran klostret kan man se byens monument til statslederen Lenin, mens centrum af den moderne bydel udfolder sig omkring boulevarden Prospekt Krasnoj Armii, hvor der er moderne byrum som pladsen Sovetskaja Ploshad. Kort mod nord fra pladsen ligger byens kulturpalads, der er navngivet efter kosmonauten Jurij Gagarin. I den sydlige den af centrum kan man besøge det interessante legetøjsmuseum, Muzej Igrushki, der viser fine matrjosjka-dukker og andet, der reflekterer noget af byens traditionelle håndværkskunst.