Belgorod Rejseguide

Belgorod er en by ved Donets-floden i det sydvestlige Rusland. En by i dette område blev nævnt i 1237, da mongolske hære under Batu Khan hærgede den, men derfra gik der flere århundreder, før grundstenen til det moderne Belgorod blev lagt. Det skete under zar Fjodor I, der i 1596 genetablerede bosættelsen som et af flere forter, der skulle forsvare det sydlige Rusland mod den daværende trussel fra Krimtatarer. Navnet Belgorod betyder Den Hvide By, og det oprindelige fort lå da også som byens kreml ved byens karakteristiske hvide bjerg, der siden da er nedbrudt grundet minedrift.

Fortet i Belgorod modstod flere angreb fra Krimtatarer og invaderende litauiske hære, som dog indtog og nedbrændte fortet i 1612. Allerede i 1613 blev et nyt fort bygget, og denne gang lå det på den anden side af Donets. Angrebene fra tatarerne fortsatte gennem 1600-tallet, og det fik Rusland til at styrke sin sydlige forsvarslinje mod syd med jordvolde og tolv fortet over en godt 300 kilometer lang strækning. Det nye forsvar blev kaldt Belgorodlinjen efter den centralt beliggende by.

I sidste halvdel af 1600-tallet ekspanderede Rusland mod syd, og derved mistede Belgorod sin militære betydning, og kejserinde Katarina den Store dekreterede i 1785, at Belgorod ikke længere havde status som fæstningsby. Det gav nye muligheder for byen, der lå og ligger godt placeret i Ruslands fertile sortjordsområde. Militæret blev så at sige erstattet af landbruget, og gennem 1800-tallet udviklede Belgorod sig kulturelt og industrielt. I 1900-tallet blev Belgorod en del af Sovjetunionen, og det satte fart i byens udvikling. Indbyggertallet voksede fra 21.000 i 1923 til 340.000 i slutningen af 1900-tallet.

I dag er Belgorod er russisk storby med en del seværdigheder. Man kan starte med at se byen fra den centrale plads, Sobornaja Ploshad, hvor man kan se Belgorods regionale administrationsbygning fra 1957 på pladsens nordside. Over for den kan man se byens dramateater, der blev opført i elegant nyklassicisme. Går man to gader mod nord fra Sobornaja Ploshad kommer man til Kristi Forklaring Katedral, der i sin oprindelige udgave går tilbage til 1626. Den nuværende kirke blev opført 1807-1813 og indviet til ære for de russiske troppers sejr over Napoleon.

Går man mod syd, kommer man til floden Vesjelka, og langs dens bredder ligger nogle fine promenader og parker. Langs gaden ulitsa Popova kan man desuden se nogle af Belgorods mest kendte museer med Belgorod Diorama i spidsen. Dioramaet er det største i Rusland, og det blev indviet i 1987 med et kolossalt værk, der fremstiller panserslaget ved Kursk, der i juli 1943 var en af 2. Verdenskrigs store vendepunkter. Ved museet kan man også se udstyr som fx en T-34-tank, og i parken ved museet er der mindesmærke for faldne i forskellige krige. Over for Belgorod Diorama kan man desuden besøge det statslige kunstmuseum i byen.

I den vestlige del af Belgorod kan man besøge Marfo-Mariinskij Kloster, der blev etableret i 1990erne omkring to af byens gamle og seværdige kirker. Nikolaj Himmelfartskatedral blev bygget i 1701 efter donation fra zar Peter den Store, mens Forbønskirken blev bygget i 1791 i tidlig klassicisme. Man kan også gå ad byens hovedgade fra klostret mod øst til Smolensk-katedralen, der er er anden af byens smukke kirker. Dens historie startede i 1703, hvor et ikon af Guds Moder fra Smolensk efter sigende lyste. Herefter blev der bygget en kirke på stedet, som efter nogle år blev afløst af den nuværende katedral i midten af 1700-tallet.