Ulan Bator Rejseguide

Saransk er hovedstaden i Republikken Mordovija, der er en del af Den Russiske Føderation. Byens historie startede som fortet Atemar, der blev etableret i 1641 i det, der dengang var det sydøstlige grænseland i det russiske zarrige. Byen fik navnet Saransk grundet beliggenheden ved floden Saranka, og den blev hurtigt et vigtigt handelssted for det lokale erzja-folk, der sammen med maksjo-folket udgør Mordovias mordvinere. Gennem 1700-tallet blev Saransk blandt andet underlagt Kazan-guvernementet og Penza-guvernementet. Med det voksende russiske imperium havde Saransk på det tidspunkt mistet sin militære betydning, og byen voksede i stedet for handels- og industriby.

I midten af 1800-tallet var indbyggertallet på over 10.000, og det steg løbende. I 1893 nåede jernbanen til Saransk, og den gav yderligere grobund for vækst. Under Sovjetunionen blev Saransk i 1928 hovedby i den nyetablerede mordvinske okrug, der to år senere blev ændret til Mordovia Autonome Oblast. Efter 2. Verdenskrig gennemgik Saransk en hastig udvikling, hvor de sovjetiske byplanlæggere nyanlagde centrum med brede boulevarder og pladser, og i samme perioder blev Saransks forstæder kraftigt udbygget, og i dag bor der over 300.000 i byen.

I dag er der mange ting at se i den russiske storby. Man kan starte en fin spadseretur på Ploshad Tysjatjeletija, der er en af de centrale pladser i Saransk. Pladsen blev genindviet i 2012, og der ligger mange moderne bygninger omkring den. De mest karakteristiske opførelser er Saransk Arena fra 2021 på midten og højhuset mod vest fra 2010, som er hovedbygning for byens statsuniversitet. Fra pladsen kan man gå mod vest ad ulitsa Bogdana Khmelnotskogo, hvor Saransks smukke opera- og balletteater ligger. Teaterbygningen blev indviet i 2011 med en opsætning af et af Tjajkovskijs værker.

Syd for Ploshad Tysjatjeletija kan man gå til floden Saranka, og inden man når den, kommer man til den imponerende Fjodor Usjakov Katedral, der er opkaldt efter den russiske helgen, flådekommandør og admiral, der er berømmet for aldrig at have mistet et skib eller tabt et søslag. I 1990erne blev Saransks kirker vurderet til at være for små som byens nye katedral, og derfor blev Fjodor Usjakov Katedral opført. Den store kirke blev opført fra 2002 og indviet i 2006 af den russisk-ortodokse patriark. I katedralen kan man se et smukt kirkerum med et fornem ikonvæg, og foran kirken står en statue af Fjodor Usjakov, der blev helgenkåret i 2001.

Langs Saranka ligger en dejlig park og promenader langs flodbredderne. Her kan man naturligvis nyde de grønne omgivelser, og der er også flere seværdigheder. I den vestlige del af parken ligger det nyklassicistiske russiske dramateater, der blev grundlagt i 1936. Syd for floden kan man besøge Mordovija Regionalmuseum, der ligger i et storslået museumsbygning fra 2012. På museet er der fine samlinger inden for kunst, kunsthåndværk, naturhistorie m.v., og de giver et godt indtryk af regionen. Over for museet ligger Pusjkin Park, der tidligere hed Himmelfartsparken efter Himmelfartskirken, der stadig ligger her. Den smukke kirkes historie går tilbage til 1734, og både den og parken er seværdige.

Forsætter man mod øst kan man se et monument for venskab mellem russere og mordvinere, som blev indviet i 1986. Monumentet ligger syd for Saranka, og går man mod nord, kommer man til Sovjetpladsen, der er Saransks gamle centrale plads og et sted, hvor men kan se fine eksempler på byggerier fra den sovjetiske æra. Den dominerende bygning er Republikkens Hus fra 1986, som rummede dele af den regionale sovjetiske administration. Over for huset står byens Leninstaue fra 1960 og byens lokaladministration i en smuk tidligere seminariebygning fra 1916, og ved siden af denne kan man besøge Museet for Militær og Arbejdskraft om perioden og kampen under 2. Verdenskrig. Ved siden af museet står et mindemuseum for landets faldne under krigen.