Kursk Rejseguide

Kursk er en russisk storby, der er det administrative center for Kursk Oblast. Kursk kendes nævnt første gang i 1032, hvor den var en af flere byer i det daværende Severia, der var blevet bosat af østslaver fra cirka år 1000. Herefter var Kursk hovedby i et mindre fyrstendømme, og næste større begivenheder fandt sted i 1200-tallet, hvor byen blev ødelagt omkring 1237 under den mongolske invasion. Kursk blev genopbygget senere samme århundrede. Fra 1360 var byen underlagt Storhertugdømmet Litauen, og den tid varede til 1508, hvor Kursk blev en del af Rusland.

Slutningen af 1500-tallet blev en slags ny start for Kursk, idet der blev bygget et nyt fort her i 1596. Med fortet blev der etableret en garnison på 1.300 soldater i den strategisk vigtige by, der gentagne gange blev angrebet af ikke mindst Litauen i 1600-tallet. Garnisonen holdt dog stand hver gang, og fortet i Kursk blev ikke indtaget. I samme periode voksede Kursk med beliggenheden på vejen mellem Moskva og Kiev og også på vejen fra hovedstaden til Krim. Byen blev en blomstrende handelsby, hvor der også blev holdt et årligt marked. Kursk voksede, og i 1779 opnåede den forskellige privilegier og blev samme år hovedby i en nyetableret region.

I denne ændrede Kursks bybillede sig også markant. I 1778 stod to smukke barokkirker færdige, og der åbnede skoler og et seminarium de følgende årtier. I mellemtiden var dele af Kursk blevet ødelagt af en brand i 1781, hvilket man udnyttede til et etableret en ny byplan med markeder på Den Røde Plads, der var byens centrum. Gennem 1800-tallet voksede Kursk med tidens industrialisering, og flere industrier kom til at kendetegne byen indtil starten af 1900-tallet. Industrierne skabte mange arbejdere i Kursk, og byens arbejdere strejkede flere gange som fx under revolutionen i 1905.

Efter 1917 blev Kursk en del af det nydannede Sovjetunionen, og byen blev yderligere industrialisering med blandt andet områdets forekomster af jern. Derfor blev Kursk også gjort til et vigtigt jernbaneknudepunkt i det sydvestlige Rusland. Befolkningstallet steg, byen bredte sig, og i 1935 kørte den første sporvogn i Kursks gader. I de følgende år besatte tyske tropper Kursk fra november 1941 til februar 1943, og efter den sovjetiske befrielse af byen forsøgte Tyskland med kolossale gensidige tab af generobre området under Slaget ved Kursk sommeren 1943. Efter krigen blev byen genopbygget, og byens liv gik i gang igen. Befolkningstallet steg fra ca. 120.000 før 2. Verdenskrig til næsten 450.000 med udgangen af 1900-tallet.

I dag er Kursk en by med mange seværdigheder, som kan ses på spadsereture i den russiske storby. Man kan starte på Krasnaja Ploshad, der er den centrale plads. På området for den nuværende plads lå der indtil branden i 1781 en kirke og flere end 50 boliger. Branden gjorde området til ødemark, hvorpå Krasnaja Ploshad opstod i byplanen fra 1782. Nu står her en statue af statslederen Lenin, som oprindeligt blev indviet i 1933, og som efter tyskernes ødelæggelse blev genindviet i 1956. Lenin står foran den klassicistiske bygning Dom Sovetov, der i dag er sæde for regionalregeringen i Kursk. Dom Sovetov blev bygget fra 1939, og efter ødelæggelse under 2. Verdenskrig blev det taget i brug i 1947. Mod vest på pladsen ligger byens hovedposthus fra 1960, og mod nord ligger blandt andet Tsentralnaja Hotel.

Fra Krasnaja Ploshad kan man gå mod syd, hvor Majparken ligger. Ved indgangen til parken står en statue af Aleksander Nevskij, og syd herfor står den imponerende Guds Moder Tegnets Katedral. Katedralen blev opført 1816-1826 i klassicisme til ære for den russiske sejr i Napoleonskrigene ved Tegnets Kloster. Under den sovjetiske tid blev den store bygning lukket i 1924 og indrettet som biografen Oktober fra 1937, men den blev igen en del af den russisk-ortodokse kirke i 1992. Det dominerende bygningselement på katedralen er den 48 meter høje kuppel, der har en diameter 20 meter. Under kuplen kan man opleve et smukt kirkerum. Sydøst for katedralen kan man se den smukke Opstandelseskirke, der blev opført i eklektisk stil i 1875. Kirken afløste en tidligere kirke på stedet, og den blev brugt som fabrikslager for virksomheden Elektroapparat, der overdrog bygningen til kirken i 2003.

Kursk er også hjemsted for Treenighedsklostret, der blev etableret under zar Boris Godunov omkring år 1600. Under de såkaldt urolige tider i Rusland brændte litauiske tropper klostret ned i 1612, men stedet blev genrejst. Den nuværende klosterkirke stammer fra 1740erne. Få gader nord for klostret ligger byens Vor Frue af Kazan og Sergius Katedral, der er en smuk barokkirke, som blev opført 1752-1778. Arkitekturen er et storslået eksempel fra tidens barok, der i denne stil var mest hyppig i hovedstaden Sankt Petersborg og ved kejserlige byggerier. Kirkens interiør er som det ydre særdeles seværdigt, og i den øvre kirke kan man beundre katedralens store ikonostas.

Fra Krasnaja Ploshad kan man gå mod syd og sydvest, hvor kan man se byens cirkus, planetarium og et af spillestederne for Kursks filharmoni, der er det tidligere adelspalæ, som blev opført i 1877. I dette område kan man også besøge byens arkæologiske museum. Går man i stedet mod nord ad hovedgaden Ulitsa Lenina, kan man blandt andet besøge butikscentre og se Kursks dramateater fra 1983, hvor der er en statue af Aleksander Pusjkin på pladsen foran teater. Fortsætter man til byens nordvestlige kvarter og gaden Ulitsa Karla Marksa, kan man se Kursks store anlæg for faldne soldater i Slaget ved Kursk og kampene under 2. Verdenskrig. Anlægget blev bygget som en lang mindepark, hvor en kirke og en triumfbue indrammer den evige flamme. Mindeparken stammer fra begyndelsen af 2000-tallet.