Se på kortet
Sheshi Liria - Platz, Durrës, Albanien
Læs om byen
Durrës er den næststørste by i Albanien og ligger som Tiranas havneby ved den albanske Adriaterhavskyst. Byen tidlige historie startede med ankomsten af græske bosættere fra Korinth og Korkyra i 600-tallet f.Kr. Dengang hed byen Epidamnos, og den blev også kendt som Dyrrachium. Dürres blev en del af Romerriget og senere også Det Byzantinske Rige.
I middelalderen kæmpede både bulgarer og venetianere om Durrës og det velbeliggende område. I 1501 erobrede osmannerne byen, og deres styre blev fastholdt til 1912, før albanerne fik deres uafhængighed og frihed. Durrës blev kortvarigt hovedstad i Fyrstendømmet Albanien, der dog hurtigt blev en del af Italien. Under 2. Verdenskrig blev Durrës besat af tyske tropper, og efter krigen blev byen en del af det kommunistiske Albanien.
I dag er der mange seværdigheder at opleve under et besøg i Durrës, og de strækker sig gennem flere epoker i byens lange historie. Man kan gå en tur gennem hyggelige gader og over pladser i byen, hvor man fx kan starte på den smukt anlagte plads, Sheshi Liria. Lidt mod syd ligger det delvist bevarede romerske amfiteater, Amfiteatri i Durrësit, der blev opført fra 100-tallet f.Kr under kejser Trajan.
Durrës er også en dejlig ferieby med et mildt middelhavsklima og skønne strande. Det var naturligvis gode grunde til, at Albaniens kong Zog havde et sommerpalads i byen. Det hedder Vila mbretërore e Durrësit, og man kan fortsat se det på et flot sted med panoramaudsigt over havet. Man kan også nyde en tur langs promenaderne langs havet vest for bycentrum og de lange strande i forstæderne syd for Durrës.