Darjeeling Rejseguide

Darjeeling ligger i den nordlige del af den indiske delstat West Bengal. Området var oprindeligt en del af kongeriget Sikkim og blev beboet af Lepcha- og Bhutia-stammerne. I slutningen af det 18. århundrede blev Darjeeling invaderet af Gorkha-hæren fra Nepal, som annekterede området. Efter Anglo-Gorkha-krigen i 1816 blev Darjeeling en del af del britiske Indien gennem Sugauli-traktaten. I 1835 blev området leaset fra Tsugphud Namgyal, Chogyal af Sikkim, af det Britiske Østindiske Kompagni, og Darjeeling begyndte at udvikle sig som en britisk bjergby med sanatorium.

Byen blev hurtigt et populært feriested for britiske embedsmænd og deres familier, hvilket førte til opførelsen af mange europæisk-inspirerede bygninger og skoler. I midten af det 19. århundrede begyndte briterne at eksperimentere med te-dyrkning i Darjeeling, hvilket viste sig at være yderst succesfuldt. Dette førte til etableringen af mange teplantager og tilstrømning af arbejdere, hovedsageligt fra Nepal. Darjeeling blev hurtigt kendt for sin te, som stadig er en af de mest eftertragtede i verden.

Efter Indiens uafhængighed i 1947 blev Darjeeling en del af West Bengal, og byen fortsatte med at være et vigtigt kulturelt og økonomisk centrum. Byen har været vidne til betydelige sociale og politiske bevægelser, herunder Gorkhaland-bevægelsen, som søger en separat stat for de nepalesisktalende beboere i Darjeeling og de omkringliggende områder. Darjeeling har også oplevet en betydelig udvikling inden for turisme og uddannelse med mange skoler og institutioner, der tiltrækker studerende fra hele Indien og udlandet. Byens unikke blanding af britisk kolonial arkitektur, naturskønne landskaber og rige kulturarv gør den til et populært rejsemål for turister, der ofte benytter det berømte såkaldte Toy Train på turen hertil.

Darjeelings centrum er kendt for sin charmerende atmosfære, smalle gader og smukke udsigter. Chowrasta er byens centrale plads, og den er et populært mødested for både lokale og turister. Pladsen samler det centrale Darjeeling, hvor man også kan gå ad Mall Road og Nehru Road, der er fuld af butikker. Området byder på mange caféer og restauranter, hvor man kan nyde en kop Darjeeling-te eller købe lokale håndværk. En gåtur langs Chowrasta og Mall Road er ensbetydende med byder på en fantastisk og uforglemmelig udsigt over de omkringliggende bjerge og teplantager. Området i Darjeelings centrum er også hjemsted for flere historiske bygninger som fx Planters' Club, der blev grundlagt i 1868 og stadig fungerer som et socialt centrum for teplantageejere.

Med Darjeelings beliggenhed på den sydlige side af Himalaya er naturen og bjergene naturligt nok en vigtig del af oplevelserne og identiteten i byen. Det kan man lære mere om på Himalayan Mountaineering Institute, der er et af de mest berømte museer i Darjeeling. Det blev grundlagt i 1954 for at fremme bjergbestigning. Museet har en omfattende samling af bjergbestigningsudstyr og spændende ting som fx genstande fra Tenzing Norgay, der sammen med Sir Edmund Hillary var den første til at bestige Mount Everest. Man kan også besøge Bengal Natural History Museum, der udstiller områdets naturhistorie inklusive fossiler og fund. Det er et museum, der fokuserer på regionens flora og fauna, og der er en stor samling af udstoppede dyr, fugle, insekter og fisk, som giver et indblik i det rige dyreliv i Himalaya.

De fleste vil nok kende Darjeeling Himalayan Railway, som har tilnavnet Toy Train. Darjeeling Himalayan Railway er en smalsporet jernbane, der forbinder New Jalpaiguri med Darjeeling. Banen blev anlagt mellem 1879 og 1881, og over cirka 88 kilometer klatrer jernbanen fra omkring 100 meter over havets overflade ved New Jalpaiguri til cirka 2.200 meter ved Darjeeling. Denne stigning opnås gennem en række zigzagstrækninger og sløjfer, herunder den berømte Batasia Loop, som giver spektakulære udsigter over Himalaya. Jernbanen blev erklæret for UNESCO-verdensarv i 1999 som en del af Mountain Railways of India, og den er en fremragende oplevelse. Jernbanen er kendt for sine gamle britisk-byggede B-Class-damplokomotiver, som stadig bruges til at trække turisttogene til blandt andet Ghum, der er Indiens højestliggende station. Rejsen med toget er en nostalgisk rejse gennem naturskønne landskaber, teplantager og små landsbyer.